Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 7. april 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europa tager det første beskedne skridt mod at sanktionere energi fra Rusland
EU indfører nu flere sanktioner mod Rusland og for første gang indebærer en af disse sanktioner importforbud på en russisk energikilde, nemlig russisk kul, skriver flere aviser. Olie og gas indgår dog ikke i de seneste stramninger, hvor især Tyskland og Italien stritter imod det ultimative instrument. "De tidligere sanktioner har ramt hårdt og begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Men det er tydeligt, at vi bliver nødt til at øge presset," udtalte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag. Kritiske røster mener dog stadig ikke, at selv de nyeste EU-sanktioner er tilstrækkelig hårde. "Jeg tror, at sanktionerne først virkelig vil kunne mærkes, når russisk olie og gas tilføjes sanktionslisten,” siger Vycky Pryce, økonomisk seniorrådgiver i Centre for Economics and Business Research i London. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er tilfreds med den seneste sanktionspakke, men siger samtidig onsdag, at Danmark vil bakke op om yderligere sanktioner. "Danmark vil blive ved med at arbejde aktivt for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Vi er ikke færdige endnu," siger han ifølge Politiken.

Information skriver, at presset stiger på Tyskland for at sanktionere russisk olie og gas, men Tyskland frygter et crash, hvis olien og gassen ryger. "Der kan dårligt regnes på, hvad en pludselig energiembargo ville gøre ved efterspørgslen, inflationen, arbejdsmarkedet, finansmarkederne eller leverancekæderne. På et følelsesmæssigt plan forstår jeg trangen til at ville handle mod Rusland her og nu. Men rationelt betragtet er de her beregninger så usikre, at jeg nærmere ser dem som et heroisk håb,” siger Peter Bofinger, økonomiprofessor og tidligere medlem af Tysklands økonomiske vismandsråd. I Peter Bofingers øjne sætter de eksploderende energipriser stramme grænser for, hvad vores økonomiske politik kan kompensere for og der er samtidig pengepolitiske grænser for, hvad Den Europæiske Centralbank kan løfte, når den samtidig skal prøve at holde inflationen bare lidt nede. "Det er begrænset, hvor meget selvskade Europa kan udøve," siger Bofinger.

En analyse fra tænketanken Axcelfuture viser, at lukning af de russiske gashaner kan betyde, at danske virksomheder må stoppe deres produktion, for at vores tyske naboer kan holde varmen, skriver Berlingske. "Vi kan komme til at stå i en situation, hvor danske virksomheder i større eller mindre omfang må stoppe deres produktion, fordi gassen skal bruges til opvarmning i Tyskland. Fordi vi har en solidaritetsaftale med Tyskland, er vi nødt til også at forholde os til særligt deres situation, og vi er nødt til også at interessere os for, hvordan de håndterer den aktuelle risiko for en gaskrise. Det gælder også, i hvilket omfang de omstiller deres varmesektor væk fra gas," siger Sara de Roepstorff, klimaansvarlig og seniorøkonom i Axcelfuture. Dansk Industri når også frem til samme konklusion, hvor det lyder fra Troels Ranis, chef for DI Energi: "Gasforsyningsforordningen betyder, at der er fælles regler for hele EU. Vi er forpligtet til solidarisk at hjælpe hinanden med gasforsyningen i tilfælde af mangel på gas. Det betyder, at vi bliver nødt til at anskue problemerne, herunder en forsyningssikkerhedskrise, som europæisk fra start. Det er ikke kun en isoleret dansk problemstilling."

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig i, at virksomheder kan komme til at lukke ned ved udeblivelse af russisk gas, skriver Børsen. “Jeg er nødt til at understrege det her. Vi har en situation, hvor vi risikerer at stå i en mangelsituation på gasområdet. Det døgn, at gassen bliver lukket - af enten os eller af russerne - skal vi lukke virksomheder ned i Europa for at sikre samfundskritiske funktioner hen over vinteren 2022/ 23. Det gælder funktioner som elforsyningen og varmeforsyningen i Europa,” siger Brian Vad Mathiesen. EU-Kommissionen har et mål om, at gaslagrene i Europa skal være mindst 80 pct. fyldte, men Brian Vad Mathiesen mener ikke, at der er en kinamands chance for at opnå den fyldningsgrad, hvis forsyningen fra Rusland lukker nu. “Selv hvis vi har gassen selv i Danmark, så vil danske virksomheder stadig skulle lukkes ned, fordi vi har et samlet europæisk beredskab.” Hvad er det, der vil ske, hvis man ikke lukker virksomheder ned, hvis gassen udebliver fra Rusland? “Så sker der det næste vinter, at vi ikke kan varme boliger op, at vi muligvis har en elforsyning, hvor der ikke er brændsler til at dække behovet,” fortsætter professoren.
Kilder: Politiken, s. 2, 6; Information, s. 11; Ekstra Bladet, s. 10; Børsen, s. 10, 12; Berlingske, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Falske påstande om suverænitetsafgivelser og EU-hære skal punkteres med fakta
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg omkring afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Sophie Løhde, MF, politisk ordfører (V) og Morten Løkkegaard, MEP, gruppeformand (V), Europa-Parlamentet, blandt andet: "Afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler om, hvilket land vi ønsker at være. Et land, der tager ansvar og engagerer sig i verden? Eller accepterer at være uden for indflydelse og lader andre om at engagere sig. [...] Danmark får nu mulighed for at indgå som en ligeværdig partner i et fællesskab, der tager et stort globalt engagement på sig. Og fordelene er mange: For det første får Danmark direkte indflydelse på beslutninger om EU's forsvars- og sikkerhedspolitik. I dag forhindrer forsvarsforbeholdet os i at sidde med ved forhandlingsbordet, når linjen skal lægges mellem medlemslandene. Det er selvsagt i dansk interesse at have så meget indflydelse som muligt. Beslutninger om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtages enstemmigt af medlemslandene. I dag har vi ikke en stemme, men er henvist til tilskuerpladserne. Dernæst får Danmark større mulighed for at deltage i udviklingen og opkøb af fælles forsvarsteknologi, der ruster os bedre til at bekæmpe mulige militære angreb. [...] Derudover får Danmark mulighed for at deltage i fælles fredsbevarende operationer, som vi i dag er udelukket fra. [...] Når vi til sommer går til stemmeurnerne, er det afgørende, at beslutningen tages på et oplyst grundlag. Desværre florerer der allerede nu i den offentlige debat flere misvisende påstande. [...] For det tredje fastholder nogle EU-modstandere fejlagtigt, at der er en modsætning mellem Nato og et tættere europæisk forsvarssamarbejde. Påstanden giver ærligt talt ingen mening. Blandt de EU-nationer, der er medlem af Nato, er kun ét ikke samtidig medlem af EU's forsvarssamarbejde. Danmark. For Venstre vil Nato altid udgøre rygraden i den frie, vestlige verdens forsvar, men krigen i Ukraine understreger, at vi også er nødt til at løfte et større ansvar regionalt i Europa. Desuden ønsker både USA og Nato et stærkt forsvar i EU og et tæt samarbejde blandt medlemslandene. Den norske generalsekretær i Nato, Jens Stoltenberg, har fastslået, at Nato og EU komplimenterer hinanden. Der er altså ikke et modsætningsforhold mellem tættere forsvarssamarbejde i EU og Nato."

Politiken bringer et debatindlæg af Jonas Schmidt, medlem af Enhedslisten, Faaborg-Midtfyn, som blandt andet skriver: "Vi skal bevare forsvarsforbeholdet! Med det har vi ret til at sige NEJ! Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionen har ad flere omgange ønsket at danne en decideret EU-hær. Et ønske, som medierne i både Tyskland og Frankrig skriver positivt om. Begge lande og EU-Kommissionen har samtidig også udtrykt et ønske om at fratage medlemslandene deres vetoret i militære spørgsmål. [...] EU-hæren bliver derfor en dum, dyr og overflødig krigsmaskine ved siden af kæmpen Nato. Og så er det desuden oplagt at spørge sig selv, hvilke krige og konflikter er det, EU ønsker at deltage i, som Nato ikke vil blande sig i? Svaret er ingen. Modsat hvad statsminister Mette Frederiksen og EU-populisterne lige nu får det til at lyde som om, så deltager Danmark desuden allerede militært i flere af EU's projekter. Vi er allerede med der, hvor tingene sker. Vi mister absolut INTET ved at have vores forsvarsforbehold, men uden det, så aner vi ikke, hvad fremtiden bringer."

Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Anders Næsby, lærer, cand.mag. fra Aalborg, som blandt andet skriver: "En demokratisk travesti udspiller sig i disse dage i Danmark, om end de fleste medier knap tager notits af det. Der sker også en del i verden netop nu, og måske netop derfor offentliggjorde regeringen forleden stemmesedlen til afstemningen 1/6 med følgende ordlyd: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar". Formuleringen er med rette blevet kritiseret. [...] For det er altså EU og ikke "det europæiske", der skal stemmes om. De fleste elever i 8. klasse forstår forskellen, men åbenbart ikke den danske regering. [...] Det er helt fair at mene, disse bør afskaffes. Men absolut ikke, at det EU-begejstrede flertal af politikere griber til fordrejende manipulation for at få deres ønske igennem. Man kan da bevare et spinkelt håb om, at vælgerne forstår valgets virkelige konsekvenser og stemmer for at bevare forbeholdet og suveræniteten. Der er jo før sket mirakler i juni."

