
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Reaktioner på Donald Trumps udtalelser om Grønland
Flere kilder rapporterer om reaktioner på Donald Trumps udtalelser om Grønland. Ifølge Ritzau har Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, udtalt, at EU ikke vil tolerere angreb på unionens grænser. Barrot understreger, at "Det er selvfølgelig ikke en mulighed, at Den Europæiske Union vil lade andre lande i verden angribe sine suveræne grænser, hvem de end er". Ifølge Børsen mener experter, at t angreb på Danmark også er et angreb på EU, da EU har en fælles handelspolitik. Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet udtaler: "Vi har en fælles handelspolitik. Fælles økonomiske grænser. Vi er fasttømret som en blok." Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at Danmark søger samarbejde frem for konflikt. Politiken skriver, at reaktionerne fra EU-Kommissionen onsdag blev afdæmpet. EU-talsperson Anitta Hipper understregede, at staternes suverænitet skal respekteres, og at dette er et nøgleprincip i EU's diplomati, både for Danmark og de andre nævnte lande. Ifølge Berlingskes Europa-korrespondent, Julie Schneider, bemærker, at Frankrigs udtalelser signalerer, at Danmark har støtte i EU, og opfordrer til, at EU står sammen i en tid med trusler fra USA. »Det er en opfordring til, at Europa står sammen i en tid, hvor USA og Trump truer en af sine tætteste allierede,« siger hun. Altinget.dk rapporterer, at EU-Kommissionen har afvist at kommentere Donald Trumps udtalelser om Grønland, idet de betragtes som hypotetiske, da Trumps administration endnu ikke er trådt til. Kommissionens talsperson understregede, at "staters suverænitet skal respekteres." Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, udtalte, at "EU ikke vil tillade andre nationer i verden, uanset hvem de er, at angribe dets suveræne grænser."
I en analyse i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen omDonald Trumps trusler om at pålægge Danmark høje toldsatser som en del af en sikkerhedspolitisk strategi. Henriksen argumenterer for, at sådanne trusler er en form for økonomisk tvang og påpeger, at EU kan svare igen med modforanstaltninger. EU's Anti-Coercion Instrument (ACI) kan bruges til at beskytte mod økonomisk tvang, og det er en del af EU's handelspolitiske arsenal. »Det er uendelig frustrerende og urovækkende, at en kommende amerikansk præsident udtaler sig i åbenlys uvidenhed om de handelspolitiske spilleregler.«
I en kommentar i Børsen skriver Hakon Redder om Grønlands strategiske betydning i den globale kamp om mineraler, især i lyset af USA's og EU's afhængighed af kinesiske leverancer. Pinkerton argumenterer for, at Grønlands mineralrigdom kan blive et vigtigt element i USA's forsvar mod Kinas dominans og som en del af prisen for at beskytte Europa mod Rusland. EU har allerede taget skridt ved at underskrive et Memorandum of Understanding med Grønland for at sikre forsyninger af strategiske mineraler.
I en kommentar i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Donald Trumps handlinger, herunder hans ønske om at købe Grønland, har skabt kaos, men også fremtvunget nødvendige diskussioner om Grønlands fremtid og Europas sammenhold. Trumps udmeldinger har skabt røre i Europa og kan potentielt styrke EU's enhed. "Det er Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der vil føre kampen på Danmarks vegne - og det skal vi være glade for," udtaler Bie. Trumps handlinger kan føre til en styrkelse af EU's position i globale handelsforhold.
I en analyse i Jyllands-Posten diskuterer Kenneth Praefke Donald Trumps trusler om straftold mod Danmark, hvis landet ikke opgiver Grønland. Artiklen fremhæver, at Danmark som medlem af EU ikke kan rammes isoleret, da EU er en toldunion, hvor alt er "made in Europe". Derfor vil en straftold mod Danmark nødvendigvis ramme hele EU, hvilket kan føre til en handelskrig, som EU vil svare igen på. "EU er en toldunion, og i toldmæssig forstand er der ikke noget, der hedder 'made in Denmark'."
