EU i dagens aviser torsdag den 6. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU's forsvarsplan: Danmark støtter oprustning, men udfordringer venter i Bruxelles
Ifølge Ritzau har Folketingets Europaudvalg givet regeringen mandat til at støtte EU-Kommissionens nye forsvarsplan. Økonomiminister Stephanie Lose udtaler, at regeringen har et stærkt rygstød fra Folketinget til at støtte planen, der indebærer lempelse af finanspolitiske regler for at øge investeringer i militær oprustning. Ursula von der Leyen skrev i et brev til EU-lederne: "Europa står over for en klar og nærværende fare i et omfang, som ingen af os har set i vores voksne liv." Planen "Rearm Europe" foreslår at mobilisere 800 milliarder euro til forsvar. Ifølge Kristeligt Dagblad understreger europaminister Marie Bjerre vigtigheden af EU-samarbejde for at styrke Europas sikkerhed, især i lyset af truslen fra Rusland og Belarus. Under et besøg i Litauen fremhæver hun, at EU's østlige grænser skal beskyttes mod destabilisering. Bjerre udtaler: "Jeg ser Belarus og Rusland som den samme fjende. De vil os det ikke godt. De vil ikke Europa det godt." Hun fremhæver, at Danmark vil prioritere grænsekontrol under det kommende EU-formandskab i 2025 for at sikre et stærkt og samlet Europa.

Jesper Kongstad og Jette Elbæk Maressa har skrevet en analyse i Jyllands-Posten om de europæiske lederes udfordringer i lyset af Donald Trumps stop for våbenstøtte til Ukraine. EU står over for et afgørende krisetopmøde, hvor enighed om en historisk oprustningsplan er nødvendig for at sikre Europas fremtidige sikkerhed. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og Slovakiets premierminister, Robert Fico, truer med at blokere for støtte til Ukraine. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fremlagt planen "Rearm Europe", der mobiliserer 800 mia. euro til forsvar. "En ny æra er over os. Europa står over for en klar og nærværende fare," skriver von der Leyen. Danmark støtter planen, og Tyskland er klar til at lempe sin gældsbremse for at bidrage. Ifølge en artikel fra Ritzau vurderer Lykke Friis fra Tænketanken Europa, at Tysklands plan om at lempe gældsbremsen og opruste forsvaret kan få større betydning end EU-Kommissionens forslag. Hun fremhæver, at "her er der tale om penge, der rent faktisk bliver afsat, og det er en ændring i den tyske forfatning." Friis mener, at Tysklands beslutning kan påvirke andre lande og ser det som en vigtigere handling end Ursula von der Leyens forslag til en fælles europæisk oprustning, hvor finansieringen er uklar. Ifølge en artikel fra B.T. har Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, foreslået genoprustningsplanen 'Rearm Europe'. Chefanalytiker Christine Nissen fra Tænketanken Europa advarer dog om, at "EU er ikke gearet til at være en forsvarsalliance som sådan." Hun påpeger, at mens EU kan samarbejde om forsvarsindustri og rejse penge, er der begrænsninger for, hvad unionen kan opnå som erstatning for amerikansk ledet sikkerhed. Nissen forudser, at nye forsvarsalliancer kan opstå, muligvis uden for EU's rammer. Ifølge Børsen er der optimisme for en stor milliardplan for europæisk oprustning og Ukraine-støtte, som forventes at blive vedtaget ved et EU-topmøde i Bruxelles. Von der Leyen udtaler, at "det kan skabe et finansielt råderum på 650 mia. euro de næste fire år." Planen inkluderer lempelse af budgetregler og en ny lånepulje, og forventes at blive vedtaget trods modstand fra enkelte lande som Ungarn og Slovakiet.

I en meningsartikel i Information diskuterer Tore Keller EU's reaktion på USA's retræte fra støtten til Ukraine og Donald Trumps forsøg på en fredsaftale med Rusland. EU's ledere mødes i Bruxelles for at styrke europæisk forsvarssamarbejde og fortsætte støtten til Ukraine. EU-Kommissionen foreslår en lånepakke på 150 milliarder euro til våbenindustrielle projekter, mens Ursula von der Leyen ønsker at suspendere EU's budgetregler for forsvarsudgifter. Frankrig og Polen ser dette som et "første skridt" mod fælles eurobonds. Emmanuel Macron understreger, at europæerne skal "gøre en indsats" for at styrke forsvaret.

