Tophistorier
EU venter genopretning sidst på året
EU-kommissionen forventer, at økonomien i EU-landene, sidst på året 2021, vil være på samme niveau som tiden før coronaudbruddet i 2020. Det skriver Berlingske. Det er et kvartal tidligere, end den tidligere økonomiske prognose forudsagde. EU-Kommissionen forventer en økonomisk vækst på 4.8 procent mod den tidligere prognoses forventede 4.2 procent. De positive udsigter skyldes lavere smittetal og indlæggelser resulterende i ophævelse af restriktioner og genåbning af økonomier.I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: ”Det bliver en bragende økonomisk fest. Sådan konkluderer EU-Kommissionen i sin nye økonomiske prognose, hvor der er opjusteringer af forventningerne til væksten i næsten alle medlemslande. I euroområdet forventer kommissionen nu, at væksten i bruttonationalproduktet (BNP) vil nå 4,8 procent i år og 4,5 procent næste år. I forårsprognosen fra midten af maj forventede EU vækstrater på henholdsvis 4,3 og 4,4 procent. Der er således ikke kun tale om en fremrykning af vækstforløbet, men et løft til det samlede niveau. [...] De flotte vækstrater i hele Østeuropa betyder, at den økonomiske konvergens mellem EUs rige og fattige lande bliver forstærket. Coronakrisen vil dermed have mindsket uligheden i EU, hvilket er helt modsat af, hvad der er resultatet på globalt plan. Det betyder dog også, at det bliver langt sværere at tiltrække arbejdskraft herhjemme og i de andre nordeuropæiske lande – og samtidig er lønniveauerne løftet markant de senere år. Den nye prognose betyder, at euroområdet har indhentet den tabte aktivitet i coronatiden allerede i slutningen af dette år i stedet for i begyndelsen af næste år, som det tidligere var forventet. Det betyder også, at der kommer et hurtigere fald i ledigheden i alle EU-lande, end der var udsigt til for bare to måneder siden. [...] EU-Kommissionen peger selv på flere faktorer bag den nye opjustering af forventningerne. Aktiviteten i begyndelsen af året viste sig at være langt mindre ramt af nedlukningerne, end det var forventet – og langt mindre, end det var tilfældet ved nedlukningerne sidste forår. Desuden har genåbningerne fået langt mere fart end forventet som følge af den succesfulde udrulning af vaccinerne. [...] Kommissionen peger også på den eksplosion af optimisme, der har været i erhvervslivet den seneste måned – ikke mindst i servicesektoren. Med lempelserne i rejserestriktioner fra 1. juli, vil årets turistsæson hæve sig markant over sidste sommer, omend fortsat være langt under rekordåret 2019. [...] Prognosen bygger på, at EUs genopretningsfond vil bidrage med 1,2 procentpoint vækst i 2021 og 2022 – mest næste år. Bidraget til væksten varierer meget fra land til land; Italien står til at modtage flest euro, men hele Sydeuropa bliver de store vindere i uddelingen fra Bruxelles de kommende år. [...] Desuden har EU-Kommissionen opjusteret sine forventninger til inflation og fremhæver risikoen for, at inflationen kan blive endnu højere. Det vil æde af husholdningernes købekraft og kan tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at påbegynde en meget langsom normalisering af de ekstraordinære coronatiltag."
