Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. september 2021

EU i dagens aviser torsdag den 9. september


Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Nyudpeget afghansk regering sætter Vesten i et nyt dilemma

Taliban udpegede i denne uge en midlertidig regering i Afghanistan, der udelukkende består af Taliban-kræfter. Det skriver Jyllands-Posten. Den nye indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, er eftersøgt af USA’s forbundspoliti, FBI, for terrorisme. Udover Haqqani er flere ministre i regeringen tidligere blevet sat i tæt forbindelse terrorgruppen al-Qaeda, og flere af dem har siddet indespærret på den amerikanske Guantanamo base i Cuba. Nu skal Vesten finde ud af, om - og i givet fald hvordan - man ønsker at forhandle med kræfter, som i 20 år gik for at være fjenden. De vestlige lande er generelt forsigtige med at anerkende regeringen officielt, men de er også stærkt interesserede i at få de sidste borgere ud af landet og at hjælpe med at undgå en humanitær krise. Den tyske kansler Angela Merkel udtalte forleden, at "vi bliver simpelthen nødt til at tale med Taliban om, hvordan vi kan få folk, som har arbejdet for Tyskland, ud af landet og bringe dem i sikkerhed". Processen blev indledt onsdag, da USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, besøgte den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, på USA's militærbase i vesttyske Ramstein. Her mødtes de to ministre også virtuelt med kolleger fra over 20 lande for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til den nye magthaver i Kabul. Ifølge det danske udenrigsministerium er deltagerne ud over USA og Tyskland, nabolande og lande i regionen, G7, Nato, EU, FN's sikkerhedsråd og FN. Flere af udenrigsministrene i EU har den seneste uge udtalt, at EU skal have genopbygget sin diplomatiske tilstedeværelse i Afghanistan. USA's i forvejen hårdt pressede præsident, Joe Biden, forsøger også at finde en måde at håndtere den nyudpegede afghanske regering på.

Indtil videre har USA's regering kun udtalt sig forsigtigt om den nye afghanske regering. Den amerikanske offentlighed har særligt fokus på Sirajuddin Haqqani, som er eftersøgt af FBI. Senator og medlem af det amerikanske senats efterretningskomite, Ben Sasse, fra Nebraska, sagde tirsdag om Haqqani: "Han er bevæbnet, farlig, og bestemmer over det land, vi lige har forladt." Samtidig kritiserede senatoren præsident Biden for holde fast "i en skør fantasi om, at Taliban er rar og mild".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflation er tilbage. Skal vi være bange for den?
I en rum tid har økonomer og politikere givet udtryk for, at inflation er et fænomen, vi ikke længere behøver at bekymre os om. Det skriver Information. Men i august lå inflationen i eurozonen, som Danmark gennem sin fastkurspolitik er bundet tæt op på, på tre procent, hvilket er det højeste niveau i ti år. I både juni og juli lå inflationen i USA på 5,4 procent. De stigende inflationstal i både Europa og USA får centralbankerne i de pengepolitisk konservative hovedstæder Berlin, Haag og Wien til at advare om risiko for økonomisk uvejr. Centralbankcheferne i landene har deres opmærksomhed rettet mod de gigantiske opkøb af statsobligationer for op mod 1.850 milliarder euro, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har foretaget undet et særligt pandemiprogram. Ifølge kritikerne risikerer milliardopkøbene at skabe længerevarende inflation. "Hvis disse midlertidige faktorer (efterdønningerne af sidste års økonomiske krise, red.) fører til højere inflationsforventninger og hurtigere lønstigninger, kan inflationen stige betydeligt på lang sigt," lød det i sidste uge fra den tyske centralbankchef Jens Weidmann ifølge finansmediet Bloomberg. Linjen hos Christine Lagarde, chefen for ECB under COVID-19-krisen, har været go big or go home. Sammenlignet med under finanskrisen har ECB haft en markant anderledes tilgang, herunder med PEPP, det særlige pandemiprogram for eurozonen. Torsdag skal toppen i ECB mødes i Frankfurt. Her forventes det, at Lagarde vil komme med en udmelding om, at man vil sænke det månedlige beløb for opkøb i pandemiprogrammet og opjustere forventningen til inflationen på både kort og lidt længere sigt. Information skriver, at ECB vil gå langt for ikke at skabe et indtryk af, at man tager drastiske beslutninger, så det vil ske i små skridt. Ifølge Mikael Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, er det sandsynligt, at man gradvist vil begynde at udfase det eksisterende pandemiprogram på i dag 80 milliarder euro om måneden. Men de pandemirelaterede opkøb kom oven i, at centralbanken i forvejen opkøbte statsobligationer som en del af det eksisterende program for kvantitative lempelser. "Næste spørgsmål er så, hvor længe man skal fortsætte med det gamle program. Og hvornår man kan stoppe det. Og sidst men ikke mindst: hvornår ECB kan tale om at hæve de pengepolitiske renter. Og det kan man jo næppe gøre foreløbigt. Det vil man kunne den dag, hvor europæisk økonomi klarer sig godt - og hvor man er i en situation, hvor inflationen mere vedvarende kommer op på to procent. Så kan man begynde at tale om at stoppe de kvantitative lempelser helt. Men det kræver, at man lever op til sit inflationsmandat. Og man skal stadig gøre det over flere år," siger chefanalytikeren.
Kilde: Information, s. 1, 6, 7

Andre EU-historier

Klima: Brint kan blive det nye danske vindeventyr

I en kronik i Politiken skriver Mogens Lykketoft, som er tidligere finansminister og tidligere formand for Socialdemokratiet, og Anders Eldrup, som er tidligere departementschef i finansministeriet og tidligere administrerende direktør i DONG, blandt andet: "I EU står vi nu ved en ny korsvej, hvor forsyningssikkerhed skal gentænkes. For at stabilisere klimaet, før forandringerne bliver endnu mere katastrofale, skal vi afvikle brugen af de fossile brændsler - kul, olie og naturgas. Desuden reduceres atomkraft i mange lande, og biomasse som energikilde bliver stadig mere problematisk. Alt det sker i et scenario, hvor energiforbruget fortsat stiger betydeligt. Naturgas er den af de fossile brændsler, der udleder mindst CO2, og en overgangstid på vej væk fra kul kunne EU øge sin import af naturgas. Det vil i praksis sige import af russisk gas, som man allerede i dag er ret afhængig af. Er det mon klogt? Det er en sikkerhedspolitisk udfordring og stadig klimabelastende. Derfor peger EU-Kommissionen på en massiv udbygning med sol og vind, især havvind. [...] En anden meget klar melding fra EU-Kommissionen er, at nøglen til den bæredygtige energiomstilling er brint. Derfor bør der nu satses målrettet på at udvikle fremtidens brintbaserede teknologier. Vicepræsident i EU-Kommissionen Frans Timmermans har for nylig sagt det meget klart: - For nogle år siden var EU førende i udviklingen af solpaneler. Men vi tabte momentum, og i dag ligger den produktion stort set i Kina. [...] Så de klare meldinger fra EU-Kommissionen er: topprioritet til havvind og brintteknologier. Set med danske briller er det meget interessant, for det åbner store nye muligheder, hvis vi vælger at udnytte dem."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggende: EU bliver nødt til at smide Ungarn ud
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Daron Acemoglu, professor i økonomi ved MIT, USA. Han skriver blandt andet: "Efter at Ungarn i juni i år vedtog lovgivning, som forbyder ”LGBTQ-indhold” i skoler, konkluderede den hollandske premierminister, Mark Rutte, "at landet ikke længere hører til i EU". Han har ret. EU bør indlede processen med at ekskludere Ungarn, og derefter bør man overveje at gøre det samme med Polen. I løbet af de seneste 10 år har Ungarn og Polen konsekvent undermineret retsstaten og de demokratiske institutioner, som skulle være kernen i EU-projektet. [...] Fra EU's perspektiv bør det, at de to lande nægter at være med i en ny EU-anklagemyndighed (EPPO), være den dråbe, der får bægeret til at flyde over. EPPO, som blev lanceret i juni, har beføjelser til at efterforske og retsforfølge bedrageri, underslæb og andre strafbare handlinger, som involverer EU-midler. [...] Jo længere EU fortsætter med at true Ungarn, som om landet var et almindeligt demokrati, des mere skade gør man på sit eget image. EU bør indlede en regelændringsprocedure, således at der kan træffes foranstaltninger over for Ungarn og Polen, selv hvis de to lande forsøger at bruge deres vetoret. Her bør EU gøre brug af artikel syv i traktaten om Den Europæiske Union for at suspendere Ungarns stemmeret og herefter stoppe udbetalingen af EU-midler til landet, mens man finder frem til den bedste måde at afslutte landets medlemskab på. Medmindre der sker en eller anden mirakuløs tilbagevenden til demokratiet i Ungarn, må Ungarn ud, hvis EU-projektet skal overleve."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Migration: Retur til tortur
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Hvor længe kan vi som nation holde til at være ene i EU om fortsat at kalde det menneskeligt forsvarligt og politisk legitimt at sende flygtninge tilbage til borgerkrigen i Syrien? At hjemvendte syriske flygtninge risikerer mishandling, tortur og voldtægt, er ingen nyhed. [...] I øjeblikket venter 120 afviste syriske flygtninge på at blive sendt hjem. Hjem til diktaturet. Den eneste forhindring er, at Danmark i øjeblikket ikke har diplomatiske forbindelser med Assad-styret. [...] I forvejen er Danmarks anseelse internationalt sat under stort pres af regeringens indledende afsmag for at evakuere afghanske tolke samt de stadig mere i ørkenvinden blafrende symbolpolitiske fatamorgana-tanker om et asylcenter i et lidet demokratisk tredjeland uden for EU. Så hvor dybt skal Danmark lade sit engang så stolte omdømme som humanistisk stormagt synke? Så længe Danmark nægter at se de grusomme realiteter i Syrien i øjnene, sættes der på daglig basis ny bundrekord."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1

Grundlæggende rettigheder: EU trækker i jernhandsken og langer bøder ud til Polen
I en analyse i Politiken skriver EU-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "Skal Polen rette ind, skal landet rammes på pengepungen. Sådan har det længe lydt i Bruxelles og omegn, når det er blevet diskuteret, hvad man stiller op med det 'polske problembarn', det vil sige den polske regering, som gang på gang har strammet grebet om såvel magten som den polske dommerstand og landets homoseksuelle med kontroversielle love. Og nu er der kommet kød på den strategi. I et usædvanligt skridt har EU-Kommissionen bedt EU-domstolen om at forberede dagbøder til Polen for at have ignoreret en afgørelse fra domstolen tidligere på sommeren. Stridens kerne er en række love, som i Polen giver et disciplinært kammer under højesteret magt til at fratage dommere deres embede eller idømme dem disciplinære straffe, hvis de eksempelvis har rådført sig med EU-Domstolen eller dømt i en forkert retning. EU-Domstolen har dømt kammeret som værende i strid med EU's grundlæggende værdier og krævet dets sager sat i bero, men indtil videre har Polen ikke makket ret. [...] Dagbøderne er ikke de eneste skruetvinger, EU har sat på polakkerne. Også de mange millioner, som Polen på linje med de andre medlemslande skulle modtage som hjælp til at få økonomien i gang efter corona, er indtil videre tilbageholdt af kommissionen. Polakkernes plan for, hvordan de vil bruge pengene, er ganske enkelt ikke blevet godkendt, og mens det har fået polakkerne til højlydt at lufte deres frustrationer, fastholder kommissionen, at den er nødt til at se beviser på, at Polen arbejder på "retslig uafhængighed", før den kan godkende planen og begynde at udbetale penge. [...] EU-Kommissionen har dermed demonstreret vilje og vej til at ramme Polen på pengepungen, hvilket mange medlemslande har drømt om i årevis. Nu venter alle spændt på, om Polen så retter ind."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Sæsonen åbner med en blød handske på den ene hånd og en pisk i den anden
I Jyllands-Posten kan man læse en analyse af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: "Også i bredere EU-perspektiv er den britiske troværdighed slidt i Bruxelles, der er ved at rulle den nye politiske sæson i gang. [...] Stikpillen til London er klar. Briterne valgte selv at forlade både EU's indre marked og toldunion, og derfor er kontrol af varer mellem det øvrige Storbritannien og Nordirland nu nødvendig. Det blev aftalt som del af brexit-udtrædelsesaftalen i den såkaldte nordirske protokol. Ifølge den skal varerne kontrolleres, før de ankommer til Nordirland, for at sikre, at de fortsat kan strømme frit videre over grænsen mellem Nordirland og Irland og dermed ind i EU's indre marked. En åben grænse på den irske ø, trods Nordirlands exit fra EU, skal sikre fortsat fred på den irske ø. Men kontrollen er både politisk og praktisk vanskelig for den britiske regering, som i marts valgte helt at bryde denne del af aftalen, selv om elementet havde stået helt centralt i de fire års forhandlinger om brexit. [...] EU svarede i marts hurtigt hårdt igen og tog første skridt til en sag ved EU-Domstolen. I juni blev suspensionen af kontrollerne forlænget til oktober, fortsat med truslerne om en retssag i luften. Men nu blæser tilsyneladende nye vinde. Få uger før den nye tidsfrist 1. oktober meddelte den britiske regering i denne uge, at den vil "fortsætte med at håndtere protokollen på det nuværende grundlag". Det kan oversættes til "fortsætte med at bryde aftalen". [...] Mens EU's svar i marts altså var en retssag, er det denne gang, at EU "noterer sig" den britiske beslutning. Desuden fastslår EU-Kommissionen direkte, at den "ikke rykker til det næste skridt" i retssagen mod briterne. Denne blødere hånd vælges i et forsøg på at skabe plads til, at Sefcovic og Co. kan forhandle praktiske løsninger på plads for, hvordan kontrollen kan indføres uden at det bremser de britiske pølser og andre varer. [...] Det modsatte er tilfældet i sagen ”EU vs. Polen.” Her er pisken fundet frem i det årelange opgør om retsstaten. I juli underkendte EU-Domstolen i to forskellige afgørelser Polens disciplinærkammer, som kan sanktionere højesteretsdommerne, fordi det bryder med EU's princip om domstolenes uafhængighed. Men systemet er ikke ændret endnu. Derfor beder kommissionen nu EU-Domstolen om at udstede dagbøder til Polen. I samme afdeling truer EU-Kommissionen med ikke at godkende den polske regerings plan for, hvordan den vil bruge 36 mia. euro fra EU's genopretningspakke. Polen skal først anerkende, at EU-lovgivning har forrang for polsk lovgivning."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Forbund: Ambassader skal finde arbejdskraft
I Børsen og Kristeligt Dagblad kan man læse, at nogle brancher i Danmark nu melder om en mangel på arbejdskraft. Derfor har fagforeningen 3F foreslået, at de danske ambassader i EU skal hjælpe til med at skaffe udenlandsk arbejdskraft. Ifølge 3F-formand Per Christiansen skal det bidrage til, at arbejdsgiverne i højere grad finder arbejdskraft i EU frem for andre lande. I Børsen kan man desuden læse, at Venstre foreslår, at en løn på 345.000 kroner bør være tilstrækkeligt til, at udlændinge fra lande uden for EU kan få lov til at arbejde i Danmark. Det vil betyde at beløbsgrænsen sænkes med 100.000 kroner. Finansordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, mener, at en lavere beløbsgrænse risikerer at underminere "en fornuftig løndannelse på det danske arbejdsmarked og dermed sætte de faglærte i en urimelig konkurrence med mennesker uden for EU, hvor lønniveauet er væsentligt lavere".