Politiken bringer et læserbrev af Drude Dahlerup fra Kastrup, som blandt andet skriver: "Det føles nærmest upassende at diskutere Danmarks EU-forsvarsforbehold, når den værste krig i Europa siden balkankrigen raser. [...] Som et minimum må det kræves, at det bliver en fair folkeafstemning 1.juni. Det kræver, at ressourcer fordeles ligeligt mellem nej- og ja-siden. Det kræver også, at stemmesedlen ikke forekommer manipulerende. Det er et demokratisk nederlag, hvis Jeppe Kofods forslag til formulering af afstemningstemaet 1. juni kommer til at stå på stemmesedlen."

Politiken bringer et læserbrev af Kjeld Kristensen fra Kongens Lyngby, som blandt andet skriver: "Der har været forskellig kritik af ordlyden på stemmesedlen til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. [...] Man kunne ønske sig, at Udenrigsministeriet i højere grad inddrog fagfolk inden for retorik og sprog i så vigtig en sag, som denne formulering er. Mit eget forslag lyder: 'Bør Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet for derved at kunne deltage i samarbejdet i EU om sikkerhed og forsvar?'. Mere præcist, men også ledende. Og kan det undgås, når samarbejde, sikkerhed og forsvar er plusord i den aktuelle situation med krigen i Ukraine? Andre forslag? For noget bør gøres."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af B. Torn fra Dragør, som blandt andet skriver: "Europa er jo større end EU - så hvorfor lader regeringen, som om vi ikke deltager i europæisk forsvarssamarbejde på grund af vores forbehold? Det er vel 'fake news', når man vil bilde danskerne ind, at vi kun kan samarbejde, hvis vi afskaffer forbeholdet? [...] Stem nej, hvis du ønsker, at Folketinget - og dermed vælgerne - skal bestemme, hvad vi skal være med i. Samarbejde mellem staterne er glimrende, men EU vil have hele magten, så lad dig ikke lokke af de falske toner."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Eva Terndrup Lindelse fra Langeland, som blandt andet skriver: "Så er vores kære udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), igen kommet på banen! Denne gang som medforfatter til teksten på stemmesedlen til folkeafstemningen 1. juni om afskaffelse af EU-forbehold på forsvarsområdet. Teksten er formuleret så smart fra regeringens side, at vælgerne bliver lokket til at stemme ja. [...] Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen siger selvfølgelig god for formuleringen på stemmesedlen, fordi han også er stor fortaler for en afskaffelse af forbeholdene. Ellemann går også ind for en EU-hær. Al magt til EU! Danmark bliver reduceret til en lille, ubetydelig brik i det store spil. Stem 'nej' for Danmarks skyld 1. juni!"

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Lisa Melohn fra Solrød Strand, som blandt andet skriver: "Jeg har hørt, at teksten på stemmesedlerne 1. juni vil blive følgende: 'Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?' Sikke da en omgang forvrøvlet sludder! [...] Der er jo ingen, der mener, at der ikke skal samarbejdes med andre lande i Europa - eller resten af verden, for den sags skyld. Det har vi jo gjort i årtier - og det er i øvrigt som bekendt ikke alle lande i Europa, der er med i EU. Vores soldater har været både her og der i verden, hvor de slet ikke burde have været. Er det de to EU-begejstrede debattører Marlene Wind og Stine Bosse, der har været på spil igen? Eller har statsministeren og Barbara Bertelsen været ved tasterne og opfundet nye 'spøgefuldheder'? [...] Spørgsmålet på stemmesedlen skal ganske enkelt være: 'Skal EU-forsvarsforbeholdene afskaffes?'"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 26, 27; Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 20, 21

Andre EU-historier

Interne anliggender: Le Pens toprådgiver tror på sejr: "Så er det slut med EU's imperiedrømme"
I en analyse på Altinget skriver Europa-analytiker Thomas Lauritzen blandt andet: "Hvis Frankrigs førende højrenationalist skulle gå hen og blive sit lands leder efter præsidentvalget, så ville hendes første rejse gå til Bruxelles. Men ikke af respekt for Den Europæiske Union. Tværtimod. "Hun vil tage direkte afsted for at fortælle kommissærerne, at de godt kan glemme at være andet end et sekretariat. Hvis Marine Le Pen bliver præsident, så er det slut med EU's imperiedrømme," siger en af den nationalistiske kandidats nærmeste rådgivere, Philippe Olivier, til Altinget. [...] Rådgiveren afviser, at Marine Le Pen skulle have noget personligt forhold til eller særlige sympatier for Vladimir Putin - eller at der skulle være økonomiske forbindelser mellem Kreml og Rassemblement National, sådan som franske medier har rapporteret om. "Marine Le Pen mener, at man skal kunne tale med alle, og Rusland er og bliver et europæisk land. Men det passer ikke, at vi er tæt på Putins regime. Det er et skræmmebillede, som vælgerne ikke tror på," siger Philippe Olivier: "Den tid er forbi, hvor man bare kunne fremstille os som hvad som helst. Vi er ikke djævlen, selvfølgelig er vi ikke det. Marine Le Pen har bevist, at hun er en seriøs og ansvarlig politiker. Det er derfor, hun er parat til at vinde præsidentvalget nu."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ny EU-strategi skal få flere danskere ansat i Kommissionen
Med en ny strategi vil Kommissionen sikre sig flere ansatte fra underrepræsenterede lande, herunder fra Danmark, skriver Altinget. "Det er en rigtig god nyhed," siger formand for Djøf, Henning Thiesen.
Kilde: Altinget

Klima: Steen Gade: EU-lovforslag vil også påvirke små og mellemstore virksomheder
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade, Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, som blandt andet skriver: "Forslaget om virksomheders due diligence er et helt afgørende forslag, hvis den grønne omstilling til reel bæredygtighed skal lykkes. I hvert fald har EU-Kommissionen gjort et grundigt forarbejde med en vifte af nye initiativer, der - rigtigt udført - vil kunne føre frem til, at hele samfundet sætter kurs mod reel bæredygtighed. Det handler blandt andet om taksonomien for bæredygtige investeringer, disclosure-forordningen, forslag til ny bæredygtighedsrapportering (CSRD) og så nu direktivforslaget om "virksomheders due diligence for bæredygtighed". [...] Man må huske på, at der allerede inden det her forslag er lovgivning i enkelte europæiske lande. Forslaget handler således - på linje med mange andre forslag fra EU-Kommissionen - om at modvirke protektionistiske tiltag ved at skabe et "level playing field". [...] I Rådet vil vi bruge en del tid på forslaget med henblik på at udarbejde anbefalinger, og samtidig opfordre til en omfattende inddragelse i processen. Det handler jo om, hvordan vi griber de næste års erhvervsudvikling an, når alle i dag er enige om, at vi både skal løse klima- og biodiversitetskriserne, og samtidigt skal skabe et mere inkluderende, mere socialt ansvarligt og mere ligestillet samfund."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Energikrisens vindere skal bære inflationens byrder
Information bringer en kommentar af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. Han skriver blandt andet: "Inflationen og dens følger bliver ofte beskrevet som en form for naturkraft eller noget teknisk økonomi. Men inflation er politisk - både når det gælder holdningen til, hvad der forårsager den, hvordan man bekæmper den, og hvem der skal betale regningen. [...] Et godt sted at starte ville være at indføre en særskat for de selskaber, der lukrerer på energikrisen. Det Internationale Energiagentur har regnet ud, at energiselskaberne i EU kan se frem til en profit på mere end tusind milliarder kroner over normalen bare i år. EU-Kommissionen vil angiveligt i næste uge opfordre medlemslandene til at beskatte disse overnormale profitter og bruge provenuet til at hjælpe de fattigste og investere i vedvarende energi, varmepumper og andet, der kan gøre os energiuafhængige af Rusland. [...] Både inflationen selv og svarene på den gavner nogle grupper og skader andre. Det skal vi være os bevidste i de kommende måneder og år."
Kilde: Information, s. 17

Finansielle anliggender: Spids ørerne og hør efter - hvis budskabet da kommer fra den rette person
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der mangler ikke budskaber i denne verden. Myndigheder, politikere, tænketanke, kendisser og mange ukendisser står på nakken af hinanden for at mene noget og få det formidlet. […] Og i øvrigt ofte uden særlig meget omtanke for de længerevarende konsekvenser. Vi kan altid ringe til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, hvis vi vil have bekræftet, at de er snyltende bløddyr nede i Bruxelles. Man kan altid ringe til Enhedslisten, hvis man vil have en socialindigneret bemærkning. Altså ikke lige for tiden, hvor de ikke kan blive enige om, om Rusland er en stor nok fjende til, at NATO giver mening. [...] Når det gælder rentepolitikken, så er der perioder, hvor det er ligegyldigt, hvad mange mener, fordi de ikke har indflydelse. Eksempelvis blev det slået stort op, da chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, eller hans hollandske kollega, Klaas Knot, buldrede mod den pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank (ECB) førte under ledelse af Mario Draghi. Men det var ligegyldigt, for de havde ingen indflydelse på resultatet. Det var kun vigtigt, hvad Draghi selv sagde - eller dem, som han sendte i byen med et budskab. [...] Da ECB holdt møde i februar, havde de fleste analytikere skrevet deres kommentarer på forhånd, inden formanden, Christine Lagarde, gik på skærmen til pressemødet. Derfor hørte de ikke den massive kursændring, som ECB lagde for dagen. [...] Budskaber er kun interessante, hvis de holdes op mod, hvad personerne plejer at mene. Det betyder, at afkodning ikke kun handler om at høre efter, men også opbygge en holdningshistorik. Det skal ikke være nemt."
Kilde: Berlingske, s. 20