Berlingske, s. 7, s. 10 (08.07.2021)
Prioriterede historier
Her er de afgørende træk, der gør deltavarianten strid
Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på University of Oxford advarer, at selv om alle snart er vaccinerede, så er det vigtigt at holde fokus og bekæmpe den lumske deltavariant. Det skriver Børsen. ”Det bedste, man kan gøre, er at forsøge at færdigvaccinere befolkningen så hurtigt som muligt og opretholde en overvågning af, hvilke varianter der cirkulerer og sørge for at slå udbrud ned, når de blusser op,” vurderer Astrid Iversen. Foreløbige data viser eksempelvis, at man kun har en beskyttelse mod deltavarianten på cirka 36 procent efter at have modtaget første vaccinestik med Pfizer/BioNTech vaccinen. ”Derfor gælder det om at få begge stik i folk så hurtigt, man kan,” forklarer Astrid Iversen. Derudover så viser tal, at selv med fuld vaccination, så er man mere modtagelig for at blive smittet med deltavarianten end eksempelvis den britiske alpha-variant. De lumske karaktertræk hos deltavarianten er med til at sørge for, at den smitter et sted mellem 40-60 procent mere end alpha-varianten. Derfor vurderer ECDC, EU’s svar på statens seruminstitut da også, at deltavarianten i august måned vil udgøre 90 procent af alle smittede i EU. Og derfor handler det om at få vaccineret så mange borger så hurtigt som muligt. Ikke kun for at beskytte dem, men også for at beskytte de borgere der endnu ikke – eller ikke har mulighed for at blive vaccineret, pointerer Astrid Iversen. Andrea Ammon, direktør for ECDC er af samme mening. ”Det er meget sandsynligt, at deltavarianten vil cirkulere omfattende over sommeren, især blandt yngre personer, som ikke er i målgruppen for vaccinerne. Det kan skabe en risiko for, at mere sårbare personer bliver inficerede og oplever alvorlig sygdom og død, hvis de ikke er fuldt vaccinerede. De gode nyheder er, at to doser af vaccinerne giver høj beskyttelse mod den her variant og dens konsekvenser. Det er derfor meget vigtigt at fortsætte vaccineudrulningen i et højt tempo,” skrev Andrea Ammon i en udmelding sidste måned.
Børsen, s. 10, 11 (08.07.2021)
Det digitale indre marked
Østafrika overhaler EU indenom og omfavner med glæde ny teknologi
Med økonomisk støtte fra EU har Kenya, baseret på en danskers idé, digitaliseret de bureaukratiske forbindelser i forbindelse med eksport af produkter til det EU og derved gjort processen betydeligt smidigere for de involverede. Tirsdag er systemet meldt klart til brug. Hos det britiske eksportråd har man efter Brexit også stiftet bekendtskab med EU´s handelsbureaukrati, og man taler derfor varmt for, at det kenyanske system også indføres på de europæiske breddegrader. Og det er ikke første gang, at kenyanerne er foran Europa, hvad indførelse af nye teknologier angår. MobilePay blev eksempelvist indført i Kenya, under navnet M-pesa ti år før det så dagens lys i Danmark. ”Jeg oplever en meget større appetit på at omfavne ny teknologi i Østafrika end i Europa, måske fordi udviklingen i det hele taget går så meget stærkere i den del af verden,” vurderer Jens Munch, chef for handel og forsyningskæder for den digitale valuta iota, som har været med til at udvikle systemet.
Politiken, s. 8 (08.07.2021)
Finansielle anliggender
De har enorm magt og har aldrig været vigtigere. Vi er nødt til at tale om centralbankerne
Information bringer en ny sommerserie, som undersøger centralbankernes mægtige magt over vores økonom, politik og liv. En julidag i London i 2012 på højdepunktet af eurokrisen lød det fra den italienske chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi: ”Inden for vores mandat er ECB klar til at gøre, hvad end det kræver for at bevare euroen – what ever it takes.” Draghis ord blev et utvetydigt signal til alle om, at det var nye tider i Europa og i ECB, og at ECB var klar til at trykke penge og købe statsobligationer, så længe det var nødvendigt – hvad end det krævede. Centralbankerne skaber bogstavelig talt penge ud af ingenting og det giver enorm magt til en gruppe teknokrater, som ikke er demokratisk valgt, og hvis beslutninger ikke kan appelleres. For få uger siden besluttede både ECB og The Fed at fortsætte deres historiske pengepolitik med enorme opkøbsprogrammer og renter omkring nul, men alligevel er der ikke mange uden for Bloomberg-segmentet, som for alvor diskuterer centralbankernes rolle og beslutninger. ”Fem år før whatever it takes-øjeblikket, havde ingen troet, at ECB kunne gøre det, de gjorde under Draghi,” siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit og han tilføjer: ”Nu gør alle det samme”. Verden er forandret og centralbanker har fået en ny og mægtig rolle i den globale økonomi.
information, s. 1, 6-8 (08.07.2021)
Den globale grønne omstilling kan skabe europæisk børselite
Grøn omstilling kan få europæiske aktier tilbage på rette spor. Det skriver Børsen. De sidste 14 år har europæiske aktier ligget under niveau i forhold til amerikanske aktier. Men ifølge Peter Garnry, chefstrateg i Saxo Bank, så kan Europas grønne transformation vende op og ned på dette magtforhold. ”Den grønne transformation i de kommende årtier er den største forandring af vores samfund siden den industrielle tidsalder, og det vil katapultere vores økonomier til at blive grønnere og mere bæredygtige på lang sigt. Det er det næste store teknologiske spor, og det er Europas sidste chance for ikke at sakke bag USA og Kina,” skriver Peter Garnry i en analyse. Anne-Louise Thon, stifter af fonden SDG Invest, som investerer i bæredygtige selskaber, er enig. Hun mener tilmed, at den grønne omstilling for Europa kan blive hvad tech-bølgen var for USA. ”Hvis amerikanerne vandt tech, så skal vi vinde den grønne omstilling i Europa. Det er meget vigtigt, at de europæiske virksomheder vinder på området, og vi står godt positioneret,” siger Anne-Louise Thon.
Børsen, s. 16 (08.07.2021)
Euro tæt på det svageste niveau i tre måneder
Euroen blev onsdag handlet til nær det svageste niveau i tre måneder i forhold til den amerikanske dollar, skriver Børsen. Den negative udvikling skyldes, at nylige tyske nøgletal har sået tvivl om styrken på det økonomiske opsving.
Børsen, s.24 (08.07.2021)
Solhungrende turister er den bedste hjælpepakke
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Jeppe Skårhøj, chefanalytiker, EKF. Han skriver blandt andet: ”EU har lanceret en stor hjælpepakke til de coronapressede sydeuropæiske økonomier, men faktisk har de mest af alt brug for, at nordeuropæerne pakker bilerne og kører sydpå. […] Gældsbjerge i den størrelsesorden udgør en stor risiko for landene, for hvis renten stiger med bare få procentpoint, kan det sætte deres offentlige budgetter under stort pres. Indtil videre gør den Europæiske Centralbank (ECB) dog sit til at holde renten nede og dermed gøre gældsbyrden tålelig for landene, men renterisikoen er vedblivende. Derudover har EU netop lanceret en genopretningsfond på svimlende EUR 750 mia., der primært kommer til at gå til de sydeuropæiske lande og bliver øremærket til grøn omstilling, digitalisering og anden infrastruktur. […] At EU-Kommissionen udsteder gæld gennem fælles låntagning, er epokegørende i sig selv, og det bliver spændende at se, om det kommer til at skabe præcedens, og i hvor høj grad det vil tilskynde EU-landene til at slække på de offentlige finanser. På den lange bane er det dog ikke hjælpepakker fra EU og kunstig lav rente fra ECB, landene har brug for. De tørster til gengæld efter, at nordeuropæerne pakker bilen og kører sydpå, samt at komme tilbage på det reformspor, de fulgte før coronakrisen. Det vil ikke bare komme Sydeuropa til gode, men det vil også hjælpe danske producenter med at eksportere mere og skabe arbejdspladser.”
Jyllands-Posten, s. 15 (08.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
LGBT-lov i kraft fra i dag
I dag træder en skarp kritiseret lov i kraft i Ungarn, som forbyder formidling af indhold, der vurderes at fremme homoseksualitet til børn under 18 år og loven forbyder også reklamer, der portrætterer homoseksualitet som en del af et normalt samfund. Det skriver Ekstra Bladet. Loven blev vedtaget 15. juni af landets premierminister, Viktor Orbán, som igennem sin regeringstid har indskrænket rettighederne for homoseksuelle og andre minoriteter. Den nye lov er blevet voldsomt kritiseret i EU.
Ekstra Bladet, s. 9 (08.07.2021)
Ny strategi tager kampen op mod ulighed
I et debatindlæg i Politiken skriver udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) blandt andet: ”Danmark har netop fået en ny udviklingspolitisk strategi. Den vil under navnet ’Fælles om verden’ sætte retningen for dansk udviklingssamarbejde de kommende fire år. Et bredt politisk flertal er blevet enige om at arbejde for robuste og retfærdige samfund, der bekæmper fattigdom og ulighed. Samfund, der skaber fremtidsmuligheder for det enkelte menneske. Samfund, som mennesker ønsker at leve i og ikke rejse fra. [...] Den nye udviklingspolitiske strategi er netop bygget op omkring to hovedprioriteter, der begge hænger tæt sammen med kampen mod ulighed. Den ene hovedprioritet er at styrke indsatsen for klima, natur og miljø. Klimaforandringerne mærkes overalt. Klimaforandringerne er blandt vor tids største globale trusler. Det er ofte de rige lande, der står bag de største udledninger, mens de fattigste lande rammes hårdest. Klimaforandringerne øger samtidig uligheden mellem de lande, der kan stå imod forandringerne, og dem, der ikke kan. Derfor vil Danmark gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og arbejdet for en klode i balance. Vi skal særligt øge indsatsen med klimatilpasning for mennesker i de fattigste og i skrøbelige lande, så de ikke rammes dobbelt.
[...] Vores ambition er at sætte ind over for de grundlæggende årsager til nød, konflikt og skrøbelighed, der driver mennesker på flugt og leder til irregulær migration. For når landsbyernes marker afbrændes i interne magtkampe mellem regeringer og militser, eller høsten gentagne gange ødelægges af tørke og insektangreb, så skal vi beskytte de udsatte familier, der hvor de er og i deres nærområder, og vi skal sikre, at de unge stadig kan se en fremtid for sig i deres land. [...] Med vores partnergangstilgang leverer vi resultater, der ligger langt over, hvad vi kan gøre alene. Vores partnere i civilsamfundet, FN, EU, udviklingsbankerne, den private sektor og forskningsverdenen har alle kompetencer til at kunne levere på strategiens ambitiøse målsætninger om at bekæmpe fattigdom og ulighed.”
Politiken, s. 7 (08.07.2021)
Rapport: Hård kurs mod LGBT koster dyrt
En alliance af store virksomheder skønner, at diskrimination i fire østeuropæiske lande mod folk med LGTB-baggrund koster op mod 1.75 procent af det årlige BNP. Det skriver Børsen. Det er en rapport fra organisationen Open for Business, der præsenter den diskriminationens negative effekt på bruttonationalproduktet. Open for Business består af 36 multinationale virksomheder, og tæller blandt andet Google, Tesco og Deutsche Bank. Det er i landene Polen, Rumænien, Ungarn og Ukraine at LGBT-diskrimination nedbarberer de årlige BNP med op til 1.75 procent. Det skyldes blandt andet lavere produktivitet, lavere løn og dermed mindre købekraft for personer med LGBT-baggrund. Ikea og Coca Cola har mødt politisk og retslig modstand i Polen, efter at de har fyret medarbejdere, som har omtalt LGBT-personer i homofobiske vendinger. I EU er LGBT-rettigheder rykket højt op på dagsordenen efter at Ungarn har vedtaget en lov, der forbyder brug af materialer i skoler, som omhandler LGBT. ”Ungarn hører ikke længere med i EU,” udtalte Hollands premierminister, efter at det kom frem, at Ungarn ville indføre den LGBT-fjendtlige lov. Ligeledes har 17 af EU’s 27 stats- og regeringschefer underskrevet et brev, der fordømmer diskrimination.
Børsen, s. 12, 13 (08.07.2021)
Institutionelle anliggender
Et giftigt EU-formandskab
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Med det halvårlige skifte i EU-formandskabet – denne gang fra et vellykket portugisisk til et tvivlsomt slovensk. Ved et indledende møde med spidserne fra EU-Kommissionen i Ljubljana brokkede Sloveniens premierminister Janez Janša sig nemlig over ”kommunistiske” dommere og politikere i landet. På fotos, som han angiveligt viste, spiste nogle af dem endda frokost med socialdemokratiske EU-parlamentsmedlemmer: et bevis på politisk indblanding og nationalfjendtligt sindelag i EU! Den anklage fik EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans til at boykotte en fotoseance for i stedet besk at kritisere Janšas angreb på justitsapparatet, pressefriheden og folkevalgte politikere. Desværre har Timmermanns ret: Janša, som er fan af Trump og bærer øgenavnet ”Mini-Orban”, jager pressen og hænger dommere ud med navns nævnelse. Formandskabet kan altså blive giftigt for EU, hvor kløften mod de illiberale lande i Østeuropa kan blive endnu dybere. […] De europæiske ledere bør derfor stille alle lederne i den illiberale klub det basale spørgsmål, som hollandske Mark Rutte for nylig stillede Orban: Hvad vil du egentlig i EU? Orban svarede tørt: Hvis EU skal holde sammen, må de liberale respektere de illiberales rettigheder. Det er noget vrøvl. […] En formildende omstændighed i formandskabet er, at det øgede fokus på landet kan øge kritikken af Janšas populisme hjemme i Slovenien. Desuden kan EU-bureaukratiet pakke nationale agendaer grundigt ind. Og endelig lyder rygterne, at franske diplomater allerede er ved at sætte sig på tunge agendaer som klimapakker og EU-udvidelse på Vestbalkan. Ved årsskiftet overgår formandskabet nemlig til Frankrig, hvor Macron vil bruge det i sin valgkamp. EU skal altså nok overleve et halvt år med MiniOrban. Ja, man kan ligefrem håbe på en disciplinerende effekt – hvis resten af EU rejser sig og kritiserer de illiberale toner.”
Information, s. 2 (08.07.2021)
Interne anliggender
Allerede nu er der tre klare vindere af EM i fodbold. Boris Johnson er ikke en af dem
I en analyse i Berlingske skriver kommentator og direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, blandt andet: ”Der er allerede tre klare vindere ved denne sommers EM i fodbold. Og selvom premierminister Boris Johnson forsøger at slå mønt på EM, er han ikke iblandt dem. [...] Indtil videre har Johnson undladt at hvirvle Englands sejrsmarch på fodboldbanen ind i Brexit-debatten. Det gælder dog langt fra alle hans allierede. [...] Den tredje vinder viser dog, at træerne ikke vokser ind i himlen for Europa. Som den tyske ugeavis ”Die Zeit” skrev for nylig, er Kina nemlig denne turnerings hemmelige vinder. Store kinesiske virksomheder Hisense, Alibaba Group og TikTok har købt sig ind i den europæiske fodboldfest. Ifølge Financial Times har det europæiske fodboldforbund, UEFA, modtaget næsten 1,5 milliarder kroner fra Alibaba gruppen. [...] Den voksende afhængighed af kinesisk kapital rejser imidlertid en lang række dilemmaer. Allerede inden EM gik i gang var det blevet et tema, at Hisense trækker på uighuriske tvangsarbejdere. Europæiske sponsorer som Heineken og Volkswagen måtte derfor besvare kritiske spørgsmål: Er det en fest, som I kan forsvare at være en del af? [...] Under EM er det hele aktualiseret af den store polemik omkring LGBT-rettigheder Senest måtte tyske Volkswagen, VW, lide den tort, at UEFA sagde nej til, at VW måtte vise regnbuefarvede reklamebander i Baku og Skt. Petersborg. [...] Spørgsmålet er derfor, om UEFA efter regnbuedramaet kan bevare europæiske sponsorer som VW, eller om fodboldturneringen fremadrettet bliver endnu mere afhængig af sponsorer uden for Europa?”
Berlingske, s. 15 (08.07.2021)
Klima
SF og Ø skader klimaet med nej til klimalov
Information bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Da vi for nylig vedtog den nye europæiske klimalov i Europa-Parlamentet, betragtede jeg det som en historisk dag. En af de dage i EU-politik, hvor vi kunne se fremskridt og kunne se, at vi kan løfte os sammen på tværs af nationale skel. Loven betyder, at EU har bundet sig til mindst 55 procents reduktion i 2030 sammenlignet med 1990 og til at være klimaneutrale i 2050. Fordi EU er så stor en økonomi, er loven blevet kaldt den vigtigste klimalov i verden. Samtidig baner klimaloven vejen for en række nye love om mere vedvarende energi, energieffektivitet, kvotehandelssystem og klimatold, som skal indfri loven. Jeg så selvfølgelig gerne, at vi havde sat målet højere end de 55 procent. Samtidig er det dog langt bedre end de sølle 40 procent, som indtil videre har været gældende, og det er det maksimale, som mange af mine kollegaer i EU-Parlamentet ville gå med til. […] Til november skal EU sammen med resten af verden præsentere sine nye reduktionsmål til COP26. Men hvis der havde været flertal imod klimaloven, ville vi skulle møde op uden et højere reduktionsmål end sidst. Vil den grønne gruppe hellere komme helt tomhændet til COP’en? Jeg er også idealist. Det er vi mange politikere, der er. Men vi må samtidig se i øjnene, at der skal handles prompte, når der nu er politisk momentum for, at hele EU –på tværs af 27 nationaliteter, traditioner og værdisæt – skaber handling sammen. Som danskere burde vi være én samlet front på klimahandling og indse, at demokrati af og til betyder kompromiser, og at verden ikke bliver mere grøn af at se på den i sort-hvid.”
Information, s. 18 (08.07.2021)
Konkurrence
Minimumsskat på 15 procent bør føre til forenkling
I en kommentar i Børsen skriver stifter af Lundsgaard Economics and Strategy og medlem af Board of Directors i European Bank for Reconstruction & Development, Jens Lundsgaard, blandt andet: ”Blot tre uger efter at G7- landene besluttede at arbejde for en global minimumssats i selskabsskatten på 15 pct., indgik man i OECD i sidste uge en konkret aftale mellem mere end 100 lande. Selv de fleste skattely, såsom Cayman Islands og Bermuda, har tilsluttet sig. [...] Med aftalen er der skabt grundlag for, at gevinsterne ved globalisering fordeles mere ligeligt med et større skatteprovenu til verdens fattigste lande. [...] For at få de fulde gevinster i form af øget velstand og velfærd, er det imidlertid afgørende, at OECD-aftalen følges op af regelforenkling. Over de seneste årtier har Danmark og mange andre lande indført et virvar af komplicerede selskabsskatteregler for bl.a. rentefradrag og royalties på immaterielle rettigheder for at modgå skatteplanlægning. Det har været nødvendigt i en situation, hvor skattely som Cayman Islands tilbød nulbeskatning. Men det svækker retssikkerheden, når gamle og nye regelsæt ikke fungerer sammen, og særligt for nye virksomheder er komplicerede skatteregler gift. [...] Dansk Industri (DI) foreslog for nylig en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 20 pct. Det kan der argumenteres for, men måske var det endnu vigtigere at tage et opgør med kompleksiteten. Når OECD-aftalen bringer verdens skattely op på 15 pct., bør næste skridt være at gennemgå alle selskabsskatteregler indført i Danmark over de seneste 20 år og spørge: Hvilke er nu overflødige?”
Børsen, s. 30 (08.07.2021)
Landbrug
Hvor bliver de kritiske spørgsmål til landbruget af?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Trine Vendelboe Juul, indehaver af a2be kommunikation og underviser i strategisk kommunikation på DMJX. Hun skriver blandt andet: ”I indslaget i P1 om den kommende, nye EU-landbrugspolitik lykkes det igen Landbrug & Fødevarer næsten uden modspil at fremstille sig selv om et innovativt og forandringsvilligt erhverv, som gerne vil være mere bæredygtigt, hvis blot regeringen og EU ikke stillede så urimelige og konkurrenceforvridende krav. Mere konkret lykkedes det formanden at komme ukritisk igennem med budskabet om, at konkurrence mellem EU-landene på landbrugsområdet ikke vil være godt for udviklingen. Der hentydes her til den konkurrence og udvikling, der kan opstå ved, at EU i højere grad fremover vil belønne de mest grønne og bæredygtige landbrug. Så man må forstå, at det ikke er den udvikling, Landbrug & Fødevarer ønsker. Ej heller synes formanden om det nye krav om udlægning af 4 pct. af en landmands jord til ikke-produktion, så naturen også kan få bare en smule plads. […] Er det en menneskeret at få en kotelet hver dag eller kød i det hele taget, når prisen for kød er så høj – og her tænker jeg ikke på den meget lave pris, danskerne betaler for en kotelet, men den pris, naturen, miljøet og dyrene betaler? Og er det ikke den ædle og glorværdige opgave, som Landbrug & Fødevarer kunne tage på sig?”
Jyllands-Posten, s. 32 (08.07.2021)
Migration
Landechef: Nej, Damaskus regionen er ikke sikker for tilbagevendte flygtninge
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Karen Swartz Sørensen, landechef for Jordan og Libanon. Hun skriver blandt andet: ”Damaskus-regionen i Syrien er et sikkert sted at være, påstår Saadou Mourched i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 6. juli og henviser til de mange syrere, der rejser til Beirut på sommerferie. Hertil vil jeg tilføje, at sikkerheden kommer da så sandelig an på, hvem man er. […] FN’s flygtningeorganisation UNHCR har for nylig lavet en undersøgelse blandt syriske flygtninge i Jordan, Libanon, Ægypten og Irak. Rapporten viser, at 70 procent af flygtningene håber på at returnere til Syrien en dag, men kun 2,4 procent har planer om at rejse hjem indenfor det næste år. Grunden til ikke at vende tilbage er ifølge rapporten først og fremmest mangel på sikkerhed og beskyttelse. Det er vigtigt at bemærke, at 89 procent af dem, der blev interviewet, ikke er i stand til at få opfyldt deres basale behov i værtslandet. Så Saadou Mourched: Det handler ikke om penge, og derfor hjælper 145.000 kroner intet, for det handler om at føle sig tryg; en menneskeret, som vi nu nægter at give til 500 syrere. […] Syriske flygtninge, der er i stand til at rejse på ferie i Damaskus-regionen, har selvfølgelig ingen gyldig grund til flygtningestatus i Danmark. Men det kunne jo også være, at de syrere som Saadou Mourched påstår at have set på flyene, ikke er flygtninge, men syrere med anden status, der ikke er på flugt fra Assads regime.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (08.07.2021)
Udenrigspolitik
Kina vil indlemme Taiwan – Opgør med USA truer
Verden kan være tættere på en militær konflikt mellem Kina og USA, end man forestiller sig. Det skriver Politiken. I sidste uge afslørede anonyme kilder, at USA og Japan har afholdt hemmelige militærøvelser og krigssimulationer, hvor de kommer Taiwan til undsætning under kinesisk angreb på østaten. Afsløringen kommer efter, at Kinas præsident, Xi Jingping i en tale har kaldt det en ”historisk mission” og en ”urokkelig forpligtelse” at genforene Taiwan med Kina – med magt hvis nødvendigt. The Economist har for nylig kaldt Taiwan ”det farligste sted på jorden.” Tidligere chef for den amerikanske stillehavsflåde, admiral Phillip Davidson vurderede i marts, at Kina kan finde på at invadere Taiwan indenfor de næste seks år. Professor Steve Tsang, professor i kinesiske studier på London University mener dog, at en militær konflikt med Kina over Taiwan kan undgås. ”Hvis EU sammen med USA, Canada og Australien siger, at de vil afbryde al handel og samarbejde med Kina i tilfælde af en invasion, så vil Kina angiveligt finde prisen for høj. Men lige nu regner Kina ikke med, at de vestlige demokratier er villige til at gå så langt,” forklarer Steve Tsang.
Politiken, s. 1, 4 (08.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. juli 2021