Thomas Lauritzen analyserer EU's krisetopmøde om kontinentets forsvar og Ukraines overlevelse på Altinget.dk. Han fremhæver, at EU står ved en skillevej, hvor fremtiden for et frit Ukraine og et sikkert Europa er på spil. "Fremtiden for et frit og suverænt Ukraine – og for et sikkert og velstående Europa – står på spil," skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hun opfordrer til ambitiøs handling for at styrke Europas forsvar. Der er dog uenighed blandt EU-landene om støtte til Ukraine og forsvarsbudgetter, især fra Ungarn og Slovakiet. Tyskland kan dog blive en nøgleaktør med planlagte investeringer, der kan ændre dynamikken.

Thomas Ditlev Wandel skriver i sin kommentar i Jyllands-Posten om Europas udfordringer med at finde sin egen militære og økonomiske vej efter årtiers afhængighed af USA. Han beskriver Europas situation som en skillevej, hvor udfaldet kan være enten en katastrofe eller en genfødsel. Wandel fremhæver, at EU står over for massive investeringer i forsvar og infrastruktur, og at der er behov for en aktivistisk industripolitik og dybe reformer. "Hvis Europa fyrer krudtet af i en gigantisk fuser, risikerer vi en tur til verdens forgældede bagperron," advarer han. EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet spiller en central rolle i at sikre Europas fremtidige vækst og konkurrenceevne.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 1-5; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 10; Information, onsdag; Børsen, onsdag; Altinget.dk, onsdag 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: USA's militærstøtte til Ukraine og EU's rolle i krigen
Ifølge Jyllands-Posten har den ukrainske opposition samlet sig om præsident Zelenskyj, men der er stadig intern kritik. Ivanna Klympush-Tsintsadze, leder af det parlamentariske udvalg for europæisk integration, understreger vigtigheden af at genoptage våbenstøtten fra USA: "Vi skal gøre alt, hvad der er muligt og umuligt, for at få genåbnet muligheden for amerikansk militærhjælp." Hun påpeger, at selvom Europa viser vilje til at støtte, er USA's hjælp afgørende for Ukraines forsvar. Situationen mellem Washington og Kyiv er dog begyndt at forbedres. Ifølge Politiken har Norges håndtering af sine ekstraordinære gasindtægter under Ukraine-krigen skabt international kritik. Norges støtte til Ukraine har været relativt lav trods store indtægter fra gas. Diskussionen har nået EU, hvor litauiske Petras Austrevicius fra Europa-Parlamentet har kritiseret Norges bidrag. Senioranalytiker Olav Slettebø mener, det er "åbenlyst forkert", at flere penge fra oliefonden ikke går til Ukraine. Norges regering planlægger nu at fremlægge en plan for øget støtte. Ifølge Ritzau har USA stoppet delingen af efterretninger med Ukraine, hvilket CIA-direktør John Ratcliffe bekræfter. Ratcliffe udtaler, at han tror, at standsningen vil "forsvinde" og at "vi vil arbejde skulder ved skulder med Ukraine". USA's nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz åbner for, at militærstøtten kan genoptages, hvis der arrangeres fredsforhandlinger. Polens premierminister, Donald Tusk, bekræfter, at USA har stoppet den militære støtte, hvilket mærkes ved grænsen mellem Ukraine og Polen. Ifølge Ritzau vurderer militærforsker Mikkel Storm Jensen, at Ukraines krigsførelse vil blive svækket uden amerikanske efterretninger, som hjælper med at identificere russiske militærmål. Europæiske lande kan kun delvist kompensere for den manglende informationsstrøm fra USA. Jensen udtaler: "Men uanset hvor mange efterretningskapaciteter, som Europa har, har USA jo en meget stor kapacitet på alle mulige områder." USA har også stoppet militærstøtten til Ukraine, hvilket mærkes ved grænsen til Polen. Ifølge en artikel fra Ritzaudeltager Ukraines præsident Zelenskyj i et EU-topmøde i Bruxelles om krigen i Ukraine og Europas sikkerhed. En EU-embedsmand oplyser, at "Præsident Zelenskyj vil deltage i topmødet personligt." Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, har diskuteret fredsforhandlinger med USA's sikkerhedsrådgiver Mike Waltz. Waltz har åbnet for, at USA's militærstøtte til Ukraine kan genoptages, hvis der arrangeres fredsforhandlinger og "træffes tillidsskabende foranstaltninger".

