EU i dagens aviser torsdag en 23. maj 2024

Tophistorier

Et brandvarmt emne sniger sig ind i europæisk valgkamp. Von der Leyen står klar med straftold
Under en spidskandidatdebat afviklet af tænketanken Bruegel og avisen Financial Times tirsdag aften proklamerede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun er parat til at indføre straftold på kinesiske varer, hvis det viser sig, at de elbiler, der eksporteres til det europæiske marked, produceres med ulovlig statsstøtte. Det skriver Politiken i dag og Information netavis onsdag. Den amerikanske præsident, Joe Biden, annoncerede i sidste uge, at han er parat til at firdoble toldsatserne på kinesiske elbiler, men von der Leyen sagde, at den europæiske model vil være "mere skræddersyet" end den amerikanske model. "Vi deler nogle af vores amerikanske partneres bekymringer, men vi har en anden tilgang", sagde Ursula von der Leyen i debatten og afviste, at der er en handelskrig mellem EU og Kina. Europa blev ellers sat under pres af den amerikanske finansminister, Janet Yellen, som talte under et besøg i Frankfurt tirsdag. Hun advarede om konsekvenserne, hvis ikke Europa og USA står sammen mod den kinesiske handelsdominans. Anders Vistisen (DF) sagde under debatten, at EU bør hjælpe den pressede europæiske industri nu og ikke vente 8-10 måneder, før resultatet af undersøgelsen om ulovlig statsstøtte foreligger. De europæiske socialdemokraters kandidat til kommissionsformandsposten, nuværende beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, advarede til gengæld mod, at EU kaster sig ind i en handelskrig mellem USA og Kina. "Vi skal være mere håndfaste, ingen tvivl om det, men samtidig - og det er måske en illusion - bør vi virkelig prøve at genopbygge en form for verdensorden for handel igen. Lige nu er vi måske i begyndelsen af en handelskrig, men hvis vi træder ind i en rigtig handelskrig i de kommende år, kommer det til at skade både Europa, USA, Kina og alle andre, lød det fra ham. Senest har både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den danske statsminister, Mette Frederiksen, plæderet for at indføre straftold på kinesiske varer, men flere EU-ledere advarer mod en for hård kurs. Eksempelvis har Sverige statsminister, Ulf Kristersson, flere gange sagt, at "det er en dårlig idé at begynde at pille den globale handel fra hinanden".
Politiken, s. 10; Information, onsdag (23.05.2024)

Marine Le Pen åbner kampen om magten på EU's højrefløj
Flere af dagens aviser skriver om situationen op til EU-Parlamentsvalget, hvor der især er skærmydsler på højrefløjen. Det er ingen hemmelighed, at de europæiske højrepartier står til at vinde flere mandater til EU-valget, men de seneste dages historier med det tyske parti Alternative Für Deutschland (AfD) har kastet grus i maskineriet. Udtalelsen fra AfD's spidskandidat, Maximillian Krah, om at han ikke nødvendigvis vil betegne Hitlers SS-soldater som kriminelle, har fået Marine Le Pen fra det franske Rassemblement National til at bryde med partiet. Begge partier er en del af Identitet og Demokratigruppen (ID), hvor også Dansk Folkeparti hører under. "AfD går fra provokation til provokation. Vi har prøvet at se tiden an, men nu er det ikke nok at lægge afstand [til AfD's udtalelser], nu må vi bryde," lød det fra Marine Le Pen til tv-stationen C-News. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Partierne til højre for den store kristeligt-demokratiske og konservative blok ventes at blive den tredjestørste blok efter valget 9. juni. Men højrepartierne er fordelt mellem ID og ECR, hvor Italiens Giorgia Meloni sidder sammen med polske PiS og Sverigesdemokraterne. Professor Claes de Vreese, specialist i europæisk demokrati ved Universitetet i Amsterdam, mener, at det er uforudsigeligt at spå om, hvem der kommer til at danne koalition efter valget. "Skillelinjerne mellem ECR og ID er ikke fuldstændigt klare, og det er ikke helt oplagt, hvorfor netop disse partier sidder i gruppe sammen. De er mindre veletablerede end for eksempel EPP. Og der kan ske omrokeringer efter valget, ligesom nye partier kan komme ind i parlamentet og derfor skal forhandle om, hvilken gruppe de skal tilhøre. Men skillelinjerne vil blive helt afgørende for balancen i det nye parlament. Og når man som vælger sætter sit kryds, kan man ikke vide, hvor toget stopper," siger Claes de Vreese.

