EU i dagens aviser torsdag den 9. marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: Grønt gennembrud gav jubeltaler og et blankt nej til greenwashing
HKH Kronprins Frederik og Ursula von der Leyen kastede glans over begivenheden, da en dansk milepæl i den grønne omstilling blev markeret i Esbjerg i går. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. HKH Kronprins Frederik gav signalet til at pumpe CO2 ned i et udtjent oliefelt ved hjælp af CCS-teknologien. Under Ursula von der Leyens videotale, roste hun Danmark i høje toner for landets klimaindsats og Project Greensand. "I viser, at det kan lade sig gøre. At vi kan styrke vores industrier gennem innovation og konkurrence. Og samtidig fjerner vi CO2 fra atmosfæren," sagde kommissionsformanden. Hun afviste samtidigt den kritik, der er omkring CCS-teknologien. "Fjernelse af CO2 er en nødvendig del af vores klimaværktøjskasse. Det Internationale Energiagentur og FN's klimapanel er enige her. For at holde den globale opvarmning under 1,5 grader er vi nødt til at fjerne CO2 som supplement til vores arbejde med at reducere udledningerne," sagde hun.

Jyllands-Posten skriver, at klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M) erkender de udfordringer, der findes ved at benytte CCS-teknologien. Han henviser til Danmarks klimamål, der er forrest i den internationale udvikling, og det koster at befinde sig der. Ifølge Politiken har Folketinget afsat 37 mia. kr. til at støtte CCS på forskellige måder de kommende år. "Det er mange penge, men det skal jo ses, i forhold til hvilke alternativer der er," siger Lars Aagaard, og fortsætter: "Investeringen i CCS er udtryk for et alvorligt sats fra det danske samfunds side, men jeg synes, at det er et godt sats, fordi vi kan være med til at udvikle endnu et værktøj i klimaværktøjskassen." Både EU-Kommissionen, Det Internationale Energiagentur og FNs klimapanel er enige om, at CO2-lagring er nødvendigt for at nå de globale klimamål.

Administrerende direktør David Bucknall, Ineos Energy, som er hovedaktør i projektet Greensand, der lagrer CO2 i Nordsøen, afviser, at verden kan stoppe med at brænde olie og gas af. Det skriver Politiken i et interview med ham. Adspurgt til om det kan betegnes som greenwashing at pumpe CO2 ned i et udtjent oliefelt, svarer han: "Selvfølgelig drager vi fordel af omtalen af projektet. Men i ordet greenwashing ligger at gøre noget, som er irrelevant for klimaet. Her er det lige omvendt. Alternativet til vores projekt er at undlade gøre noget. Det vil være helt forkert." Han understreger, at CCS-teknologien er en del af pakken for at nå klimamålene, og selv når vi er blevet klimaneutrale, skal vi fortsætte arbejdet med at trække drivhusgasser ud af atmosfæren og lagre dem. "Nordsøens undergrund kan lagre 26 milliarder tons CO2, flere tusind års dansk udslip. Greensand er et europæisk projekt, og du kunne høre på dagens konference, hvor tilfreds EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen er med, at europæiske virksomheder får mulighed for at lagre CO2," udtaler han.

Politiken bringer en klimaanalyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff. Han skriver blandt andet: "Det lyder besnærende, at de oliefelter, vi har tømt - olie der har givet et betragteligt bidrag til både velstand og klimakatastrofen - nu kan fyldes med drivhusgasser, så vi kan råde bod på fortidens synder. [...] I 2025, når pilotprojektet udløber, venter Ineos og partneren Wintershall, at Nini-feltet kan modtage 1,5 millioner tons CO2 årligt. Det svarer til over 100.000 danskeres klimaaftryk. I 2030 kan det måske komme op på 8 millioner tons. [...] Herhjemme har det snart taget tre år at afgøre et udbud af det første anlæg, som skal fange og lagre omkring en halv million tons årligt. Og i to årtier har regeringer i olielande verden over ligesom EU investeret milliarder i at udvikle teknologien til CO2-fangst. Hidtil har ingen knækket koden. [...] Mange grønne organisationer ser derfor CCS, som energibranchen kalder CO2-fangst og -lagring, for olieindustriens greenwashing. Det affærdigede Ineos' bestyrelsesformand, Brian Gylvary. "Der kommer 85 millioner nye verdensborgere til hvert år. De kan ikke alle få grøn energi. CCS er helt nødvendig for at sikre en stabil og billig energiforsyning", argumenterede han. [...] Den danske regering har med brede flertal i ryggen afsat 37 milliarder kroner i støtte til at indfange og lagre CO2. Dertil kommer de udviklingsmillioner, som blandt andre Greensands har modtaget. EU har også den store tegnebog fremme og har allerede uddelt de første 18 milliarder kroner til CCS, og yderligere 22 milliarder er på vej. "Dette er et stort øjeblik for Europas grønne omstilling", sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun dukkede op på biograflærredet i Esbjerg."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: EU kræver økonomisk disciplin efter hjælpepakker