I en analyse i Berlingske av Bent Winther diskuteres den danske regerings reaktion på Donald Trumps trusler om at overtage Grønland. Trumps udtalelser har skabt en krise, der kan overgå både coronakrisen og Ukraine-krisen. Regeringen har forsøgt at bevare roen udadtil, mens der indadtil har været intens diplomatisk aktivitet, især med europæiske ledere og Grønland. Bent Winther skriver, at "I Statsministeriet har europæiske ledere været i telefonen, og linjerne til Nuuk har været varmere end nogensinde." Artiklen nævner også, at Danmark og Grønland presser på for europæiske investeringer i Grønlands råstoffer.
I en leder i Berlingske skriver Pierre Collignon, at Donald Trumps kontroversielle udtalelser om potentielt militært pres mod NATO-partnere udfordrer den transatlantiske pagt mellem USA og Europa. Artiklen fremhæver, at EU og den danske regering skal reagere stærkt på Trumps udtalelser. "Nu må chefen for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, forklare, hvordan den kan bruges i tilfælde af amerikansk brud på vores handelsaftaler for at tryne et lille medlemsland."
I en leder i Information diskuteres Danmarks geopolitiske udfordringer i lyset af Donald Trumps præsidentskab og Grønlands selvstændighedsbevægelse. Forfatteren argumenterer for, at Danmark, som en lille stat, står over for en vanskelig situation, hvor det er nødvendigt at styrke sine alliancer, især med EU, for at beskytte sine interesser. Artiklen nævner, at "vi ikke kan slå igen alene" og understreger vigtigheden af at arbejde for at styrke den Europæiske Union som en strategisk allieret. Der er ingen direkte omtale af EU-institutioner eller personer relateret til disse i teksten.
Kilder: Politiken, torsdag, s. 2; Ekstra Bladet, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 6; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 2, 4,5,6,10,11; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, Politiken, onsdag, torsdag, s. 4; Børsen, torsdag, s. 10; Information, torsdag, s. 20
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Det digitale indre marked: Reaktioner på Mark Zuckerbergs kommentarer om faktatjekkere
Flere kilder rapporterer om Metas beslutning om at skille sig af med faktatjekkere og indholdsmoderation. I Politiken udtrykker digitaliseringsminister Caroline Stage bekymring over Metas beslutning om at reducere faktatjek og indholdsmoderation, hvilket kan påvirke EU's regulering af sociale medier. Stage udtaler, at Danmark vil kæmpe for det modsatte af Metas ønske om mindre regulering: "Vi kommer til at kæmpe for det stik modsatte." Mark Zuckerberg har erklæret, at han vil samarbejde med Trump for at modstå EU's og andre regeringers regulering, som han ser som censur. Ifølge Berlingske kan Mark Zuckerbergs beslutning om at fjerne faktatjekkere fra Facebook og Instagram ses som en reaktion på de politiske ændringer i USA, hvor Donald Trump er blevet præsident. Zuckerberg har udtalt, at "det er gået for vidt", og at faktatjek er blevet brugt til at censurere forskellige holdninger. Artiklen nævner også, at Meta overvejer, hvordan denne beslutning vil påvirke overholdelsen af EU's regler om digitale tjenester. Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad rapporterer, at EU-Kommissionens talsperson, Paula Pinho, afviste kritikken og sagde, at EU ikke censurerer. Meta har oplyst, at der ikke er planer om at fjerne faktatjekkere i Europa, hvilket har skabt usikkerhed om Facebooks fremtidige tilsynsstruktur.
Kilder: Politiken, torsdag, s. 6; Berlingske, torsdag, s. 6; Ekstra Bladet, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag
Sikkerhedspolitik: Mette Frederiksen til Finland for Nato-møde om havbunden
Nato-lande i Østersøen mødes for et Nato-topmøde i Helsinki, hvor beskyttelsen af Østersøens kritiske infrastruktur diskuteres. Mødet, der også omfatter ledere fra flere EU-lande, fokuserer på truslen fra den russiske skyggeflåde og styrkelsen af Nato's tilstedeværelse. "Mødet vil diskutere styrkelse af Nato's tilstedeværelse i Østersøen og reaktion på truslen fra den russiske skyggeflåde," lyder det i en pressemeddelelse. EU's engagement i sikkerheden i regionen understreges af deltagelsen af højtstående repræsentanter, hvilket viser vigtigheden af samarbejde mellem EU og Nato i lyset af de seneste sabotagehandlinger mod undersøiske kabler.
Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag
Andre EU-historier
Det digitale indre marked: AI indebærer nye kompetencer for offentligt ansatte
I en kommentar i Information skriver Rony Medaglia, professor på Institut for Digitalisering ved OBS, at behovet for nye kompetencer blandt offentligt ansatte i lyset af kunstig intelligens (AI). Artiklen fremhæver, at mens AI kan frigøre ressourcer, kræver det også investering i kompetenceudvikling. En rapport for Europa-Kommissionen understreger, at offentlige sektorer skal tiltrække AI-talenter, udvikle tværfaglige kompetencer og samarbejde med forskningsinstitutioner. "Steve Jobs betragtede i 1980’erne computere som 'a bicycle for the mind'." Artiklen understreger, at fokus bør være på, hvordan offentligt ansatte bedst kan udnytte AI, snarere end blot at frigøre årsværk.
Kilder: Børsen, s. 16, 14-15; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Politiken, onsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag
Det digitale indre marked: EU undersøger X
EU undersøger Elon Musks sociale medie X for mulige overtrædelser af reglerne for indholdsregulering. EU-lovgivere udtrykker bekymring over Musks forbindelse til Donald Trump og tendensen til at fremhæve højrefløjskandidater globalt via X. EU-Kommissionen ønsker en hurtig konklusion inden for juridiske rammer. Undersøgelsen baseres på Digital Services Act fra 2023, som fokuserer på bekæmpelse af ulovligt eller skadeligt indhold online.
Kilder: Børsen, torsdag, s. 17
Udenrigspolitik: Oppositionen vil forhindre Nicolás Maduros indsættelse
EU er blandt de internationale aktører, der mener, at der var valgsvindel ved det venezuelanske præsidentvalg, og at oppositionskandidaten Edmundo González Urrutia er den retmæssige præsident. EU's holdning er i overensstemmelse med USA og flere sydamerikanske lande. Situationen i Venezuela er anspændt med flere anholdelser og planlagte masseprotester mod præsident Nicolás Maduro.
Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag
Klima: WWF: Danmark bør tage en ledende rolle for naturen
I et debatindlæg i Politiken argumenterer Mikkel Aarø-Hansen, generalsekretær WWF Verdensnaturfonden, for, at Danmark, med sit kommende formandskab i EU og Arktisk Råd, bør tage en ledende rolle i at genoprette naturen internationalt. Aarø-Hansen kritiserer verdens ledere for manglende handling ved FN's biodiversitetstopmøde og klimatopmøde, og han opfordrer til et regimeskifte, hvor naturen prioriteres højere. Han fremhæver, at "laveste, eller endnu værre ingen, fællesnævner duer ikke længere i FN." Han understreger også vigtigheden af at inkludere erhvervslivet i løsningerne og foreslår, at Danmark i 2025 fuldt ud medregner natur og klima i politiske beslutninger.
Kilder: Politiken, onsdag
Udenrigspolitik: Slovakiet vælger en anden vej vedrørende gasforbindelser med Rusland
Berlingske rapporterer, at mens EU-landene har arbejdet for at reducere afhængigheden af russisk gas, har Slovakiets premierminister, Robert Fico, valgt en anden vej ved at opretholde gasforbindelser med Rusland. Dette står i kontrast til EU's strategi, som har fokuseret på at udfase russisk gas. Ukraines energiminister, Herman Halusjtjenko, kalder afslutningen af gastransitten gennem Ukraine for en "historisk begivenhed". EU's tidligere sårbarhed over for russisk gas er blevet mindsket, hvilket Brian Vad Mathiesen beskriver som "et geopolitisk nederlag for Putin". EU-landene har styrket deres energisamarbejde og øget importen af LNG-gas fra USA.
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 10,11
Interne anliggender: Polsk præsidentvalg midt under EU-formandskab
Ifølge Ritzau finder det polske præsidentvalg sted midt under landets EU-formandskab, som begyndte 1. januar. Valget, der afholdes 18. maj, er afgørende for den nuværende EU-venlige regering ledet af den tidligere EU-præsident Donald Tusk. Regeringen ønsker at tilbagerulle de juridiske reformer, som den tidligere regering under Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) indførte. Tusk har udtalt, at "vi vil genoprette retsstaten og sikre, at domstolene er uafhængige." Valgets udfald vil påvirke regeringens evne til at gennemføre sin politik, da den nuværende præsident, Andrzej Duda, har haft mulighed for at nedlægge veto mod ny lovgivning.
Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark