EU i dagens aviser torsdag den 7. september 2023

Tophistorier

Europæisk økonomi har kurs mod lav vækst, så langt øjet rækker
Jyllands-Posten og Berlingske bringer i dag artikler om den økonomiske udvikling i Europa.Europas økonomi står over for udfordringer i form af vedvarende inflation, forventet lav vækst og risikoen for en økonomisk nedtur, ifølge eksperter. Det skriver Jyllands-Posten. Selvom europæisk økonomi undgik en recession over vinteren, indikerer flere økonomiske eksperter nu, at der kan være udfordringer forude. En betydelig bekymring er, at europæisk økonomi har oplevet lav vækst i industrien og servicesektoren. Industriproduktionen i lande som Tyskland er blevet påvirket af en nedgang i aktiviteten i Kina. Derudover viser PMI-indekserne, der måler aktiviteten i store europæiske virksomheder, tilbagegang i servicesektoren. Danske Bank, Nordea og OECD har alle nedjusteret deres vækstudsigter for eurozonen. Danske Bank forventer nu en vækst på kun 0,5 procent i eurozonen. OECD forudsiger en vækst på 0,9 procent i år og 1,5 procent næste år. Inflationen forbliver også en udfordring, selvom Den Europæiske Centralbank har hævet renten med 4,25 procentpoint siden sidste sommer. Kerneinflationen, der renser hovedinflationstallet for energipriser, forbliver højere end centralbankens mål på 2 procent. En anden bekymring er den eskalerende handelskonflikt mellem USA og Kina, der kan påvirke Europa negativt. Hvis Europa bliver tvunget til at vælge side i konflikten, kan det føre til en periode med lav vækst. Samlet set indikerer eksperter, at europæisk økonomi står over for udfordringer i de kommende år, hvilket kan påvirke væksten og handlen i regionen negativt. "Inflationen er blevet bredere funderet og fordelt på tværs af flere eurozonens lande. Derfor bør både penge- og finanspolitik forblive stramme for at sænke det underliggende inflationspres. Også selvom det kommer til at koste på den økonomiske vækst," skrev OECD i sin prognose onsdag. Renten på den danske 10-årige statsobligation steg onsdag på grund af stigende forventninger til inflation efter en undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Undersøgelsen afslørede, at forbrugernes forventninger til inflationen steg til 2,4 procent i juli fra 2,3 procent måneden før. Dette øgede forventningerne til yderligere renteforhøjelser. ECB's stramningspolitik begyndte i juli 2022, og centralbankdirektøren i Holland, Klaas Knot, bemærkede, at markedet muligvis undervurderer sandsynligheden for en yderligere renteforhøjelse.
Jyllands-Posten, s. 6-7, 20; Berlingske, s. 12 (07.09.2023)