Jyllands-Posten og Politiken skriver i dagens aviser, at EU-Kommissionen fra næste forår agter at åbne sager mod medlemslande, som kører med store offentlige underskud. Coronaepidemien og de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine har kostet de 27 EU-lande store beløb de seneste år. I forbindelse med præsentationen af den finanspolitiske vejledning for 2024 opfordrer EU-Kommissionen derfor til, at EU-landene bringer forbruget ned i løbet af 2023. EU-Kommissionen vil derfor åbne sager mod de lande, der måtte have et underskud på 3 pct. eller mere af BNP. Valdis Dombrovskis, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtalte ifølge Jyllands-Posten: "Der er fortsat stor usikkerhed, mens Rusland fortsætter sin aggression mod Ukraine. I sådan en situation er det vitalt at fastholde finanspolitisk stabilitet. Det vil sige finanspolitisk disciplin i alle de 27 EU-lande." Ifølge en højtstående EU-embedsmand er målet for EU-Kommissionen en neutral finanspolitik i 2023. Der vil derefter ske en stramning i april 2024 med sager mod de medlemslande, der ikke har formået at bringe deres underskud ned. I de seneste år har EU-landene kunnet dække sig ind under en særlig klausul i stabilitet- og vækstpakken. En klausul, der i en periode med økonomisk afmatning, giver landene mulighed for at bruge ekstra penge for at komme ud af krisen. Den situation er dog ikke længere aktuel ifølge EU-Kommissionen. En opstramning kan eventuelt ske ved at genoverveje kompensation til borgere og virksomheder, der modtager tilskud for at klare de høje energipriser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Ammunitionsfabrik kan blive genskabt
På et møde for EU-landenes forsvarsministre i Stockholm i går fremlagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, en trepunktsplan for at skaffe mere ammunition til Ukraine og de halvtomme ammunitionslagre i EU og et af punkterne er øget produktion i EU, skriver Kristeligt Dagblad og Altinget. "Vi har behov for at forøge produktionen. Det kan vi gøre ved, at alle de medlemslandes militær, der ønsker det, går sammen om at købe ind i fællesskab," sagde Josep Borrell ifølge Altinget og fortsatte: "Vi kan ikke tale seriøst om at tage vores autonome, strategiske ansvar, hvis ikke vi har tilstrækkelig forsvarskapacitet i vores egen industri." Efterfølgende lød det fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen overvejer, om man kan genskabe ammunitionsfabrikken ved Frederikshavn. ”Vi har en facilitet i Frederikshavn, der indtil for få år siden har været brugt til våbenproduktion. Jeg vil sætte mig i spidsen for at undersøge, om private selskaber kan være interesseret i at etablere produktion,” sagde Troels Lund Poulsen, som vil tage spørgsmålet op med partierne bag forsvarsforliget.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Spor efter gasrør-sabotage peger mod Ukraine
Tyske medier skriver, at en pro-ukrainsk gruppe mistænkes for at stå bag sidste års Nord Stream-sabotage i Østersøen, hvilket kan være belastende for den vestlige krigsalliance. Det skriver Kristeligt Dagblad i dagens avis. Den tyske tv-kanal ARD og ugeavisen Die Zeit har rekonstrueret angrebet, og en efterlyst båd blev ifølge medierne lejet af fem mænd og en kvinde med falske pas og returneret til ejeren i ikke-rengjort stand. Herefter fandt efterforskere spor af sprængstoffer i kahytten. Ifølge de tyske medier skal en vestlig efterretningstjeneste kort efter sabotagen have tippet andre europæiske efterretningstjenester om, at en ukrainsk gruppe muligvis var ansvarlig. Men Ukraines regering havde ikke noget at gøre med eksplosionerne, siger Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov. "Vi var ikke involverede," sagde han før et møde mellem EU's forsvarsministre i Stockholm i går. Der er mange teorier fra både amerikansk, russisk og europæisk side. Amerikanske embedsfolk mener på baggrund af efterretningerne, at sabotørerne højst sandsynligt er russere eller ukrainere, ifølge New York Times. Den tyske publicist og journalist Gabor Steingart skrev på sin blog, at ukrainske gerningsmænd ville have et motiv. Rheinische Posts korrespondent Ulrich Krökel påpegede, at "sabotagen var, hvad enten den var tilsigtet eller ej, også rettet mod Tyskland og EU. Og det er netop det, der gør de seneste afsløringer om den mulige baggrund for angrebet så eksplosive."

I Indblik i Jyllands-Posten i dag skriver korrespondenterne Kaare Kronberg, Jens Kristian Stoffer Nielsen, Poul Funder Larsen og Jesper Kongstad blandt andet: "Tyske myndigheder bekræfter, at en båd, der mistænkes for at have været direkte involveret i eksplosionerne, er blevet ransaget. Angiveligt lå den ved kaj på Christiansø en uge før sabotagen mod gasrørledningerne. [...] Dermed understøttede den tyske anklagemyndighed en opsigtsvækkende historie i flere tyske medier, der tirsdag på baggrund af anonyme efterretninger skrev, at myndighederne nu har identificeret en båd, der er blevet brugt ved sprængningen. [...] Ifølge de tyske medier ARD, SWR og Die Zeit blev den hemmelige operation til søs udført af en gruppe bestående af fem mænd og en kvinde, som havde en lejet yachten af et polskbaseret selskab med ukrainske ejere. […] Men de tyske medier skriver også, at efterretninger tyder på, at en proukrainsk gruppe står bag. Den nye teori stemmer overens med oplysninger i en artikel, der dagen forinden blev bragt i den amerikanske avis The New York Times. Her fortalte amerikanske embedsfolk, at de har set efterretninger, der antyder, at en proukrainsk gruppe står bag. [...] Siden de omstridte gasrør, som skulle transportere gas fra Rusland til Tyskland, blev ødelagt, har det føget gennem luften med beskyldninger om, hvem der stod bag. Mens vestlige lande har anklaget Rusland for at stå bag eksplosionerne på grund af krigen i Ukraine, har Moskva beskyldt USA for at være skurken. [...] "Som det står nu, ser jeg det stadigvæk mest sandsynligt, at det er Rusland, der har gjort det," siger André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, siger, at han ikke ser "nogen rygende pistol" i de nye oplysninger. "Jeg vil ikke udelukke noget som helst på forhånd, men mit bud har været fra starten af, at det kræver en ret omfattende organisation at gennemføre det her." [...] Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, var hurtigt ude og sige, at der også kan være tale om en såkaldt falsk flag-operation, der er iscenesat for at skyde skylden på Ukraine. En udmelding, som André Ken Jakobsson mener, kan læses som et forsøg på at afdramatisere eller lægge luft til de tyske efterretninger. [...] Ukraines regering har selv i klare vendinger afvist historierne. "Ukraine havde intet at gøre med angrebet på gasrørledningerne," sagde Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, onsdag til journalister i Stockholm før et møde med EU's forsvarsministre. [...] Fra Rusland, der flere gange har anklaget USA for at stå bag sabotageaktionen, lød budskabet onsdag, at historierne i de tyske medier og The New York Times kun forstærker det russiske krav om en uafhængig international undersøgelse. Rusland har absolut ingen tillid til den efterforskning, som i øjeblikket foretages af myndighederne i Danmark, Sverige og Tyskland, og det forventes, at Moskva i slutningen af marts vil anmode om en afstemning i FN's Sikkerhedsråd om en ny undersøgelse."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: KVINFO: Danmark bryder regler om seksuel chikane
Berlingske bringer en kommentar af Henriette Laursen, direktør i KVINFO, som blandt andet skriver: "Danmark lever ikke op til gældende EU-ret om seksuel chikane. Den danske ligebehandlingslov har ganske vist defineret seksuel chikane i tråd med EUs ligebehandlingsdirektiv. Med der overfor står danske arbejdsmiljøregler, hvor kun de groveste former for seksuel chikane defineres som et problem. En juridisk spidsfindighed, vil nogen måske indvende. Men jura påvirker mennesker. Og de modstridende danske regler kan få stor betydning for mennesker udsat for seksuel chikane på danske arbejdspladser. [...] Regeringen har ansvar for, at Danmark lever op til de love, som vi har underlagt os. Danmark er bundet af EU-retten, og her er definitionen af seksuel chikane helt klar. KVINFO anbefaler - ligesom Institut for Menneskerettigheder gjorde i deres rapport - en ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger. Disse bør bringes i overensstemmelse med EU-Retten og den danske ligebehandlingslovs definition af seksuel chikane."
Kilde: Berlingske, s. 23

Interne anliggender: Domstolene og retspraksis er tilstrækkeligt for Claus Hjort
Politiken bringer et debatindlæg af Anders Vistisen, udenrigsordfører og medlem af Europa-Parlamentet, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er efter et langt og kaotisk forløb blevet tiltalt for at have røbet statshemmeligheder. Det kommer ikke som den store overraskelse, men forløbet har ikke været kønt. [...] Man kan med rette have en meget kritisk holdning til Justitsministeriets træfsikkerhed i højtprofilerede politiske sager, idet både sagerne mod Jakob Scharf og Morten Messerschmidt faldt med et brag, da de blev vurderet af domstolene. Samtidig har forløbet omkring FE-sagen også langtfra været elegant. Men betyder det, at Claus Hjort skulle beskyttes mod retsforfølgelse gennem opretholdelse af hans parlamentariske immunitet i sidste periode? Det mener jeg ikke. [...] De danske domstole har vist, at de ikke er blege for at underkende Justitsministeriet i højtprofilerede sager, når de ikke har holdt vand. Derfor kan Justitsministeriet meget vel være i en situation, hvor man atter har skaffet sig en dårlig sag på halsen. Min hovedpointe er bare, at vurderingen af, hvorvidt der er hold i anklagen mod Hjort eller ej, ligger i det danske retssystem - og ikke hos de folkevalgte. Det står både han, Folketinget og retsstaten sig bedst ved."
Kilde: Politiken, s. 7

Økonomi: Minister er frustreret over manglende særskat for energikøbmænd
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har ikke tænkt sig at opgive forsøget på at indføre en særskat for mellemhandlerne, de såkaldte energikøbmænd, der har tjent enorme summer under energikrisen i 2022. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. "Midt i en tid, hvor mange familier har svært ved at få det hele til at hænge sammen, har mellemhandlere tjent millioner på turbulensen på energimarkederne. Det er, for at sige det ligeud, frustrerende, at det ikke også medfører en ekstraordinær skattebetaling," står der i en skriftlig udtalelse fra skatteministeren til Finans. Det lykkedes ikke at finde en model, der ville fungere, da regeringen i januar præsenterede sit forslag til, hvordan den vil beskatte overnormale profitter i energibranchen, som det blev besluttet fra EU. Der arbejdes dog stadig på en passende model. "Jeg havde gerne set, at vi havde en beskatningsmodel, vi kunne bruge i forbindelse med den ekstraordinære situation og EU's forordning for ekstraordinær beskatning. Derfor har jeg sat ministeriet til at udvikle en beskatningsmodel, som kan anvendes, hvis vi igen kommer til at stå i en lignende situation," hedder det i udtalelsen fra skatteministeren.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Korruptionen spøger atter i EU
