EU i dagens aviser torsdag den 8. august 2024

Tophistorier

Von der Leyen vil ændre udbudsreglerne og give europæiske varer en forlomme
Forud for Europa-Parlamentsvalget samlede en bred alliance af partier sig om kravet om at revidere EU's udbudsdirektiv, som regulerer offentlige indkøb i unionen. Den genvalgte formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, har nu bebudet en ændring af udbudsreglerne, skriver Altinget onsdag. Hendes politiske prioriteter for den nye kommission inkluderer, at varer produceret i EU skal prioriteres højere ved offentlige udbud i strategiske sektorer. "Jeg vil foreslå en revision af direktivet om offentlige udbud. Dette vil gøre det muligt at give europæiske produkter en fortrinsstilling ved offentlige udbud inden for visse strategiske sektorer," skriver hun. Offentlige udbud udgør 14 procent af EU's BNP, og selv små effektiviseringer kan medføre store besparelser. Ændringerne skal fremme innovative varer og tjenester samt strategiske teknologier. Von der Leyen understreger også vigtigheden af samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at styrke samhørigheds- og vækstpolitikken, især gennem midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Endvidere vil EU's Regionsudvalg samarbejde med lokalpolitikere for at inddrage civilsamfundet bedre og styrke netværket af over 3.000 lokalpolitikere for at forbedre forståelsen af Europas indflydelse på dagligdagen.

Inden for de første 100 dage i den nye mandatperiode vil Ursula von der Leyen desuden fremlægge et udspil om, hvordan den europæiske industri bliver mere grøn, skriver Altinget onsdag. Udspillet har fået navnet Clean Industrial Deal og det forventes at blive von der Leyens helt store slagnummer. "Verden er i et kapløb, der dikterer, hvem der først opnår klimaneutralitet, og hvem der først udvikler de teknologier, der vil forme den globale økonomi de kommende årtier. Europa har ikke råd til at sakke bagud i det kapløb," skriver von der Leyen i sine politiske retningslinjer for den kommende periode. Dansk erhvervsliv kipper med flaget over von der Leyens nye industripolitiske slagnummer og både Kereto Gormsen, der er fungerende EU-chef i Dansk Erhverv og Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri, kalder det et "vigtigt signal" og de mener begge, at det er vigtig,t at det går hurtigt. "I dansk erhvervsliv er der en masse virksomheder, der har investeret massivt i grøn omstilling. For dem er von der Leyens retningslinjer et fingerpeg og en sikkerhed for, at de investeringer kan tjene sig ind. Politisk stabilitet er afgørende for at sikre gode investeringsvilkår," siger Rikke Wetendorff Nørgaard.

Den genvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen varsler derudover, at forskning og innovation skal have flere penge fra EU, skriver Altinget torsdag. EU-bossens signaler mødes med ros fra universiteter og industri herhjemme, men de frygter dog, at regeringen vil fortsætte praksissen med at modregne EU-penge i de danske forskningskroner. "I stedet for at få mere forskning, ender vi med at stå i stampe rent forsknings- og udviklingsmæssigt, hvis vi fortsætter med samme politik," lyder det fra rektor for DTU, Anders Overgaard Bjarklev. Den danske modregning i forskningsbudgetterne bekymrer også Dansk Industri (DI). "Det er den forkerte vej at gå, at der bliver modregnet mere, hvis der bliver hjemtaget flere penge fra EU," siger Mikkel Haarder fra DI. Det vides dog endnu ikke, hvor mange penge, EU-Kommissionen reelt vil sætte i spil til forskning. Det vil først blive afgjort når der i 2025 - under det danske EU-formandskab - skal forhandles om det næste økonomiske budget for unionen, fortæller Ditte Brasso Sørensen fra tænketanken Europa. "Det er altafgørende, at det rent faktisk bliver til noget, ellers er det bare gammel vin på nye flasker og en masse ord og retning, vi allerede kender," siger Ditte Brasso Sørensen og fortsætter: "Der er altid en overhængende risiko for, at forskning bliver skåret til fordel for nogle meget store udgiftsposter på sikkerhed og grøn- og digitalomstilling." Hendes umiddelbare vurdering er dog stadig, at det er en klar prioritet at få hævet forskningsbeløbet fra Ursula von der Leyens kommission, hvilket DI's Mikkel Haarder er enig i. "Der er en særlig alvor omkring forskning og innovation lige nu. Det er helt basal konkurrenceevne for Europa, det handler om," siger han. Ursula von der Leyens dagsorden på forskning- og innovationsområdet den næste mandatperiode er følgende: Flere penge til forskning, udvidelse af Det Europæiske Forskningsråd, omfattende strategi for europæisk biovidenskab, ny retsakt om bioteknologi i 2025, skabe betingelser for forskernes trivsel og styrke universitetsalliancer.
Altinget, onsdag, torsdag (08.08.2024)

Prioriterede historier

Eksperter: Danmark står bedre ved at stille med kvinde til EU-post
Gennem 20 år har Danmark haft en kvindelig kommissær og to iagttagere mener, at Danmark vil kunne få en tungere post, hvis vi indstiller en kvinde som kandidat til posten som ny EU-kommissær. "Hun er meget interesseret i at modtage kvindelige kandidater. De lande, som endnu ikke har meldt ind, hvem de ønsker, de står stærkt med henblik på at sikre sig et tungt ressortområde, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa. Fra professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet lyder det i en skriftlig kommentar: "Jo stærkere og mere erfaren en profil, Danmark sender, jo bedre portfolio kan man ønske." Indtil videre har 17 lande meldt ind med en eller flere kandidater, og seks er kvinder. "Von der Leyen er under pres, fordi hun har bedt medlemslandene om at indstille en mand og en kvinde, men landene har i store træk ignoreret det. De lande, som kommer med en kvinde, vil stå stærkt til at få en tung post. Det kan være ressortmæssigt eller højt oppe i hierarkiet med en koordinerende post, som Margrethe Vestager har lidt endnu," siger Lykke Friis. I Ursula von der Leyens første kommission i 2019 var fordelingen 12 kvinder og 15 mænd. Medlemslandene har modtaget et brev om, at von der Leyen vil afholde samtaler med kandidaterne fra midten af august og deadline for kandidater er 30. august. Kandidaterne skal også godkendes af EU-Parlamentet, som i 2019 afviste tre kandidater, hvilket betød, at Frankrig, Rumænien og Ungarn måtte foreslå nye. Høringerne, hvor kandidaterne vil blive udspurgt, finder sted i september og oktober. Den nye kommission forventes at være på plads inden november.
Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag (08.08.2024)

Vi har brug for en ny handelsbalance
Berlingske bringer en kommentar af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister for Moderaterne, Claus Jensen, formand for Dansk Metal og Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier. De skriver blandt andet: "Sidste år underskrev EU en handelsaftale med Kenya, som giver kenyanske virksomheder adgang til det europæiske marked, og samtidig åbner det kenyanske marked for Europa: EU investerer mere end 3,5 milliarder euro i grøn og digital omstilling i Kenya gennem EUs investeringsstrategi Global Gateway. [...] Desværre er det blevet langt vanskeligere at indgå den slags handelsaftaler. Det er der flere grunde til. [...] Landene i EU har modsatrettede interesser og spænder ben for hinanden. Nogle ønsker at få adgang til nye markeder. Andre vil forsvare det marked, de allerede har i EU. Og det blokerer for aftaler. Der er behov for, at EU ser på sine egne processer, så færre aftaler strander, så handelspolitikken i højere grad bruges strategisk. Selv med et land som Australien, hvor vi på langt de fleste områder deler værdier, interesser og samfundsmodel, har vi svært ved at indgå en frihandelsaftale. [...] Indonesien er et andet eksempel. EU forhandler lige nu med det store ørige, men der er knaster. EU stiller skrappe krav til ansvarlig skovdrift og miljøregler. Isoleret set er det godt, men hvor stiller det os geopolitisk, hvis endnu en aftale falder til jorden? [...] Groft sagt står EU nu overfor et valg, som vil definere fremtidens europæiske handelspolitik: Skal vi fastholde vores strenge krav og vores snævre økonomiske interesser og dermed risikere at skubbe lande som Indonesien i armene på andre stormagter? Har vi råd til at skrotte en handelsaftale med et land som Australien, der ellers står os nær? Eller skal vi slække lidt på kravene for at sikre, at 280 millioner indbyggere i Indonesien og 26 millioner australiere forbliver vores partnere i handel og i det bredere geopolitiske samarbejde? [...] Vi er nødt til at forholde os til Europas position i en ny verden med nye udfordringer, hvor lande som Indien og Kina er på vej frem. Derfor er det afgørende, hvad vi har råd til politisk og strategisk; derfor har vi brug for en ny balance i handelspolitikken. Vi skal "de-risk, not de-couple", som EUs kommissionsformand har formuleret det. Vi skal bevare vores grundlæggende åbenhed. Og erkende, at handelspolitik også er blevet geopolitik."
Berlingske, s. 16-17 (08.08.2024)

Grundlæggende rettigheder

Medier lader sig udnytte af onlineprovokatører
Information bringer en kommentar af Karen Melchior, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og parlamentets ligestillingsudvalg. Hun skriver blandt andet: "For 15 år siden troede jeg på internettets magt til at vælte diktatorer. I dag tror jeg ikke længere på individets magt til at mobilisere og forandre verden mod mere åbenhed, tolerance og demokrati gennem internettet. Efter i mere end ti år at have engageret mig i online politisk dialog i åbne fora som facebookgrupper, debattråde og twitterinteraktion har jeg nu givet op. [...] Anti-ligestillingskampagnerne er ikke, som man måske kunne tro, en simpel modreaktion på den stigende ligestilling og inklusion af LGBTI+-personer, men en del af en ny global autoritær bevægelse, der er mod covidvaccinationer, 'fremmede', klimahandling, kvinders ret til abort, lige rettigheder for LGBTI+-personer med mere. Den globale debat om kønsligestilling er derved blevet spændt for en ultrakonservativ autoritær vogn. [... ] Medier og journalister bør modstå fristelsen til blindt at viderebringe provokerende udtalelser og holdninger for at generere klik, læsere og seere. [...] Vi har brug for mere ansvarlige journalister. Medier bør være skeptiske over for at kolportere onlinedebat i spalterne eller på nationalt tv i ly af deres journalistiske nysgerrighed og 'neutralitet'. EU har vedtaget lovgivning for at tøjle platformene, men hvis ikke vi er opmærksomme på de traditionelle mediers rolle, når de bruges til at sprede desinformation og glædeligt selv giver den spalteplads og taletid, så kæmper selv den bedste lov forgæves."
Information, s. 17 (08.08.2024)