Jette Elbæk Maressa skriver i en leder i Jyllands-Posten om de udfordringer, som EU står overfor i lyset af Donald Trumps udenrigspolitik. Trumps administration har skabt usikkerhed i Europa, især med hans udtalelser om Ukraine. EU's ledere mødes for første gang siden flere omvæltende begivenheder, herunder Trumps kontroversielle udtalelser om Zelenskyj og blokeringen af amerikansk støtte til Ukraine. Artiklen fremhæver, at "Trumps bøllemetoder har efterladt et måbende og famlende Europa," der nu må forberede sig på at agere selvstændigt, selvom det vil tage tid for Europa at opnå den nødvendige styrke.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 12, 16; Politiken, torsdag, s. 2; B.T., onsdag; Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Andre EU-historier

Klima: EU-Kommissionen vil lempe CO2-mål og investere i batteriproduktion for at styrke bilindustrien
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen præsenteret en handlingsplan for bilindustrien, der foreslår at lempe CO2-målsætninger og investere i batteriproduktion. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Der er så meget potentiale på det globale marked, når det kommer til innovation, der ikke bliver udnyttet." Planen giver bilproducenterne mere tid til at nå CO2-målene, nu sat til 2027 i stedet for 2025, og sigter mod at styrke EU's bilindustri globalt. Forslaget modtages positivt af Dansk Industri. Ifølge en artikel fra Børsen indebærer planen en udskydelse af bødekrav for CO2-udledning med to år og en investering på 1,8 mia. euro i batterisektoren. EU-kommissær Apostolos Tzitzkostas udtalte: "Den her plan skal sikre, at Europas bilproducenter og leverandører skal forblive innovative, konkurrencedygtige - og i Europa." Planen møder skepsis fra både bilindustrien og grønne organisationer, der frygter, at udskydelsen kan skade EU's klimamål. Volvo udtrykker utilfredshed med ændringerne.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 4; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Handel: Trumps toldtrusler kan eskalere handelskonflikt og ramme EU hårdt
En artikel i Information beskriver Donald Trumps tale om nationens tilstand, hvor han nævnte, at USA vil pålægge told på importerede varer fra EU, da han mener, at amerikanske varer får en "urimelig behandling" i EU. Trump sagde: "Vi vil opkræve told og skat på importerede varer, der svarer til den told og skat, som bliver lagt på amerikanske produkter i andre lande." Dette vil påvirke Danmark og andre EU-lande. Artiklen nævner også, at Trump kritiserede europæiske lande for at have givet mindre militærhjælp til Ukraine end USA, hvilket er faktuelt forkert. Ritzau skriver, at Donald Trump har truet EU med straftold, hvilket kan få betydelige konsekvenser for Danmark, da USA er Danmarks største eksportmarked. Økonom Mikkel Høegh fra Jyske Bank bemærker, at "Toldmure og handelskrig skader økonomien, mens frihandel gavner alle – også USA." Trump ønsker at tvinge udenlandske firmaer til at flytte produktionen til USA, men dette kan føre til dyrere varer for amerikanske forbrugere og potentielt en global recession. EU og Danmark kan blive hårdt ramt, især inden for landbrugsvarer.