Sommeren 2023 var den varmeste nogensinde
Flere af dagens aviser bringer artikler, der fortæller, at sommeren 2023 var den varmeste sommer, der nogensinde er blevet målt. Som følge af de høje temperaturer i Atlanterhavet og massiv issmeltning i Antarktis er der også blevet rapporteret om ekstreme klimaforhold. I Marmaris, Tyrkiet, hvor mange danske turister er rejst til, oplevede man temperaturer langt over 40 grader. Lokale har beskrevet det som "forfærdeligt", og aktiviteter måtte begrænses til airconditionerede områder. EU's klimatjeneste, Copernicus, har netop rapporteret, at de seneste tre måneder, fra juni til august, har været de varmeste nogensinde målt globalt. I denne sommerperiode på den nordlige halvkugle blev der registreret en gennemsnitstemperatur på 16,77 grader, hvilket markerer en betydelig stigning fra den tidligere rekord på 16,48 grader i 2019. Denne rekord slås normalt kun med nogle få hundrededele. "Det er ret vildt, at den stikker markant af i forhold til andre rekordsættende år", siger Sebastian Mernild, klimaforsker og prorektor på Syddansk Universitet, ifølge Politiken. EU's Copernicus klimatjeneste forudsiger, at tendensen med stadig stigende temperaturer vil fortsætte i fremtiden. Det forventes, at om 20-30 år vil sommeren 2023 blive betragtet som en kølig sommer, da den globale opvarmning vil resultere i yderligere stigende temperaturer over hele kloden. Det skriver Jyllands-Posten. Samantha Burgess, vicedirektør hos Copernicus, bemærker ifølge Kristeligt Dagblad, at de seneste tre måneder er de varmeste i omkring 120.000 år i menneskehedens historie. Derudover forventes 2023 at blive det varmeste år nogensinde målt på grund af den ekstra varme på havoverfladen. FN's generalsekretær, António Guterres, beskriver, ifølge Kristeligt Dagblad, situationen som et klimasammenbrud og påpeger, at forskere længe har advaret om konsekvenserne af afhængighed af fossilt brændstof. Klimaet kollapser hurtigere, end vi kan håndtere det, og ekstremt vejr påvirker alle dele af planeten.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1; Jyllands-Posten, s. 8 (07.09.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-borgere står på spring for at arbejde i Danmark
Antallet af EU-borgere, der ønsker at arbejde i Danmark, er næsten fordoblet på under et år ifølge data fra den fælles europæiske jobbank Eures. Det skriver Jyllands-Posten. Der er nu 60.703 EU-borgere, der har registreret deres CV på Eures og angivet, at de er interesserede i at arbejde i Danmark. Dette skyldes EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, der tillader EU-borgere at arbejde i Danmark uden at skulle overholde visse begrænsninger og kvoter, der gælder for arbejdstagere fra lande uden for EU. Fagforeningen 3F har reageret på denne udvikling og kritiserer både regeringen og arbejdsgiverne for ikke at udnytte denne interesse fra europæiske arbejdstagere. De mener, at arbejdsgivere bør søge efter egnede kandidater blandt de mange CV'er fra EU-borgere i Eures for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Blandt de interesserede EU-arbejdstagere er også faglærte medarbejdere, som danske arbejdsgivere har brug for, herunder smede, kokke, tjenere og sosu-hjælpere. Fagforeningen opfordrer til at rette fokus mod europæisk arbejdskraft og udnytte denne ressource i stedet for at søge uden for EU for at imødekomme arbejdskraftbehovet. Selvom der er interesse fra EU-borgere i at arbejde i Danmark, er der relativt få danske jobopslag i Eures i sammenligning med andre europæiske lande som Sverige. Dansk Arbejdsgiverforening mener dog, at danske arbejdsgivere stadig rekrutterer fra Europa og forklarer den lavere mængde jobopslag med, at rekrutteringsmetoder varierer afhængigt af, hvad der historisk set har givet de bedste resultater.
Jyllands-Posten, s. 1, 12 (07.09.2023)

Det digitale indre marked

NY AI-PLATFORM TIL GRUNDSKOLEN
Politiken skriver, at Future Classroom Lab (FCL) arbejder på at udvikle en sikker generativ AI til brug i undervisningen, hvor data ikke gemmes. Dette sker i erkendelse af, at kunstig intelligens allerede bruges af elever og lærere, og at det er uundgåeligt i moderne undervisning. AI kan være gavnligt i visse undervisningssituationer, for eksempel til sprogoversættelse og at hjælpe elever med at finde svar, men der er udfordringer, især i forbindelse med eksamener. Den nye generative AI, kaldet skoleGPT, arbejder på at adressere disse udfordringer ved ikke at gemme eller logge data. SkoleGPT er designet til at støtte lærerne og eleverne i undervisningen og skal ikke erstatte dem. FCL mener, at teknologiforståelse i skolen er vigtig, og AI kan være et nyttigt værktøj, der skal bruges på en reflekteret måde. FCL er en institution, der samarbejder med European Schoolnet som en del af EU-samarbejdet. I Danmark administreres FCL af Center for Undervisningsmidler, som er en del af Institut for Didaktik og Digitalisering på Københavns Professionshøjskole.
Politiken, s. 14-15 (07.09.2023)

Ny EU-lov kan åbne markedet for mobilbetaling i butikker
EU-Kommissionen har annonceret, at seks store teknologivirksomheder, herunder Apple, Meta (tidligere Facebook), og Microsoft, skal følge nye EU-regler designet til at forbedre forbrugerbeskyttelse og fremme konkurrence på digitale markeder. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Der bliver flere valgmuligheder for forbrugerne og færre hindringer for mindre virksomheder. Med forordningen om digitale markeder åbner vi internettets døre," siger Thierry Breton, som er kommissær med ansvar for det indre marked. Disse regler, kendt som Digital Markets Act, træder i kraft den 6. marts 2024. De har til formål at give forbrugerne flere valgmuligheder og at lette markedsadgangen for mindre virksomheder. Den nye lovgivning kan potentielt muliggøre kommunikation på tværs af forskellige platforme som Apple's iMessage og Meta's Messenger og gøre det lettere for nye spillere at deltage i betalingsmarkedet via smartphones i fysiske butikker. EU-Kommissionen har kategoriseret disse store tech-firmaer som "gatekeepers" og har identificeret 22 tjenester, der skal overholde de nye regler ved deres implementering. Andre virksomheder vil blive tilføjet senere. "Gatekeeper" -kriterier inkluderer en årlig omsætning på over 7,5 milliarder euro eller en markedsværdi på 75 milliarder euro og en betydelig brugerbase i EU. Virksomheder, der ikke overholder reglerne, kan pålægges bøder af EU-Kommissionen.
Kristeligt Dagblad (07.09.2023)