Klima

Concito: EU's nye naturlov tilbyder Danmark en vej ud af biodiversitetskrisen
Altinget bringer et debatindlæg af Amanda Fehler Vallgårda, analytiker, Concitos klimalaboratorium. Hun skriver blandt andet: "EU's nye naturgenopretningslov er et vigtigt skridt for at forbedre levebetingelserne for biodiversiteten i EU og i Danmark. Men den nye naturlov handler ikke kun om biodiversitet. En af styrkerne ved loven er, at den også bidrager til at sikre rent drikkevand, klimatilpasning og en fremtidssikret fødevareproduktion. Dermed er loven et vigtigt værktøj for at få mest mulig klima- og biodiversitetseffekt for pengene, og den bør give retning til udmøntningen af midler i Danmarks Grønne Arealfond, der før sommer blev besluttet i den grønne trepart. [...] Det næste skridt for Danmark er at udarbejde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal beskrive, hvordan Danmark vil genoprette forskellige naturtyper til en god tilstand, hvilket betyder robuste økosystemer, som kan understøtte arter typiske for naturtypen. Men planen skal også indtænke synergier til blandt andet klimareduktion og -tilpasning, Danmarks implementering af EU's landbrugsstøtte, mål om vedvarende energi, Danmarks opfyldelse af Vandrammedirektivet, og hvordan naturgenopretning kan bidrage positivt til lokale samfund. [...] For at få plads til det hele er der brug for en national arealstrategi - som kan anvendes på tværs af sektorer - til at sikre, at de danske arealer anvendes til det, som har den største samfundsmæssige værdi. Naturgenopretning vil være en afgørende brik i denne strategi."
Altinget, onsdag (08.08.2024)

Prisen på det flydende guld er eksploderet
I en klumme i Information skriver sydeuropakorrespondent Martin Gøttske blandt andet: "Olivenolien er et markant tilfælde, hvor klimaforandringerne kan mærkes på supermarkedspriserne. Tørke og ekstrem varme i Sydeuropa har ført til dårlig olivenhøst de seneste år, og det har presset priserne op til over det dobbelte - og det har igen sågar ført til olivenoliekriminalitet. I den ikke så fjerne fortid var prisen på olivenolie dog så lav, at den blev set som muligt brændstof. Eksempelvis lød overskriften på en artikel i Information i 2001 således: "Fremtidens biler skal køre på olivenolie". EU-Kommissionen havde nemlig foreslået, at fremtidens biler i Europa skulle køre på brændstof, der var tilsat op til otte procent planteolie, eksempelvis fra oliven. […] EU's statistikkontor har rapporteret, at prisen på olivenolie er steget med mere end 60 procent alene det seneste år i Portugal, Grækenland og Spanien, og i Italien med 45 procent. [... ] Og forklaringen på udviklingen findes i klimaforandringerne. Længerevarende tørke og ekstreme temperaturer i det sydlige Europa de seneste par år har været rigtig skidt nyt for olivenhøsten, som i høj grad har slået fejl. [...] Det Europæiske Miljøagentur (EEA) sagde tidligere i år i en analyse af klimaforandringernes effekt, at europæiske lande skal forberede sig på "katastrofale" konsekvenser, da klimakrisen kan komme til at påvirke alle dele af landenes økonomier. I rapporten lyder det, at klimaforandringernes påvirkning af fødevareproduktionen især vil kunne mærkes i Sydeuropa, da ekstrem varme og tørke vil blive mere udbredt, og nedbørsmønstrene vil ændre sig. FN's klimapanel har tidligere konstateret, at området omkring Middelhavet bliver opvarmet 20 procent hurtigere end det globale gennemsnit."
Information, s. 7 (08.08.2024)

Konkurrence

Dom mod Google kan koste Apple enorme summer
En amerikansk domstol har dømt internetgiganten Google skyldig i ulovlig fastholdelse af sit monopol på søgeområdet på nettet, og det kan få betydelige konsekvenser - også for Googles konkurrenter, skriver Berlingske. Blandt andet Apple kan blive truet af afgørelsen, da de har modtaget 20 milliarder dollar om året fra Google for at være standardsøgemaskine på alle Apples iPhones og iPads samt i Apples internetbrowser Safari. Hvis pengene falder bort, står Apple til at miste fire-seks procent af sit overskud. EU har gentagne gange forsøgt at gennemføre ændringer, senest ved at kræve, at man aktivt skal vælge en standardbrowser på nye telefoner. Google ejer Chrome, som 65,4 procent af verdens viste internetsider ses gennem og i sådanne situationer vælger de fleste det, de plejer at bruge, selvom der findes flere andre søgemaskiner, der bedre beskytter brugernes privatliv. Konkurrencemyndigheder globalt øger fokus på teknologigiganternes magt. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav i juli 2018 Google en rekordstor bøde på 32 milliarder kroner for misbrug af Android-softwaren til at udkonkurrere rivaler. I juli i år undersøgte Vestager Googles aftale med Samsung om at installere Googles AI, Gemini, på nye Galaxy-telefoner, samt Microsofts økonomiske bånd til OpenAI, for at vurdere konkurrencepåvirkningen inden for kunstig intelligens. Den amerikanske domstol kritiserede også Google for at skjule beviser og advarede andre virksomheder om at sikre deres data. Det værst tænkelige udfald for Google af den amerikanske dom vil være krav om opsplitning af koncernen, hvilket har støtte fra politikere i begge store partier og afspejler et ønske om at begrænse teknologigiganternes magt med strengere lovgivning, som også sker i EU. Margrethe Vestager pålagde i juni 2023 Google at sælge dele af sin annonceforretning, en hård indgriben fra EU's konkurrencemyndigheder, der normalt håndterer konflikter med bøder og adfærdsændringer. Googles søgemaskine er den største indtægtskilde, og i første halvår af 2024 udgjorde indtægterne 94,7 milliarder dollar af koncernens samlede omsætning på 165,3 milliarder dollar. Google har allerede meddelt, at den endelige dom vil blive anket og ført hele vejen til USAs højesteret.
Berlingske, s. 9 (08.08.2024)

Kina bygger snart alle biler i hele verden - og Vestens bilfirmaer hjælper til
Kinesiske brands stormer frem, og snart bliver stort set alle Vestens biler også bygget på landets fabrikker, skriver Jyllands-Posten. Det gælder specielt el- og hybridbiler og grundet til dette er, at Kina både har fabrikskapaciteten, men også det logistiske netværk samt adgang til billige råmaterialer. Michael Dunne, direktør for analysefirmaet Dunne Insights og en af verdens førende eksperter på den globale bilindustri, skriver i et notat fra maj, at det er alarmerende, at globale bilproducenter stormer afsted for at gøre Kina til epicenteret for verdens bilproduktion. Kinas bildominans har ikke været gratis for den kinesiske stat, som de seneste 10 år har brugt over 230 milliarder dollars på at udvikle sin bilindustri ifølge en analyse fra tænketanken Center for Strategic and International Studies. Det er også grunden til, at politikere i USA og EU har indført toldmure samt krav om lokalproduktion. "At tvinge kinesiske bilproducenter til at bygge i dit eget land kan være en mulighed," skriver Dunne i sin note om Vestens voksende toldmure. "Men det er sværere at argumentere for den slags, når dine egne bilfirmaer producerer i Kina for derefter at eksportere tilbage til hjemmemarkedet," fortsætter han. Dunne tror dog, at flere globale bilfabrikanter vil forlade Kina, men problemet er, at de ikke har mange steder at gå hen, for intet andet land har i dag en fabrikskapacitet og et logistiknetværk, der kan konkurrere med Kinas. "Det er på høje tid, at Vesten lægger kursen om. Uden beslutsomhed og handlekraft vil bilernes fremtid - samt kritiske forsyningskæder - måske snart være ”Kina: alle ting, altid”," afslutter Dunnes sin note.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (08.08.2024)

Landbrug

V-profil vil have lov til at skyde sæler, ulve og skarver
I et interview med Altinget onsdag fortæller Venstres genvalgte EU-politiker Asger Christensen, hvad han vil bruge sine poster til som eneste dansker i EU's landbrugs- og fiskeriudvalg. Han håber, at han i det nye EU-Parlament kan indgå en alliance med svenske og finske EU-politikere om, at beskyttelsen af såvel ulve som sæler og skarv skal ophæves i en grad, så det bliver tilladt at skyde nogle af dem for at regulere bestandene. "Vi har svenskerne og finnerne med os. Jeg ved godt, at der er følelser indblandet, men sæl og skarv er ved at gøre så stort et indhug i fiskebestandene, at vi er nødt til at gøre noget. Og vi har så mange ulve nu," siger han. Da Ursula von der Leyen blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen i juli, lovede hun blandt andet en visionsplan for europæisk landbrug og støtte til landmænd, der bidrager til at reducere CO2-udledningen. Asger Christensen blev positivt overrasket, og han gentager, at han er fortaler for en europæisk løsning fremfor dansk enegang. "Jeg kommer til at arbejde hårdt for en europæisk løsning. Jeg har hele tiden sagt, at det er et EU-spor, der skal forfølges, og jeg håber stadig på, at vi kan nå en fælles europæisk model. Og jeg oplever, at der er bevægelse i tingene nu. Tidligere sagde man jo, at det var lettere at rejse til Månen end at få en fælles EU-løsning," siger Asger Christensen.
Altinget, onsdag (08.08.2024)

Udenrigspolitik

Hvad vil Harris og Walz betyde for Europa?
Den demokratiske duo som skal kæmpe mod Trump er Kamala Harris og hendes nye makker Tim Walz, men begge er relativt ukendte på den globale scene, skriver Børsen. USA-analytiker Mads Dalgaard Madsen mener, at kontrasten til Joe Biden bliver “ekstra skarp, eftersom Biden er en af de største udenrigspolitiske profiler i amerikansk politik. Hvis der er noget, han kan, er det udenrigspolitik”. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener, at duoen Harris-Walz bare “sætter to streger” under en pointe, som Europas ledere godt kender - men måske har forsøgt at ignorere de seneste år. “I Europa har vi haft det held, at Biden pga. sin historik og dåbsattest har været meget proeuropæisk,” siger hun og fortsætter: “Udenrigs- og sikkerhedspolitik er jo er det vigtigste for os i Europa. Det er bare ikke de emner, der står øverst i en amerikansk valgkamp.” Derfor har EU-landene ifølge Friis kun en vej: at fortsætte med at opruste og tage ansvar for egen sikkerhed. “Det gælder, uanset om det bliver Harris eller Trump. Det er ikke sådan, at alle udfordringer forsvinder med Harris - og det gjorde de heller ikke med Biden,” siger hun. Fra Mads Dalgaard lyder det: “Der kommer noget usikkerhed med to nye navne. Men det er slet ikke sammenligneligt med den usikkerhed, vi vil få med Trump og Vance og de folk, de kan bringe med sig ind i en regering.”
Børsen, s. 4 (08.08.2024)

Israel vil gøre alt for at dræbe ham
Den militante bevægelse Hamas har udpeget 61-årige Yahya Sinwar som ny politisk leder efter attentatet på Ismail Haniyeh, skriver Ekstra Bladet. Yahya Sinwar bliver af de israelske myndigheder beskrevet som manden, der orkestrerede angrebet 7. oktober 2023 og han står højt på Israels dødsliste. "Israel vil gøre alt for at finde ham, hvis de har efterretninger om ham. Han står øverst på deres liste over folk, de vil dræbe. Det har han formentlig gjort længe," siger Helle Malmvig, der er seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Yahya Sinwar blev i 1988 idømt en fængselsstraf på 426 år for drabet på to israelske soldater, men efter 23 år blev han løsladt i 2011 som led i en større fangeudveksling mellem Hamas og Israel. "I fængslet brugte han tiden på at lære sin fjende at kende ved at læse israelske bøger og sætte sig ind i det politiske system i Israel for at finde ud af, hvordan man bedst kunne komme fjenden til livs," forklarer Helle Malmvig. Han blev i 2015 tilføjet USA's liste over internationale terrorister, og i 2024, efter angrebet 7. oktober 2023, kom han også på EU's liste over terrorister.
Ekstra Bladet, s. 21 (08.08.2024)