EU i dagens aviser torsdag den 7. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Trump udråber sig selv som vinder: "Jeg vil fikse alt i landet"
Flere af dagens aviser skriver om gårsdagens præsidentvalgsejr til Donald Trump:

Flere af verdens politiske ledere er begyndt at lykønske Donald Trump med sejren. Ungarns premierminister Viktor Orban vil fejre Donald Trumps valgsejr med en flaske champagne. Statsminister Mette Frederiksen skriver i en kommentar, at USA er Danmarks tætteste allierede, og at hun ønsker et fortsat tæt samarbejde med USA. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lykønsker Trump og opfordrer til fortsat europæisk og amerikansk samarbejde: "Den Europæiske Union og USA er mere end bare allierede," udtaler Ursula von der Leyen. Flere webaviser skriver onsdag, at Ursula von der Leyen og EU udfordres økonomisk og sikkerhedspolitisk af Donald Trumps valgsejr. Måske derfor, at Ursula von der Leyen i sine lykønskninger til Trump på X nævner, at hun håber på en forsættelse af de europæisk/amerikanske samarbejder: "Vi er bundet af et ægte partnerskab mellem vores folk, som forener 800 millioner borgere. Så lad os arbejde sammen om en stærk transatlantisk dagsorden, der bliver ved med at levere resultater for dem." Med Trump i præsidentstolen i Det Hvide Hus står EU sandsynligvis overfor at skulle forberede et modsvar på indførelsen af øget amerikansk told på europæiske varer. Europa vil utvivlsomt også blive mødt af krav om øget europæisk egenbetaling til egen sikkerhed og krigen i Ukraine. Disse emner vil med sikkerhed blive drøftet under EU-topmødet i Budapest i næste uge, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer mødes. Modsat de fleste andre EU-landes ledere, så er Ungarns præsident, Viktor Orban, yderst tilfreds med Trumps valgsejr. Han ønsker nemlig, ligesom Donald Trump, en hurtig afslutning på krigen mellem Rusland og Ukraine. Også selvom det betyder, at Ukraine skal afhænde territorium til Rusland. Handelsmæssigt kan EU også se frem til at skulle stå over for en Donald Trump, som ønsker en mindre skæv handelsbalance mellem USA og EU. EU´s eksport er markant højere end den amerikanske eksport modsatte vej. Det vil Trump rette op på. Enten via øget adgang til det europæiske marked for amerikanske produkter, eller højere told på europæiske produkter. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, avisens korrespondent i Bruxelles, blandt andet: "Selv om EU og Nato har forsøgt at forberede sig på det værste, lægger valgsejren til Donald Trump betydeligt økonomisk og sikkerhedspolitisk pres på Europa. [...] Donald Trump, som flytter tilbage til Det Hvide Hus den 20. januar, har på forhånd truet EU med en handelskrig og med at trække den amerikanske støtte til både Ukraine og NATO-allierede, som ikke bruger nok på militæret. [...] En ting er dog allerede sikkert: Trump vil skabe turbulens og genoptage sit massive pres på de NATO-allierede for at få dem til at betale mere til både krigen i Ukraine og til Europas egen sikkerhed. Natos generalsekretær, Mark Rutte, lykønskede onsdag Donald Trump og opfordrede efterfølgende allierede til at se Trump som en styrke for den transatlantiske forsvarsalliance frem for en trussel mod Europa. "Hans lederskab vil igen være nøglen til at holde vores alliance stærk," skrev Mark Rutte på det sociale medie X. Dermed henviser Rutte til, at Trump allerede under sin første præsidentperiode fik presset de europæiske forsvarsbudgetter en smule op med sin vrede tilgang. Siden har krigen i Ukraine nådesløst udstillet Europas manglende evne til at forsvare sig selv, og de fleste europæiske lande har efter den russiske invasion igangsat en omfattende militær oprustning. [...] Samme toner kom fra statsminister Mette Frederiksen, der i forbindelse med sin lykønskning til Trump opfordrede de europæiske lande til at tage et langt større ansvar for egen sikkerhed. Det er også nødvendigt, hvis Europa skal forblive en stærk partner for USA. "Vi skal sætte tempoet op og investere endnu mere i vores kollektive forsvar," sagde Mette Frederiksen. [...] I Bruxelles har EU-Kommissionen og diplomater bag lukkede døre forberedt modtræk, hvis Trump udløser en handelskrig, som kan koste Europa dyrt. For at skabe vækst og job i USA taler Trump om en importskat på helt op til 20 pct. på alle udenlandske varer og hele 60 pct. på kinesiske varer. [...] Hvis Europa skal tage et større ansvar for sin egen sikkerhed og støtten til Ukraine, kræver det både milliardinvesteringer og enighed mellem alle 27 EU-lande, og det kan blive vanskeligt. De fleste europæiske lande er dybt bekymrede over Trumps meldinger om, at han vil standse krigen i Ukraine på 24 timer, fordi det kan tvinge ukrainerne til at afgive territorium til russerne. Derimod ønsker Ungarns omstridte premierminister, Viktor Orbán, helt på linje med Trump, en hurtig afslutning på krigen i Ukraine og forhandlinger med Rusland. Orbán betegnede det onsdag på X som et historisk comeback til Trump og en "enorm sejr", og samme jublende tone blev slået an i en ret omfattende strøm af lykønskninger fra det yderste højre i Europa."