Finansielle anliggender

Topjob til Vestager vil give 2,84 mio. kr.
Margrethe Vestager, dansk EU-kommissær, kan forvente en betydelig lønstigning, hvis hun bliver valgt som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det skriver Jyllands-Posten. Formandspositionen i EIB betaler det samme som formanden for EU-Kommissionen, hvilket i øjeblikket er en årlig grundløn på 2,84 millioner danske kroner. Sammenlignet med hendes nuværende løn som konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen på 2,57 millioner kroner, repræsenterer dette en væsentlig lønstigning. Vestager vil desuden modtage yderligere tillæg, herunder boligtilskud og repræsentationstillæg som EIB-formand. Hendes lønpakke indeholder også fordele som dækning af rejse- og flytteudgifter til hendes nye bopæl, en pensionsordning og særlig EU-skat. Det forventes, at beslutningen om den næste EIB-chef vil blive truffet senere, og den danske regering har bekræftet sin støtte til Margrethe Vestagers bestræbelser på at blive formand for EIB.
Jyllands-Posten, s. 2 (07.09.2023)

Vestagers rival har “stærk motivation” for topjob
Den spanske finansminister, Nadia Calviño, er blevet anerkendt som en betydelig konkurrent til danske Margrethe Vestager i kampen om lederposten i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det skriver Børsen. Flere kandidater fra forskellige europæiske lande, herunder Italien, Polen og Sverige, konkurrerer også om stillingen. Calviño har udtrykt sin stærke interesse i at lede EIB, og hun ser institutionen som afgørende for mobiliseringen af økonomiske ressourcer, især i lyset af behovet for at støtte grønne og digitale initiativer. Valget af den næste EIB-leder vil blive diskuteret på et finansministermøde i september, og Vestager og de andre kandidater arbejder på at sikre støtte fra EU-landene og bankens ejerandelshavere.
Børsen, s. 20-21 (07.09.2023)

Grundlæggende rettigheder

Kommissionen vil indføre et handicapkort
EU-Kommissionen har præsenteret et forslag om et EU-handicapkort og EU-parkeringskort for handicappede med det formål at gøre det lettere for personer med handicap at rejse i EU-landene. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi ønsker at gøre det lettere at rejse for personer med handicap, og EU-handicapkortet og det forbedrede EU-parkeringskort bør fjerne nogle af hindringerne for disse borgere," lyder det fra næstformand i kommissionen med ansvar for værdier og gennemsigtighed Vera Jourová. Kortet skal give mulighed for anerkendelse som handicappet i alle EU-medlemslande, men de nationale regler forbliver uændrede. Parkeringskortet vil erstatte nationale parkeringskort for handicappede og være gyldigt i hele EU. "Et lands regler forbliver, som de er. Med kortet kan en person få de muligheder, som et givent medlemsland tilbyder," siger Helena Dalli, som er kommissær med ansvar for ligestilling. Forslaget vil blive drøftet i Europa-Parlamentet og ministerrådet, og hvis det vedtages, skal EU-landene implementere det inden for 18 måneder. Kortet vil være tilgængeligt både i fysisk og digital form.
Jyllands-Posten, s. 10 (07.09.2023)

Handel

Kornpriserne bliver ved med at falde
Jyllands-Posten skriver, at prisen på korn fortsætter med at falde på råvarebørserne, på trods af de russiske angreb på ukrainske kornterminaler. Ukraine er en af verdens største landbrugsnationer og tegner sig for mere end halvdelen af hele EU's kornimport. Trods de massive angreb på udskibningsfaciliteter i Ukraine er priserne faldet yderligere på råvarebørserne, hvilket afspejler overskuddet af korn på verdensmarkedet og svækket efterspørgsel. Ruslands forsøg på at blokere Ukraines korneksport har ikke haft den ønskede effekt. Ukrainsk korn fortsætter med at blive eksporteret via alternative ruter, herunder gennem Rumænien, og når der er mangel på efterspørgsel på verdensmarkedet, presser det priserne yderligere nedad. Kornlagre i EU og globalt er også usædvanligt store, hvilket skyldes en kombination af øget opbevaring af importerede varer og et svækket forbrug som følge af faldende produktion af grise og høj inflation. Rusland har øget sin korneksport markant, hvilket presser priserne yderligere. Dette overskud på verdensmarkedet forventes at fortsætte, og priserne forventes først at stige, når lagrene er nedbragt, og efterspørgslen genoprettes.
Jyllands-Posten, s. 15 (07.09.2023)

Institutionelle anliggender

Hvad stiller Europa op med Kaliningrad, når og hvis Rusland går i opløsning?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "I det 21. århundrede er Nordøsteuropa krisernes parkeringsplads. [...] Krigsmageren i Kreml, Vladimir Putin, anses ikke længere for en besværlig partner - det var dengang - men for en dødsensfarlig fjende, der foreløbig har sat sig for at erobre Ukraine, en suveræn europæisk republik. Polen og de baltiske stater skærper dagligt deres beredskab, Danmark, Norge og Holland vil forstærke Ukraine med F-16-jagere. Frit efter den sene romerske vismand Vegetius: Vil du undgå krigen, skal du være rede til at møde den. [...] Russerne er ekstremt ømfindtlige, hvad angår Kaliningrad, indtil 1945 tyskernes Königsberg og de prøjsiske kongers kroningsby, hjemsted for store europæiske navne som Immanuel Kant, E.T.A. [...] Mange år senere forsøgte Putin med allehånde trusler at hindre Litauens medlemskab af EU. Rusland kunne ikke tillade, meddelte den moskovitiske Führer, at en del af Rusland - han mente Kaliningrad - blev afskåret fra resten af Rusland, men sådan endte det. [...] På en regntung sommerdag i det vestlige Litauen vender tanken tilbage. Hvad stiller vi op med Kaliningrad, når og hvis Putin taber sin krig i Ukraine så grundigt, at hans Russiske Føderation går i opløsning og erstattes med en snes nye stater fra Østersøen til Stillehavet? Hverken Tyskland, Polen eller Litauen vil have Königsberg, slavernes Królewiec. Vi kan lade Königsberg genopstå som EU's første suveræne territorium, hjemsted for kommission, parlament, domstol og andre organer. Hvorfor ikke?"
Jyllands-Posten, s. 20 (07.09.2023)

Opsigtsvækkende opgør med fortiden: Tidligere Carlsbergchefer afviser ansvaret
Berlingske skriver i dag, at Carlsberg har rejst kritik mod tidligere beslutninger truffet af sine tidligere ledere i forbindelse med Myanmar, hvor bryggerigiganten forsøgte at trække sig ud af landet for mange år siden. De tidligere topledere, Nils Smedegaard og Flemming Lindeløv, hævder, at de ikke har været involveret i handlinger, der kunne rettes imod dem. Ifølge Carlsberg valgte tidligere ledere at anvende en yderst kreativ metode gennem en særlig Bermuda-konstruktion for at fortsætte ølsalget i Myanmar. Disse metoder har nu ført til, at Carlsberg retter kritik mod tidligere direktører. Det er dog endnu uklart, hvem kritikken præcist rettes imod. Carlsbergs udmelding kommer efter en intern undersøgelse, der blev iværksat tidligere på året, da organisationen Justice for Myanmar lækkede dokumenter til mediet Danwatch. Dokumenterne afslørede, at Carlsberg fortsatte sin forretning i Myanmar, selv efter at selskabet officielt havde trukket sig ud som følge af et militærkup. I pressemeddelelsen udtalte Carlsberg, at de pågældende ledere ikke længere er ansat i virksomheden, men yderligere detaljer om dem blev ikke oplyst. En af de mest kontroversielle aspekter ved sagen drejer sig om et datterselskab, som Carlsberg skjulte i Bermuda i 1996. Ifølge dokumenter oprettede Carlsberg Brewinvest for at fortsætte sin forretning i Myanmar, efter at de officielt havde forladt landet i 1996. Brewinvest indgik et joint venture med militærets holdingselskab, Myanmar Economic Corporation (MEC), i 1997 og fortsatte dermed med at drive forretning i Myanmar. Det hævdes også, at overskuddet gennem flere år blev overført gennem det bermudanske selskab til Carlsberg. Flemming Lindeløv, der var administrerende direktør i Carlsberg fra 1996 til 2001, siger, at oplysningerne er helt nye for ham, og han er overrasket over dem. Nils Smedegaard, der afløste Lindeløv som administrerende direktør og senere blev topchef i Mærsk, mener ikke, at de anklager, der rettes mod Carlsberg, kan dateres til hans tid som øverste chef for selskabet. Selvom Carlsberg tilsyneladende forsøgte at trække sig definitivt ud af Myanmar, kan det være i strid med EU-sanktioner, som forbyder europæiske virksomheder at overføre værdier til Myanmars styre. Mark Taylor, en ekspert i sanktioner ved Institute for Human Rights and Business, mener, at Carlsberg brød EU-sanktionsreglerne ved at sælge sine aktier i Brew-Invest i 2004.
Berlingske, s. 6 (07.09.2023)

Redaktør for terrorramt avis går i flæsket på Danmarks regering
Gérard Biard, chefredaktør for Charlie Hebdo, udtaler i et interview med Berlingske, at den danske regerings lovforslag om koranafbrænding er skandaløst og farligt. Han påpeger, at blasfemi ikke handler om at håne troende, men om at udfordre Guds magt. Biard mener, at lovforslaget sender en farlig besked og giver sympati til regimer som Taleban i Afghanistan og mullaherne i Iran. Biard advarer om, at dette lovforslag kun er det første skridt, og at det vil øge presset fra diktaturer globalt. Han mener, at Europa bør beskytte sine værdier, herunder ytringsfrihed, og at lovforslaget er et skridt væk fra demokrati. Biard sammenligner kampen for ytringsfrihed med retten til abort og frygter, at den danske regerings eftergivenhed over for terrortrusler kan sprede sig til andre vestlige lande. Han påpeger også, at politiske ledere i dag er anderledes end tidligere og at Europa er ved at sælge sine værdier.
Berlingske, s. 8-9 (07.09.2023)

Interne anliggender

EU-stjernen Donald Tusk udfordrer populisten Kaczynski om magten i Polen
Polen forbereder sig på et kommende parlamentsvalg, hvor polakkerne skal beslutte, om de ønsker at fortsætte under den nuværende nationalkonservative regering eller vælge den liberale Donald Tusk. Det skriver Altinget onsdag. Landet har været styret af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) siden 2015, og dette valg vil have indflydelse på fremtiden for PiS-regeringens kontroversielle reformer, især inden for retsvæsenet og medierne, samt politikker vedrørende abort og LGBT-rettigheder. Demonstranter, herunder Polske Bedstemødre, har været imod PiS-regeringens politik og deltager i gentagne demonstrationer. Valget forventes at have stor betydning for Polens politiske fremtid.
Altinget, onsdag (07.09.2023)

Fem eksperter: Det skal Danmarks næste EU-kommissær kunne
Hvis Margrethe Vestager bliver udpeget som chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg, forventes Danmark at foreslå en ny kommissær. Det skriver Altinget onsdag. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan vælge en midlertidig kommissær, der kun vil sidde indtil næste år, eller en kommissær, der vil repræsentere Danmark indtil 2029 for kontinuitetens skyld. Dette vil give den nye danske kommissær tid til at opbygge samarbejde med den forventede formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og øge chancerne for at påvirke udpegningerne til vigtige poster i EU-Kommissionen.
Altinget, onsdag (07.09.2023)

Hidtil ukendte oplysninger får igen konflikt til at blusse op hos De Konservative
Den interne undersøgelse i Det Konservative Folkeparti af medlemmet af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, blev iværksat efter påstande om mobning, ydmygelser og trusler på Weiss' kontor i Bruxelles. Det skriver Berlingske om i dag. To prominente partimedlemmer rejste til Bruxelles for at mødes med tidligere ansatte og indhente beretninger om arbejdsmiljøet. Undersøgelsen førte til, at partiet besluttede, at Pernille Weiss ikke skulle genopstille ved europaparlamentsvalget. Weiss har kritiseret undersøgelsen for ikke at være tilstrækkelig professionel og har ikke haft adgang til de fulde beretninger. Ekspertkommentarer indikerer, at undersøgelsen burde have involveret eksterne eksperter og at Pernille Weiss har ret til at kende anklagerne imod hende for at kunne forsvare sig korrekt. De Konservative hævder, at hensynet til de tidligere medarbejdere, der ønskede anonymitet, har vejet tungere end Weiss' rettigheder.
Berlingske, s. 4-6 (07.09.2023)

Kampagneleder hos Greenpeace hentes som ny grøn rådgiver for Enhedslisten
Kristine Clement, tidligere kampagneleder for Greenpeace Nordic, starter som grøn rådgiver for Enhedslisten den 1. oktober. Det skriver Altinget onsdag. Hendes skifte fra grøn aktivisme til politik er blevet positivt modtaget af Enhedslisten. Kristine Clement præsenterede tidligere over en million underskrifter til den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn som en opfordring til at sikre, at EU-lovgivningen garanterer produkter uden skovrydning.
Altinget, onsdag (07.09.2023)

Klima

Klimakampen skyder globalt ræs i gang
En ny rapport fra den europæiske klimatænketank Strategic Perspectives viser, at klimakravene om at nedbringe CO2-udledninger skaber en ny industriel æra. Det skriver Kristeligt Dagblad. Regeringer fremmer nu den grønne omstilling, ikke kun på grund af klimaplaner, men også fordi det gavner deres industri og økonomi. EU klarer sig godt i konkurrencen om at udbrede grønne teknologier som vedvarende energi og elektriske biler. "EU's klimapakke fra 2020, European Green Deal, tiltrækker masser af grønne investeringer i bil- og batteriproduktion fra lande ude for EU og har skabt 1,3 millioner jobs. EU og Kina er i et tæt kapløb om at have den største andel af grønne jobs i deres økonomier. Men arbejdet er ikke færdiggjort. EU halter bagud på to vigtige strategiske indikatorer, nemlig EU's egne investeringer og produktionskapaciteten for for eksempel solceller og vindmøller," udtaler Neil Makaroff fra Strategic Perspectives. Nicolai Bach Kofoed, der arbejder hos den danske klimatænketank Concito, finder det ikke overraskende, at EU har udfordringer med at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til at investere i den kommende grønne industrielle æra. ”EU's svaghed i forhold til investeringer bunder i, at EU kun delvist er en integreret økonomi. EU består stadig af 27 lande, som er forskellige, også i forhold til den grønne omstilling. Og kommissionsformand Ursula von der Leyen har ikke samme beføjelser som den amerikanske præsident, Joe Biden, der selv udpegede de 19 geografiske områder i USA, der skal gå forrest med udviklingen af nye teknologier, For at øge investeringsniveauet skal EU-samarbejdet styrkes. Og investeringer og subsidier skal flyttes væk fra fossile brændstoffer. Det sker allerede, men det går for langsomt," siger Nicolai Bech Kofoed.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.09.2023)

Opsamling på temadebat: Biosolutions er fremtiden - også i Danmark
Selvom der er EU-barrierer og etiske overvejelser, er den danske landbrugs- og miljøsektor klar til at udforske og implementere nye grønne bioteknologiske løsninger. Det skriver Altinget onsdag. Relevante aktører fra både den offentlige og private sektor og flere folkevalgte i Danmark deltog i diskussioner om, hvad biosolutions er, og hvordan de bioteknologiske løsninger kan bidrage positivt til den grønne omstilling i Danmark og EU. Dog blev det også understreget, at der stadig er hindringer på vejen for at integrere biosolutions som en fast del af de mulige grønne løsninger.
Altinget, onsdag (07.09.2023)

Velux: Nye energikrav til boliger er en game changer for folkesundhed og klima
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Lasse Bendtsen, global presserådgiver, Velux. Han skriver blandt andet: "Bygninger, også i Danmark, har et særdeles tungt klimaaftryk. Vi udleder CO2, både når vi bygger, når vi varmer husene op, og når vi bruger strøm derhjemme. Helt nye tal fra Concito viser, at bygninger og deres energiforbrug står for 22 procent af danskernes samlede udledninger. I EU er tallet mere end 30 procent af unionens CO2-udledninger. [...] Der er brug for handling, og EU's kommende bygningsdirektiv, som forhandles netop nu, bør skubbe yderligere på. Det kræver åbenlyst politisk vilje og støtte, hvis vi både skal skabe mere klimavenlige boliger og forbedre indeklimaet markant. [...] Både i Danmark og i EU er det allerede muligt at få betydelig støtte til at energirenovere. Mulighederne bør udvides og yderligere målrettes, for der er næppe tvivl om behovet for statslig finansiering for at komme i mål. Det er nødvendigt, hvis vi vil en mere bæredygtig fremtid. [...] Derfor skal vi have sat turbo på nu, så både klimaindsatsen i vores boliger og vores sundhed kommer op i et helt andet gear."
Altinget, onsdag (07.09.2023)

Migration

Syrisk familie taber sag om udsendelse mod EU-agentur
En syrisk familie har tabt en sag mod EU-grænseagenturet Frontex. Det skriver Kristeligt Dagblad. Familien hævdede, at Frontex overtrådte deres menneskerettigheder ved at sende dem ud af Grækenland i 2016, inden deres asylansøgning var afgjort. Dog fastslog The General Court, sjette afdeling, at det ikke er Frontex's ansvar at vurdere medlemslandenes beslutninger om tilbagesendelse, og Frontex kan ikke holdes ansvarlig for familiens udgifter til bolig efter udsendelsen fra EU. Afgørelsen kan ankes til EU-domstolen. Ifølge familien blev de sendt til Tyrkiet, som ligger uden for EU, på et Frontex-opereret fly, selvom de troede, de var på vej til Athen. Familier, som søger om asyl i EU har ifølge international lov ret til at få behandlet deres asylansøgning, og det er ulovligt at sende dem tilbage, før sagen er afgjort.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.09.2023)

Sikkerhedspolitik

Nordiske statsmænd efterlyses: Det er jeres tur nu
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bertel Haarder, tidligere minister, Venstre, blandt andet: "De nordiske statsministre har en enestående chance for at springe ud som statsmænd og -kvinder og udnytte den historiske mulighed, der har åbnet sig efter Finlands og Sveriges tilslutning/ansøgning til Nato. [...] Den nordiske forsvarsunion, der blev forsøgt i 1948-49 efter Anden Verdenskrig, men strandede (fordi Sovjet ikke ville give Finland lov), den kan vi få nu! Inden for Nato. [...] Ukrainekrigen har åbnet et vindue, som giver de nordiske ledere en historisk mulighed for øget nordisk samarbejde om sikkerhed i bred forstand og indflydelse i EU til gavn vore værdier og den grønne omstilling. Æren for denne helt nye situation må især tilskrives den finske præsident Niinistö, der fører den finske udenrigspolitik. Det var ham, der efter overfaldet på Ukraine totalt ændrede Finlands udenrigs- og forsvarspolitik og førte Finland ind i Nato med ordene, henvendt til Putin: "Hvis du vil vide, hvorfor - se dig i spejlet! (Look in the mirror!)." Et kæmpe nederlag for Putin! [...] Med ophævelsen af det danske forsvarsforbehold i EU har vi nu for første gang i historien den situation, at de nordiske lande kan samarbejde så meget, de vil, i både forsvars- og udenrigspolitikken. Alle er med i Nato, og Norge og Island er som betalende medlemmer af utallige EU-programmer vigtige partnere og baglande for de tre nordiske EU-medlemmer. Derfor er der ingen som helst grund til, at Norden skal blive siddende på bagsædet og vente på franske og tyske initiativer i Europa. [...] Jeg foreslår, at statsministrene aftaler: At de sætter som fælles mål at udfylde tomrummet i EU efter brexit og indtage den plads, deres styrke og autoritet berettiger til som verdens 11.-største økonomi. Det vil vore nabolande elske. [...] At hvert land nedsætter et ”Norden-ministerudvalg” bestående af de mest Norden-relevante ministre med samarbejdsministeren som formand. [...] At de udstyrer det nordiske samarbejde med kraft og dynamik - jævnfør, at EU-Kommissionen har 32.000 ansatte, og Nordisk Ministerråd ca. 100! [...] Når historiens hjul drejer, skal man uden ophold tage bestik af det. Præsident Niinistö har optrådt som en statsmand. Nu bør statsministrene gøre det samme."
Jyllands-Posten, s. 21 (07.09.2023)

Sundhed

På gaden for drikkevandet?
Information skriver blandt andet i sin leder: "Hvornår går danskerne på gaden for at forsvare drikkevandet? Spørgsmålet melder sig efter Informations interview onsdag med miljøminister Magnus Heunicke (S). Som en stribe forgængere udtrykker han sin dybe bekymring over forureningen af grundvandet med pesticider, men lover absolut intet konkret ud over nye undersøgelser af problemets omfang. [...] "Jeg er villig til at gøre, hvad der skal til for at redde grundvandet," erklærede hendes miljøminister i onsdagsavisen. Men det eneste reelle, Heunicke bebuder, er en kortlægning af, hvor drikkevandet er forureningstruet - startende med et pilotprojekt på Fyn og næste år udbredt til resten af landet. Vi har allerede "rigelig viden til at komme i gang" med at forbedre vandmiljøet, sagde i samme avis professor emeritus ved ministerens egen faglige institution GEUS, Jens Christian Refsgaard. [... ] Stort set hver gang man giver sig til at analysere for et nyt stof i boringerne, finder man det. Og ser man på Miljøstyrelsens pesticidbelastningsindikator og på EU's harmoniserede pesticidindikator for Danmark, så viser begge, at der ikke er sket noget fald i belastningen siden 2014. En bred politisk aftale i Folketinget i 2019 om at bremse pesticid-nedsivningen nær 'boringsnære beskyttelsesområder' via aftaler om sprøjtestop mellem landmænd og vandværker slog fuldstændig fejl - fordi det var frivilligt - og skulle derfor ifølge aftalen have udløst et regulært sprøjteforbud i områderne. Det kommer, lover Magnus Heunicke nu, "midt i 2024".
Information, s. 20 (07.09.2023)

Udvidelse

EU-chef vil have EU klar til udvidelse med flere lande i 2030. Det er der bare ikke så mange andre, der vil
Politiken bringer en analyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Om syv år - altså i 2030 - bør EU være klar til at optage nye medlemmer. Så klar var meldingen fra formanden for EU's ministerråd, Charles Michel, da han i sidste uge holdt tale i Slovenien. [...] Meldingen var modig og klar. Der var bare et problem. Charles Michel havde lige glemt, at han taler på vegne af de 27 EU-lande, og det viste sig hurtigt, at han overhovedet ikke havde rygdækning til sit 2030mål. Da landenes EU-ambassadører fredag samledes til frokost hos kommissionsformand Ursula von der Leyen, var reaktionen ifølge flere aldeles kølig bordet rundt, og heller ikke kommissionsformanden selv bed på. [...] Charles Michel fornemmede tilsyneladende lugten i bageriet, for da han selv havde inviteret landenes EU-ambassadører til frokost i mandags, lod han 2030-målet blive i skuffen. Det blev slet ikke nævnt, da landene talte om EU-udvidelse. Det ændrer imidlertid ikke på, at ånden er ude af flasken, og 2030-mål eller ej: Udvidelsesspørgsmålet vil fylde massivt de kommende måneder og år. [...] "Hvis ikke vi tager dem til os, er der andre, som gør det", som en EU-diplomat konstaterer med henvisning til Ruslands og Kinas store interesser i området. Der er ikke længere noget midt imellem - enten er med i EU-klubben, eller også er man til fals for andre tilbud. Betyder det, at Ukraine kommer med i EU i 2030? Næppe. Men måske i 2035-40, for det er efterhånden svært at finde nogen på EU-scenen, som fuldstændig afskriver, at det enorme, fattige, korruptionsplagede land i øst skal være med i EU. Sammen med det spanske EU-formandskab har Charles Michel besluttet, at EU-lederne skal tage hul på diskussionen om udvidelse, når de mødes til topmødet i Granada i oktober. [...] Mens EU-Kommissionen og de fleste lande holder fast i, at medlemskab skal være 'meritbaseret', dvs. at man først kan blive medlem, når man lever op til alle EU-kriterierne, presser lande i øst på for, at særlig Ukraine bør få en form for forlomme på grund af krigen. Det politiske pres, sammenholdt med at Ukraine gør store fremskridt for at leve op til EU-kravene, gør det svært at forestille sig, at der ikke bliver åbnet for egentlige optagelsesforhandlinger i slutningen af året, når EU-Kommissionen er kommet med sin årlige status. Krig eller ej. [...] Diskussionen om udvidelse vil i den grad også sætte kulør på det danske EU-formandskab i efteråret 2025. Allerede her vil landene skulle tage hul på diskussionen om det næste flerårige budget, som vil gå fra 2028 til 2032. [...] Diskussionerne om det flerårige budget (kendt som MFF'en på EU-lingo) er altid en super-splitter af rang. I juli 2020 tog det fire dage og fire nætter for EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om MMF'en. Og det var før krig og snak om udvidelse. I Bruxelles frygter man allerede, hvor lang tid det vil tage næste gang."
Politiken, s. 6 (07.09.2023)