Jyllands-Posten skriver blandt andet i deres leder i dag: "Magtmisbrug for personlig vindings skyld." Så enkelt lyder definitionen på korruption ifølge organisationen Transparency International. Korruption er altfortærende. Ødelægger tilliden i et samfund. Hæmmer den økonomiske udvikling. Forværrer ulighed og fattigdom. Splintrer den sociale sammenhængskraft. Af disse og andre årsager slår alle ordentlige samfund hårdt ned på korruption. Man kan i et svagt øjeblik have en vis forståelse for en underbetalt embedsmand i et dysfunktionelt samfund, der i sin kvie kræver lidt penge under bordet, men korruption blandt medlemmer af Europa-Parlamentet og embedsmænd i EU-Kommissionen kan ikke fordømmes hårdt nok. Senest er det kommet frem, at estiske Henrik Hololei, generaldirektør for mobilitet og transport i EU-Kommissionen, har taget imod gratis flybilletter og hotelophold fra regimet i Qatar, samtidig med at embedsmænd i hans eget departement på EU's vegne forhandlede en luftfartsaftale med det heftigt kritiserede emirat. [...] Nu kunne man tro, at der for længst var blevet skredet ind over for denne adfærd, men ifølge en talsmand for EU-Kommissionen har Henrik Hololei som leder af afdelingen "selv ansvaret for at vurdere, om der er potentiale for interessekonflikter", da reglerne er "meget tydelige". EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, er gået ind i sagen. Ikke kun i forhold til den rejselystne generaldirektør, men EU-Kommissionens praksis i det hele taget, når det gælder såkaldte "invitationsrejser". EU-Kommissionen har allerede meddelt, at halvanden procent af alle tjenesterejser finansieres med bidrag fra tredjepart. [...] I forvejen pågår der politimæssig efterforskning af den korruptionssag, som involverer Europa-Parlamentets næstformand, græske Eva Kaili, der sammen med en belgisk kollega fra den socialdemokratiske parlamentsgruppe sidder varetægtsfængslet. Tillige er fire andre mistænkt for medvirken til korruption, hvidvask og organiseret kriminalitet. Medlemmer af Europa-Parlamentet tilhører ikke just sultens slavehær, da de får et vederlag på 50.000 kr. om måneden efter betaling af EU-skat. Desuden modtager de 2.375 kr. pr. dag til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i parlamentet samt andre 33.000 kr. om måneden til dækning af udgifter i forbindelse med parlamentarisk virksomhed - uden dokumentationskrav. Parlamentarikerne får også godtgjort rejse- og opholdsudgifter. Europa-Parlamentet er en essentiel institution i Den Europæiske Union, og grundlæggende leverer parlamentarikerne en gedigen indsats, men gennem stort set hele sin eksistens har Europa-Parlamentet kæmpet med et negativt renommé, hvilket ikke mindst skyldes den manglende gennemsigtighed med pengestrømmene til parlamentsmedlemmerne. Derfor må parlamentsmedlemmerne gå forrest og fremover levere detaljeret dokumentation for deres anvendelse af fællesskabets penge, da manglende transparens netop er, hvad der nærer korruption eller mistanken om samme."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Klima: EU: Der har aldrig været så lidt havis
EU's klimatjeneste, Copernicus, oplyser, at mængden af havis, der dækker overfladen i Antarktis, i februar skrumpede ind til det mindste areal nogensinde for andet år i træk. Det skriver flere af dagens aviser. Copernicus-direktør Samantha Burgess siger ifølge AFP, at "havis i Antarktis nåede sit laveste niveau i 45 år." Amerikanske videnskabsmænd hævder dog, at arealet af havis er cirka 200 mio. kvadratkilometer mindre, end hvad Copernicus oplyser. Copernicus forklarer dette med, at mængden opgøres på forskellige måder.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 15; Ekstra Bladet, s. 16

Udenrigspolitik: Vladimir Putin må fryde sig: Georgien vil kopiere kontroversiel lov, der vil fjerne landet fra EU og Vesten
Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Den tidligere sovjetrepublik Georgien har bragt sig selv til en skillevej: Den ene fører mod EU og Vesten. Den anden mod Putins Rusland. Det er derfor, tusindvis af demonstranter gik på gaden tirsdag aften i protest mod to nye lovforslag, der ifølge kritikerne er kraftigt inspireret af Putins Rusland. Situationen minder lidt om den situation, Ukraine stod i for ti år siden, da landet var delt mellem en prorussisk bevægelse og en provestlig Euromaidan-bevægelse. [...] Georgien selv blev i 2008 invaderet af russiske styrker, der stadig holder en del af den tidligere sovjetrepublik besat. Putins Rusland er mester i 'frosne konflikter', der blandt andet gør det umuligt for lande at blive optaget i Nato. Sådan er det i Ukraine. Og sådan er det i Georgien. [...] To lovforslag, der ved en førstebehandling i det georgiske parlament tirsdag fik støtte fra et stort flertal. Det ene vil tvinge medier og græsrodsorganisationer (ngo'er) til at registrere sig som 'udenlandske agenter', hvis de henter 20 procent eller mere af deres finansiering i udlandet. Det andet vil underlægge private samme krav. [...] Præsident Salome Zourabichvili støtter demonstranterne og det, hun kalder "et frit Georgien med en fremtid i Europa". Hun har derfor på Twitter bebudet, at hun vil nedlægge veto mod de to lovforslag, hvis de når hendes bord i den nuværende form. Problemet er bare, påpeger menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, at partierne bag forslaget - det antivestlige Folkets Magt og regeringspartiet Den Georgiske Drøms Parti - har stemmer nok til at trumfe sådan et veto. [...] De nye lovforslag skal nu gennem yderligere behandling i det georgiske parlament, der tirsdag fik en påmindelse om de kræfter, de kan slippe løs. Det samme gjorde EU og Vesten, der i forvejen står med spændte situationer i ikke bare Ukraine, men også en anden tidligere sovjetrepublik, det fattige Moldova. Sovjetunionen faldt fra hinanden for mere end 30 år siden og førte til 15 selvstændige republikker. Men slutspillet om deres tilhørsforhold til enten Vesten eller Rusland er tydeligvis stadig uafklaret."