I en kommentar i Politiken skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen blandt andet: "Mangel på arbejdskraft er et akut problem i mange virksomheder, især i industrien, bygge- og anlæg og i hotel- og restaurationsbranchen. [...] Erhvervslivets organisationer er kommet med en lang stribe forslag til, hvad der kan gøres på kort sigt. Det hurtigst virkende er økonomisk at motivere medarbejdere stærkere til at udsætte pensionsplaner og blive i jobbene i længere tid, og det er med i reformplanen som en forhøjelse af skattepræmien. Næsten lige så hurtigt kan lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft virke, især hvis der kan komme flere fra lande uden for EU. Især det sidste forslag får det svært på Christiansborg."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Børsen, s. 18-19; Politiken, s. 5

Økonomi: Forslag om digital skat vil teste EU: Stor risiko for makværk
I en kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: "I sidste uge afholdt Bruxelles-tænketanken Bruegel sit årsmøde og havde masser af interessante diskussioner om, hvordan den økonomiske politik kan understøtte vejen ud af coronakrisen, klimaomstillingen osv. Som tidligere skrevet i disse spalter, så skal man ikke undervurdere dynamikken i den fælles gældsoptagelse på ca. 800 mia. euro (svarende til 5 pct. af et års bnp), som finansierer EU's coronahjælpepakker. For at kunne tilbagebetale gælden er det således planen at give EU en række nye fælles finansieringskilder. At give EU egne skatteindtægter er ikke en ny idé, for lige siden 1970, et par år før Danmark blev medlem, er en vis del af momsprovenuet gået til EU. Det har dog fungeret fint, for momsen er en god skattekilde med lave forvridninger, og et velintegreret europæisk momssystem er gavnligt for samhandel og økonomisk vækst. At en del af provenuet går til EU, gør ikke momsen ringere. Derimod kan det gå helt galt, hvis man udvikler særskatter med det ledende formål at skabe finansieringskilder - og særligt hvis skatterne skal formes, så de særligt tilgodeser ét bestemt administrativt niveau, i dette tilfælde EU. [...] EU-Kommissionen har bidraget enormt til konkurrencekraft, vækst og velfærd i Europa ved at være en aktiv forkæmper for det indre marked. EU-samarbejdet er også afgørende for effektivt at løfte den globale klimaudfordring. Med så stærkt et udgangspunkt ville det være synd om EU nu lod sig vildlede i jagten på fælles indtægter og særskatter."
Kilde: Børsen, s. 38

Klima: Europas sorteste land kører i elbiler til valg
Børsen bringer i dag en Indsigt skrevet af Hakon Redder, udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: "Nordmændene vil på mandag køre i deres hundredtusinder af Teslaer og andre afgiftsfrie elbiler hen for at stemme på, at olie- og gasrigdommene fortsat skal strømme ind Norges overfyldte pensionskasse. Paradokset er til at få øje på. Norge lever i stort omfang af en bundsort økonomi, men vil også gerne være grøn. Bare prisen ikke bliver for høj. [...] Indtil nu har den CO2-udledende energi bidraget med 16.000 mia. norske kroner til bnp, og “kun ca. halvdelen af de estimerede, indvindelige reserver i den norske undergrund er blevet produceret og solgt.” Så selv med “kun” de kendte olie- og gasreserver venter ufatteligt store rigdomme til de 5,3 mio. indbyggere. [...] Norge er meget rigt. Det bidrog til to gange nej til EU-medlemskab. “Vi havde gjort det samme med så mange penge,” som afdøde medlem af Europa-Parlamentet Lone Dybkjær engang sagde under en middag i Strasbourg."
Kilde: Børsen, s. 22

Interne anliggender: Erhvervslivets top: Vi skal forklare os bedre
I en Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Trods 20 års succes med at imødegå uønsket lovgivning er presset på bestyrelsernes handlefrihed stadig stor. Måske endda voksende. Det vilkår kalder på en mere offensiv rolle i den offentlige debat, også internationalt. Det er 20 år siden, at Komitéen for god Selskabsledelse startede sit arbejde, og i den anledning gjorde Bestyrelsesforeningen status på en konference på CBS. [...] Nye udfordringer er dukket op. Ikke kun i skikkelse af Christiansborgs utålmodighed med erhvervslivets manglende ligestilling, men også fra udlandet. Det kom frem i den afsluttende paneldebat. Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck, gjorde opmærksom på det forslag om samfundsansvar, som EU-Kommissionen forbereder, og som vil få stor betydning for bestyrelsernes handlefrihed. “Vi står over for en stor opgave, hvor vi skal forklare, at vi skaber værdi for samfundet og ikke kun for aktionærerne.”"
Kilde: Børsen, s. 14

Klima: Professor: Højere pesticidmålinger i drikke- og grundvand betyder ikke højere forurening
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Carl Streibig, professor emeritus, Københavns Universitet, Institut for plante- og miljøvidenskab. Han skriver blandt andet: "70 procent af fremtidens drikkevand vil være forurenet, forlyder det i et indlæg fra Erik Arvin og Jens Andersen i Altinget 2. september 2021. Det hele drejer sig om pesticider. De er nemme at hade, fordi det er godt stof i pressen, når man finder rester af pesticider i grund- og drikkevand. [...] Er det rigtigt, at den generelle pesticidforurening af vores grundvand stiger? Nej, det er ikke ensbetydende med, at grundvandet er mere forurenet end tidligere. [...] Der måles oftere i boringer, hvor der har været fund end i boringer uden fund. Det kan derfor se ud, som om der er flere pesticider i grundvandet, men det skyldes den mere målrettede overvågning, som gør det vanskeligt at sammenligne tallene. [...] Lige meget hvor mange procenter der slynges ud om forurenet drikke- og grundvand, bør man se på præmisserne: For pesticidrester er EU's grænseværdi (kravværdi) 0,1 mikrogram per liter, og man måler i Danmark ned til 0,01 mikrogram per liter (detektionsgrænsen). Det er altså 100 gange mindre en kravværdien. EU klassificerer drikkevand under kravværdien som rent. Da EU for mere end 40 år siden kom med denne kravværdi, var det fordi, man godt vidste, at vi vil finde menneskabte kemikalier i drikkevand, hvis vi virkelig leder efter dem."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Venstre: Vi kan ikke lade Danmarks sikkerhed afhænge af regeringens rosenrøde håb
Michael Aastrup Jensen, MF (V), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "USA's præsident Biden annoncerede 14. april 2021 en unilateral tilbagetrækning fra Afghanistan og derved også en tilbagetrækning af de danske styrker. Jeg så chokeret over Talibans sejr, ligesom resten af Danmark, når vi alle havde en forventning om, at den afghanske hær havde en chance. Den virkelighed, som jeg møder efter evakueringen fra Afghanistan, er dog en verden, som kalder på et ekstra ben i den danske sikkerhedspolitik. Afghanistan har vist USA's nye fokus, Kina er blevet den store strukturelle fjende, og alt imellem har sekundær status. Det efterlader potentielt Europas nærområder sårbare, og det efterlader et behov for, at EU og dermed Danmark kan skabe stabilitet i vores nærområde. [...] PESCO er et godt eksempel på et europæisk initiativ, som skal støtte op om oprustningen af de europæiske landes militær, som NATO's to procentmålsætning lægger op til. PESCO indebærer blandt andet at gå sammen om at investere i ny teknologi inden for alt fra cyber til helikoptere. Danske virksomheder kan i dag deltage i PESCO, men grundet forsvarsundtagelsen er Danmark det eneste EU-land, som ikke er med i PESCO, udover Malta hvis forfatning kræver, at landet er neutralt. Efter 28 år må den danske forsvarsundtagelses modenhed siges ikke bare at være moden, men den er flyttet hjemmefra, har uddannet sig og har stiftet bekendtskab med venstrefløjens skattestigninger. USA kommer i fremtiden ikke til at sætte ind i Afrika og Mellemøsten, som de før har gjort. [...] Verden i dag kræver, at vi fjerner forsvarsundtagelsen, udbygger vores forsvar i samarbejde med vores europæiske venner og giver Danmark to ben at stå på, når vores sikkerhed bliver truet."
Kilde: Altinget

Migration: Danmark tog kun fem afghanske tolke selv - og betalte for at få 23 andre til Storbritannien
I Berlingske kan man læse, at Danmark indtil juni i år har betalt Storbritannien et hemmeligholdt beløb for at lade 23 af vores afghanske tolke bosætte sig i Storbritannien, herunder 12 som først havde fået afslag på indrejsevisum til Danmark og 11, som selv havde Storbritannien som deres førstevalg. Det bekræfter Forsvarsministeriet over for Berlingske. "Sat på spidsen har vi betalt os fra, at vi ikke ville give vores lokale tolke i Afghanistan asyl," siger Sine Plambech, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Indtil juni i år havde Danmark givet asyl til kun fem af de tolke, der har hjulpet de danske styrker i Afghanistan, efter at have behandlet sager om 139 afghanske tolke. "Jeg har ikke tidligere - hverken i mit arbejde i FN og EU eller som advokat i Danmark - set en lignende ordning," udtaler Poul Hauch Fenger, advokat og specialist i blandt andet asylret samt tidligere ansat i FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder og i EU, som Berlingske har bedt om at gennemgå aftalen. Berlingske har forsøgt at tale med forsvarsminister Trine Bramsen om behandlingen af de afghanske tolke, men hun har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Retlige anliggender: Hvidvaskregler fungerer ikke på nationalt niveau
20. juli oplyste EU-Kommissionen, at EU-reglerne til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal ændres fundamentalt, skriver Børsen. Reglerne er de senere år blevet ændret i et massivt tempo, men skal altså nu ændres igen. "Indtil nu har arbejdet med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering været for langsomt og foregået i for små skridt. Vi har brug for en forandring, og selv om det vil tage tid, vil det gøre os stærkere," udtaler finanskommissær Mairead McGuinness og fortsætter: "Vi har brug for en mere europæisk tilgang. Den nationale tilgang fungerer ikke, for kriminelle respekterer ikke landegrænser. Derfor har vi brug for en europæisk forordning, og ikke direktiver, og vi har brug for bedre europæisk koordinering." Det nye forslag, som Kommissionen præsenterede 20. juli, indeholder fire hovedelementer. Blandt andet etableringen af en fælles myndighed i EU til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, der skal koordinere arbejdet i de nationale hvidvasksekretariater, samt en hvidvaskforordning, der skal være umiddelbart gældende i alle EU-lande.
Kilde: Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Dollar i højeste niveau i en uge før ECB-møde
Torsdag byder på ugens vigtigste makroøkonomiske begivenhed, da der er møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og der ventes nyt om pandemiopkøbsprogrammet (PEPP). Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Forud for torsdagens møde i ECB svækkedes euroen, skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 29, 32; Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Brexit skræmmer ikke: Ønske om en bedre aftale med EU spiller ind i norsk valgkamp
Det kommende valg i Norge kan betyde, at landets tilknytning til EU kommer op til genovervejelse. En ny undersøgelse tyder på, at der kan være støtte til det i befolkningen, skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Jens Rohde: Derfor skal ulandsbistanden op på én procent
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Jens Rohde, politisk ordfører, MF (KD). Han skriver blandt andet: "En af de største misforståelser i den danske debat om udviklingspolitik er, at vi tror, at Afrika er et stort homogent land, som man bare skal sende kondomer til. Og så ordner vi det sådan. [...] Vesten kan bremse en stor del af migrationen, hvis vi erkender den afrikanske diversitet og kompleksitet. Der er behov for et nyt og stærkt partnerskab, som kan afløse den gamle Cotonou-aftale fra 2000. I den skal vi formå selv at gøre op med uforudsigeligheden. Hvis Danmark og resten af EU vil løse migrantudfordringen, skal der bindende mål og penge til at levere for. [...] Den bedste udviklingsbistand, vi kan give, er ikke den, som kineserne bruger gennem investeringer, som binder de afrikanske lande i et donor-modtager forhold. Faktisk bør vi gentage den udviklingspolitik, som vesten gjorde gældende over for Asien i 1980'erne og 1990'erne, og som bragte enorm velstand på det asiatiske kontinent. Det handler om reel frihandel. Åbning af markeder og fjernelse af toldsatser. I Cotonou-aftalen lovede EU at fjerne toldsatser i 2007, som desværre stadig står. Det dur ganske enkelt ikke. Dansk udviklingspolitik skal gå gennem europæisk frihandel samt langsigtede strategiske udviklingsprojekter, der kan løfte det generelle velstandsniveau i de afrikanske lande"
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Anders Fogh: Jeg skammer mig over, hvordan vi efterlod afghanerne til deres egen skæbne
Altinget bringer en kronik skrevet af Anders Fogh Rasmussen, formand, stifter, Rasmussen Global, seniorrådgiver i Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF. Han skriver blandt andet: "Den kaotiske og ydmygende tilbagetrækning fra Afghanistan har efterladt mange mennesker, herunder veteraner og deres familier, med spørgsmålet om, hvorvidt deres arbejde og ofre de seneste 20 år var det hele værd. Det er jeg ikke i tvivl om, at det var. Derfor er det vigtigt, at den vestlige verden ikke drager de forkerte erfaringer fra vores udenrigspolitiske fiaskoer de seneste uger. [...] Den amerikanske tilbagetrækning brød nogle grundlæggende regler. For det første satte man en dato for tilbagetrækningen, hvilket betød, at Taliban blot kunne vente på, at amerikanerne og deres allierede forlod landet. Den vigtigste lektie af Afghanistan-krigen er, at frie og demokratiske samfund bør udvikle mere strategisk tålmodighed. For det andet var det dårligt koordineret - særligt med den afghanske regering. [...] Den vigtigste lektie af Afghanistan-krigen er, at frie og demokratiske samfund bør udvikle mere strategisk tålmodighed. Ethvert demokrati har en indbygget tvivl på sig selv, men vi er nødt til at stå på mål for vores kerneværdier. Vores demokratiske systemer tvinger ledere til at tænke kortsigtet; men nye demokratier kan tage generationer at udvikle. Det kræver tid at opbygge modstandsdygtige institutioner, et velfungerende civilsamfund og økonomier, der er entreprenante og løsrevet fra staten."
Kilde: Altinget
 

Detaljer

Publikationsdato
9. september 2021