Handel: Styrket EU-samarbejde med u-lande
I Dagens Brev i Berlingske skriver Kim Valentin, MF, EU- og Europaordfører (V) og Ulla Tørnæs, MF, uddannelses- og forskningsordfører, tidl. udviklingsminister (V), blandt andet: "EU har gennem årene åbnet dørene for mere samhandel. Ikke kun mellem EU-landene, men over hele verden. De internationale handelsaftaler, som EU indgår med tredjelande, har stor værdi for begge parter. Ved udgangen af 2023 udløber den såkaldte 'GSP-forordning', som er et veletableret handels- og udviklingspolitisk værktøj, der ved at afskaffe og reducere tolden giver udviklingslande bedre muligheder for samhandel på det europæiske marked. Det er vi stærke tilhængere af i Venstre. Gennem handel bidrager ordningen til at hjælpe og udvikle trængte lande. Det er der kun godt at sige om. Og nu justeres GSPen til noget endnu bedre. Den nye justering betyder nemlig, at udviklingslande, der vil øge deres samhandel og eksport til EU, skal forpligte sig til at hjemtage deres egne udviste statsborgere, som udgør en byrde for EU. [...] Det styrkede EU-samarbejde med udviklingslande er et godt eksempel på, at udviklingshjælp er meget andet end pengeoverførsler. Det er i høj grad også samhandel ud fra princippet hjælp til selvhjælp."
Kilde: Berlingske, s. 27

Arbejdsmarkedspolitik: Fejlagtige påstande om lønåbenhed
Børsen bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "I debatten om lovgivning, der bliver lavet “nede” i EU, er det desværre lidt for tit, at vi ser fordrejede påstande om, hvad EU vil trække ned over vores hoveder. Denne gang kommer påstandene fra Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening, der den 31. marts påstår, at EU's kommende direktiv om lønåbenhed, som jeg selv er hovedforhandler for, piller ved den fri løndannelse. Intet kunne være mere forkert. Det, vi kræver, er derimod, at du lønner kønsneutralt, og at du kan argumentere for det. [...] Samtidig florerer i indlægget en påstand om, at direktivet kommer til at koste op imod 1 mia. kr. at implementere. Det er et regnestykke, jeg gerne vil se, for EU-Kommissionen får et langt mindre facit. Men det har jeg desværre ikke fået lov til. At lovgive om mere lønåbenhed på arbejdspladserne er desværre ekstremt nødvendigt, modsat hvad arbejdsgiverne påstår."
Kilde: Børsen, s. 39

Det digitale indre marked: Alle er sårbare digitalt uagtet størrelse
Børsen bringer et debatindlæg af John Henriksen, adm. direktør, TDC Erhverv, som blandt andet skriver: "Hvert eneste år bliver tusindvis af danske virksomheder og organisationer udsat for forsøg på cyberangreb. Angreb, der gradvist bliver mere avancerede og koordinerede, og det sætter store krav til virksomhedernes it-sikkerhed, medarbejdernes opmærksomhed og it-leverandørers digitale infrastruktur. It-kriminelle diskriminerer ikke, og smv'er, ngo'er og enkeltmandsvirksomheder er lige så udsatte som ministerier og landets største banker. [...] En opgørelse fra Europa-Kommissionen viser, at Danmark indtager en klar førsteplads som det mest digitaliserede land i EU. Digitaliseringen gør os i stand til at skabe nye, innovative løsninger til gavn for både virksomheder og individer. Men en konsekvens af digitaliseringen, hvor vi alle er forbundne digitalt, er, at vi alle skal passe bedre på. [...] I TDC Erhverv er vi i samarbejde med Netdesign med til at sikre kritisk digital infrastruktur, og derfor har vi også et stort ansvar for at gøre det nemmere for danske virksomheder at opnå bedre it-sikkerhed. For det kan siges ret simpelt: Vi er alle forbundne, og derfor er vi alle sårbare - uagtet størrelse."
Kilde: Børsen, s. 39

