- 3/4: Rådet for Landbrug og Fiskeri
Vigtigste punkter på dagsordenen: omnibusforordningen, miljømæssige fokusområder, kødsvindel i Brasilien samt forenklingen af den fælles landbrugspolitik - Læs mere...
- 3/4: Rådet for Udenrigsanliggender
Emnerne bliver: Syrien, Yemen, Libyen og Den Arabiske Liga - Læs mere...
- 3-4/4: Uformelt møde mellem ministrene for beskæftigelse, socialpolitik og sundhed - Læs mere...
- 3-6/4: Parlamentet mødes til plenarsamling i Strasbourg
Storbritanniens udtrædelsesaftale, visumfri indrejse for ukrainere, roaming, snyd med emissionsmålinger, medicinsk udstyr, palmeolie samt om hadefulde taler, falske nyheder og populisme - Læs mere...
- 4/4: Kommissionens ugentlige møde - Strasbourg
Emnerne bliver hvidbogen om Europas sociale dimension samt om den Økonomiske og Monetære Union - Læs mere...
- 4/4: Dom i sag C-544/15 Fahimian - Læs mere...
- 4-5/4: Konference i Bruxelles om støtte til Syriens og den omliggende regions fremtid - Læs mere...
- 6/4: Uformelt møde mellem ministrene for konkurrenceevne - Læs mere...
- 6/4: : Dom i sag C-668/15 Jyske Finans
Ismar Huskic blev født i Bosnien-Hercegovina i 1975. Han og hans familie flyttede til Danmark i 1993, hvor han har levet lige siden. Huskic blev dansk statsborger i december 2000. Han bor sammen med sin kæreste, der også er dansk statsborger.Ismar Huskic og hans kæreste købte en brugt bil i juni 2009. Bilkøbet blev delvist finansieret gennem et billån, som de tegnede en fælles kontrakt for med Jyske Finans. I forbindelse med vurderingen af låneansøgningen krævede Jyske Finans, at Ismar Huskic skulle fremvise yderligere dokumentation, fordi det af hans kørekort fremgår, at han er født i Bosnien-Hercegovina. Der blev ikke stillet noget lignende krav om yderligere dokumentation for hans kæreste, der ifølge oplysningerne på hendes kørekort er født i Odense, Danmark.
Ismar Huskic mente, at Jyske Finans' krav var diskriminerende og klagede til Ligebehandlingsnævnet, der afgjorde sagen til hans fordel. Jyske Finans erklærede, at de med baggrund i loven om hvidvaskning af penge har indført en intern regel, der automatisk stiller krav om, at lånere, der identificerer sig med et kørekort, hvoraf det fremgår, at de er født uden for de nordiske lande, en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein, skal fremlægge en kopi af deres pas eller opholdstilladelse.
Vestre Landsret har spurgt Domstolen, om forbuddet i EU-lovgivningen mod direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse skal fortolkes, sådan at den er til hinder for en praksis, hvor personer i en lignende situation, der er født uden for de nordiske lande, en medlemsstat, Schweiz eller Liechtenstein, behandles mindre fordelagtigt end personer født i disse lande - Læs mere...
- 6/4: Dom i sag C-336/15 Unionen
Sagen vedrører overførsel virksomheder fra Apoteket AB og AstraZeneca AB til ISS Facility Services AB ("ISS"). BSA, JAH, JH og BL er medlemmer af Unionen og ansat hos ISS.
På tidspunktet for overførslen var både Apoteket og AstraZeneca bundet af kollektive overenskomster, der indeholdt bestemmelser om ret til forlængelse af opsigelsesvarslet med yderligere seks måneder og en af driftsmæssige grunde afskediget ansat, som på tidspunktet for afskedigelsen var fyldt 55 år og havde en uafbrudt anciennitet på ti år.
Arbetsdomstolen har spurgt Domstolen, om det er forenligt med direktivet om overførsel af virksomheder, at en erhverver – efter at der er gået et år efter overførsel af en virksomhed – i forbindelse med anvendelsen af en bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst, som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én og samme arbejdsgiver er en forudsætning for forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når arbejdstagerne i henhold til en enslydende bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget hensyn til denne anciennitet - Læs mere...
- 6/4: Udtalelse i sag C-175/16 Hälvä a.o.
Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik arbejdede i SOS børnebyen Punkaharju, som bestod af syv SOS-huse. De var ansat af SOS Børnebyer som afløsere for SOS-forældre i forbindelse med erstatningsforældrenes fridage, årlige ferie, sygefravær eller anden form for fravær. Når de afløste SOS-forældre, flyttede de ind i det pågældende SOS-familiehus, mens SOS-forældrene boede andetsteds.
Den årlige arbejdstid, den årlige fritid og tilrettelæggelsen af vagterne var fastsat i ansættelseskontrakterne. Betalingen var fastlagt som en fast månedlig løn, men i tilfælde af mere end 190 dages arbejde, blev de yderligere dage betalt særskilt.
Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik har nedlagt påstand om, at deres ansættelse hos SOS Børnebyer udgør arbejde i henhold til loven om arbejdstid. De har desuden fremsat påstand om, at SOS Børnebyer skal betale dem for overtid, aften- og natarbejde, og for arbejde på lørdage og søndage fra 2006 til 2009, i alt følgende beløb: Hannele Hälvä 61 933 euro, Sari Naukkarinen 91 817 euro, Pirjo Paajanen 70 343 euro og Satu Piik EUR 88 363 euro, plus renter.
Finlands højestreret har spurgt Domstolen, om Direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at dets anvendelsesområde kan omfatte aktiviteter, der udføres i et børnehus, hvor arbejdstageren fungerer som afløser for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse perioder bor sammen med børnene under familielignende forhold og i disse perioder selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov på samme måde, som forældre generelt gør - læs mere...
- 7/4: Eurogruppen mødes på Malta - Læs mere...
- 7/4: Margrethe Vestager i København - Læs mere...
- 7/4: Verdenssundhedsdagen 2017 - Læs mere...
- 7-8/4: Uformelt møde mellem økonomi- og finansministrene - Læs mere...
- 10/4: Kommissionen offentliggør EU's resultattavle for retlige anliggender 2017 the 2017 EU Justice Scoreboard
Den 10. april offentliggør Europa-Kommissionen EU's resultattavle for retlige anliggender 2017. Formålet med resultattavlen er at hjælpe de nationale myndigheder med at forbedre deres retssystemer ved at stille disse sammenlignelige data til rådighed.
Baggrund:
EU's resultattavle for retlige anliggender bidrager til det europæiske semester ved at samle data fra en række forskellige kilder og ved at påpege problemer i retssystemerne, som der skal udvises særlig opmærksomhed over for med henblik på at sikre gunstige vilkår for investeringer, virksomheder og borgere.
Resultattavlen giver en oversigt over, hvordan retssystemerne fungerer, ud fra forskellige indikatorer, som er af fælles interesse for alle medlemslande. Den skal ikke fremme en bestemt type retssystem og behandler alle medlemslande lige. Uanset det nationale retssystems opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i, er de væsentlige parametre ved et effektivt retssystem bl.a., det at det er velforankret, arbejder hurtigt og uafhængigt, og at adgangen til det er brugervenlig og kan ske til en overkommelig pris.
Resultattavlen fokuserer på tre hovedområder:
Retssystemernes effektivitet: indikatorer for retssagernes effektivitet, herunder sagsbehandlingstid, andel af domsafgørelser og antal verserende sager.
Kvalitetsindikatorer: uddannelse, overvågning og evaluering af domstolsaktiviteter, anvendelse af tilfredshedsundersøgelser, domstolenes budget og menneskelige ressourcer.
Uafhængighed: resultattavlen omfatter data fra forskellige undersøgelser om virksomhedernes og offentlighedens opfattelse af retsvæsenets uafhængighed.
- 12/4: Kommissionen indbyder interesserede til et stakeholderforum om det europæiske solidaritetskorps
Det europæiske solidaritetskorps begynder at tage form. Indtil nu har 24 000 unge europæere meldt sig for at deltage i solidaritetsaktiviteter rundt omkring i Europa, og godkendte organisationer har nu adgang til databasen, hvor de kan se efter passende kandidater til deres projekter. I løbet af foråret vil der være hundredvis af muligheder, og der vil følge flere tusinder i de kommende måneder.
Samtidig arbejder Kommissionen på et lovforslag, der skal vedtages i første halvår af 2017, om at skabe en særlig juridisk database for det europæiske solidaritetskorps. Som led i processen har Kommissionen lanceret både en offentlig høring og målrettede høringer med vigtige stakeholdere, der beskæftiger sig med ungdomsarbejde i EU.
For at afrunde høringsprocessen om det europæiske solidaritetskorps' fremtidige form inviterer Kommissionen nu interesserede, f.eks. MEP'er og repræsentanter for Rådet, ungdomsorganisationer, repræsentanter fra nationale agenturer, der arbejder med Erasmus+, arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter og tidligere frivillige til et forum for stakeholdere den 12. april i Charlemagne-bygningen i Bruxelles - Læs mere...
Baggrund:
I sin tale om Unionens tilstand i 2016 fortalte EU-Kommissionens formand, Jean-ClaudeJuncker, om sin ambition om at øge indsatsen til fordel for de unge. Den 7. december 2016 søsatte Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Unge mellem 18 og 30 kan deltage i en række solidaritetsinitiativer, der skal tackle udfordringer i EU. Deltagerne kan være med i en bred vifte af aktiviteter, f.eks. uddannelse, sundhed, social integration, bistand til levering af mad, opførelse af indkvarteringssteder og forebyggelse af naturkatastrofer. Siden lanceringen har over 24 000 unge europæere meldt sig til det europæiske solidaritetskorps. Målet er, at 100 000 unge skal have tilmeldt sig inden udgangen af 2020.
- 29/4: Topmøde om Brexit - Læs mere...
- 27/4: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
Torsdag den 27. april 2017 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
Baggrund:
EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).
- 26-27/5: G7-topmøde i Taormina, Italien
- 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
- 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. april 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark