EU i dagens aviser torsdag den 8. juni 2023

Tophistorier

Med ny havplan lukker regeringen støttefri havvindmølleprojekter på stribe. Helt uhørt, mener erhvervslivet
Regeringen har netop offentliggjort en ny havplan, som viser, at regeringen har valgt at gå videre med tre havvindprojekter under den såkaldte åben dør-ordning, mens 24 projektet bliver afvist. Det skriver flere af dagens aviser. Udmeldingen vækker vrede og frustration i erhvervslivet, som i månedsvis har ventet på, at regeringen ville afklare en tvist omkring EU’s statsstøtteregler. "Det er helt uhørt. Regeringen bremser et grønt industrieventyr, og den svigter tilliden hos de virksomheder, som skal investere i fremtidens grønne omstilling," siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark. Han mener, at det er et kæmpe svigt over for de virksomheder, der tålmodigt har ventet på en afklaring om det, der lignede en teknikalitet, som både EU-Kommissionen og regeringen var indstillet på at løse. European Energy har fulgt regeringens retningslinjer og arbejdet tæt sammen forskellige kommuner om nye kystnære havvindmølleprojekter og alligevel vælger regeringen at nedlægge projekterne, selvom den lokale forankring er på plads. "Det er ikke bare to års spildt arbejde i den grønne omstillings tjeneste, men også en gedigen mavepuster til de ambitiøse danske kommuner, som havde satset på at udnytte deres lokale havvindressourcer til at understøtte grøn vækst, Power-toX-projekter og udsigten til grønne jobs," siger Andreas Karhula Lauridsen, chef for havvind hos European Energi. Klimaminister Lars Aagaard (M) har gentagne gange lovet, at han ville arbejde målrettet for at finde en løsning på den juridisk tvist omkring EU’s statsstøtteregler, som i februar satte en midlertidig stopper for åben dør-ordningen, og hans forklaring på afslagene lyder i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Posten: "Situationen i dag er en anden, end da ordningen med rette blev sat i bero. Vi har i sidste uge indgået danmarkshistoriens største aftale om havvindsudbud, og nu udlægger vi ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi. Hvad angår åben dør, har vi allerede fået seks projekter godkendt til at køre videre – og vi vil arbejde på at justere ordningen, så den kan bruges til de tre åben dør-projekter, der er med i havplanen. Alt i alt er det op mod 18 GW ny havvind, og så arbejder vi fortsat videre med energiparker på land og udbygning af havvind i Nordsøen." De tre projekter, Kadet Banke, Paludan Flak og Vikinge Banke, hvortil der er udlagt arealer, er dog ikke garanteret at kunne blive til noget, fremgår det i en pressemeddelelse fra Klima og Energiministeriet ifølge Børsen: “Regeringen arbejder på at justere åben-dør-ordningen, så de tre projekter kan fortsætte inden for rammerne af EU-reglerne,” skriver ministeriet.

Berlingske skriver, at Andreas Karhula Lauridsen, chef for havvind hos European Energy, kalder det en "meget uheldig beslutning" og understreger, at åben dør-ordningen blev bakket op af alle Folketingets partier sidste år. "Det er ikke bare to års spildt arbejde i den grønne omstillings tjeneste, men også en gedigen mavepuster til de ambitiøse danske kommuner, som havde satset på at udnytte deres lokale havvindressourcer til at understøtte grøn vækst, Power-to-X-projekter og udsigten til grønne job," lyder det fra Andreas Karhula Lauridsen. Ulrich Bang, underdirektør i Dansk Erhverv, er ligeledes uforstående over for hele forløbet omkring lukningen af åben dør-ordningen. "Har erhvervsordførerne overhovedet været klar over, hvad de har sagt ja til, eller er det alene regeringens beslutning?" spørger han. Den nye aftale om havplanen fastlægger, at der ikke bliver udlagt nye arealer til kommercielle projektansøgninger under åben dør-ordningen, hvilket rammer 24 havvindprojekter. Vinderne af de tre udbud får mulighed for at "overplante" med ekstra fem gigawatt havvind. Derudover skal Energiø Bornholm også skal sendes i udbud, men med statsstøtte på et tocifret millionbeløb, delvist finansieret af indtægterne fra de statslige udbud.

Altinget onsdag bringer en oversigt over regeringens nye havplan. Hovedpunkterne lægger op til, at dobbelt så meget af det danske havareal skal udlægges til vedvarende energi, samtidig med at mængden af beskyttet natur i havene forøges. I alt skal 30 procent af de danske havarealer anvendes til vedvarende energi og energiøer, så Danmark kan sikre en mere grøn klimapolitik samt styrke afhængigheden af fossile brændstoffer. 30 procent af havarealet udlægges til beskyttet natur, hvorved Danmark vil leve op til EU's 2030 mål for biodiversitet. Fiskeribranchen skal kompenseres for eventuelt tabt omsætning. Havplanen skal desuden styrke Forsvarets muligheder for at foretage øvelser på havet.
Altinget, onsdag; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 1, 10 (08.06.2023)

Nyt EU-forslag: Betal ved kasse ét eller tag imod migranter
EU’s indenrigsministre skal torsdag drøfte et kontroversielt forslag til en migrationspagt, som vil give EU-lande mulighed for at betale sig fra at tage imod migranter. Loven er stadig på diskussionsniveau, men efter flere år med stigende migrationspres, ser det ud til, at europæerne er klar til at tage hul på den ømfindtlige debat. Det skriver Berlingske. EU-mediet Politico skriver, at det drøftes at lade de lande, der "vil betale sig fra det", betale op mod 22.000 euro per migrant, man ikke tager imod. Ifølge EUs grænseagentur, Frontex, blev der i årets første fire måneder opdaget 42.165 migranter, der passerede grænsen til EU ulovligt via Middelhavet til Italien, hvilket er det højeste antal siden 2009. Den nye migationspagt består af fem forskellige lovforslag. En hastebehandling af asylsøgere, som vurderes ikke at kunne få asyl i EU, skal i første omgang mindske antallet af migranter. Her spiller nationaliteten en rolle. En anden hurtig frasortering sker, hvis asylansøgerne har falske identitetspapirer, eller hvis de vurderes at være en sikkerhedsrisiko. Det andet lovforslag skal sikre, at asylansøgerne registreres i det land, de ankommer til. Dette er i princippet allerede et krav, men dette efterleves langt fra. I forlængelse heraf skal alle medlemslande tvinges til at være solidariske med modtagelandet. Det skal ske ved, at man i Bruxelles beregner, hvor mange migranter der forventes at komme, og hvor meget støtte der vil være behov for. Derefter har landene tre valgmuligheder: Enten kan de tage imod en del af migranterne, eller de kan bidrage økonomisk, eller de kan bidrage med udstyr til at tage imod migranterne, eksempelvis i form at telte eller personale. Det er hensigten at få flyttet omkring 30.000 migranter på baggrund af forslaget. Danmark er på grund af vores retsforbehold ikke forpligtet af solidaritetsprincippet, så det vil teoretisk set ikke have de store ændringer for Danmark. Danmark kan dog vælge at tilslutte sig dele af aftalen frivilligt. Et endeligt et lovforslag forventes ikke færdigt før tidligst i begyndelsen af 2024. På trods af at det ligger langt ude i fremtiden, er der en tro på, at det lykkes at få en pagt vedtaget. Sammenholdet i EU er styrket ovenpå både pandemi og krig, og dels er der et nødvendigt behov for, så ikke den bliver udskudt på grund af valget til Europa-Parlamentet og udnævnelsen af en ny EU-Kommission.

EU ønsker at forhindre en ny migrationskrise som den vi så i 2015-2016, og EU-kommissær, Ylva Johansson, er optimistisk op til torsdagens møde blandt EU’s justits- og indenrigsministre. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbnede for en asyl- og migrationspagt i 2020, men der er ikke sket meget i den mellemliggende tid. Stigningen i asylansøgninger har dog presset EU til at tage fat i den diskussion. "Der er stor chance for, at vi får et meget vigtigt gennembrud torsdag i Luxembourg. EU-Rådet har ikke været i stand til at nå til enighed om de her udfordringer i syv eller otte år. Det her er øjeblikket. Medlemslandene er tæt på hinanden i forhandlingerne. Jeg forventer, at de finder en fælles tilgang," sagde Ylva Johansson, den svenske kommissær for indre anliggender på et pressemøde tirsdag. Marlene Wind, professor i europæisk politik på Københavns Universitet og også rådgiver for EU’s udenrigschef, Josep Borrell, frygter dog, at Johanssons håb mere er ønsketænkning end realisme. "Jeg har ikke indtryk af, at man er tæt på enighed. Alle vil undgå en ny krise som i 2015-2016. Og alle er enige om at styrke kontrollen med grænserne. Men så stopper enigheden. For hvad gør vi med dem, der kommer ind i EU? Problemet er omfordelingen af dem, som især Italien og Grækenland ønsker. Her er der stadig grundlæggende uenighed," konstaterer Marlene Wind. Omkring forslaget om at fordele migranterne, siger Marlene Wind: "Nordeuropa er meget tilbageholdende med at sige, at vi tager imod så og så mange i en omfordeling af flygtninge. Og Polen og Ungarn vil slet ikke være med til hverken at tage imod flygtninge eller betale sig fra det. Polen har taget imod en million ukrainere og kan ikke se, hvorfor man også skal hjælpe med flygtninge fra Middelhavet," siger hun. Professor Sabine Hess, der forsker i migrations- og grænsepolitik på Göttingen Universitet i Tyskland, ser ingen tegn på harmonisering mellem landene og mener, at hvert land følger egne interesser. "Uden øget solidaritet mellem EU-landene vil de europæiske middelhavslande have valget mellem at lade asylansøgerne sive over grænserne eller at øge de såkaldte pushbacks, som er dokumenteret i Grækenland, hvor migranterne forhindres i at gå i land i strid med international lovgivning," siger Sabine Hess. Marlene Wind er enig i den betragtning og minder om, at situationen fra 2015-16, hvor tusindvis af migranter alligevel kom op igennem Europa, i sidste ende endte med at blive et problem for hele EU. Derfor er det en fordel at finde en løsning sammen, inden vi står over for en lignende situation.
Berlingske, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (08.06.2023)