Sikkerhedspolitik: Khodorkovskij: Ingen fred i Europa før Putin er væk
Mikhail Khodorkovskij var en gang førstemanden blandt Ruslands ultrarige, men efter ti år i fængsel indtil 2013 for bl.a. skattesnyd, rejste han efter løsladelsen i eksil i Storbritannien. Nu kommer den 58-årige Khodorkovskij med en advarsel til Europa om, at der ikke kommer fred og stabilitet på kontinentet, før præsident Vladimir Putin er væk fra Kreml og hvis Putin ikke stoppes nu, “så bliver den næste krig mod Nato, hvor de baltiske lande kan blive det første mål. Så længe Putin er ved magten, er stabilitet i Europa umuligt.”
Kilde: Børsen, s. 6-7

Udenrigspolitik: Forsvarsanalytiker: Kina vil støtte Rusland, så længe det ikke påvirker den kinesiske økonomi
Altinget bringer et debatindlæg af Ulrik Tarp Jensen, forsvarsanalytiker og konsulent, som blandt andet skriver: "Det vil uden tvivl trække op til en konfrontation med Kina med hensyn til det vestlige sanktionsregime overfor Rusland. Konfrontationen kommer, f.eks. når kinesiske virksomheder både vil handle russisk og europæisk. Men med Putin-Xi kommunikéet den 4. februar blev Kinas politik fasttømret og kritik og ændringer i kinesisk kurs er yderst vanskelige at gennemføre, også internt i Kina. Der er flere grunde til, at Kina ser på sanktioner ud fra andre præmisser end Vesten. Dels på grund af værktøjerne, dels på det verdenssyn og de bindinger man lægger i udenrigspolitikken. [...] Kina vil støtte Rusland i det omfang, det ikke påvirker den kinesiske økonomi, men at gå mod Rusland på grund af et sønderbombet land i Europa er for meget at forlange. Og det vil tage lang tid, hvis overhovedet, før Kina finder sine ben i forhold til EU og Europa, og det kan gå hen at blive den allerstørste udfordring for kinesisk udenrigspolitik. Bl.a. fordi europæiske virksomheder bliver nødt til at tage højde for den risiko som en Ruslands-situation i Kina med beslaglæggelse af værdier udgør. Uanset om det ligger i kortene eller ej."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Ukraine kritiserer tysk nøl i opgør med Rusland
Både Polen og Ukraine kritiserer Tyskland for at have plejet tætte bånd til Rusland og set igennem fingre med præsident Vladimir Putins stadig mere autoritære styre og nu kræver Ukraines ambassadør i Berlin, Andriy Melnyk, handling, skriver Kristeligt Dagblad. Andriy Melnyk sagde søndag til den tyske avis Tagesspiegel, at den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, i årtier har opbygget et ”spindelvæv af kontakter med Rusland.” Mandag sluttede Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, sig til kritikken og på et pressemøde i Warszawa langede han ud efter Angela Merkel: ”Fru forbundskansler, De har været tavs siden krigens begyndelse. Alligevel er det netop Tysklands politik i de seneste 10-15 år, der har ført til Ruslands styrke i dag, som er baseret på monopolet på salg af råstoffer.” Frank-Walter Steinmeier erkendte så tirsdag til tv-kanalen ZDF, at han har begået fejl i sin omgang med Rusland. ”Det var en fejlvurdering, at vi - og også jeg - troede, at en Putin af 2021 ikke ville acceptere sit eget lands totale politiske, økonomiske og moralske ruin som følge af hans imperialistiske vanvid,” sagde Steinmeier. Fra udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne udelukker fortsat et importstop for russisk gas, hvor hun mandag aften til tv-stationen ARD påpegede, at EU som helhed arbejder på at blive mindre afhængig af russisk gas, men at importstop for russisk gas ikke vil ”føre til, at drabene stopper i morgen”.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Mens krigen raser, skal der tænkes langsigtet
I Signatur i Politiken skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: "Krigen om Ukraine har mobiliseret et sammenhold i den vestlige forsvarsalliance, som næppe har været stærkere siden den kolde krig. Det interessante spørgsmål er herefter, om de sanktioner, som Nato's medlemmer suppleret med de EU-lande, der ikke er i Nato, har iværksat mod Rusland, giver Vesten stærkere indflydelse i den del af verden, som vi kalder det globale syd. For uden medvirken herfra vil sanktionerne have begrænset virkning. Ukraine og Rusland er to af klodens største fødevareproducenter og -eksportører. Så hvis krigsførelsen trækker i langdrag, og genopbygningen af det ukrainske samfund trækker ud, kommer konflikten til at sætte sig uhyggelige spor i form af sult og underernæring i netop det globale syd foruden nøden og elendigheden i det ukrainske samfund. [...] På slagmarken er Rusland kørt fast, hvilket er en kolossal ydmygelse for Putin. I Washington og Bruxelles må de strategiske planlæggere allerede nu i gang med at tegne skitserne til, hvorledes et fremtidigt Ukraine skal knyttes til EU på en måde, der afkobler landet fra den interessesfære, som Putin troede, han kunne have tvunget nabolandet i med en hurtig militær sejr. [...] I en ikke så fjern fremtid skal især EU og FN-systemet skaffe milliardbeløb til genopbygningsindsatsen. På den lange bane vil kinesiske investeringer kunne gøre en positiv forskel, eftersom Ukraine ligger centralt i de nye silkevejes geografi. Overset af vestlige medier forhandlede præsidenterne Volodymyr Zelenskyi og Xi Jinping i fjor mulighederne om at styrke infrastrukturen mellem Ukraine og Kina. En aftale om at gøre Ukraine til en bro for investeringer til Europa blev underskrevet. [...] På sigt skal også forbindelserne til Rusland normaliseres. Mens krigen raser, skal der tænkes langsigtet. For Vladimir Putin er selvfølgelig ikke holdbar på sigt."
Kilde: Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: Finanstilsynet sender en opsang til bankerne
Finanstilsynet, som er landets finansielle vagthund, løfter nu pegefingeren over for landets banker efter at have modtaget flere klager fra danskere og EU-borgere, som ikke har kunnet få en basal betalingskonto med den begrundelse, at de ikke har adresse i Danmark. "Reglerne er krystalklare. Bankerne må ikke nægte dig at oprette en basal betalingskonto med den forklaring, at du ikke bor i Danmark. Det er ikke en saglig begrundelse. Banker kan godt afvise at oprette en basal betalingskonto af andre saglige årsager, men de årsager er veldefinerede og har ikke noget med din adresse at gøre," udtaler Ulla Brøns Petersen, der er kontorchef i Finanstilsynets forbrugerkontor, i en pressemeddelelse. Ulla Brøns Petersen fortæller desuden, at en basal betalingskonto er en helt grundlæggende forbrugerrettighed og derfor er der nu sendt en påmindelse til alle banker om dette vigtige element af den forbrugerbeskyttende lovgivning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Retlige anliggender: En "klar" EU-dom er ifølge eksperter et dødsstød til helt nye regler om logning