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, forklarer, at han ikke længere ønsker at være en del af samarbejdet med AfD, skriver Berlingske i dag. "Vi har jo længe haft en kritisk dialog med tyskerne om, at de skulle få styr på deres eget hus, og vi advarede dem også, da de opstillede Maximilian Krah. Der kom de (AfD, red.) med nogle garantier og lovede bod og bedring, og de skulle nok holde styr på situationen omkring ham og holde sig inden for det manifest, der gælder for ID-gruppens politik. Og derfor reagerer vi selvfølgelig prompte, når det så viser sig, at det ikke er tilfældet," lyder det fra Anders Vistisen.

Også i den liberale gruppe, Renew, som Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne, tilhører, er der opstået konflikt, skriver Ekstra Bladet. Det sker efter, at Renews franske spidskandidat, Valerie Hayer, har kritiseret sine hollandske kolleger for at indgå regeringssamarbejde med Geert Wilders.

Jyllands-Posten skriver, at Danmark har en kedelig førsteplads som det land i EU, hvor flest politikere har forladt deres post, før valgperioden udløb. Det drejer sig om seks ud af 14 danske mandater. "Det er meget skidt for demokratiet og vælgernes tillid til os," siger Christel Schaldemose (S).

Information bringer en analyse af Tore Keller og Nina Branner, avisens europakorrespondenter. De skriver bl.a.: "Efter AfD's spidskandidats udtalelser om, at ikke alle SS-medlemmer var forbrydere, har Marine Le Pen trukket stikket for samarbejdet med den hårde højrefløjs sorte får. Det kan få politiske konsekvenser efter EP-valget. [...] Dermed er der skabt sprækker i sammenholdet på den hårde højrefløj kort før valget til Europa-Parlamentet. [...] Bruddet mellem de franske og tyske nationalister skyldes ikke mindst en - om muligt - endnu hårdere højrekurs fra AfD's side i Tyskland den senere tid, mens mange af de andre medlemmer af de højrenationale grupper i EU, ID og ECR, forsøger at fremstå mere regeringsduelige og fjerne ekstremistiske elementer. [...] I skrivende stund afvikles flere retssager mod AfD-politikere, som er anklaget for at repræsentere højreekstremistiske holdninger. [...] Le Pens parti har den unge Jordan Bardella som spidskandidat, og på fransk tvbegrundede han tirsdag aften, hvorfor partiet ikke længere vil sidde i gruppe med AfD i Europa-Parlamentet. [...] Le Pen synes at have droppet ambitionen om at være den ledende kraft i højregruppen til fordel for sine ambitioner om præsidentposten. Lykkes det for Le Pen og Meloni at finde fælles fodslag, kan man måske også tiltrække Viktor Orbáns Fidesz-parti, som har været gruppeløst siden partiet blev smidt ud af den borgerlige EPP-gruppe på grund af Orbáns slet skjulte sympati for Rusland og præsident Putin. Sker det - og tiltrækker man også andre fra ID-gruppen som østrigske FPÖ og ikke tilknyttede medlemmer - kan ECR begynde at drømme om at blive den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet efter valget - og etablere et samarbejde med de gamle borgerlige i EPP. [...] Men spørgsmålet er, om de højrenationale drømme om international enhed igen lider skibbrud, fordi de enkelte partier skatter deres egen nationale politiske scene højere end det europæiske. Sådan har det tidligere været efter valg til Europa-Parlamentet. Nationalister har ofte haft svært ved at finde ud af at være internationale."