I et debatindlæg i Børsen analyserer Svend Roed Nielsen, Tænketanken Europa, de potentielle konsekvenser af Trumps trusler om at pålægge EU ekstra told. EU står over for to modeller for at svare igen: en generel toldforhøjelse på 25% på alle varer eller en "gensidig" model, hvor tolden matcher de amerikanske satser. Uanset model vil EU implementere proportionale modforanstaltninger, men det kan blive en udfordring for EU-Kommissionen at sikre medlemslandenes opbakning. "Trumps har alene set på de varer, hvor EU har en højere told end USA," hvilket kan føre til en eskalering af handelskonflikten. EU kan ikke ændre sine regler, og et toldmæssigt modsvar er det eneste redskab.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 27; B.T:, onsdag; Information, onsdag

Konkurrence: Europas vækst bremses af regulering og manglende reformer
I en kommentar i Børsen diskuterer Christian Bjørnskov Europas konkurrenceevneproblem, især i de store økonomier som Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og Tyskland, hvor produktivitetsvæksten har været lav. "Europas tragedie er, at kontinentet stille og roligt vokser til i kompliceret regulering," hvilket hæmmer væksten, især i de store lande, der burde drive regionens økonomi. Artiklen fremhæver, at manglen på reformer og stigende offentlige udgifter har forværret situationen.

I et debatindlæg i Børsen diskuterer Maksym Lakhotnyuk, Kurt Stokbro, Jørgen Ellegaard Andersen og Lars Rasmussen Europas teknologiske position i forhold til stormagter som USA og Kina. Forfatteren argumenterer for, at Europa, herunder Danmark, skal tage skæbnen i egen hånd ved at investere strategisk i kritiske teknologier som kvanteteknologi og halvlederteknologi. Der er behov for mere risikovillig kapital, da europæiske virksomheder ofte søger finansiering uden for EU. "Draghi-rapporten viser, at europæiske kvanteselskaber kun henter en tiendedel af den globale finansiering i forhold til de amerikanske selskaber." EU og medlemsstaterne bør facilitere investeringer og styrke samarbejdet med strategiske partnere for at sikre teknologisk uafhængighed og konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 26, 27

Udenrigspolitik: Arabiske ledere godkender egyptisk plan for Gaza
Ifølge Berlingske har arabiske ledere på et topmøde i Cairo godkendt en egyptisk plan som alternativ til Trumps forslag om at omdanne Gaza til et ferieparadis. Planen indebærer genopbygning af Gaza som en del af en selvstændig palæstinensisk stat uden tvangsforflyttelse af beboerne. EU's rolle nævnes i forbindelse med Hamas, som står på EU's terrorliste. "Det er på tide, at man giver indbyggerne i Gaza et reelt valg," sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der støtter Trumps plan.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 11

Landbrug: Danmarks CO2-afgift på landbruget kan blive model for EU, mener eksperter
Erik Tang og Trine Langhede fra Rådet for Grøn Omstilling argumenterer i deres debatindlæg på Altinget.dk for, at Danmarks nye CO2-afgift på landbruget kan tjene som en model for EU. De påpeger, at EU's klimalov sigter mod klimaneutralitet i 2050, men landbruget har hidtil haft en særstatus uden samme pres for CO2-reduktion som andre sektorer. "Hvis ikke de skridt tages nu, kommer landbruget til at stå tilbage som den eneste sektor, der ikke leverer nogen klimahandling for at nå EU's klimamål," skriver de. De foreslår et agriETS-system, der kan reducere landbrugets udledninger og sikre lige konkurrencevilkår for danske landbrug i EU.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Klima: Genanvendelse af byggematerialer er nøglen til lavere CO2-udledning
Peter Kranz, direktør for Eurotag Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at genanvendelse af byggematerialer er en effektiv måde at reducere CO2-udledninger på, uden de holdbarhedsproblemer, der kan opstå ved genbrug. Han fremhæver EU's kommende klimakrav til bygninger, der træder i kraft i 2025, som en positiv udvikling. Kranz mener, at genanvendelse bør prioriteres højere i affaldshierarkiet, da det bevarer materialernes kvalitet og værdi. "Med et reduceret ressourceforbrug og dokumenteret kvalitet er genanvendelse nemlig guld værd på både kort og lang sigt," skriver Kranz. Han opfordrer byggebranchen til at fokusere på genanvendelse for at lukke materialekredsløbet.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Handel: Kinas vækstmål afslører økonomisk svaghed
Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer Kinas økonomiske strategi og dens implikationer for EU. Han argumenterer for, at Kinas fastholdelse af høje vækstmål, trods handelskrigen med USA, afspejler en underliggende økonomisk svaghed. Bie påpeger, at Kinas strategi med at øge gæld og stimulans ikke har skabt bæredygtig vækst, og at EU kan blive ramt af Kinas øgede eksportbehov. Han fremhæver, at "de ambitiøse kinesiske vækstmål er ikke en melding om styrke, men derimod en afspejling af rådvildhed og svaghed." EU står over for udfordringer med at beskytte sine markeder mod billig kinesisk eksport, hvilket kan føre til øgede toldsatser.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 7

Administration: Pernille Weiss-Ehler får job hos svensk EU-kommissær
Ifølge Altinget.dk har Pernille Weiss-Ehler, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, fået en stilling hos den svenske EU-kommissær Jessika Roswall, der er ansvarlig for miljø, vand og cirkulær økonomi. Roswall udtrykte sin glæde over ansættelsen på Instagram: "Jeg er glad for at byde velkommen til Pernille Weiss-Ehler på mit hold." Weiss-Ehler, der tidligere var medlem af den konservative EPP-gruppe, forlod Parlamentet efter beskyldninger om mobning, men afviste anklagerne og nægtede at trække sig før tid.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: IDA-formand: EU halter på forskning
Laura Klitgaard, formand for IDA, skriver i et debatindlæg i Børsen om EU's udfordringer med at styrke forskning og innovation. Hun fremhæver, at EU, trods ambitioner om at investere i teknologi og grøn omstilling, fortsat halter efter USA og Kina. "Europa er nemlig sengeliggende med en dobbeltsidig og genstridig infektion på de helt vitale organer, der hedder forskning og innovation," skriver Klitgaard. Hun opfordrer den danske regering til at hæve ambitionsniveauet under det kommende EU-formandskab og foreslår et nyt mål, Copenhagen Target, der sigter mod at øge investeringer i forskning til 4% af BNP inden 2035. Dette skal sikre, at EU kan stå stærkt inden for sikkerhed, digitalisering og grøn omstilling.

Kilder: Børsen, onsdag

Finansielle anliggender: Modstanden mod Commerzbank-opkøb afslører EU's finansielle svagheder
Lasse Hjortsballe, investeringschef Marselis, skriver i sit debatindlæg i Børsen om EU's udfordringer i forbindelse med Unicredits forsøg på at opkøbe Commerzbank. Den tyske modstand mod opkøbet afslører manglende politisk vilje til at styrke EU gennem tværnationale banker, som er nødvendige for fuldt integrerede finansielle markeder. Olaf Scholz og Emmanuel Macron har tidligere udtrykt behovet for et styrket indre marked og stærkere kapitalmarkeder. "Modstanden mod opkøbet af Commerzbank er et godt billede på udfordringerne, som EU snart skal overkomme i en turbulent verden, hvis ambitionen er et styrket EU." ECB forventes at godkende Unicredits ejerandel, men den tyske modstand skaber pessimisme om EU's fremtidige muligheder.

Kilder: Børsen, onsdag

Udenrigspolitik: Trump gentager Grønland-ambition og handelskrig i tale til Kongressen
Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer Donald Trumps første tale til USA's samlede Kongres som præsident. Selvom talen var lang, indeholdt den få nyheder. Trump gentog sin ambition om at overtage Grønland, som han beskrev som en "nødvendighed af hensyn til den internationale sikkerhed." Han var også vag om en mulig fredsløsning i Ukraine, men hævdede, at Rusland er klar til forhandlinger. Trumps handelskrig med nye toldsatser på Mexico, Canada og Kina blev præsenteret som en del af en "gylden æra for USA." Trumps trusler om gengældelse mod EU's momssatser blev ikke uddybet, men han nævnte, at ikke-toldmæssige handelsbarrierer også vil blive gengældt.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 19