Justitsministeriet vurderer, at en ny irsk EU-dom spænder ben for de regler, som regeringen netop har vedtaget, skriver Jyllands-Posten og Politiken. "Det er en klar dom, der endegyldig slår fast, at den lovgivning, som netop er trådt i kraft, er i strid med EU-Domstolens praksis og dermed Danmarks internationale forpligtelser," siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck ifølge Jyllands-Posten. Justitsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at det "umiddelbart (er) vurderingen", at dommen indebærer, at politiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan få adgang til trafikdata." Justitsminister Nick Hækkerup synes, at EU-Domstolens dom er rigtig ærgerlig. "Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt. Det er vigtigt for mig at understrege, at dommen ikke ændrer på, at teleudbyderne fortsat er forpligtede til at logge generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Min glæde ved sommeraftener er ikke udemokratisk
Kristeligt Dagblad bringer et læserbrev af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF), som blandt andet skriver: "For nylig delte jeg min glæde over sommertiden og de lange lyse aftener, den varsler. I torsdags blev jeg her i Kristeligt Dagblad kaldt udemokratisk og ligeglad med en ”EU-afstemning” fra 2018, som angiveligt gav flertal for at afskaffe tidsskiftet. Men den meningsmåling var stort set hemmelig, kun i Tyskland blev den opdaget af lidt flere end et par enkelte (knap 4 procent). Under 1 procent af danskerne stemte. Hvorfor man agerede så kikset i en sag, der angår mange, aner jeg ikke. Men at bruge den som demokratisk argument for noget som helst er - udemokratisk. EU's regeringer har da heller ikke brugt kræfter på at enes om andet end status quo. [...] Helt akut: Sommertiden stammer fra energikriser og kan stadig nytte - hvis andre end vi efterkrigsbørn husker at slukke lyset."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Udenrigspolitik: Vores usle Ukrainepolitik bærer skylden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Høgh-Sørensen, journalist politiker, tidl. EU-korrespondent, som skriver: "Danske politikere er chokerede over massakrer på civile i Butja, men hvorfor? Det har længe ligget i kortene, fordi Danmark og EU ikke har leveret de nødvendige våben, så ukrainerne selv kan standse Putin. I modsætning til Nato har det eftergivende EU vist sig at være en trussel mod freden, dvs. endnu en god grund til at redde EU-forsvarsforbeholdet. Derudover bør danske politikere huske, hvordan udenrigsminister Erik Scavenius i 1941 på vegne af S, V, R og K besøgte Hitler for at ”samarbejde”. Faktisk er vor tids politikere mere feje end Scavenius, for de agerer fra et frit land. Der er ikke grund til at tækkes nutidens Hitler i Kreml."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Økonomi: Nordafrika er den store taber i Ukraine-krigen
Jyllands-Posten bringer en analyse af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, som blandt andet skriver: "Ruslands invasion af Ukraine har følgevirkninger langt ud over Ukraines grænser. I Europa er energipriser pludselig blevet et varmt politisk emne, fordi invasionen har fået energipriserne til at stige voldsomt. Det presser almindelige europæere på pengepungen og demonstrerer samtidig, hvor sårbart Europa er over for de følgevirkninger, krigen bringer med sig. De udfordringer, som europæiske politikere nu skal finde en løsning på, er dog vand i forhold til de udfordringer, der rammer andre regioner i verden. Særligt Nordafrika springer i øjnene som den store taber i Ukraine-krigen. [...] Som følge af de store udfordringer er Nordafrika begyndt at række ud efter hjælp. Egypten har hen over de seneste uger modtaget økonomisk hjælp fra både Saudi-Arabien og Qatar og har endvidere henvendt sig til Den Internationale Valutafond. Ligeledes har Tunesien fået tilsagn om lån fra både Verdensbanken og EU. Det er dog langtfra sikkert, at hjælpen er nok, og det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at Tunesien står over for en statsbankerot, hvis der ikke kommer yderligere hjælp. Danske virksomheder, der eksporterer til Nordafrika, bør have de øgede risici for øje."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Sundhed: EU-regler blokerer røgfrit ønske
På grund af EU-regler kan regeringen ikke gennemføre sit ønske om, at ingen født i og efter 2010 skal begynde at ryge, skriver flere aviser. Ifølge EU-regler må medlemslande ikke må forbyde eller begrænse markedsføring af tobak. "Vi anerkender fuldt ud, at det både er den hjemlige politik og EUs politik, der skal ændres, men det er derfor, vi er i politik. Det er for at ændre nogle regler. Vi kan ikke blive ved med at holde taler, vi er nødt til at også at gøre noget ved det," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge B.T. Heunicke afviser i et interview med Ekstra Bladet, at han har ført befolkningen bag lyset ved ikke at oplyse, at det vil være umuligt at indføre forbud for alle født efter 2010 at købe nikotinvarer. Til spørgsmålet: "Men du ved jo lige så godt som alle andre, at det kræver enstemmighed mellem landene at ændre et EU-direktiv. Har du ikke gjort regning uden vært?", svarer han: "Nej. Det er præcis derfor, jeg sagde meget klart på vores pressemøde, at der er juridiske udfordringer. Danmark er faktisk foregangsland sammen med New Zealand - de er så ikke med i EU - men der er ikke lande, vi lige kan sammenligne os med. Men siden da har jeg fået mange henvendelser fra sundhedsministre i EU, som er interesserede i politikker om at indføre røgfri generationer." Jyllands-Posten skriver, at Sundhedsministeriet vurderer, at den nuværende aldersgrænse på 18 år kan hæves år for år til eksempelvis 25 år inden for EU-reglerne og indtil reglerne eventuelt helt kan ændres i EU-regi, vil regeringen forsøge at skabe flertal i Folketinget for at ændre aldersgrænsen gradvist.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; B.T., s. 6; Politiken, s. 9; Børsen, s. 20; Ekstra Bladet, s. 6, 7