Prioriterede historier

Mens NATO-rygterne svirrer om Mette Frederiksen: Her er bud på navne til NATO-toppost
Martin Marcussen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ser nogle klare favoritter til efterfølger af Nato's topchef Jens Stoltenberg. Han siger samtidig, at der er ingen kandidater, som lever op til alle krav, men der er ting, som er "nice to have", og så er der krav, som er "need to have". "Det her er en helt ny situation, hvor vi er i krig og opruster. Så er spørgsmålet, at ledelsen ikke kun skal handle om konsensus og dialog – det handler om krisestyring i den alleryderste instans. Det handler om liv og død, om suverænitet," siger han. På baggrund af Martin Marcussens favoritter giver Information et overblik over feltet, som indeholder statsminister Mette Frederiksen, formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, premierminister Kaja Kallas, den britiske forsvarsminister Ben Wallace, den canadiske vicepremierminister Chrystia Freeland og at Jens Stoltenberg fortsætter, da der ikke er noget juridisk eller formelt til hinder for, at han forlænger stillingen. "Han har vist i praksis, at han kan stå for det, og der er en risiko forbundet med at skifte ud i en organisations topledelse," lyder det fra Martin Marcussen. Han vurderer dog, at Mette Frederiksen og Ursula von der Leyen er de to topfavoritter til jobbet. Selv om en tysk kandidat er blevet beskrevet som usandsynligt på grund af landets afhængighed af russisk gas, mener Martin Marcussen, at Ursula von der Leyen er en oplagt kandidat. "Hun er en stærk kandidat. Hun er europæer, kvinde og har ledet Europa igennem den ene og den anden krise," siger Martin Marcussen med henvisning til først coronakrisen og siden krigen i Ukraine. Han pointerer desuden, at hun har fået vendt EU fra en "udenrigspolitisk dværg" til en faktor, som lande og verden regner med. Der er dog ingen som ved om hun overhovedet er interesseret i jobbet, eller om hun vil foretrække muligheden for en ekstra valgperiode i EU-Kommissionen, når der er valg til næste år. Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, besøger torsdag Det Hvide Hus, og han har planer om at køre sin forsvarsminister, Ben Wallace, i stilling til Nato-topposten. Det skriver Berlingske i dag. Ben Wallace har selv erklæret, at han er interesseret i stillingen, og han har givet interviews om sine visioner til store amerikanske medier som The Washington Post. Sunaks besøg ses som en afgørende test i forbindelse med beslutningen af den næste Nato-generalsekretær. Ligesom Mette Frederiksens besøg var det. Det forventes, at beslutningen træffes inden længe, så den er klar til Nato-topmødet i Vilnius til juli. "Jeg vil tro, at NATO gerne snart vil kunne præsentere navnet på en ny generalsekretær. Jens Stoltenberg har gjort det klart, at han træder tilbage til oktober, og der bliver brug for sommermånederne til at sikre en gnidningsløs overgang," siger britiske Jamie Shea til Berlingske. Shea har mere end 38 års erfaring som embedsmand i Nato. Sunak for forud for besøget sat trumf på Ben Wallaces kandidatur. "Vi er et af de få lande, der deltager i hver eneste NATO-operation. Vi bliver generelt betragtet som et af de førende lande i NATO," lød det fra premierministeren på en pressekonference. Adspurgt til hans kommende besøg i USA og til Nato-topposten, tog Rishi Sunak sig god tid til at svare, mens han lovpriste sin forsvarsminister Ben Wallace. "Vi er et af den håndfuld lande, der altid har mødt vores pligt til at bruge to procent af BNP på forsvaret. I øjeblikket bruger vi endda mere end det," tilføjede Sunak. Jamie Shea vurderer, at kampen om Nato-topposten er ved at være i mål. "Når der er kommet et navn frem, der klart har støtte fra flertallet, plejer andre allierede at tilslutte sig den opståede konsensus og trække deres kandidater. Jeg er ikke i tvivl om, at det også vil foregå på den måde denne gang." Nu ventes der spændt på, hvor langt Joe Biden vil gå for at befæste venskabet med briterne.
Information, s. 8-9; Berlingske, s. 1, 12 (08.06.2023)

Oversvømmelser betyder stigende råvarepriser
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Vand som våben er et ofte anvendt historisk fænomen. Den sprængte dæmning ved floden Dnepr i Ukraine er derfor ingen overraskelse. [...] Vandet stiger onsdag fortsat, og et endeligt overblik over konsekvenserne af sprængninger kan ikke gives. Ligesom det storpolitiske opgør om, hvem der sprængte dæmningen fortsætter. USA er – i modsætning til mange af sine Nato-partnere – meget tilbageholdende med at pege entydigt på Rusland. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger derimod, at der er tale om “en uhyrlig handling, der på ny demonstrerede brutaliteten i Ruslands krig i Ukraine”. Og blandt militæranalytikere er der udbredt konsensus om, at Rusland strategisk har mest ud af de kolossale oversvømmelser. Mens det omvendt er umuligt at få øje på ukrainske bevæggrunde for at hindre sin egen offensiv og samtidigt ødelægge egne byer, landbrugsområder og naturparker. [... ] Tværtimod siger den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, på tv, at “når man tager alt i betragtning, må man naturligvis antage, at det var en aggressiv handling begået af russerne for at stoppe Ukraines offensiv for at befri deres eget land”. Scholz siger også, at han længe har frygtet et angreb på dæmningen. Imens lyder det fra bl.a. John Kirby, talsmand for USA’s Nationale Sikkerhedsråd, at man har sat sikkerhedstjenesten til at undersøge, hvem der sprængte dæmningen. Eftersom en undersøgelse på gerningsstedet ikke kan gennemføres, kan et definitivt svar blive svært at få. [...] Det ukrainske landbrugsministerium forudsiger en stor katastrofe næste år, fordi næsten alt vandet forsvinder fra vandingssystemerne i Kherson-regionen. Angiveligt er 94 pct. af denne region nu uden vand, i Zaporizjzja-regionen er det 74 pct. og i Dnipropetrovsk-regionen er det 30 pct. “Ødelæggelserne af Kakhovska-vandkraftværket vil betyde, at markerne i det sydlige Ukraine næste år kan blive forvandlet til en ørken,” lyder det i ministeriets erklæring. Fordi Ukraine er en storproducent af bl.a. hvede, maj og solsikkeolie, vil ørkentruslen få konsekvenser for globale fødevarepriser.

Berlingske bringer en analyse af Emil Rottbøll, Berlingskes ruslandskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Det er en af krigens største enkeltstående katastrofer, hvis konsekvenser ikke kun kan tælles i menneskeliv. Hvis det er Rusland, der står bag, er det en krigsforbrydelse. Her er indicierne på, hvad der er sket. [...] Det er måden, dæmningen brast på, der afslører mysteriet. I ugevis havde reservoiret bag Nova Kakhovka-dæmningen været fyldt til bristepunktet, så vandet ligefrem skyllede over. Og da der gik hul tirsdag morgen, skal man forestille sig, at der blev givet frit løb til vandmasser, der svarer til, hvad der kan være i Limfjorden. Bare to en halv gange så meget. [...] Nu går spekulationerne på, om det virkelig var Rusland, der sprængte dæmningen i stykker. Eller om det kan have været det massive vandtryk, der omsider fik den sønderskudte konstruktion til at bukke under. [...] Det er en klokkeklar krigsforbrydelse, hvis dæmningen er blevet sprængt i luften med henblik på at opnå en militær fordel. Men der er to årsager til, at flere uafhængige analytikere hælder til at tro på, at dæmningen brast sammen af sig selv. Den ene årsag var den ekstremt høje vandstand i reservoiret. Vandet havde ikke stået højere i 30 år. [...] Den anden årsag er, at dæmningen var synligt skadet, før den brød sammen. I august blev vejen over dæmningen ramt af et ukrainsk missil, og i november sprængte russerne endnu en del af vejen væk, efter de havde trukket sig tilbage fra den nordlige flodbred. [...] Der er dog også flere ting, der peger på, at Rusland stod bag. [...] Med oversvømmelserne har Rusland effektivt sikret sin flanke og kan flytte styrker til at befæste en anden del af den lange frontlinje. For det andet er der forhistorien. Rusland har i mere end et år sønderskudt ukrainsk infrastruktur og vist sig ligeglad med de konsekvenser, det måtte have for den civile befolkning. [...] For det tredje er der den måde, som dæmningen brast på. Billederne viser tydeligt, at bruddet skete på midten. Hvis bruddet skyldtes for stor belastning, ville det normalt være begyndt i en af siderne, siger professor Gregory B. Baecher, der har forsket i ødelagte dæmninger, til New York Times. [...] Det kan tage op til fire dage, før det ikke længere fosser ud, lyder vurderingen fra Ukraines energiselskab Ukrhydroenergo. Men det er forudsat, at der ikke sker yderligere skade på den nederste del af dæmningen."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidl. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Ukraine-krigens stærkeste markør er, at kritisk infrastruktur er centrum for europæisk – ikke kun ukrainsk – sikkerhed. VI VED IKKE noget med sikkerhed, og der kan argumenteres for både det ene og det andet motiv. Vi ved blot, at i en række tilfælde siden Ruslands invasion af Ukraine sidste år, er der forekommet sabotageaktioner, som vi ikke har set i nyere europæisk historie, og
ingen har taget ansvaret for dem. Vi fik selv sabotagen mod Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm direkte på skærmen. [...] Senest har krigen lært os endnu et nyt stednavn: Nova Kakhovka-dæmningen, der ligeledes er blevet udsat for sabotage, så en flodbølge nu hærger landsbyer og befolkningerne omkring. [...] Er man under pres på den konkrete slagmark, så kan man aflede både opmærksomhed og ressourcer samt mudre politisk stålsathed ved sabotage af kritisk infrastruktur – i Ukraine, i Østersøen og i Norskehavet. Hvor som helst. [...] Forskellen på krigens år 1 og krigens år 2 er viljen til forsvar af Ukraine og stålsatheden i opdæmningen af den russiske invasion. I krigens år et var intet offer for meget. I krigens år to testes denne stålsathed – for hvor store ofre vil vi selv bære, og hvor længe? [...] Derfor er det også vores dæmning, der brød sammen, og vores potentielle katastrofer, vi har fået nyt syn for."

Ifølge Ekstra Bladet skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i går for første gang udtalte sig om angrebet på den store Nova Kakhovka-dæmning i Ukraine. Putin kalder det "en barbarisk handling, der har ført til en omfattende miljømæssig og humanitær katastrofe".
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 19 (08.06.2023)

OECD forventer, at Europa undgår en alvorlig krise
Den økonomiske mastodont OECD har offentliggjort en opdateret prognose, som slår fast, at europæisk økonomi kan undgå alvorlige skrammer i de kommende år, selvom renterne og inflationen er skudt kraftigt i vejret. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. Prognosen flugter i vid udstrækning med den tidligere prognose fra marts, men OECD understreger, at der er mange risici, der kan påvirke væksten i Europa i år og næste år. Faldende inflation, et stærkt arbejdsmarked og øget forbrugertillid taler for en stabil europæisk økonomi, men kerneinflationen ser ud til at være vedvarende, høje renter udfordrer ejendoms- og finansmarkederne, og stram pengepolitik lægger en dæmper på væksten. "Pengepolitiske beslutningstagere skal navigere en svær vej frem. Selvom den overordnede inflation er faldet sammen med energipriserne, så er kerneinflationen stadig høj, og endda højere end mange havde regnet med før," skriver Clare Lombardelli, cheføkonom i OECD ifølge Jyllands-Posten. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, skriver i en kommentar ifølge Børsen: “Alt i alt venter en stille og rolig indflyvning for økonomien i euroområdet i OECD’s prognose. Det indebærer beskeden vækst og ingen problemer på arbejdsmarkedet.” Han tilføjer dog, at han mener, at OECD tegner et lidt for optimistisk billede af udsigterne for den europæiske økonomi og det samme gælder for verdensøkonomien under ét. “Vi tror, det kommer til at gøre lidt mere ondt at få inflationen ned, end OECD gør. Vi tror, der skal mere vækstafmatning til og nok også lidt flere arbejdsløse,” skriver Bjørn Tangaa Sillemann videre. OECD vurderer også, at der er en risiko for, at det kommer til at gå værre, end de forventer og derfor anbefaler de, at centralbankerne holder fast i en stram pengepolitik, indtil vi for alvor ser tegn på, at kerneinflationen er under kontrol. OECD skriver: “Centralbankerne skal træde varsomt i deres beslutninger, da det kan gå ud over det finansielle marked, og de skal samtidig tage højde for, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af de hidtidige renteforhøjelser.” OECD forventer en gradvis afmatning af økonomien i eurozonen i 2023, med en vækst på 0,9 procent. Verdensbanken har også udgivet deres prognose tirsdag, der ligger tæt på OECD's forventning med en forventet vækst på 0,8 procent.
Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 14 (08.06.2023)

Handel

Rusland vil opsige kornaftale
Korneksportaftalen mellem Ukraine og Rusland udløber 17. juli, og nu truer Ruslands udenrigsministerium med ikke at forlænge aftalen ifølge Ekstra Bladet torsdag. Aftalen som beskytter fragtskibe, der sejler korn i Sortehavet, har været vigtig for Ukraines økonomi samt sikret fødevarelevering til resten af verden. Rusland kræver, at de nuværende sanktioner mod landet løsnes, hvis aftalen skal forlænges. Ifølge Ukraines landbrugsminister, Mykola Solskyi, er der blevet lagt en ’plan B’, i tilfælde af at Rusland skulle nægte at forlænge aftalen, skriver Reuters. Mykola Solsky forklarer, at Ukraine har oprettet en fond på omkring 547 millioner dollars, der skal dække mulige omkostninger for skibe, der vælger at anløbe ukrainske havne på trods af truslen fra Rusland.
Ekstra Bladet, s. 19 (08.06.2023)

Interne anliggender

Dansk EU-vicekabinetchef valgt til chefstilling i EU-Kommissionen
Jakob Wegener Friis bliver ny leder i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, der hører under EU-kommissionen, oplyser EU-kommissionen i pressemeddelelse sendt til Altinget onsdag. Jakob Wegener Friis har siden 2019 været vicekabinetschef for økonomikommissær Paolo Gentiloni. Friis' nye fokusområde bliver koordinering af medlemsstaternes økonomiske politik, herunder de baltiske stater, Sverige, Holland og Frankrig.
Altinget, onsdag (08.06.2023)

K-profil nægter at trække sig fra EU-post
Selvom Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, er blevet opfordret fra partiets top til at trække sig fra parlamentet, fordi det i sidste uge kom det frem, at en række tidligere medarbejdere på Pernille Weiss' kontor i Bruxelles har fortalt, at de har oplevet et ubehageligt arbejdsmiljø, så nægter hun at trække sig fra sin EU-post. Det skriver flere af dagens aviser. "Jeg er konservativ, og det vil jeg blive ved med at være, så jeg forlader ikke Det Konservative Folkeparti," sagde Pernille Weiss til TV 2 i programmet "Lippert" onsdag. Information skriver, at Pernille Weiss anerkender, at arbejdsmængderne og vilkårene i Europa-Parlamentet kan være hårde, men at hun samtidig er kritisk indstillet over for undersøgelsens tyngde og partiets håndtering af sagen. "Det gør ondt, fordi jeg er ikke en led kælling. Jeg er ikke et ondt menneske," siger hun i programmet Lippert. De Konservatives formand, Søren Pape, siger, at det er "dybt bekymrende", at Pernille Weiss er i "total fornægtelse" efter beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø, og at hun nægter at trække sig som medlem af Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget onsdag. Pernille Weiss deltog i TV 2 i programmet "Lippert", hvor hun udtalte: "Jeg er konservativ, og det vil jeg blive ved med at være, så jeg forlader ikke Det Konservative Folkeparti". Weiss blev opfordret til at trække sig fra Europa-Parlamentet efter en intern undersøgelse omkring dårligt arbejdsmiljø, hvor ni tidligere medarbejdere blev langtidssygemeldte og sagde op. Nuværende medarbejdere meddeler, at de ikke kan genkende resultaterne af undersøgelsen. Til Ekstra Bladet siger Søren Pape: "Man skal lige huske, at mange af de tidligere medarbejdere er decideret bange for hende. Kernen i denne her sag er, at de her mennesker har haft det rigtigt skidt. De er blevet syge af at arbejde for Pernille. Men jeg forstår godt, at de nuværende medarbejdere er i en frygtelig klemme. For det er jo Pernille, der hyrer og fyrer dem," sluttede Pape.
Jyllands-Posten, s. 2; Information, s. 7; Altinget, onsdag; Ekstra Bladet, s. 8 (08.06.2023)

Polens regering vil anklage mig for at være russisk agent
Information bringer en kommentar af Radosław Sikorski, MEP og tidligere polsk udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Mit cv er velkendt. Jeg minder om det, fordi Polens regering når som helst kan bekendtgøre, at den vil undersøge mine påståede aktiviteter som russisk agent. Mine og mange andres. Det regerende Lov og Retfærdigheds-parti (PiS) har fremsat et lovforslag om nedsættelse af en ’komité til undersøgelse af russisk indflydelse’, som kan aktiveres imod enhver oppositionspolitiker, man vil mistænkeliggøre. Komiteen vil operere uden om parlamentariske og retlige tilsyn og kan iværksætte overvågning og indhente data fra sikkerhedstjenesterne, statslige institutioner og private virksomheder. [...] Komiteens formand, der på forhånd er sikret immunitet for eventuelle overtrædelser af loven, vil fungere som både anklager og dommer. Lovens bagmænd har på intet tidspunkt besværet sig med at forklare, hvad de forstår ved ’russisk indflydelse’ – formentlig alt, hvad komiteen definerer sig til. [...] Kamp mod russisk aggression og det polske folks generøsitet over for ukrainske flygtninge har bortledt opmærksomhed fra de mangeårige PiS-anførte angreb på demokratiets institutioner. Sikkerhedstjenesterne udspionerer oppositionspolitikere og søger at miskreditere dem. På regeringens bud chikanerer statsanklagere oppositionen og holder hånden over korrupte embedsmænd. Forfatningsdomstolen er bemandet med sympatisører af regeringskoalitionen, hvilket i praksis gør det muligt for PiS og dets støtter at ændre forfatningen efter behag. [...] At anklagerne imod Tusk og mig for at gå Ruslands ærinde er himmelråbende absurde betyder ikke, at PiS ikke handler på dem. De aspirerende autokrater i Warszawa har ignoreret hidtil uset skarp kritik fra Washington og afskrækkes indtil videre ikke af udsigten til at miste de 180 milliarder euro i tilskudsmidler, Bruxelles tilbageholder på grund af Warszawas fortsatte brud på retsstaten. [...] Vi vil fortsat kæmpe for at forsvare Polens demokrati. Men det vil hjælpe, hvis vores venner i Europa og USA indskærper mere klart og vedholdende over for vores regering, at Polen blev inviteret indenfor i vestlige institutioner ud fra den forståelse, at det ville forblive solidt demokratisk – og at aftalebrud får følger. Mens vi sammen kæmper for Ukraines ret til at vælge en demokratisk fremtid, må vi ikke glemme at værne om de demokratiske normer i vores hjemlande."
Information, s. 2 (08.06.2023)

Klima

På vej mod klimaets COP28: Må man overhovedet sige f-ordet?
Regeringsrepræsentanter for verdens lande forsamlet i den tyske by Bonn i World Conference Center til midtvejsmøde mellem to FN-klimatopmøder: sidste års COP27 i Egypten og dette års COP28 i de Forenede Arabiske Emirater til november. Det skriver Information. Ifølge FN er COP28 måske den vigtigste siden Paris 2015. "For mange mennesker rundtom i verden er en begrænsning af opvarmningen af vores planet til 1,5 grader et spørgsmål om overlevelse. Den globale statusopgørelse markerer en generations mulighed for at ændre den kurs, vi er på," sagde Simon Stiell, chef for FN’s klimasekretariat, da han åbnede mødet i Bonn mandag. Men selv om konklusionen om, at ambitionerne må øges, og de nationale klimamål skærpes, er klar på forhånd, så indledtes Bonn-mødet i mandags med uenigheder om selve dagsordenen for drøftelserne, der løber frem til 15. juni. Meldingen mandag aften var, at man over "de kommende dage" ville søge at nå enighed om en egentlig dagsorden, hvor en central uenighed går på, hvad man skal inddrage i den del af drøftelserne, der handler om at begrænse drivhusgasudledningerne. EU og gruppen af sårbare østater har ønsket et arbejdsprogram for reduktioner sat på mødets officielle dagsorden, men det har Kina og en række oliestater og ulande modsat sig. Inden Bonn-mødets start har 130 EU-parlamentarikere og medlemmer af den amerikanske kongres sendt et åbent brev med en indsigelse mod Al Jaber som COP28- formand til EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen, USA’s præsident Joe Biden og FN’s generalsekretær Antonio Guterres. I brevet appelleres der til, at de tre modtagere lægger sig i selen for at få Al Jaber fjernet fra formandsopgaven samt for at begrænse den fossile industris indflydelse under FN’s klimaforhandlinger. "Når antallet af deltagere, der repræsenterer forurenende industriaktører med økonomiske særinteresser i at fastholde status quo, overstiger næsten ethvert lands delegationer, er det let at se, hvordan deres tilstedeværelse kan obstruere klimahandling," skriver de europæiske og amerikanske politikere. Der er dog ingen tegn på, at Emiraterne vil udskifte Al Jaber som formand for COP28, for umiddelbart lige inden Bonn-mødet lød det fra emiraternes minister og oliedirektør, at "som tiltrædende formandskab vil vi sikre et fair, inkluderende og åbent formandskab, som vil levere mulighed for alle parter til at nå konsensus om den samlede dagsorden."
Information, s. 10-11 (08.06.2023)

Rekordhøje temperaturer i verdenshavene
En ny rapport fra EU’s Copernicus Climate Change Service (C3S) viser, at den gennemsnitlige overfladetemperatur i de isfrie verdenshave i år var rekordhøj målt for maj, skriver Jyllands-Posten. Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet, siger: "Tendensen er, at vi over de seneste mange årtier er gået til varmere forhold. Af den grund slår vi konstant varmerekorder på Jorden." Resultaterne er baseret på computergenerede analyser ved hjælp af milliarder af målinger fra satellitter, skibe, fly og vejrstationer rundt om i verden.
Jyllands-Posten, s. 14 (08.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Tidligere ambassadør: Europarådets betydning for fremtidens Rusland overses af forfattere
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Rusland blev som bekendt ekskluderet fra Europarådet 16. marts 2022. Men når og hvis den tid måtte komme, og nødvendige betingelser er opfyldte, kunne Ruslands mulige genindtrædelse i Europarådet være vejen fremad for et Rusland, der vil lade sig reformere. [...] Rusland blev som en fransk forsker, Jean-Pierre Massias, har udtrykt det: optaget ved en kombination af geopolitisk pragmatisme og demokratisk håb uanset mange bekymringer og indvendinger mod optagelse. [...] Når den tid måtte komme, og når betingelser er opfyldte, er Ruslands genindtræden i Europarådet, eventuelt først med observatørstatus, på ny vejen ind i dette omfattende, normative europæiske samarbejde, som Rusland har haft glæde af og på ny vil kunne få glæde af. [...] Det er værd at tænke over, når og hvis Ruslands udviklingsretning ændrer sig, og fortiden ikke anses for at være fremtiden, og demokrati med vestlige briller får mulighed for at slå rod i en kultur, der også er europæisk og ikke naturnødvendigt behøver anspore til selvhævdelse, lidelse, undertrykkelse og overgreb."
Altinget, onsdag (08.06.2023)

Ukraine har brug for en D-dag
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag blandt andet: "TIRSDAG VAR DET 79 ÅR SIDEN, at allierede styrker – mange af dem både søsyge og skrækslagne og forvirrede på grund af den øresønderrivende motorlarm – sprang fra fladbundede landgangsbåde ud for strandene i Normandiet og begyndte den længe ventede invasion, der skulle få Adolf Hitlers Nazityskland i defensiven og befri Vesteuropa. D-dag begyndte ved daggry den 6. juni 1944, og flere end 156.000 styrker fra USA, Commonwealth-landene og deres allierede deltog i operationen til lands, til vands og i luften. [...] 11 måneder senere var Anden Verdenskrig overstået. I DAG, KNAP OTTE ÅRTIER SENERE, ryster endnu en krig Europa: Ruslands angrebskrig i Ukraine. Og det står mere og mere klart, at Ukraine og landets allierede efter godt 15 måneders krig har brug for det moralske og militære vendepunkt, som D-dag var for Anden Verdenskrig for 79 år siden. [... ] MANGE VESTLIGE MILITÆRANALYTIKERE vurderer – senest i onsdagens Kristeligt Dagblad – at ingen af parterne er stærke nok til at presse den anden i knæ. Ikke desto mindre er den ukrainske modoffensiv afgørende. [...] En D-dag kan ikke bare tage form af et militært slag eller en territorial gevinst, men også af en diplomatisk udvikling eller en uforudset begivenhed. Noget skal der ske, for at den brutale krig bliver bragt til ende. Ukraines styrkeprøve mod Rusland er samme kamp for frihed, der drev befrielsen af Europa for næsten otte årtier siden."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (08.06.2023)

Udenrigspolitik

Hvis EU's ledere skal skabe fælles udenrigspolitik, må de tage højde for den offentlige mening
Politiken bringer et debatindlæg af Jana Puglierin, forsker ved Tænketanken European Council on Foreign Relation. Hun skriver blandt andet: "De europæiske borgere ønsker en udenrigspolitik, der afhænger mindre af andre aktører og deres beslutninger. I en situation med stigende spændinger i Taiwan og gensidige anklager om spionage er forholdet mellem Kina og USA dårligere, end det har været i mange år, og intet tyder på, at det bliver bedre. Mens Europa kæmper med udsigten til en militær konfrontation mellem de to lande, Ruslands krig mod Ukraine og globale forsyningskæder, der stadig ikke er kommet sig efter coronapandemien, er EU’s ledere i Bruxelles og unionens 27 medlemsstater generelt under stigende pres for at omdefinere unionens udenrigspolitik. Ukrainekrigens første år har vist, at principiel enighed ikke er let at omsætte til en velfungerende politik. En større meningsmåling, som tænketanken European Center for Foreign Relations har gennemført i 11 af EU’s medlemsstater, bekræfter, at krigen i Ukraine har haft vidtgående konsekvenser for borgernes opfattelse af den globale orden og fremtiden. [...] De europæiske ledere har klar opbakning til at føre en politik, som stræber efter at skabe sikkerhed i Europa, ikke sammen med Rusland, men imod landet. Men målingen viser også, at der i medlemsstaterne er fundamentale forskelle på holdningen til EU’s fremtidige forhold til Rusland. Mens den tyske kansler, Olaf Scholz, har antydet, at han ville være parat til at genoptage de økonomiske forbindelser til Rusland, hvis landet bringer sin aggression til afslutning, har Polens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, givet udtryk for sin modvilje mod at normalisere forholdet til et forbryderisk regime. [...] De europæiske borgere ønsker en udenrigspolitik, der afhænger mindre af andre aktører og deres beslutninger. Det ses også
på, at opfattelsen af, at Europa og USA står hinanden nær, ikke indebærer en vilje til at støtte USA mod Kina i en hypotetisk konflikt vedrørende Taiwan. [...] Den fremherskende holdning i næsten alle lande i meningsmålingen er, at Kina er en "nødvendig partner". [...] DET BLIVER NÆPPE let for de europæiske ledere at tilgodese offentlighedens forventninger og samtidig få opbakning til de vanskelige strategiske beslutninger, der venter – selv på politiske områder, der nyder relativt stor opbakning. [...] En af meningsmålingens bekymrende resultater er, at 60 procent af de europæiske vælgere ikke føler sig hørt af deres ledere på det udenrigspolitiske område. [...] Hvis politikerne forstår, på hvilke områder og med hvilke midler vælgerne lader sig overbevise, kan de finde gangbare løsninger."
Politiken, s. 7 (08.06.2023)

Tænketanken Europa: EU's kommende Kina-strategi kommer nok mere til at handle om os selv
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "På et bagtæppe af krigen i Ukraine og Kinas voksende indflydelse i verden lancerede udenrigsministeren den 16. maj en ny udenrigspolitisk strategi med pragmatisk idealisme som det nye slagord. [...] I Bruxelles er EU-Kommissionen også i fuld sving med en revision af EU's hidtidige Kina-strategi fra 2020. Dengang var mantraet en treenighed: Kina er en strategisk partner, økonomisk konkurrent og systemisk rival. Med Ruslands invasion af Ukraine er al diskussion om samhandlens fredsskabende egenskaber praktisk talt forstummet. Kritiske afhængigheder er et forhold alle lande i verden ser på, og ikke længere noget EU-landene kan leve med. [...] Derfor er der også behov for en ny vurdering af EU's forhold til Kina. Alle EU-lande, selv Tyskland, er nemlig for små til selv at kunne gøre noget virkningsfuldt. Det er imidlertid en omfattende afhængighed, som EU skal adressere. På lidt over 20 år er EU's samhandel med Kina gået fra at være i samme størrelsesorden som EU's samhandel med Rusland til i dag at være i samme størrelsesorden som EU's samhandel med USA. [...] EU kan ikke bare forlade det kinesiske marked - dertil er eksportinteresserne og importafhængighederne for store. [...] Skulle EU afkoble sig fuldstændigt, ville det få uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som på ingen måde kan sammenligne med, da EU afkoblede sig fra Rusland. [...] Men hvad kan EU-landene så overhovedet blive enige om? Det nye mantra har vi allerede fået løftet sløret for: EU skal 'deriske' frem for afkoble. [...] Med andre ord: Det er ufarligt at sælge legetøj og fødevarer men risikabelt at benytte kinesiske teknologi i vindmøller eller 5G-netværket. Dette er gode ideer, som EU-kommissionen også for længst har gjort sig til talsmand eller måske snarere talskvinde. Det der nemlig Kommissionsformand von der Leyen, der står bag udtrykket "derisking" [...] Derfor må EU-Kommissionen tage fat i de dele af politikken, som falder under dens kompetence så som for eksempel industripolitikken. Her er der for øvrigt også enighed om, at EU skal kunne mere selv. [...] Så fremfor en direkte konfrontation, hvor EU-landene lukker af for Kina, virker det mere sandsynligt, at det ender med en forlængelse af den industripolitiske dagsorden, hvor EU-landene vil stå sammen om, at europæiske industrier skal være mere uafhængige. På den måde kommer EU's fælles strategi til at handle mere om os selv end om Kina. [...] Men som med så meget andet EU-politik, der sigter mod at EU skal kunne mere selv, bliver det hverken nemt eller billigt at få styrket denne strategiske autonomi."
Altinget, onsdag (08.06.2023)