Information bringer en analyse af Lars Trier Mogensen, politisk kommentator. Han skriver bl.a.: "Den dominerende gruppe i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Folkeparti, EPP, er på vej i en stadig mindre grøn retning - og det kan hurtigt blive dyrt for teknologivirksomheder fra Danmark. [...] Den politiske vægtforskydning viser sig allerede her i den danske valgkamp og ikke mindst i det valgforbund, som er blevet indgået mellem De Konservative og Liberal Alliance. [...] For De Konservative vil det imidlertid være en opsigtsvækkende gambling, hvis de indlader sig på at udvide kredsen af danske partier. En højrisikabel satsning, som kan føre til, at De Konservative i første omgang selv mister posten i EPP-gruppen, som er deres allersidste rigtige magtbastion, og i anden omgang også giver køb på at varetage de danske industriinteresser, ikke mindst inden for grøn omstilling. [...] De Konservatives svaghed har fået dem til at spille hasard, og det kan hurtigt få skæbnesvangre konsekvenser. Ikke mindst for de ellers normalt toneangivende dele af dansk erhvervsliv, som ønsker, at EU skal sætte handling bag ordene om grøn omstilling. Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet har i mange år været mindre grøn end De Konservative her i Danmark. Men udviklingen tegner alligevel til at tage et yderligere drej mod en endnu mere grå linje, og det skyldes ikke mindst den forventede fremgang til det yderste højre."

Politiken bringer et debatindlæg af Taner Cenc, kandidat til EP for SF. Han skriver blandt andet: "Klimakrisen raser voldsomt. Med rekordhøje temperaturer og hyppige naturkatastrofer råber kloden på handling. Også i EU. Derfor er det vigtigt, at den grønne gruppe i Europa-Parlamentet styrkes, så det bliver muligt at gennemføre massive investeringer i en europæisk grøn omstilling af vores industri, landbrug og transportsektor. [...] Desværre trues den grønne omstilling specielt af parlamentets højrefløj. [...] Og desværre er de partier, der i øjeblikket dominerer i EU, alt for nølende med at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis EU skal opfylde Parisaftalens målsætninger."
Kristeligt Dagblad, s. 2, 5; Information, s. 1, 5, 8-9; Ekstra Bladet, s. 18; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 1, 10-11, 6-7; Politiken, s. 5, 10 (23.05.2024)

Prioriterede historier

For regeringen er Palæstina-staten et spørgsmål om tid. Og det er ikke nu
Spanien, Irland og Norge anerkendte i går Palæstina som et selvstændigt land, og de fulgte dermed efter 139 af FN's 193 medlemslande. I alt har ni EU-lande nu anerkendt Palæstina som en selvstændig stat. Det skriver Kristeligt Dagblad, Berlingske og Ekstra Bladet i dag. I Danmark fastholder SVM-regeringen dog, at Danmark kun vil anerkende Palæstina i en såkaldt forhandlet tostatsløsning, altså en løsning, som anerkender Israels og Palæstinas ret til at eksistere som to selvstændige nationer. "Vi har forskellige vurderinger af, hvilken rolle forskellige lande skal spille, og den danske regering vil meget gerne være med i et internationalt forsøg på at skabe momentum bag en fredsaftale," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Ritzau. En tostatsløsning ser dog ikke ud til at blive en realitet foreløbig, da hverken Israel eller Hamas er klar til at indgå i forhandlinger. Under en debat i Folketinget tirsdag lød det alligevel fra Lars Løkke Rasmussen, at Danmark er villige til at anerkende Palæstina sammen med andre europæiske lande, såfremt det kan være befordrende for fredsprocessen.

Information skriver i sin leder i dag bl.a.: "Sæt Palæstina på EU's landkort. Med Norges udmelding onsdag morgen om fuld diplomatisk anerkendelse af Palæstina fra 28. maj og fulgt op af foreløbig Irland og Spanien øges det i forvejen betydelige internationale pres på Israel om at afslutte den kollektive afstraffelse af Gaza. [...] Men en vej frem er diplomatisk anerkendelse af Palæstina - in casu den palæstinensiske myndighed, PA, der trods alt eksisterer som statsligt skelet - der vil marginalisere Hamas og bane vej for en fredsaftale forhandlet mellem to ligestillede parter. [...] På lang sigt er det vejen frem, om end den er bumpet og fuld af faldgruber. Alternativet er et Israel som international paria. Det ønsker ingen uden for det ultrahøjre, der bestemmer lige nu - og vel heller ikke den danske regering."

Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet: "EU-valgkampen har fået et tema, som deler befolkningen. Efter at Norge, Spanien og Irland lande i går besluttede at anerkende Palæstina, vil presset fra især yngre vælgere for at gøre det samme vokse. [...] Krigen i Mellemøsten er blevet det politiske emne, der får flest følelser i kog, og for de unge er den meget nærværende. Derfor kan Gaza-konflikten meget vel blive et varmt emne i valgkampen frem mod 9. juni, efter regeringen har sagt nej til at følge efter Norge i anerkendelsen af Palæstina. [...] Nu er der faktisk noget, regeringen kan gøre, noget som næppe løser konflikten og formentlig ikke gør nogen forskel her og nu, men som sender et signal til Israel og premierminister Benjamin Netanyahu om, at der kun er én vej til varig fred - nemlig den tostatsløsning, som i årtier har været Danmarks, EUs og USAs vej til fred i Mellemøsten. At chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, i denne uge har anmodet om udstedelse af arrestordrer på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsvarsminister, Yoav Gallant, samt tre Hamas-ledere for mulige krigsforbrydelser, er kun med til at forøge presset på de vestlige ledere. På debatmøder vil kandidaterne til europaparlamentsvalget givetvis blive mødt med spørgsmål om anerkendelse og om Netanyahu vil blive arresteret i Danmark. [...] I flere europæiske lande, hvor regeringerne også er pressede af deres vælgerbefolkning har man nu besluttet at gå videre med en anerkendelse af Palæstina. Spørgsmålet er, om den danske regering kan blive ved med at stå på det samme balancerede standpunkt, som ikke udfordrer Israel. Svaret afhænger til dels af, hvordan krigen i Gaza udvikler sig i de kommende uger."

Børsen bringer en kommentar af politiske kommentator Helle Ib. Hun skriver bl.a.: "Flere landes anerkendelse af Palæstina som stat vidner om øget fordømmelse af Israels ageren - og splittelse om vejen til en løsning. Mens en række lande i disse dage tager skridt til at anerkende Palæstina, holder den danske regering indtil videre fast i sin position, der vel bedst kan beskrives som en mellemting. Den officielle politik er at støtte en tostatsløsning. [...] Onsdag morgen meddelte den norske statsminister Jonas Gahr Støre, at Norge vil anerkende Palæstina som en uafhængig, selvstændig stat med de rettigheder og pligter, det medfører - det kan ikke længere vente til efter en fredelig løsning, forklarede han: "Vi har brug for en løsning på det palæstinensiske problem. Det ser Norge, men vigtigere nu også endnu tydeligere USA, de arabiske lande, EU og Kina," lød budskabet fra ham. Spanien og Irland er ifølge Reuters klar til samme opbakning til Palæstina. Også en række andre EU-lande har trukket i den retning, hvilket bl.a. fremgik af EU-topmødet i Bruxelles i april. [...] Men regeringen har indtil videre ikke ladet sig rykke af de andre landes skridt. Ved EU-topmødet begrundede statsminister Mette Frederiksen afvisningen af en aktuel anerkendelse af Palæstina således: "Vores udfordring lige nu er, at Hamas ikke anerkender Israel og ikke vil være med til en tostatsløsning, og den nuværende regering i Israel anerkender heller ikke behovet for en tostatsløsning."
Kristeligt Dagblad, s. 3; Ekstra Bladet, s. 18; Information, s. 20; Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 8 (23.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Store virksomheder rammes af grøn regeltsunami - men nu er der hjælp på vej
De nye ESG-regler, der blev et krav fra EU til virksomheder i februar i år, har givet alvorlige udfordringer til virksomhederne. Men der er nu hjælp at hente, skriver Børsen i dag. Selv om de fleste virksomheder og deres topledere grundlæggende er positive overfor bæredygtighedsdagsordenen, så kan en omfattende EU-liste med regnskabskrav tage modet fra de fleste. Tænketanken Axcelfuture og revisions- og konsulenthuset EY har derfor etableret et nyt initiativ, et såkaldt Center for Strategisk CSRD, hvor de har samlet en række tunge profiler fra alle dele af dansk erhvervsliv i et rådgivende organ. De har i første omgang formuleret ti gode råd til bestyrelserne om, hvordan de skal arbejde med bæredygtighed og rapportering fremover. Forperson for det nye, rådgivende center er juraprofessor og tidligere rektor for Københavns Universitet Linda Nielsen. Hun har accepteret posten som frontfigur for det nye rådgivningsorgan, fordi hun gerne vil hjælpe virksomheder med at navigere i det, hun selv kalder for "en regeltsunami" fra EU. "Alt er nyt, og der er behov for vejledning. Min frygt er, at nogle virksomheder godt kan blive bekymrede over alle de regler og føler, at de får håret blæst bagud af dem. Så bliver bæredygtighed noget upopulært og det, man kalder en "tick-the-boks exercise", hvor nogle virksomheder blot vil overholde reglerne, så ingen kan komme efter dem med kritik bagefter," siger Linda Nielsen.
Børsen, s. 4-5 (23.05.2024)

Det digitale indre marked

Trods wakeupcall er Danmark ikke parat til at stå imod cybersabotage
Cybertrusler og -angreb ses oftere og oftere, hvilket 22 danske energiselskaber oplevede at blive udsat for sidste år, da de blev hacket. Nato udsendte allerede for fire år siden anbefalinger til, hvordan medlemslandene kan beskytte sig mod cyberangreb, men det til trods har Danmark ikke foretaget sig meget for at beskytte samfundet mod cyberangreb, skriver Jyllands-Posten i dag. Major og cand.polit., Mikkel Storm Jensen, siger, at der allerede i 2019 blev efterspurgt forbedringer i Nato-rapporten. "Truslen er steget. Russerne rasler med sablen og kigger sig om efter nemme mål. Samtidig er vi ikke langt nok fremme på cyberfronten, og det er Natos vurdering, at det kan gøres bedre," siger Mikkel Storm Jensen, der forsker ved Forsvarsakademiet med speciale i cyberkrig. Det er især et problem, at ingen myndigheder har et centralt overblik. "Vi har et krisestyringsapparat Nost, som sætter ind, hvis katastrofen rammer. Men vi har ikke et samlet organ, der sikrer, at det ikke sker," siger Mikkel Storm Jensen. Hos Center for Cybersikkerhed, der er den mest centrale myndighed for it-sikkerheden i den danske infrastruktur, ser man hele tiden forsøg på cyberspionage og -angreb, og det er overvejende Rusland, der står bag, lyder det fra Mark Fiedel, chef for cyberanalyse i Center for Cybersikkerhed. Ken Bonefeld, sikkerhedsrådgiver hos energikoncernen Norlys, siger, at der ikke investeres nok i sikkerheden i elforretningen. "Som det er lige nu, er det vores andre kunder, der betaler for sikkerheden i vores elnet," siger Ken Bonefeld. En af måderne til at styrke sikkerheden, er ved hjælp af EU-lovgivningen NIS2, som sætter en række konkrete mindstekrav til virksomheder for it-sikkerhed. Men loven er endnu ikke implementeret i Danmark, fordi den danske version er blevet forsinket.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (23.05.2024)

Handel

Virksomheder under pres af global handelsstorm
Handelskrigen mellem USA og Kina er taget til, efter at USA's præsident, Joe Biden, i sidste uge annoncerede straftold på en række kinesiske varer, og samtidig beskyldte Kina for at "stjæle, snyde og dumpe prisen på varer". Det skriver Børsen i dag. Særligt mikrochip, elbiler, solceller, aluminium og stål er blevet pålagt ekstra told fra 25 til over 100 procent af den hidtidige toldsats. Danske Industri vurderer, at også danske virksomheder kan blive ramt af handelskrigen. "Det er endnu et lag af usikkerhed, som virksomhederne bliver ramt af," siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk industri (DI). Han tilføjer, at virksomhederne nøje bør overveje, om de kan beholde deres produktion i Kina, hvis en del af produkterne skal afsættes til det amerikanske marked. De kinesiske varer flyder ligeledes i en lind strøm mod Europa, hvilket også presser producenter og priser i Europa. Trods gunstige produktionsrabatter og ledig fabrikskapacitet i Kina oplever DI faldende lyst til at investere i Kina. Der er i stedet fokus på Indien og andre asiatiske lande.
Børsen, s. 16 (23.05.2024)

