EU i dagens aviser torsdag den 6. november 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU vedtager klimamål for 2040 med 90% reduktion – mange smuthuller
Ritzau skriver, at EU-landene har godkendt et nyt klimamål for 2040, der sigter mod en 90 procents reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet. Det danske EU-formandskab, ledet af klima- og energiminister Lars Aagaard, har spillet en central rolle i forhandlingerne. Aftalen tillader brug af klimakreditter for at nå målet. Lars Aagaard udtaler: "Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent." EU's nye klimamål for 2040 møder kritik for at indeholde mange undtagelser. Aftalen, som det danske EU-formandskab har forhandlet, tillader brugen af internationale klimakreditter, hvilket ifølge SF's Rasmus Nordqvist "undergraver tilliden til EU's klimapolitik." Per Clausen fra Enhedslisten kritiserer, at målet reelt sænkes til 85% reduktion. Aftalen inkluderer også en revisionsklausul, der kan tillade yderligere brug af klimakreditter, hvilket Lars Aagaard bekræfter. Politiken skriver, at EU's nye klimalov blev vedtaget efter intense forhandlinger, ledet af det danske EU-formandskab. Aftalen indebærer en 90 procents reduktion af drivhusgasser i 2040. Den danske klimaminister Lars Aagaard udtaler: "Vi kørte bare på og kørte på og kørte på." Concito roser aftalen som et stort skridt mod klimaneutralitet i 2050. Dog udtrykker Concito bekymring over, at allerede vedtagne aftaler ændres. Aftalen inkluderer en revisionsklausul og kræver godkendelse af Europa-Parlamentet. Information skriver, at EU har vedtaget et klimamål for 2040, men med svækkelser i forhold til det oprindelige forslag. EU-klimakommissær Wopke Hoekstra udtalte, at "planeten er ligeglad med, hvor vi reducerer udledningerne". Aftalen inkluderer brug af CO₂-kreditter, hvilket har mødt kritik. EU's NDC-bidrag til COP30 er også vedtaget, hvilket giver EU mulighed for at præsentere et klimamål i Bélem. Statsminister Mette Frederiksen udtrykker tilfredshed med aftalen, mens Niels Fuglsang håber på en skærpelse i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Altinget.dk skriver, at efter næsten 24 timers forhandlinger er 21 EU-lande blevet enige om et klimamål for 2040, der indebærer en reduktion af EU's klimaudledninger med 90% i forhold til 1990-niveauet. Aftalen indeholder dog mange forbehold, herunder brugen af internationale klimakreditter. Lars Aagaard udtaler: "Den ambition, vi nu har sat, bygger et fundament og en troværdighed omkring, at EU nu er på vej et sted hen i klimapolitikken, hvor vi tager globalt ansvar og lederskab på os." Aftalen møder både ros og kritik for sin pragmatisme.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at Danmark i sidste øjeblik sikrede EUs nye klimamål, men processen afslørede en vaklende tro på grøn omstilling i Europa. Danmark, ledet af klimaminister Lars Aagaard, formåede at samle flertal for en 90% reduktion af drivhusgasser inden 2040. Aftalen indeholder dog smuthuller, som kan reducere de reelle krav. »Det var en meget, meget svær samtale,« sagde Polens klimaminister, Krzysztof Bolesta. Aftalen skal nu godkendes af Europa-Parlamentet for at blive juridisk bindende.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Lea Wind-Friis, at EU's klimaministre efter 18 timers forhandlinger nåede til enighed om et 2040-mål om 90 procents reduktion af drivhusgasser. Lars Aagaard, den danske klimaminister, ledede forhandlingerne. "Jeg vil gerne takke alle for at være nået frem til et konstruktivt kompromis", sagde Lars Aagaard. Klimakommissær Wopke Hoekstra bemærkede, at samtalerne var intense. "Hvad jeg føler, er fuldkommen og aldeles ligegyldigt i hele denne række af samtaler", sagde Hoekstra. Aftalen skal nu godkendes af Europaparlamentet.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU's nye klimamål for 2040, som reducerer udledninger med 90%, er en udvandet sejr for klimakampen. Kun 21 ud af 27 EU-lande støtter målet, og teksten indeholder mange undtagelser og fleksibiliteter. "Det er vigtigt for EU og for vores fremtid - og det viser, at vi kan stå sammen selv i vanskelige tider," udtaler Lars Aagaard. Modstanden mod grøn lovgivning er stigende, især i lande som Polen og Ungarn, mens lande som Danmark og Spanien støtter ambitiøse klimamål.

Kilder: B.T., onsdag; Politiken, torsdag, s. 4; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 12; Børsen, torsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Information, onsdag; Altinget.dk, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Mette Frederiksen dropper COP30 for kommunalvalg – sender klimaministeren i stedet
Ritzau skriver, at Mette Frederiksen ikke deltager i klimatopmødet COP30 i Brasilien, da hun prioriterer kommunalvalgkampen i Danmark. Samme dag har EU vedtaget et nyt klimamål for 2040. Frederiksen udtaler: "Nu kan EU tage til COP30 i Brasilien med en klar plan og opfordring til verden om at følge trop." Klimaminister Lars Aagaard vil repræsentere Danmark og EU ved mødet. Flere europæiske lande sender deres statsledere, og Frederiksen møder kritik for sit fravær, da Danmark ses som et grønt foregangsland.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Sikkerhedspolitik: EU øger forsvarsinvesteringer som del af ReArm Europe-plan
Ritzau skriver, at EU vil øge investeringer i forsvar gennem tilpasning af EU-programmer. Aftalen, indgået mellem EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab, er en del af ReArm Europe-planen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kalder det en milepæl for EU's forsvarsparathed. Marie Bjerre tilføjer: "Med dagens aftale sender vi et klart signal om, at Europa arbejder målrettet på at sikre et styrket forsvar frem mod 2030." Aftalen inkluderer også Ukraines associering til den Europæiske Forsvarsfond.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Det digitale indre marked: EU vil styrke egen AI- og chipindustri for teknologisk uafhængighed
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionens næstformand Henna Virkkunen understreger vigtigheden af at udvikle en stærk europæisk AI- og chipindustri for at styrke EU's teknologiske suverænitet. Virkkunen siger i et interview: "Kunstig intelligens er en af de meget kritiske teknologier, hvor vi har brug for vores egen kapacitet." Hun kritiserer lande uden AI-regulering og fremhæver behovet for europæisk produktion af mikrochips. Virkkunen planlægger at forenkle digitale regler for at fremme innovation i EU.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Handel: Kina suspenderer forhøjet told på USA-varer efter aftale med Trump
Ritzau skriver, at Kina har besluttet at suspendere den forhøjede told på 24 procent på amerikanske varer i et år, mens en basistold på 10 procent opretholdes. Suspenderingen følger en konsensus opnået mellem Kina og USA. EU blev også påvirket af USA's toldsatser, men har forhandlet en aftale om 15 procent told. Ifølge Reuters udtalte Trump, at han og Xi blev enige om "næsten alt" under deres møde.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Transport: EU lancerer grøn transportpakke for stærkere konkurrenceevne
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen har præsenteret en ny transportpakke, der fokuserer på at forbedre konkurrenceevnen gennem grønnere transport. Pakken indeholder planer for højhastighedstog og investeringer i bæredygtige brændstoffer. Transportkommissær Apostolos Tzitzikostas udtalte: "Investeringer i bæredygtig transport handler ikke kun om at udlede mindre CO₂. Det handler om europæisk energisikkerhed, strategisk autonomi og industriel konkurrenceevne." Concito advarer dog om, at fokus på e-brændstoffer kan skade konkurrenceevnen.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: EU stadig afhængig af USA trods Trumps tilbagekomst
Altinget.dk skriver, at EU ikke har formået at mindske sin afhængighed af USA, selv efter et år med Donald Trump som præsident. Javier Carbonell fra European Policy Centre siger: "Det lader ikke til, at vi har formået at gøre os fri af vores traditionelle afhængighed af USA." EU har forsøgt at styrke sin egen industri og relationer med andre lande, men afhængigheden af USA, især i forhold til Ukraine, forbliver. Alberto Alemanno kritiserer EU's forenklingsdagsorden, som han mener svækker EU's strategiske position.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: Kommentar: Orbán beder Trump lempe Rusland-sanktioner
I en kommentar i Information skriver Nina Branner, at Viktor Orbán forsøger at få USA's sanktioner mod russiske energiselskaber lempet, men at det er usandsynligt, at Trump vil imødekomme dette ønske. Orbán hævder, at en hurtig afvikling af russisk energi vil skade Ungarns energisikkerhed, men eksperter er uenige. Trump har bekræftet, at Orbán har bedt om en fritagelse, men siger, at han "ikke har bevilget det". En fritagelse kunne opmuntre andre EU-kritiske ledere og underminere Trumps pres på Rusland.

Kilder: Information, onsdag

Institutionelle anliggender: Analyse: Dansk EU-formandskab får ros for forsvar – modgang på andre fronter
I en analyse på Altinget.dk skriver Thomas Lauritzen, at Danmarks EU-formandskab har haft succes med forsvars- og sikkerhedspolitik, men har mødt modstand på områder som regelforenkling og beskyttelse af børn online. "Det bliver ikke et formandskab, der går over i historien, sådan som det skete med østudvidelsen i 2002. Det er en anden tid nu," siger Lykke Friis fra Tænketanken Europa. Formandskabet har også haft udfordringer med at åbne forhandlinger med Ukraine og Moldova på grund af Ungarns blokade.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Det digitale indre marked: Debat: EU for slapt over for techgiganter – kræver hårdere håndhævelse
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Thomas Breinholt, at EU's regler mod techgiganter ikke bliver håndhævet effektivt, hvilket skaber farlige konsekvenser for samfundet. "Der skal meget skrappere håndhævelse og sanktioner til," siger Karen Rønde. Margrethe Vestager, Mikkel Flyverborn og Christel Schaldemose foreslår at erstatte amerikansk og kinesisk digital infrastruktur med europæisk for at beskytte europæiske værdier. Forslagene er sendt til politiske ordførere for at styrke EU's regulering og ansvarlighed.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Inre anliggender: Norge skærper grænsekontrol mod Rusland med EU-støtte
Ekstra Bladet skriver, at Norge skærper sin grænseovervågning mod Rusland med støtte fra EU's grænse- og visumfond, som bidrager med over 190 millioner kroner. Midlerne skal modernisere overvågningen og styrke sikkerheden langs den norsk-russiske grænse. Samarbejdet involverer Finnmark politidistrikt, grænsekommissionen og Sør-Varanger-garnisonen. Lise Flø fra Finnmark Politidistrikt udtaler, at projektet forventes færdigt i 2028.

Kilder: Ekstra Bladet, onsdag

Migration: Italiens migrantplan med Albanien rammer problemer og kritik
Jyllands-Posten skriver, at Italiens forsøg på at bruge Albanien som modtagecenter for migranter har været problematisk og dyrt. Aftalen, som skulle aflaste Italien, har ikke fungeret som planlagt, og EU-domstolen har afvist Italiens forsøg på at erklære Bangladesh som et sikkert land. "Domstolens afgørelse svækker kampen mod masseindvandring og forsvaret af de nationale grænser," udtalte Italiens premierminister Giorgia Meloni. EU's kommende asylpagt kan dog ændre procedurerne, men Albaniens potentielle EU-medlemskab kan komplicere planerne yderligere.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 8