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Vi var nødt til at bremse ordning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Aagaard, klimaminister (M). Han skriver blandt andet: " I lørdagens Jyllands-Posten kritiserer De Konservative igen berostillelsen af åben dør-ordningen. Det skete, efter at myndighederne vurderede, at tildeling af tilladelser til bl.a. havvindmølleprojekter under ordningen kunne være i strid med EU-retten og altså ulovlige. [...] Situationen har skabt en forståelig frustration, og vi skal have en hurtig afklaring for de virksomheder, som har ansøgt under ordningen. Derfor arbejder myndighederne med al hast på at vurdere, om de enkelte ansøgninger er i overensstemmelse med EU-reglerne. Indtil videre har der kunnet gives grønt lys til to projekter. Vi fortsætter, indtil alle ansøgere har fået klart svar. [...] Idéen med åben dør-ordningen har været god. Men husk, som Energistyrelsen har redegjort for, at ordningen siden 1999 kun har leveret syv meget små vindmølleparker, den seneste i 2010. Nogle år har der slet ikke været ansøgninger. Nu er der kommet 54 styks inden for meget kort tid. De danske forhold med blæst og lavt vand er tydeligvis blevet guld værd, og netop det bringer ordningens nuværende form i strid med EU-regler om konkurrence og statsstøtte. Samtidig arbejder vi for at sikre gode rammer for udbygning af vedvarende energi fra hav og land med vind og sol. I år kickstarter vi en femdobling af dansk havvind, når vi begynder udbuddene af 9 GW, der skal snurre senest i 2030. Det er nok til at forsyne mere end ni millioner danske og europæiske husstande med grøn strøm. Og vi undersøger, om og hvordan vi kan øge friheden til markedet og mængden af havvind i udbuddene. Dertil arbejder vi på at firedoble mængden af vedvarende energi på land frem mod slutningen af dette årti."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Institutionelle anliggender: Færøerne får ny EU-chef
I en pressemeddelelse oplyser Færøernes Landsstyre, at Elisabeth F. Rasmussen tiltræder som ny chef for Færøernes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union i midten af april. Det skriver Altinget onsdag. I sin nye stilling skal Elisabeth F. Rasmussen blandt andet stå i spidsen for fremtidige bilaterale forhandlinger på fiskeri- og handelsområdet, da Færøerne ikke er en del af EØS. Hun har siden 2015 arbejdet i det færøske Udenrigs- og Handelsministerium, hvor hun senest har ledet teamet for international handel.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Vi skal ikke støtte Ukraine som velgørenhed. Vi skal også gøre det for vores egen skyld
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandet andet: "Indtil videre har de trinvise politiske tiltag givet Ukraine mulighed for at overleve, men ikke for at besejre Rusland. [...] For at forhindre, at Ukraine ender i en evig krig, er vestlige regeringer nødt til at ændre tilgang. Indtil videre har de trinvise politiske tiltag givet Ukraine mulighed for at overleve, men ikke for at besejre Rusland. Vi skal give Ukraine, hvad landet har brug for på slagmarken. Men vi skal også sikre Ukraines sikkerhed og selvstændighed i fremtiden. Derfor har Ukraine brug for sikkerhedsgarantier fra sine allierede. [...] For det første skal vi hjælpe med at opbygge et forsvar, der er stærkt nok til at modstå enhver fremtidig, russisk aggression. For det andet skal vi forbedre delingen af efterretninger. For det tredje skal der opretholdes fælles træning og øvelser under EU- og Nato-flag. Og for det fjerde skal vi hjælpe Ukraine med at skabe en stærk og bæredygtig forsvarsindustri. [...] Efter at det mislykkedes for Putin at vælte regeringen i Kyiv, søger han nu en langtrukken og ulmende konflikt. En konflikt, der holder Ukraine svag. Det må vi forhindre. Vi har brug for Ukraine som en stærk og stabil partner, der fungerer som et bolværk mod et utilregneligt og aggressivt Rusland. Et Europa, der er frit, helt og fredeligt, vil give USA og dets allierede plads til at tage fat på den globale hovedudfordring på den lange bane: Kina og Indo-Stillehavet. [...] For at bremse de russiske fremrykninger bruger ukrainerne store mængder ammunition. Løber de tør, vil det være en katastrofe. EU er økonomisk og industrielt set Rusland overlegen med længder. Derfor behøver Europa kun bruge en brøkdel af den magt for at garantere en permanent forsyning af ammunition til Ukraine. [...] Et nederlag for Ukraine eller fred på Putins betingelser ville være en katastrofe for hele den demokratiske verden. For at forhindre, at det sker, er vi nødt til at ændre vores tilgang. At øge våbenleverancerne og vedtage et stærkt sæt sikkerhedsgarantier er den bedste måde at sikre, at et stærkt og stabilt Ukraine rejser sig fra denne krig. Det skal vi ikke gøre af velgørenhed. Vi skal gøre det for vores egen skyld."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Institutionelle anliggender: En ny begyndelse for Italiens venstrefløj
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Elly Schlein, den italienske venstrefløjs nye stjerne, gjorde for alvor sin politiske entre, da hun i sidste uge trådte ind i en gymnastiksal i den syditalienske by Crotone. Her lå 67 flygtninge og migranter på rad og række i kister. De var druknet få dage forinden, da deres lille, overfyldte træskib kæntrede blot få meter fra den italienske kyst. Hvem havde skylden for dødsfaldene? Ministre fra premierminister Giorgia Melonis højrefløjsregering mere end antydede, at tragedien var de dødes egen skyld. De kunne jo bare have ladet være med at begive sig ud på den farefulde færd over Middelhavet til Europa. Den fortælling angreb Elly Schlein. Turen til Crotone var hendes første som nyvalgt leder af det største oppositionsparti, Partito Democratico (PD), og hun gik med det samme til angreb på Meloni. [...] Elly Schlein slår sig nu op på at være venstrefløjens politiske modpol til Melonis ofte hadefulde retorik over for flygtninge og migranter. "Venstrefløjen har været alt for tilbageholdende, når det kommer til spørgsmålet om migranter. Men det ændrer sig nu. Nu går vi hårdt ind i kampen for at forsvare folks rettigheder," lyder det fra hende. [...] De to nye hovedkombattanter - Schlein og Meloni - kunne nærmest ikke være mere forskellige, både politisk og i baggrund. Schlein, der voksede op i den øvre middelklasse i Schweiz som datter af en jødisk, amerikansk politolog og en italiensk juraprofessor, er biseksuel, selverklæret feminist, globalist, progressiv og går passioneret ind for det europæiske samarbejde i EU. Meloni voksede op hos en enlig mor i et arbejderklassekvarter i Rom, og var ungdomsaktivist i postfascistiske partier. Hun ser især sig selv som en beskytter af traditionelle familiestrukturer, og hun raser mod indvandrere, EU, alt det hun beskriver som LGBT+aktivisternes ideologi og alle former for trusler mod Italiens suverænitet og traditionelle, kristne værdier. Mens Schlein står lige præcis for de værdier og den politik, som Meloni og højrefløjen præsenterer som det store skræmmebillede og elsker at slå løs på, så kan venstrefløjens nye leder også skærpe sin profil markant ved at slå igen på Meloni som sin direkte modpol? Både Meloni og Schlein kan bruge hinanden til at oppiske stærke følelser i vælgerhavet. Den første ved at slå på frygt, den anden på medmenneskelighed. Man kan godt være stærkt bekymret for, hvilken følelse der vil have den største tiltrækningskraft."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Svenskerne parkeres i Erdogans venteværelse
Information bringer en analyse af Waleed Safi, Mellemøstkorrespondent i Istanbul. Han skriver blandt andet: "Torsdag vil Tyrkiet genstarte forhandlingerne med de to NATO-aspirerende lande Sverige og Finland. Men alt tyder på, at præsident Erdogan har tænkt sig at lade dem sidde i venteværelset lidt endnu. Tyrkiet aflyste i januar et møder med Sverige om ansøgningen til NATO-medlemskab, efter at danske Rasmus Paludan brændte en kopi af Koranen af uden for den tyrkiske ambassade i Stockholm. Tyrkerne mente, at Sverige gjorde sig medskyldig i hadforbrydelser ved at lade Paludan udføre sin handling og understregede, at forhandlinger om NATO-medlemskab derfor var meningsløse. Men torsdag vil tyrkerne genoptage forhandlingerne i Bruxelles. "Mine kolleger vil deltage i mødet, der vil blive afholdt den 9. marts," sagde den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu kortfattet på et pressemøde i Ankara sidste uge. enoptagelsen af møderne sker efter den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i kølvandet på jordskælvet i Sydøsttyrkiet, hvor amerikaneren efter sigende pressede tyrkerne til at genoptage forhandlingerne. Siden Sverige og Finland afleverede en formel ansøgning om medlemskab til NATO i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, har forhandlingerne været præget af tyrkisk modvilje. I snart et år er forhandlingerne bølget frem og tilbage, og indtil videre har de to nordiske lande altså ikke haft held med at blive medlemmer, selv om Tyrkiet har åbnet døren på klem for Finlands optagelse. Nye medlemmer kan kun blive en del af NATO, hvis samtlige medlemslande ratificerer ansøgningerne. Indtil videre har 28 medlemslande ratificeret ansøgningerne, mens to lande - Ungarn og Tyrkiet - har nægtet at gøre det. Men hvor den ungarske premierminister Victor Orbans parti Fidesz ventes at godkende ansøgningerne inden for en overskuelig fremtid, er processen lidt mere kompliceret med Tyrkiet. Præsident Erdogan, der i øjeblikket kæmper med efterdønningerne af jordskælvet i Sydøsttyrkiet og et valg, som er planlagt til midt i maj, vil have indrømmelser. Tyrkiet råder officielt over NATO's næststørste hær og betragtes som alliancens bolværk mod Mellemøsten og Kaukasus og anses for at være gatekeeperen i Sortehavet. Erdogan vil derfor bruge Tyrkiets enorme vigtighed for NATO til at presse Vesten til at få sin vilje. [...] Tyrkiets officielle betingelser for ratificering af medlemskabet har været, at Sverige bør indtage en hårdere linje over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), en militant gruppe, der er blevet udpeget som terrororganisation af USA og EU. Den anden betingelse har været at ophæve den svenske våbenembargo, som blev iværksat mod Tyrkiet i 2019, da Tyrkiet gik ind i de kurdiske områder i Syrien. [...] Sverige har nu ophævet våbenembargoen mod Tyrkiet, skærpet antiterrorbestemmelserne i Sveriges forfatning og udleveret en formodet terrorist til Tyrkiet. [...] En anden forklaring på Tyrkiets modvilje mod Sveriges NATO-medlemskab er, at det i virkeligheden ikke handler om Sverige, men USA og Biden-regeringen. Tyrkiets magtelite og kredsen omkring Erdogan mener, at USA og NATO's støtte til kurderne i Nordøstsyrien udgør en eksistentiel trussel for Tyrkiet. Set fra Ankaras perspektiv er det uacceptabelt, at NATO-alliancen støtter en militant gruppe, der truer et NATO-medlems nationalsikkerhed. [...] Om USA er villig til at ofre de kurdiske allierede og give Erdogan den sejr, vil tiden vise. [...] Sandsynligheden for, at torsdagens møde mellem Tyrkiet, Sverige og Finland fører til konkrete resultater, er lille. Det er mere realistisk, at afklaringen omkring Sveriges NATO-medlemskab først sker omkring valget i maj eller ved NATO-topmødet i Vilnius i Litauen i juli."
Kilde: Information, s. 9

Sikkerhedspolitik: Ukrainsk sejr må ikke blive på bekostning af demokratiet
Information bringer en kronik af Thomas Graham, forsker i østeuropæiske, russiske og eurasiske studier ved Yale Universitys MacMillan Center. Han skriver blandt andet: "At finde den rette balance mellem at stække russisk indflydelse og respektere grundlæggende frihedsrettigheder vil sætte Ukraines regering på prøve, så længe krigen varer - og sandsynligvis også efter den er slut. […] Siden Ukraine blev uafhængigt i 1991, har dets medier nok været frie, men sjældent uafhængige. [...] Sandt at sige er det politiske pres på regeringskritiske medier da også kun steget i månederne efter Ruslands invasion. Præsident Volodymyr Zelenskyj samlede alle tv-platforme i Ukraine til én statskanal i juli, og i december sidste år vedtog parlamentet en lov, især om medieregulering, som EFJ, Det Europæiske Journalistforbund, hævdede, var i modstrid med europæiske standarder for pressefrihed, da den statslige regulators uafhængighed ikke kunne garanteres. [...] Samtidig med at bekymringerne for indgreb i mediefriheden tog til, forbød Zelenskyjs regering 11 ukrainske politiske partiers aktiviteter på grund af påståede forbindelser til Rusland, så længe Ukraine var under krigsretstilstand. [...] Invasionen og de brutale overgreb på civilbefolkningen har formentlig været tilstrækkeligt til at udelukke, at noget 'prorussisk' parti i Ukraines sydlige og østlige dele kan overleve nu, med en folkestemning, der noget nær natten over ændrede sig dramatisk. I maj 2022 år havde mindre end fem procent af befolkningen et positivt syn på Rusland, og støtten til ukrainsk medlemskab af NATO var steget til rekordhøje niveauer. Over halvdelen af ukrainerne identificerede nu ukrainsk som deres modersmål. I det lys ændrede forbuddet ikke så meget den politiske situation, som bekræftede realiteterne på landjorden. Når det er sagt, mangler Kyiv stadig at finde vej til at geninddrage befolkningen i syd og øst i den politiske proces, nu da de tidligere politiske netværk er kollapset. Skridt i den retning vil være afgørende for at cementere disse regioners loyalitet over for Ukraine som helhed. [...] Men det er helt afgørende, at Kyiv finder den rette balance. At vinde krigen - at bringe den til ophør på vilkår, der er acceptable for Ukraine - er med rette det umiddelbare og indlysende fokus, og det kræver en fælles kamp mod destruktive russiske indflydelsesoperationer. Men at vinde freden, konsolidere demokratiet i efterkrigstidens Ukraine og forankre landet i Vesten vil være den største sejr."
Kilde: Information, s. 16-17

Klima: Bevar kunstgræsbanerne
Berlingske bringer et læserbrev af Jacob Vest fra København, som blandt andet skriver: "Det er totalt malplaceret, hvis et flertal i EU vil forbyde kunstgræsbanerne i Danmark. Børn og unges trivsel i fodboldklubberne rundt omkring i Danmark bør prioriteres højere end hensynet til nogle sippede miljøaktivister i Europa-Parlamentet. Selvfølgelig bør vi fremover undgå at benytte gummigranulater, når vi anlægger nye kunstgræsbaner herhjemme, det vil sige anlægge hybrid kunstgræsbaner i stedet for, men Europa-Parlamentet bør holde nallerne væk fra vores nuværende kunstgræsbaner. [...] - så hold fingrene væk EU."
Kilde: Berlingske, s. 23

Økonomi: Sverige ramt af verdens største bolignedtur
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Prisfaldene på det svenske boligmarked begynder at nærme sig krisen i begyndelsen af 1990erne og kan give alvorlige skrammer på den bredere økonomi på trods af en sund og alsidig erhvervsstruktur. Inflationen er fortsat tårnhøj, og der er stigende forventninger til markant højere renter forude. Der er ingen ende i sigte for nedturen på det svenske boligmarked. Når man tager højde for de sædvanlige sæsonudsving, faldt priserne med 0,6 procent i februar i forhold til måneden før. Det viser den seneste opgørelse fra det statslige realkreditinstitut SBAB. Det er 12. måned i træk, at priserne falder for Sverige som helhed. [...] De fortsatte dystre udsigter hænger sammen med, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser endnu ikke er slået helt igennem på boligejernes renteudgifter. Desuden er Riksbanken slet ikke færdig med at sætte renten op, selvom den er løftet fra nul til tre procent allerede. Svensk inflation er nemlig fortsat tocifret, når man tager alt med, og næsten ni procent, hvis man fjerner renter og energi fra opgørelsen. [...] Handelsbankens forventninger ligger langt over alle andres forventninger, men i takt med, at bankerne opjusterer deres syn på alle andre centralbanker, vil udsigterne for Sverige også blive hævet. Det gælder ikke mindst udsigterne for Den Europæiske Centralbank (ECB). Her er markedsforventningerne løftet med et halvt procentpoint siden begyndelsen af februar. Hvis ikke Riksbanken følger ECB, vil den svenske krone lide endnu mere - og så vil der blive importeret mere inflation. På trods af de forhøjede inflationsrater og rumlen om flere renteforhøjelser, ligger den svenske krone igen under 67 danske øre. [...] Optimismen i servicesektoren er styrtdykket og bevæger sig dermed modsat næsten alle andre europæiske lande. [...] På den positive side er arbejdsløsheden fortsat lav i historisk sammenhæng, omend den - også i modsætning til de fleste europæiske lande - er pænt stigende."
Kilde: Berlingske, s. 12

Finansielle anliggender: Rentefald efter ECB-tale og rentefrygt i USA
Det danske obligationsmarked oplevede onsdag rentefald, skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. Faldet skete efter udmeldinger fra ECB-chef Christine Lagarde, der ifølge nyhedsbureauet AFP sagde: "Vi vil genskabe prisstabiliteten, og vi vil gøre, hvad end der kræves". ECB holder sit næste rentemøde 16. marts. Lagarde har kraftigt indikeret, at en renteforhøjelse på 50 basispoint er i kortene. Den ledende indskudsrente hos ECB er lige nu 2,50 pct. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, gentog sit budskab fra tirsdag. "Vi vil genskabe prisstabiliteten, og vi vil gøre, hvad end der kræves."

De seneste 15 år har europæiske aktier haltet efter de amerikanske, men nu ser det ud til, at de europæiske aktier er på vej mod et comeback. Det skriver Børsen. Ifølge Peter Garnry, aktiestrategichef i Saxo Bank, har de europæiske akter historisk set leveret et betydeligt merafkast. Peter Garnry forventer et generelt højere renteniveau og store investeringer i infrastruktur og den grønne omstilling. "Investorer vil have mindre eksponering mod teknologi og mere eksponering til de mere pro-cykliske sektorer. Her taler vi om aktier inden for eksempelvis minedrift, byggematerialer og bankdrift. Der har Europa en pæn eksponering i forhold til USA," siger Peter Garnry, som er mere optimistisk, når han ser på europæiske aktier i forhold til de amerikanske, når han kigger seks-ni måneder frem. Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, tror dog ikke, at den europæiske outperformance kan vare ved og skriver i en analyse mandag: "Vi ser ikke merafkastet vare ved. Markedet skifter fokus mod en mere klæbrig inflation, fordi virksomheder må øge lønningerne for at tiltrække og fastholde personale. Gode nyheder for økonomien betyder, Den Europæiske Centralbank skal hæve renterne mere for at dæmpe inflationen."
Kilder: Børsen, s. 24, 29; Jyllands-Posten, s. 28

Udvidelse: Udenrigspolitisk Selskab: Ukrainsk EU-medlemskab vil være den største sejr
Altinget bringer et debatindlæg af Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab. Hun skriver blandt andet: "Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det hele skal ende, og hvordan en ukrainsk sejr ser ud. Hvor langt kan ukrainerne skubbe russerne tilbage, inden selv de bliver for udmattede? Kommer de til at opgive Krimhalvøen i en forhandling? Bliver det en slags frossen konflikt? Og hvem skal garantere freden langs grænsen, når kampene en dag stopper? Det er spørgsmål, som vil blive afgjort på slagmarken. Lige så vigtigt er det imidlertid, at vi spørger os selv, hvordan freden vil se ud. [...] Putin kan sidde længe på magten. Han har sin befolkning og den inderste kreds i et stramt greb. Der er på trods af undertrykkelse, afsavn, og isolation en relativ høj opbakning til regimet både i befolkning og eliten. Derfor er den virkelige sejr for Ukraine, uanset hvordan krigen ender på slagmarken, at Ukraine bliver medlem af EU. Det er sådan freden ser ud. [...] På nogen måder blev Ruslands handlinger muliggjort gennem vores egen forsømmelse, hvilket ikke fritager Rusland fra ansvar eller retsforfølgelse for de forbrydelser, der er begået mod Ukraine og dets befolkning. Ukraines velstand som følge af medlemskab af EU, med de nødvendige reformer, harmoniseret med EU-lovgivningen, deltagelse i alle fora og et repræsentativt demokrati, vil desuden kunne udgøre et tydeligt og vægtigt alternativ til Ruslands autokrati, personkult, imperialisme og undertrykkelse for borgere i Rusland."
Kilde: Altinget

Klima: Tænketanken Europa: Ruslands invasion af Ukraine risikerer at synke Kommissionens grønne fødevareflagskib
Altinget bringer et debatindlæg af Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "For knap tre år siden fremlagde Europa-Kommissionen sin nye flagskibsstrategi for at gøre kontinentets fødevaresystem mere bæredygtigt og robust overfor eksterne chok, "Jord til Bord" strategien. Men nu viser et lækket internt dokument fra Kommissionen, at flagskibet forventes at blive så udvandet af politisk modstand på tværs af EU's institutioner, at den må siges at være meget langt fra det oprindelige ambitionsniveau. Den næste Kommission, som skal udpeges næste år, får derfor en mægtig opgave med at bevare den grønne kurs i et miljø, som i stigende grad er karakteriseret af krisehåndtering og politiske modvinde. [...] I Bruxelles gøres der i stigende grad klar til Europa-Parlamentsvalget i 2024 og dermed til udpegelsen af en ny Kommission. Det har lagt fornyet pres på nøgleaktører i de europæiske institutioner, heriblandt kommissionsformand Ursula von der Leyen. Da Ursula von der Leyen blev udpeget som kommissionsformand i 2019, var det med håbet om, at Europa endelig kunne lægge Jean-Claude Junkers kriseprægede mandat bag sig og fokusere på at formulere en mere langsigtet vision for Unionen. Et afgørende led i dette var den grønne dagsorden, som nu skulle være med til at styrke EU's folkelige legitimitet, der var udfordret af EU's håndtering af statsgæld- og migrationskrisen og senere Brexit. Men siden da er krisehåndtering kun blevet en endnu vigtigere del af den politiske dagligdag i Bruxelles. Krigen i Ukraine gjorde, at mange europæiske politikere følte sig tvunget ud i et politisk betonet valg om at forøge landbrugsproduktionen på kort sigt eller prioritere den grønne omstilling. Linjen har indtil nu været at prioritere fødevareproduktionen. [...] I de kommende år kan vi se frem til mere geopolitisk usikkerhed og klimaforandringer, der kan gøre det endnu sværere at garantere Europas fødevaresikkerhed. Den næste Kommission skal derfor tage stilling til, hvordan den vil holde den grønne kurs i et politisk klima, der i høj grad er karakteriseret af politisk modvind og krisehåndtering. Indenfor få områder står dette behov lige så skarpt som indenfor landbruget - jo før Kommissionen formår at rette sig efter dette budskab, desto bedre."
Kilde: Altinget