Klima

Branchedirektør om dansk elforbrug: "Vi er milevidt fra klimamålene"
Topchefen for Green Power Denmark, Kristian Jensen, blev skuffet, da han læste hovedkonklusionen på Green Power Denmarks seneste analyse af den grønne omstilling, hvor det konkluderes, at det samlede danske elforbrug blot er steget med én terawatt-time (TWh) siden 2020. Det svarer til to procent af den nødvendige stigning for at nå Danmarks 2030-mål, skriver Berlingske. Det er dog ikke kun Danmark, der halter bagefter med elektrificeringen. I Europa er det samlet set gået den modsatte vej, hvor elforbruget er faldet fra 3.164 TWh til 3.080. 2030-målet for Europa blev tilsidesat, da Rusland angreb Ukraine, og der kom i stedet fokus på at reducere afhængigheden af russisk fossil energi. Green Power Denmark ønsker derfor, at der igen indføres "bindende mål" for andelen af el af det samlede energiforbrug i EU i 2030 og 2040. Klima- og energiminister Lars Aagaard er enig i analysen og sætter spørgsmålstegn ved, om omstillingen sker hurtigt nok. Han peger dog på, at det skal gøres ved flere forskellige tiltag. "Ja, den grønne omstilling kræver elektrificering, men et mål om, at vi skal bruge en bestemt mængde el fremadrettet, det er den forkerte indfaldsvinkel," lyder det fra ham.

Green Power Denmarks afdelingschef for public affairs, EU og presse, Ole Rydahl Svensson, bifalder, at EU vil kigge på de strategier, man anvender til den grønne omstilling, herunder at forsimple godkendelsesprocedurerne. "Det er meget positivt. Og det er et politisk stilskifte på europæisk niveau. Et nødvendigt stilskifte, hvor man nu for alvor er vågnet op og sagt, at vi bliver nødt til at gøre det meget klart, at Europa vil vinde på de grønne teknologier," siger han ifølge Altinget tirsdag.
Berlingske, s. 4-5; Altinget, tirsdag (23.05.2024)

Her er det nye klimaord, som stiller krav til alle private virksomheder - men ingen offentlige
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda. Hun skriver blandt andet: "I disse måneder bliver vi markant flere i den bæredygtige storfamilie. Det skyldes, at EUs "green deal" nu reelt påvirker alle de mere end 300.000 danske virksomheder og dermed også de to millioner danskere, der er ansat her. Sjovt nok er de offentlige arbejdspladser ikke underlagt de samme krav. [...] Så ESG-ordet er ved at blive det nye klimaord. Det gode ved det er, at vi danskere får øjnene op for, at vi ikke "kun" har et klimaaftryk (E) men også et aftryk på mennesker (S). [...] Konkret er det "kun" de 2.500 største danske virksomheder, der skal aflevere et bæredygtigt regnskab (CSRD). Det er deres krav, der presser de 100.000 øvrige virksomheder. Det, der er tudetosset, er, at mens EU har indført krav for virksomhederne, så har de lige glemt alle de offentlige regnskaber og indkøb. Her har man fra politisk hold givet sig selv frikort til at bede om data og krav, helt som kommunen, ministeriet eller skolen selv synes er en god idé."
Berlingske, s. 18 (23.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Putin går ikke på kompromis. Gør vi?
Berlingske bringer en kommentar af journalist og forfatter Adam Holm. Han skriver blandt andet: "Meget kan man sige om Vladimir Putin - meget skidt, vel at mærke - men Ruslands de facto diktator er ikke uklar i mælet. Han ved, hvad han vil og har sine metoder til at gennemtrumfe sin vilje. [...] Det sidste gælder for Ukraine. Putin kræver, at landets østlige provinser kommer på russiske hænder, og at regeringsmagten i Kyiv skal ændres i overensstemmelse med Kremls ønsker. I Putins univers vil den angivelige "afnazificering" af Ukraine (her må grines!) udgøre et bolværk mod NATO. [...] Det er med det mål for øje, at Putin lader sine missiler og granater regne ned over civile beboelsesområder i byer som Kharkiv, Kherson og Odessa. [...] Der er ellers ingen mangel på dramatiske opråb fra indsigtsfulde ledere. Tag Joseph Borell, den spanske vicepræsident for Europa-Kommissionen, som i en tale, han holdt 9. april i Bruxelles, påpegede, at vi er kommet til det punkt, hvor den russiske indblanding i europæiske anliggender og truslen mod kontinentets sikkerhed er af en sådan karakter, at "muligheden for en højintensiv konventionel krig i Europa ikke længere blot er en fantasi." Ikke at krigen venter lige om hjørnet, men for to år siden var det blot en fjern tanke. Det er ikke længere tilfældet. [...] Med Borrell, Macron og Fogh Rasmussen in mente bør vi gøre os én ting klart: Putin helmer ikke. Han har tidligere optrådt pragmatisk, endda kompromisvilligt. Den tid er forbi. Det seneste eksempel på den russiske militariseringskampagne er udnævnelsen af Andrej Belousov som ny forsvarsminister. Han har ingen militær ekspertise, men er en anerkendt økonom og Putin-loyalist, som vil vide at træde på speederen til den russiske krigsindustri. [...] Så længe Vladimir Putin svinger taktstokken, er det irrelevant at operere med et "efter krigen". Med svindel og trusler har den skruppelløse hersker forlænget sit præsidentielle mandat til 2030. Den russiske omstilling til krigsproduktion handler ikke kun om at forsyne soldaterne på slagmarken. Rusland har truffet et valg, og det valg er krigens vej. Putin ved, hvad han vil i de kommende år. Gør vi? Forstår vi, at freden måske kræver, at vi slås for den?"
Berlingske, s. 15 (23.05.2024)

Vestlige fly vil gøre himlen over Ukraine mindre mørk
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thomas Johannes Erichsen, lektor og forfatter. Han skriver blandt andet: "Et europæisk luftforsvar af det vestlige Ukraine. Idéen er på tale blandt tyske politikere, forsvarssystemer placeret primært i Polen, der kan dæmme op for de russiske raketter og missiler, som dagligt hamrer ind over ukrainske byer, dræber civile, tilintetgør infrastruktur og prøver at knække landets sjæl. Kansler Olaf Scholz er imod initiativet og lader sig stadig diktere af traumerne fra Anden Verdenskrig. [...] Præsident Macron udelukker ikke franske soldater i Ukraine, et forslag lige så betændt, som det kan være nødvendigt at realisere. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan er fortvivlende, men det er Ukraines situation også. Det kræver imidlertid blot beskydning af én Nato-soldat, så aktiveres militæralliancens musketéred. Eller gør den? Behøver alverdens Nato-lande komme til undsætning, fordi én soldat såres i grænseområdet mellem Ukraine og Polen? På den anden side vil det være en sejr for Putin, hvis artikel 5 sådan relativeres, et svækket Nato, militærpagtens glidebane. [...] Selv om mange havde svært ved at give slip på store bededag og dermed bidrage til frihedskampen i Europa, en dag hvor alle arbejder for Ukraine, så forstår vi, hvad der er på spil, hvor vigtig kampen mod Rusland er, og medmindre vi ønsker at se de europæiske økonomier rystet af yderligere russisk ravage, så gør vi klogt i at støtte ukrainernes forsvarskrig. Hvilket vi også gør med de 19 danske F-16-jagere, som vil være på vingerne over det martrede land om få uger. Forstærkningerne vil styrke luftrummet, koordinere kamphandlinger og beskytte ukrainske byer mod djævelsk russisk luftskyts. [...] Læg hertil et fælleseuropæisk luftforsvar aktiveret fra Ukraines venligtsindede nabolande, og himlen over Kyiv vil blive en smule mindre mørk."
Jyllands-Posten, s. 18 (23.05.2024)

Udenrigspolitik

Rusland vil tegne nye grænser - Finland holder vejret
Moscow Times bragte i går en artikel, der beskrev et dokument udarbejdet af det russiske forsvarsministerium om, at Rusland har til hensigt at erklære en del af havet i den østlige del af Den Finske Bugt og i Østersøen nær byerne Baltijsk og Zelenogradsk i Kaliningrad-regionen som et indre farvand. Det skriver Jyllands-Posten. Årsagen til ændringen af grænserne skyldes ifølge de russiske myndigheder, at "de nuværende geografiske punkter, som danner grundlag for at trække søgrænserne, er fejlbehæftede". Det litauiske udenrigsministerium anser udtalelsen som en målrettet provokation og en eskalering mod Nato og EU. "Dette er et yderligere bevis på, at Ruslands aggressive og revisionistiske politik er en trussel mod sikkerheden i nabolandene og Europa som helhed," lød det i udtalelse. Også Finlands udenrigsministerium reagerede. "FN's havretskonvention indeholder bestemmelser om definitionen af kyststaternes maritime zoner, herunder regler for ændringer. Vi antager, at Rusland som part i konventionen vil handle i overensstemmelse hermed," skrev den finske udenrigsminister, Elina Valtonen, på det sociale medie X.

Kristeligt Dagblad skriver i dag, at Rusland har slettet det udkast til et dekret, der skulle justere på havgrænserne i Østersøen. Dokumentet var blevet lagt på en officiel dokumentportal, men blev efterfølgende slettet.
Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.05.2024)

Tavshed kan være guld. Det burde EU-toppen huske på
Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, var hurtig på tasterne efter den iranske præsidents død i weekenden. "EU udtrykker sine oprigtige kondolencer efter præsident Raisi og udenrigsminister Abdollahians død," tweetede han på det sociale medie X. Lidt senere fulgte EU's udenrigskommissær, Josep Borrell, op med et lignende budskab. Denne reverens i forhold til den omkomne præsident kan opfattes som en diplomatisk formalitet, der udtrykker respekt for landet og dets indbyggere uden at gå ind i en vurdering af afdødes konkrete meritter. Men hvor går grænsen for høflighed og diplomatisk maskepi, når man har at gøre med folk, der direkte har været involveret i massemord? [...] Ikke alle mener, at det er en skikkelse, som Europa behøver begræde tabet af, når man nu havde muligheden for at tie stille. [...] I FN's Sikkerhedsråd holdt man et minuts stilhed for afdøde, og i Washington udtrykte talsmænd for Bidenadministrationen kondolencer, dog en anelse mere diskret end dem fra Bruxelles. Også i USA vakte dette politisk anstød: "Det er en skændsel at kondolere efter dette monsters død," lød det fra den republikanske senator Tom Cotton. Hvis EU generelt havde udstukket en sikrere kurs i omgangen med totalitære regimer, ville man måske være mindre tilbøjelig til at give Michel og Borrell så ringe stilkarakterer for deres reaktioner på den iranske præsidents død. [...] Vi har brug for et Europa, der selvfølgelig forsvarer sine geopolitiske og kommercielle interesser, men også forstår at navigere under anvendelse af et brugbart moralsk kompas. Lidt mere rygrad i de offentlige ytringer om totalitære diktaturer som dem i Teheran og Riyadh kunne være et godt sted at starte."
Jyllands-Posten, s. 16 (23.05.2024)

Udvidelse

Åbner EU dørene mod øst, kan det betyde dansk jobfest
Tænketanken Kraka vurderer i en ny analyse erfaringerne fra tilgangen af arbejdskraft efter den seneste udvidelse af EU, hvor 12 lande blev medlem af EU. En ny mulig udvidelse med seks Balkan-lande kan betyde 20.000 flere hænder til Danmark, hvor arbejdsmarkedet i høj grad efterlyser arbejdskraft. Det skriver Børsen i dag. Thomas Wilken, seniorøkonom ved Kraka, er overrasket over, hvor stor tilgang en af udenlandsk arbejdskraft var i 00'erne, og Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, sammenligner den med den potentielle nye tilgang: "Jeg synes, at 20.000 flere medarbejdere er ret pænt. Det ville vi absolut godt kunne mærke i erhvervslivet. Der er jo adskillige eksempler på arbejdsmarkedsreformer, som øger arbejdsudbuddet væsentligt mindre end det her," siger Steen Nielsen. Dansk Industri støtter en ny udvidelse af EU sammen med de danske spidskandidater til EU-valget - med undtagelse af Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.
Børsen, s. 18 (23.05.2024)