I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens europakorrespondent, blandt andet: "I Europa troede de fleste toppolitikere næppe, at 2016-sejren til Trump kunne gentage sig. Det viste sig at være en gevaldig fejlvurdering af amerikanerne, der nu har stemt Trump til magten igen med overbevisende kraft. [...] Mens Orbán vil fortsætte sin højlydte efterfest de kommende to dage, hvor han er vært for både EU's naboer i Det Europæiske Politiske Fællesskab og de 27 EU-lande i Budapest, så er de resterende europæiske ledere tvunget til at finde et europæisk svar på, hvordan man skal håndtere Trumps trusler om at indføre toldtariffer på alle europæiske varer, overlade Ukraine til den russiske præsident Vladimir Putins velbefindende og trække sig fra Parisaftalen. I første omgang skal de dog forsøge at finde en fælles diplomatisk grimasse, der kan passe, for det er ganske fundamentale trusler mod Europas økonomi og sikkerhed, Trump har udstukket. Trusler, som EU på den korte bane langtfra er rustet til at håndtere. Men som de hurtigt vil stå over for. [...] Når Trump har sagt, at han vil eliminere alle USA's handelsunderskud i denne verden, er Danmark således en lille, men oplagt kandidat til at få trimmet sin eksport til landet via de 10-20 procent i toldtariffer, Trump har annonceret, at han vil indføre. En analyse fra den hollandske bank ABN Amro har ifølge Euronews peget på, at det kan koste EU op mod 260 milliarder euro, hvis USA indfører ti procent told på alle varer, hvilket svarer til 1,5 procent lavere BNP i EU. Bankens analytiker Bill Diviney, advarer om, at det "vil forårsage et kollaps i eksporten til USA", hvor handelsorienterede økonomier som Tyskland og Holland vil blive hårdest ramt. [...] Høje toldtariffer på europæisk eksport til USA vil dog også ramme andre europæiske sektorer end medicinalindustrien. Trump har gennem længere tid klaget over, at europæerne - læs tyskerne - sælger biler til USA, men at europæerne ikke vil købe de amerikanske bilproducenters ditto. Med en europæisk bilindustri, der i forvejen er i krise og som blot de seneste uger har været ramt af nye fabrikslukninger i Tyskland og Frankrig, kan truslen om nye toldtariffer være den vægt, der får læsset til at vælte. [...] Når EU-lederne mødes med blandt andre Storbritanniens premierminister Keir Starmer og en række andre lande, som er EU's naboer, torsdag i Budapest, vil størstedelen således se valgets udfald i USA som en gevaldig trussel mod den europæiske model - og skal tage bestik af, om de kan finde fælles fodslag om en linje over for Trump - eller om de vil valfarte i spredt formation til Trumps hof i Mar-a-Lago for på deres grædende knæ at bede om en undtagelse fra handelskrig og trusler om, at USA ikke længere vil bidrage til deres sikkerhed. Læren af de seneste fire år, hvor Europa har haft en pause fra trumpismen, er dog, at det kun er under stort pres, at unionens ledere rent faktisk lykkes med at tage beslutninger. Selv med Ruslands krig i Ukraine er beslutninger om europæisk suverænitet på forsvarsområdet blevet udskudt, mens lederne har lunet sig ved den aldrende Joe Bidens transatlantiske verdenssyn, som går bort med hans afgang som præsident. Europa er alene hjemme fra januar. Det er nu, de europæiske statsledere skal vise, om de har format til opgaven og kan lykkes med at sikre, at Europa kan stå på egne ben."
Kilder: Altinget, onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 4; B.T., onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 14; Information, s. 8-9

Handel: Storbanker: Trump-tariffer er skidt for danske virksomheder
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om konsekvenserne af en mulig handelskrig mellem USA og Europa for danske virksomheder:

Bo Wetterstein, chef for danske storkunder, Danske Bank, fortæller, at han allerede nu bliver ringet op af store danske virksomheder, som vil drøfte de eventuelle konsekvenser af præsidentvalgsejren til Donald Trump. Og Wetterstein frygter, at danske virksomheder risikerer at blive fanget i krydsilden fra en potentiel handelskrig mellem USA og EU. "Det helt store spøgelse er, om han indfører de importtakster, han har truet med. Europa kan blive klemt i en eventuel handelskrig mellem USA og Kina. Og hvis EU også bliver ramt og føler sig tvunget til at svare igen, så er det skidt for en lille åben økonomi som den danske. Mange af vores store virksomheder er jo afhængige af at kunne agere globalt," forklarer Bo Wetterstein. Peder Bach, chef for danske storkunder, Nordea, vurderer, at amerikanske handelsrestriktioner vil have større negativ betydning for danske virksomheder, end en stigende dollarkurs. Men, samtidig står danske virksomheder bedre rustet til scenariet, end tidligere, mener han. "De har prøvet det før. Så der er stor forskel på, hvordan tingene så ud i 2016, og hvordan det ser ud for virksomhederne nu. De største virksomheder har forberedt sig på det længe. De har forstået, hvad det vil sige, når Donald Trump er præsident," siger Peder Bach.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har i september udtalt, at Danmark og EU har en plan og et modsvar klar, hvis USA indfører straftold. Det skriver Børsen. "Ja, så kommer vi til at lave modforanstaltninger. Det er ikke et ønske, vi har, men vi vil være forberedte på, at det kan komme," udtaler Jesper Sørensen. 

Direktør for Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen, siger til Jyllands-Posten, at der, efter Donald Trumps præsidentvalgsejr, stadig er muligheder for danske virksomheder i USA. Men usikkerheden og udfordringerne bliver større, mener Lars Sandahl Sørensen, og hentyder blandt andet til Trumps planer om at indføre straftold på mellem 10-20 procent på europæiske varer. Ifølge Dansk Industri vil en mulig handelskrig mellem USA, EU og Kina kunne føre til et milliardtab på 85 milliarder kroner og true 30.000 danske job. Men USA med Trump bag roret er kun én ud af to store udfordringer for danske arbejdspladser. Den anden udfordring er, at Europa er sakket agter, når det gælder udviklingen af teknologi, mener Lars Sandahl Sørensen. Hos Dansk Erhverv (DE) er adm. direktør Brian Mikkelsen mere rolig. "Hvis jeg tager erhvervskasketten på, er jeg faktisk ikke bekymret. Jeg var selv erhvervsminister, sidste gang Donald Trump var præsident, og der steg aktiekurserne og vores samhandel med amerikanerne. Han var jo meget erhvervsorienteret," siger Brian Mikkelsen, som dog er bekymret for, at Donald Trump endnu engang vil trække USA ud af Parisaftalen, ligesom han frygter for konsekvenserne af mulige samarbejdsproblemer mellem EU og USA. Samtidig maner Brian Mikkelsen dog til besindighed. "Mange af de ting, han siger, vil han jo gøre, men man skal også huske på, at lægger han told på europæiske varer, bliver det dyrt for amerikanerne," siger Brian Mikkelsen. Hos den danske forsvarsvirksomhed Systematik frygter man, at Donald Trump gør alvor af at kræve, at USA´s forsvar i større grad køber ind hos amerikanske virksomheder, og at NATO-landene også skal købe flere amerikanske forsvarsprodukter. "I så fald mister vi ikke bare adgang til det største marked og den mest effektive reference - det amerikanske militær. Vi ville også skulle konkurrere med forsvaret i det amerikanske forsvars udviklingsafdelinger, der har gigantiske budgetter. Statsligt udviklede produkter må ikke konkurrere på det internationale marked i EU, men er lovlige i USA," forklarer Nikolaj Bramsen, adm. direktør, Systematic. Systematic leverer blandt andet deres militære softwareplatform, Sitaware, til NATO´s hovedkvarter, USA´s hær og de fleste af NATO-alliancens styrker. "Worst case-scenariet er helt klart, at amerikanerne udelukker os, laver noget lignende selv og påtvinger allierede at bruge det. Når det er sagt, har de allerede forsøgt, og vi vandt leverandøraftalen, efter at de skrottede deres forsøg på at bygge en lignende software til mere end 10 gange den pris, vi tager," siger Nikolaj Bramsen. Han ser valget af Trump som et udtryk for de seneste års geopolitiske udvikling, hvor USA, EU og Kina i stigende grad fører protektionistisk politik. Nikolaj Bramsen frygter, at Trumps politik på den lange bane vil have indflydelse på, hvor i verden virksomheder placerer deres arbejdspladser. "Vi er mere bekymrede på den lange bane. Vil USA lave det hele selv, kan det skabe en modreaktion fra EU, der potentielt også vil true vores globale marked," forklarer han. 

Ekstra Bladet skriver, at økonomer frygter for konsekvenserne af de økonomiske planer, Donald Trump truer med at implementere. De kan nemlig føre til handelskrig mellem USA og Europa, og føre til højere forbrug og lønstigninger i Europa. Og det vil alt sammen føre til inflation og højre priser på varer også i Danmark. Det forklarer chefanalytiker og boligøkonom, Lisa Nytoft Bergmann, Nordea Kredit. "Det kan man sagtens forvente. Hvis der kommer handelshindringer i USA på udenlandske varer, kan man forvente, at der kommer et modsvar fra EU og dermed også fra Danmark, så der kommer told på varer fra USA. Det vil alt andet lige få priserne til at stige herhjemme, hvis importerede varer bliver dyrere," forklarer hun.

I et debatindlæg i Børsen skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri (DI), blandt andet: "Trumps sejr betyder stor uforudsigelighed i den kommende tid, og den vil skabe en ny virkelighed i relationen mellem USA og resten af verden. Dermed er der behov for at navigere på andre måder for danske virksomheder og for Danmark. Det plejer vi heldigvis at være dygtige til. Men med Trumps sejr ser vi desværre ind i øget international uforudsigelighed, højere toldsatser og tilbageslag i klimakampen. Det er dårligt nyt for danske virksomheder, dansk økonomi og Europa som helhed. Derfor er det helt afgørende, at EU hurtigt finder en konstruktiv måde at samarbejde med USA's nye administration på, så vi kan få afbødet de værste skadevirkninger. [...] EU må vise hidtil uset handlekraft og ikke mindst sammenhold. [...] Dansk erhvervsliv - og dermed også dansk velstand - risikerer at blive hårdt ramt, hvis Trump indfører sine bebudede toldsatser. Ikke kun fordi eksporten til USA bliver ramt, men også fordi hans straftold risikerer at være startskuddet på en global handelskrig. Det vil hele verden tabe på - og særligt en lille eksportøkonomi som den danske. [...] Men Trumps sejr giver også muligheder. Han har stillet skattelettelser og afbureaukratisering i udsigt, hvilket kan bidrage til økonomisk vækst. Forhåbentlig kan det afbøde nogle af de negative effekter ved straftolden. Hans tanker om at vende USA væk fra den grønne omstilling er bestemt ildevarslende, men heldigvis vil den grønne omstilling stadig stå stærkt i USA. Både fordi den oftest er billigere end konventionelle energikilder, men også fordi den er drevet af et krav om grøn omstilling i de enkelte delstater. [...] Vi skal finde måder at samarbejde med den nye Trump-administration på, samtidig med at vi styrker vores egen og Europas position i verden. Kun ved at stå sammen og tage ansvar kan vi sikre en stabil fremtid for danske virksomheder og dansk økonomi."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4-5, 8; Ekstra Bladet, s. 9; Børsen, s. 8, 10, 35

Udenrigspolitik: Trumps USA var ikke undtagelsen. Det er den nye normal
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Danmarks tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), som kommenterer på Donald Trumps genvalg som USA’s præsident, som blev sikret med et klart flertal. Han mener, at det tydelige resultat skaber stabilitet, men kritiserer Demokraterne for ikke at have fornyet lederskabet, hvilket bidrog til deres nederlag. Per Stig Møller mener, at Joe Biden burde have trådt tilbage, da han havde genrejst USA’s renommé, og nu må Demokraterne betale prisen for deres beslutninger. Han advarer om, at Trump nu kan opnå "enevældig magt" med kontrol over både Senatet, Repræsentanternes Hus og præsidentembedet, hvilket kan true USA's demokratiske strukturer, især i lyset af manglende opgør med Trumps rolle i stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Ifølge Per Stig Møller udstiller Trumps comeback et svækket retssystem og skaber et permanent sår i amerikansk historie. Per Stig Møller understreger desuden, at Danmark og Europa skal tilpasse sig og samarbejde med USA trods uenigheder, især gennem NATO og EU, for at sikre dansk og europæisk sikkerhed. Han tilføjer, at denne gang står vi bedre forberedte på Trumps ledelsesstil og forventer, at EU vil modvirke hans handelsmæssige udfordringer.

I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver David Trads, journalist, forfatter og kommentarskribent, blandt andet: "Amerikanerne har talt klart og tydeligt ved et klokkeklart valgresultat, der ikke kan sås tvivl om: Ja tak, i den grad ja tak, til fire år mere med Trump, og, lige så klart, nej tak, i den grad nej tak, til Kamala Harris. Republikanerne har besejret Demokraterne eftertrykkeligt. [...] Og hvad så med os? Hvad med Europa? To rystelser rammer os straks: For det første Ukraine. Vestens klare forsvar for Ukraine og modstand mod Rusland vil blive udfordret, muligvis chokeret. [...] Modsat 2016, hvor Europa og Danmark var tæt på at være komplet uforberedt på Trump, er vi denne gang bedre forberedt. Jesper Møller Sørensen, den dygtige danske ambassadør i Washington DC, har forberedt sig til fingerspidserne med kontakter i Trump-lejren. Alligevel aner vi kun lidt om, hvad Trump egentlig kan finde på. Her er rædselsscenariet: Trump trækker støtten til Ukraine; Trump fryser konflikten, så Putin får lov at beholde den femtedel af Ukraine, han har erobret, og fortæller Zelenskyj, at han skal glemme alt om at blive medlem af Nato og EU; Trump trækker stikket til Nato, eller tvinger Europa til at fordoble dets bidrag; og Trump erklærer mere eller mindre handelskrig med EU. Alt dette er i spil. Det er ikke sikkert, det går så slemt, men alle stats- og regeringschefer i Europa - bortset fra Viktor Orbán i Ungarn - frygter det værste. De håber også det bedste. [...] Velkommen til en helt ny virkelighed. Som Trump sagde i sin første indsættelsestale i januar, 2016: Fra nu af er det altid og uden undtagelse: Amerika først, Amerika først, Amerika først. Europa kan rette ind eller holde sin kæft. Trump er dybest set ligeglad med os."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Europa står pludselig over for alle de farer, der er forbundet med en uberegnelig amerikansk stats- og regeringschef, der ikke skjuler sin beundring for Ruslands diktator, Vladimir Putin, og som skal have meddelt krigsherren i Kreml, at han kan "gøre, hvad fanden han vil" med de europæere, der ikke betaler, hvad han, herren i Det Hvide Hus, mener, at de skal betale til det atlantiske forsvar. [...] USA's interesse i Europa svinder. Europa, et demokratisk forbjerg på det asiatiske landmassiv, står over for en nylig oprettet Ondskabens Akse bestående af Rusland, Nordkorea, Iran og et tøvende Kina. EU og Nato kører som førhen på den globale motorvej, men ikke med den sikkerhed og slet ikke den sans for retning og mål, som kendetegnede vores vitalt vigtige institutioner for 20 eller 30 år siden. Tiden er inde til, at europæerne sætter sig sammen og finder ud af, hvad de kan og vil med hinanden, ikke emigration, ikke miljø, ikke energi, ikke fødevarepriser og andre sekunda-emner, men det eksistentielle: Hvor skal Europa være om 10, 20 og 50 år? Hvad er vores midler? Har vi viljen til at overleve?"
Kilder: Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 25; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: USA sender kulsorte skyer mod Ukraine
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet, blandt andet: "Adskillige gange har Trump sagt, at han vil skabe fred i Ukraine inden for 24 timer. Han har også sagt, at han vil skabe freden, inden han formelt tages i ed den 20. januar 2025. Både Trump og hans kommende vicepræsident, J.D. Vance, har talt imod militær såvel som økonomisk støtte til Ukraine. Og Trump har sagt, at Ukraine har brug for at indgå en aftale - hvilket må være med Rusland. [...] Det er således kulsorte skyer, udfaldet af det amerikanske præsidentvalg sender mod Kyiv. Men ligningen indeholder flere faktorer end de enkle overskrifter, som Trump taler i. For det første er der et spørgsmålstegn ved Trumps evne til at eksekvere i udenrigspolitik. Hans vedholdenhed var ikke imponerende i hans første præsidentperiode, og det er næppe en muskel, han har styrket i mellemtiden. [...] Da Trump og Putin havde topmøde i Helsinki i 2018, var Putin tydeligvis frustreret over Trump, som han derfra anså som en klovn - mødet endte ikke med nogen aftaler, og Kreml holder ikke topmøder med store stater, uden at der kommer konkrete produkter ud af det. Verden er en anden end under Trumps første periode, og Putin står et andet sted end dengang. Reetablering af dialog kan vise sig vanskelig. [...] For det tredje er der andre aktører, der hører med i ligningen, hvis den kommende Trump-regering anlægger en sammenhængende udenrigspolitik. I en sådan vil Kina naturligvis have topprioritet - det kan skabe et behov for at slå en kile ind mellem Kina og Rusland for at svække Kina. [...] En sammenhængende amerikansk Kina-politik vil forudsætte følgeskab fra EU. Her har de europæiske ledere tydeligvis lært af forrige gang, Trump var præsident - lykønskningerne med sejren fra Europa står i kø. Et afgørende element her er, om EU primært møder USA og Trump-regeringen samlet, eller om landene fortrinsvist vil pleje bilaterale relationer og egne interesser. Hvis det første sker, står USA over for en EU-Kommission, der er erfaren med en stærk ledelse og dermed er en ligeværdig partner. Hvis det sidste sker - og det kan ske, hvis opgivenheden breder sig i Ukraine-spørgsmålet - så er det et svækket Europa, Trump kommer til at møde. [...] Set fra Ukraine er skyerne dog kun mørke lige nu. Hvad Trump vil gøre og hvornår i Ukraine-spørgsmålet, ved ingen. [...] Europæerne sender også mørke skyer mod Kyiv. Polen vedtog sin sidste støttepakke for et år siden, og der er ikke flere på vej. Tyskland har besluttet at skære sin støtte fremadrettet. Kiel Institute for the World Economy, der nidkært følger den vestlige støtte til Ukraine, har allerede konkluderet, at den samlede støtte til Ukraine står til at gå drastisk ned i 2025. Trump er således ikke Ukraines eneste problem."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Finansielle anliggender: Rentefald efter Trump-sejr
Valget af Donald Trump som USA´s næste præsident kan presse Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sænke renten yderligere, vurderer økonomer fra Goldman Sachs. Det skriver Jyllands-Posten. For at stå imod den økonomiske turbulens, som Trump forventes at forårsage som præsident, så bør den europæiske pengepolitik lempes yderligere, råder økonomerne. Det forventes da derfor også, at ECB vil sænke sin indskudsrente fra 3,25 til 1,75 procent. Tidligere var forventningen, at indskudsrenten ville blive sænket til 2 procent. "De europæiske inflationseffekter fra Trumps politiske dagsorden vil sandsynligvis være små, fordi vi antager, at de europæiske økonomier giver igen med begrænsede straftolde mod USA som basisscenarie, og en svagere efterspørgsel begrænser enhver inflationær reaktion," skriver Goldman Sachs økonomerne i en analyse. Luis de Guindos, vicechef i ECB, advarer om skadelige nyrehug mod den europæiske vækst og inflation, hvis Donald Trump gør alvor af sine trusler om importtold på europæiske varer. Luis de Guindos siger, at der dog går tid før ECB er i stand til at vurdere hvordan Donald Trumps handelspolitik vil påvirke den europæiske økonomi. 

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. blandt andet: "Med valget af Donald Trump er usikkerheden blevet større, og det bliver udsvingene i både økonomien og på finansmarkederne også. Handelskrig, højere inflation og periodiske rentestigninger lurer i horisonten. [...] Det er derfor vores klare vurdering, at vi kommer til at se nye store skattelettelser i USA og sandsynligvis også en udbredt brug af toldsatser overfor Europa og Danmark. Det vil selvsagt give store økonomiske konsekvenser og give hovedbrud flere steder. [...] Det bringer mig til det første hovedbrud, som vi finder hos den amerikanske forbundsbank (Fed). Her er man lige nu i gang med at sætte renten ned og har tidligere signaleret, at man i den grad har tænkt sig at fortsætte med det. Det kan blive afsporet, hvis Trump ender med at gennemføre hele arsenalet af inflationsskabende tiltag. [...] Et andet sted, valgets udfald må give hovedbrud, er i de europæiske regeringskontorer. På det økonomiske område gælder det særligt Trumps ønske om at pålægge al importen fra Europa med told. Det vil gøre ondt på en eksportpræget europæisk økonomi og måske i særdeleshed en bilindustri, der allerede i forvejen hænger i bremsen. De foreløbige bulletiner fra kilder omkring EU lyder på, at man i EU vil svare igen med told på amerikanske varer. Det lugter altså af en handelskonflikt mellem EU og USA. En handelskonflikt, hvor mange danske virksomheder vil blive fanget i skudlinjen. Det er derfor set med danske øjne ikke lutter positive signaler for fremtiden, vi får her med valget af Donald Trump, og det bør også give anledning til bekymring flere steder. Omvendt skal man heller ikke overgøre betydningen. Vi har allerede haft fire år med Trump i Det Hvide Hus, og selvom det gav uforudselige vilkår for virksomhederne og store udsving på finansmarkederne, afsporede det ikke den økonomiske udvikling. Vi forventer heller ikke, at det kommer til at ske denne gang. Det er fortsat vores forventning, at renterne vil kravle ned, og amerikansk økonomi vil lande relativt blødt. Men der er ingen tvivl om, at usikkerheden er blevet større, og det bliver udsvingene i både økonomien og på finansmarkederne nok også."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18, 20

Udenrigspolitik: Regeringstoppen efter Donald Trumps sejr: Vi er ikke modløse
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om de danske reaktioner på Trumps præsidentvalgsejr i USA:

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) holdt onsdag pressemøde, hvor de lykønskede Donald Trump med valgsejren. Det skriver Politiken. "Vi respekterer jo, hvem amerikanerne måtte vælge som præsident. Det har regeringen sagt hele vejen igennem. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at Danmark har et meget tæt og også har udbygget vores samarbejde med amerikanerne," udtalte Troels Lund Poulsen. "Modløse er vi overhovedet ikke. Vi er alvorlige, for selvfølgelig kalder den her situation på en masse overvejelser og refleksioner. Modløse er vi ikke," tilføjede Mette Frederiksen, som faktisk ser danske fordele i valget af Trump som USA´s næste præsident. "Vores overbevisning er den, at Danmark har nogle fordele. Det har vi qua nogle personlige relationer, vores engagement i Ukraine, i udenrigspolitikken, sikkerhedspolitikken, forsvarspolitikken. Vi står godt som dansk erhvervsliv, men vi skal læne os ind i det her. Vi skal bruge de fordele, vi har. Der er ikke noget, der kommer af sig selv," uddybede statsministeren. Lars Løkke Rasmussen indrømmede, at risikoen for en ny handelskrig mellem USA og Europa giver udfordringer: "Og det, der bliver vores opgave - altså som Danmark, men det er jo også i en bredere europæisk sammenhæng - det er selvfølgelig at komme i dialog med den nye amerikanske administration. Som jo sådan set heller ikke objektivt har nogen interesse i andet end at fastholde, at vi har et stærkt handelssamarbejde. Det handler jo om velstand både i Europa og i USA," sagde Lars Løkke Rasmussen, som pointerede, at hvad Trump siger, ikke nødvendigvis er, hvad han ender med at gøre: "Noget af det her er jo ikke en ny Trump-terminologi: Det hørte vi også før. Men på trods af det fik vi altså udbygget vores handelsmæssige relation. Og man må også helt åbent sige, at der, hvor Europa har været mest udfordret af et USA, der har trukket sig ind i sig selv, det har jo i virkeligheden været under Biden og inflation reduction act, som der er meget godt at sige om, fordi de greb den grønne omstilling, men det har udfordret vores konkurrencekraft og vores eksport," forklarer Lars Løkke Rasmussen. 

Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at Danmark denne gang er bedre forberedt på en periode med Donald Trump som amerikansk præsident. Det skriver Information. Denne gang har man fra dansk side etableret kontakt til folk i Trumps omgangskreds, forklarer Rasmus Sinding Søndergaard. Man har denne gang derfor bedre forståelse og viden om, hvad Donald Trump vil. Ligesom man har opbygget relationer, som man kan kommunikere synspunkter og holdninger via, forklarer Diis-forskeren. Han forventer dog, at det vil være så godt som umuligt for Danmark at forsøge at trække USA i en mere grøn retning, så længe Trump er præsident. "Men det, man kan gøre - måske mere som virksomhed end som politiker - er at vise ham, at grøn omstilling kan være en rentabel forretning," siger Rasmus Sinding Søndergaard. 

I en analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten tro, at den danske regering i sit stille sind havde håbet på et genvalg til Donald Trump som USA's præsident. Velkomsten kom lynhurtigt fra statsminister Mette Frederiksen (S), og et par timer senere anlagde både hun, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) en nærmest påtaget let tone. Den skal man selvfølgelig ikke lade sig narre af. For selvfølgelig var det Kamala Harris, regeringen i sit stille sind havde håbet på - hun havde været business as usual, mens Trump er den uforudsigelige. Men det er ham, der er den, og det er det, regeringen tager bestik af. Ham, der nu er business, og for danske regeringer er forholdet til USA så vigtigt, at det står over alt andet. [...] Den danske interesse i Trump og den varme velkomst handler også om, at Danmark lige om lidt har en markant mere central international profil, end vi plejer at have. Når Trump tiltræder 20. januar, har Danmark, sammen med Grønland og Færøerne, startet sit formandskab i Arktisk Råd, som USA også er medlem af. Samtidig er vi også blevet medlem af FN's Sikkerhedsråd, og fra juli næste år har Danmark desuden formandskabet i EU. Så uanset hvor lidt Donald Trump end regner det internationale samarbejde for, kan han næsten ikke undgå at få øje på Danmark i det kommende år. Enten det drejer sig om det arktiske område, hvor USA's interesser er til at få øje på - eller Sikkerhedsrådet, hvor USA jo har en af de faste pladser. Eller når det drejer sig om EU. Godt nok har formandslandet ikke den betydning, det havde før i tiden, fordi der i dag er en fast formand. Tidligere var det formandslandet, der var i Det Hvide Hus, så præsidenten kunne sætte et ansigt på EU. I 1993 var Poul Nyrup Rasmussen (S) derfor hos Bill Clinton, mens Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 aflagde sit første besøg hos George W. Bush. Om Mette Frederiksen får en indbydelse straks i det nye år, ved vi ikke endnu. Til gengæld ved vi, at der ikke på forhånd vil være kurrer på den tråd."

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver Hans Engel, politisk kommentator, blandt andet: "Hvad kan det farligste blive for Danmark med verdens mest magtfulde politiker, der kendetegnes af impulsivitet, temperament og selvoptagethed og er en kortluntet burger-entusiast? [...] Først og fremmest ved vi ikke i detaljer, hvad Trump vil prioritere i den hjemlige og globale politik. Skattelettelser, Kina, Mellemøsten eller grænsen til Mexico. Eller det hele på én gang. Uforudsigeligheden er den største usikkerhed omkring Trump, selv om både Danmark og EU har forberedt sig bedre på magtskiftet denne gang end sidst, hvor ingen anede noget om Trump og slet ikke den amerikanske ambassade i København, der satsede alt på, at Hilary Clinton ville vinde og nærmest nægtede at tro, at Trump hældte alle ned ad brættet. [...] Donald Trump har bebudet, at han vil indføre en særtold på varer fra Kina på 60 procent og fra andre lande på 10-15 procent. Det kan ramme den del af dansk erhvervsliv, som ikke har etableret sig i USA, rigtig hårdt. Økonomer skønner, det kan koste 30.000 arbejdspladser i Danmark. Bringer Trump kaos i den internationale handel, vil et land som Danmark med en lille, åben økonomi og enorme afhængighed af vores eksport - alene til USA på 290 milliarder - blive stærkt påvirket. Både vores industri- og landbrugseksport er kilden til dansk velfærd, som dermed trues. [...] Forsvar og sikkerhed bliver en enorm udfordring mellem Trump, Nato, Europa og Danmark. Donald Trump opfatter de europæiske NATO-lande som en flok nassere, der tjener penge på og udnytter USA's skatteydere, mens amerikanerne skal betale for vores forsvar. [...] De to pct. af bnp som Danmark langsomt har slæbt sig op på, vil ikke være nok. Europæerne skal yde mere og klare problemerne i egen baghave, bl.a. på Balkan, Moldova, Georgien og de baltiske stater. Trump kan ikke trække USA ud af NATO uden Kongressens godkendelse, og uanset republikansk flertal her får han ikke den opbakning. Men han kan tømme Nato for indhold ved at trække styrker hjem, blive væk fra store øvelser, droppe forstærknings- og oplagringsaftaler. Gøre Nato indholdsløs. Europa og dermed Danmark er ude af stand til at forsvare sig selv. [...] Ukraine-krigen har Trump sagt, han kan klare på en dag. Det er vild snak. Men stopper han og Kongressen støtten til Ukraine, falder landet. Og dermed stiger den direkte trussel mod os. Ukraine er allerede i dag militært set i defensiven. EU kan ikke erstatte USA og er indbyrdes uenige om støtten. I værste fald betyder det, at Zelenskyj må forlade landet, et russisk-venligt styre tager over, måske borgerkrig, russiske styrker ved grænsen til Polen og Baltikum - og Danmark. Vil Trump bruge atomvåben for at forsvare Riga? Næppe. Truslen fra Rusland vil rykke tæt på os. [...] Vil Trump igen forsøge at købe Grønland? Næppe. Han er blevet klar over, Grønland ikke er til salg, og at Grønland ejer sig selv. Men striden med Mette Frederiksen, som han først kaldte for 'a nasty woman', men senere betegnede som 'wonderful', peger på, at forholdet mellem de to er okay. Ikke underligt. For begge er kontante forhandlertyper, og Trump ved godt, at Danmark løfter langt over niveau, bl.a. i Ukraine. Men USA under Trump vil have blikket stift rettet mod det arktiske, Rusland og Kinas stigende fokus og dermed truslen mod Nordamerika. Trump vil også forlange, at Danmark gør mere for at kontrollere udviklingen i Arktis."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 6-7; Politiken, s. 2, 8; Information, s. 12

Andre EU-historier

Landbrug: Ungarsk kommissærkandidat vil sikre bedre velfærd for dyr under transport: "Det vil være en prioritet"
Den ungarske kommissærkandidat Olivér Várhelyi blev onsdag aften hørt af Europa-Parlamentet omkring sine ambitioner som ny sundheds- og dyrevelfærdskommissær. Det skriver Altinget onsdag. Og forholdene for dyr under transport skal forbedres, mente Olivér Várhelyi, som agter at gennemføre den reform for dyretransporter, som EU-Kommissionen fremsatte for snart et år siden. "Det vil være en prioritet. Men det er lige så vigtigt, at vi håndhæver de regler, der allerede gælder. De billeder, vi har set denne uge af dyr, der er strandet på grænserne, kan ikke vente på, at den nye lovgivning er på plads," sagde Olivér Várhelyi, som slog fast, at det er vigtigt at finde en balance mellem landbrugets konkurrenceevne og øgede krav til dyrevelfærd. Olivér Várhelyi vil, hvis han godkendes, vil inden for sine første 100 embedsdage indgå i dialog med landbrugserhvervet, relevante aktører og forskere omkring, hvordan man kan sætte en stopper for burhold af dyr. "Jeg har tænkt mig at tale med alle for at se på, hvordan vi kan sætte en stopper for burhold. Det er klart, hvad vi skal gøre, men vi er nødt til at gøre det i samarbejde med landmændene," sagde Olivér Várhelyi. Han gjorde det dog klart, at han vil undgå, at fremtidige krav tvinger fødevareproduktionen ud af EU, og at EU økonomisk bør hjælpe landmænd til at leve op til kommende dyrevelfærdskrav. 

I et debatindlæg på Altinget skriver Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet og gårdejer, blandt andet: "Genforhandlingen af dyretransporten i EU trækker op til at blive en af de største politiske slåskampe. Det kan derfor have store konsekvenser, hvad en ny kommissær mener. [...] Derfor bliver valget af kommissær også ret afgørende. Her endte valget på - og godkendelse af - ungarske Olivér Várhelyi. [...] I Europa-Parlamentet og den offentlige debat er banen allerede godt kridtet op. For nogle politiske kræfter er genforhandlingen af dyretransportlovgivningen blot en chance for at markere sig selv i offentligheden fremfor at skabe lovgivning, der fungerer i virkeligheden - til gavn for både dyrene, landmændene og transportørerne. Det er ikke følelser og politisk ønsketænkning, der skal styre, hvordan vi skaber de bedste rammer for dyrene under transport. [...] Vi skal finde en balance, hvor vi både skaber bedre forhold for dyrene og samtidig gør det muligt for de involverede parter at arbejde effektivt og økonomisk bæredygtigt. Derfor er det nødvendigt, at vi i forhandlingerne bygger på den faglige viden og de videnskabelige data, der findes om dyrevelfærd og transport. [...] Når nu emnet allerede er så politisk betændt i Europa-Parlamentet, så vil det få store konsekvenser, hvordan en kommende ny kommissær ser på lovgivningen. Jeg går i hvert fald ind til forhandlingerne med et klart mål: Lovgivningen skal bygges på fakta, ikke følelser."
Kilde: Altinget, onsdag

Migration: Europas nye asylkommissær holder døren på klem for danske tanker om modtagecentre
Tirsdag var der høring af EU´s kommende asylkommissær, østrigske Magnus Brunner, som under høringen erklærede sig principielt "åben" for tanken om asylcentre placeret uden for unionens grænser. Det skriver Altinget onsdag. "Alt, hvad vi gør, skal ske i overensstemmelse med europæiske værdier og internationale regler. Men vi er nødt til at være åbne over for disse nye ideer," sagde Magnus Brunner, som ad flere omgange blev bedt om at dele sit syn på forskellige modeller for asylmodtagecentre. F.eks. det omdiskuterede, italienske modtagecenter i Albanien. "Vi må se på hvilke erfaringer, der bliver gjort med dette projekt. Det er værd at afsøge disse modeller," sagde Magnus Brunner, og fortsatte: "Vi skal være fair og respektfulde over for de mennesker, der har behov for vores hjælp og beskyttelse. Men vi er også nødt til at sige at dem, der ikke har ret til at være her, de skal ikke være her på vores territorium." Magnus Brunner lovede også at udforme en ny strategi for Europas indre sikkerhed. Blandt skal denne strategi omhandle en markant styrkelse af Europol og Frontex. Hvis han bekræftes som kommissær, lover Magnus Brunner også, at han vil stille forslag til et nyt direktiv om fælles regler for udsendelse af afviste asylsøgere. Sådan et forslag vil blive præsenteret seneste næste sommer, sagde Magnus Brunner.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Kriser og katastrofer blev skubbet i baggrunden, da beredskabskommissær blev udspurgt og godkendt
Onsdag godkendte Europa-Parlamentet belgieren Hadja Lahbib som EU´s nye beredskabskommissær. Det skriver Altinget onsdag. Men høringen af Hadja Lahbib handlede knapt så meget om kriser og katastrofer, som den handlede om ligestillingspolitik og Hadja Lahbibs fortid. I sit tidligere virke som journalist dækkede Hadja Lahbib i 2021 en festival på Krim, arrangeret af Ruslands præsident Vladimir Putins datter. Da Lahbib vendte hjem fra Krim, ville hun ikke svare belgiske medier, om det var Rusland eller Ukraine hun var returneret fra. Hun nøjedes dengang med at svare, at "for at lande i Simferopol lufthavn kræves et russisk visum." Derfor ville flere parlamentsmedlemmer under høringen have hende til at konkretisere, hvilket land hun havde rapporteret fra i 2021. Det gav Lahbib denne gang heller ikke noget konkret svar på. Parlamentsmedlemmer spurgte også ind til en tidligere sag, hvor Lahbib, mens hun var belgisk udenrigsminister, havde udstedt visum til en række iranske borgmestre, blandt andet Teherans daværende borgmester, som går under navnet "slagteren fra Teheran." Dengang overlevede Hadja en mistillidsafstemning over sagen i det belgiske parlament. Og resultatet af mistillidsafstemningen brugte Lahbib, under høringen, som argument overfor europaparlamentsmedlemmerne for ikke at diskutere sagen yderligere. Europaparlamentsmedlemmerne spurgte dog også ind til emner relevante for hendes fremtidige kommissærvirke. Blandt andet ville man høre, hvordan EU kan blive bedre til at hjælpe medlemslande, som rammes af f.eks. naturkatastrofer. Lahbib svarede blandt andet, at EU skal blive bedre til at forebygge i stedet for først at reagere, når katastroferne opstår.
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: Vestagers sidste træk: Apple får smæk med ny lovstramning
Apple står til at blive straffet af EU for at spærre konkurrenters adgang til sin software- og hardwareverden. Det skriver Berlingske web onsdag. I så fald bliver Apple en af de første tech-virksomheder, der rammes af EU´s nye, strammere lovgivning overfor tech-giganterne. Straffen vil være en stor bøde på op til ti procent af Apples årsomsætning. Straffen til Apple kan blive afgående EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers sidste sejr, inden hun forlader sin post i slutningen af november. Sagen omhandler hvorvidt Apple gør det muligt for iPad-brugere at tilgå en anden internetbrowser som standard end Apples egen safari-browser. Sagen omhandler også om at tillade alternative appbutikker på iPhone-telefoner og iPad-tablets. Og, sagen handler også om at tillade hovedtelefoner og digitale penne at tilgå funktioner i OS-softwaren. For kun få måneder siden blev Apple pålagt at betale en konkurrencebøde på 12,6 milliarder kroner, fordi Apple gjorde livet svært for musikstreamingtjenester i deres App Store. Og i september tabte Apple sagen om den 100 milliarder kroner store skattebøde, som EU havde pålagt Apple, fordi tech-giganten i årevis har udnyttet en for gunstig irsk skatteaftale. EU har i år også beordret Apple til at give andre adgang til den betalingschip, som sidder i nye i-Phones. Derved får banker og andre betalingstjenester nu mulighed for at konkurrere direkte med Apples egen betalingstjeneste, Apple Pay.
Kilde: Berlingske, onsdag

Interne anliggender: Tysk regeringskollaps: Scholz vil nedlægge sin egen regering før tid
På et pressemøde onsdag aften meddelte Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at landets regering er brudt sammen. Det skriver Altinget onsdag. Store interne diskussioner i regeringen om især finanspolitikken har fået Scholz til at fyre finansminister Christian Lindner fra det liberale parti FDP. Scholz har kritiseret finansministeren for ikke at være kompromisvillig. Scholz siger, at han har "brug for et større finansielt spillerum", og han beskylder Lindner for at blokere for nødvendige investeringer i blandt andet grøn omstilling og Ukraine. Den 15. november vil Olaf Scholz anmode den tyske Forbundsdag om en tillidsafstemning. Viser resultatet mistillid til regeringen kan Scholz udskrive nyvalg, som kan finde sted i marts.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: EU's første forsvarskommissær vil gøre Europa mindre afhængig af USA
Tidligere litauisk premierminister, Andrius Kubilius bliver EU´s første kommissær for forsvar og rummet. Det skriver Altinget onsdag. Onsdag aften godkendte medlemmerne af Europa-Parlamentet, at Kubilius bliver en del af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens kommissærhold. Mange af spørgsmålene, som Kubilius blev grillet med under sin høring omhandlede Donald Trumps valgsejr i USA og dets indflydelse på europæisk forsvarspolitik. Blandt andet blev Kubilius spurgt ind til, hvordan han mente EU kan blive mindre afhængige af USA og især den amerikanske forsvarsindustri. "Jeg er meget transatlantisk og går ind for at bevare et godt forhold til USA, men det er vores kollektive ansvar, at vores kapacitet til at forsvare Europa ikke skal afhænge af, hvad der sker i USA," svarede Kubilius blandt andet. Han mente, at EU i højere grad bør indkøbe europæiske våben frem for amerikanske, israelske eller koreanske. Kubilius påpegede dog vigtigheden af, at europæiske lande ikke blot favoriserede deres egne landes producenter, men bidrog til at øge fokus på at skabe et fælles indre marked for forsvarsindustrien. Kubilius understregede også, at EU og NATO ikke er konkurrenter, men samarbejdspartnere. "Vi er ikke i konkurrence. Nato laver militære planer og er en militær kommando. Vi går ikke ind på det område. Men vi kan tilføre ekstra værdi med ressourcer og kapaciteter. Vi kan skaffe kapital," forklarede Kubilius, som også gav udtryk for, at der er behov for flere og bedre investeringer i den europæiske forsvarsindustri. Han sagde lige ud, at Den europæiske forsvarsfond skal have tilført flere midler. Midlerne må gerne komme fra Den europæiske investeringsbank og andre investorer," uddybede Kubilius, som ikke nødvendigvis ønsker at blive tituleret forsvarskommissær: " For der er et gammelt udtryk på latin, som hedder, at hvis du vil have fred, så forbered dig på krig. Det er vi nødt til at gøre. Vi nød fredsdividenden i mange år. Nu er vi nødt til at betale vores gæld til fred. Så simpelt er det," sagde Kubilius, som lover, at han indenfor sine første 100 embedsdage vil fremlægge en hvidbog omhandlende fremtiden for Europas forsvar og forsvarsindustri.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen hyrer tidligere stabschef
Når Dan Jørgensen formentligt snart tiltræder som EU-kommissær for energi og boliger bliver det med Martin Engell-Rossen som kabinetschef. Det skriver Politiken, Børsen og Altinget onsdag. Martin Rossen-Engell har tidligere været statsminister Mette Frederiksens (S) nærmeste politiske fortrolige i statsministeriet. Han har efterfølgende været kommunikations- og bæredygtighedschef hos Danfoss, inden han efterfølgende blev selvstændig. Dan Jørgensen blev tirsdag godkendt med to tredjedels flertal efter en høring i Europa-Parlamentet, og han er derfor tæt på at blive godkendt til kommissærposten. Overfor Børsen siger Martin Rossen-Engell, at han er "utrolig motiveret" for, hvad han betegner som "en enestående udfordring." "Jeg kan ikke komme i tanke om en mere spændende, krævende eller meningsfuld opgave, og efter resultatet af det amerikanske præsidentvalg er det ikke ligefrem blevet mindre vigtigt at arbejde for et stærkt Europa," siger Martin Rossen-Engell. 
Kilder: Politiken, s. 14; Altinget, onsdag; Børsen, s. 16