Udenrigspolitik: I kinesisk perspektiv er USA stadig den store skurk i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Der er krig i Ukraine. Set fra et kinesisk perspektiv ikke mellem Rusland og Ukraine, men mellem Rusland og USA. Kina ser Ukraine som en svag og naiv, men nyttig bonde i et kynisk amerikansk geostrategisk skakspil om at bevare et globalt overherredømme, som er kommet under pres fra bl.a. Rusland og Kina. [...] Amerikanske forsøg på at presse Kina til at tage afstand fra den russiske invasion er faldet på stengrund. Det amerikanske diplomatis tonedøvhed har været en diplomatisk katastrofe. Dokumenteret for nylig, da Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, var i Kina, og hans kinesiske kollega, Wang Yi, hyldede de varme forbindelser. Et umiskendeligt signal til de vestlige politikere. De havde håbet på, at den russiske invasion havde fået Kina til at lægge lidt afstand til Rusland i forhold til Vladimir Putins og Xi Jinpings, de to landes ledere, lange fælleserklæring fra den 4. februar om uforbeholdent venskab og samarbejde. Men forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd dokumenterer, at Kina er rykket endnu tættere på Rusland efter de fejlslagne amerikanske tilnærmelser og det lige så resultatløse virtuelle møde med EU i sidste uge. Med sigtekornet rettet mod USA opfordrede Kinas FN-repræsentant Zhang Jun under forhandlingerne natten til onsdag det internationale samfund til at give plads til diplomati og forhandlinger i stedet for at skabe forhindringer og bære brænde til bålet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark