Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark

EU i uge 20 - 2026 - det sker...

Ursula von der Leyen deltog tirsdag på det europæiske topmøde om kunstig intelligens og børn i København - Læs talen eller se den nedenfor...

  • Meddelelse
  • 8. maj 2026
  • Repræsentationen i Danmark
  • 7 min læsetid

 

 

 

 

  • 11/5: Rådet for Udenrigsanliggender / Bruxelles
    Rådet skal drøfte EU's forbindelser med Vestbalkan. Forud for drøftelsen vil der være et uformelt morgenmadsmøde med udenrigsministrene fra de seks partnere på Vestbalkan. EU's udenrigsministre skal også drøfte Ruslands angrebskrig mod Ukraine efter en uformel drøftelse med Ukraines udenrigsminister, AndrijSybiha. EU's udenrigsministre skal derefter drøfte situationen i Mellemøsten i lyset af den seneste udvikling i krigen i Iran og dens virkninger i regionen og vil få en orientering om resultaterne af den ajourførte omfattende EU-trusselsanalyse

 

 

  • 11/5: Ny lovgivning træder i kraft for at styrke vandbeskyttelsen i EU
    Direktivet om revision af reglerne for overfladevand og grundvand er trådt i kraft – et vigtigt skridt i retning af at gøre EU mere vandresilient og reducere vandforureningen. Revisionen, som Kommissionen foreslog i 2022, sikrer, at listerne over vandforurenende stoffer bringes i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning, og at nye stoffer overvåges og kontrolleres strengere i overfladevand og grundvand. Tre EU-retsakter vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed: vandrammedirektivet, direktivet om miljøkvalitetskrav og grundvandsdirektivet
    Medlemsstaterne skal gennemføre kravene og gennemføre ændringerne af de tre relevante direktiver senest den 22. december 2027

 

  • 11/5: Kommissionen indhenter synspunkter om EU's strategi for bekæmpelse af korruption
    Europa-Kommissionen iværksatte en åben offentlig høring og en indkaldelse af feedback med henblik på at få input til EU's kommende strategi for bekæmpelse af korruption. Den indsamlede feedback vil bidrage til at udforme en styrket tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af korruption i hele Unionen.
    Strategien vil supplere en bredere vifte af eksisterende værktøjer, herunder EU's netværk mod korruption, revisionen af EU's struktur for bekæmpelse af svig, forordningen om konditionalitet og det europæiske demokratiskjold. Den vil bygge på den årlige retsstatscyklus, som overvåger udviklingen i medlemsstaterne og vurderer effektiviteten af de nationale rammer for bekæmpelse af korruption.
    Både den offentlige høring og indkaldelsen af feedback løber i otte uger indtil den 6. juli 2026. Flere oplysninger om, hvordan man deltager, er tilgængelige online
     

 

  • 11-12/5: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport / Bruxelles
    Rådet vil blive opfordret til at godkende et delvist forhandlingsmandat vedrørende forordningen om Erasmus+ for 2028-2034. Erasmus+ er EU's flagskibsprogram til støtte for uddannelse, ungdom og sport. Uddannelsesministrene forventes at godkende konklusioner om lærere i en tid med kunstig intelligens (AI) og de skal udveksle synspunkter om grundlæggende færdigheder og det europæiske uddannelsesområde.
    I forbindelse med 11. cyklus i EU's ungdomsdialog vil ministrene blive opfordret til at drøfte, hvordan vi sikrer ungdomsvenlige EU-politikker og nationale politikker og de forventes at godkende en resolution om revisionen af arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2025-2027

 

 

 

  • 12/5: Ursula von der Leyen deltager som hovedtaler på det europæiske topmøde om kunstig intelligens og børn i København og modtager Séamus Boland, formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, i Bruxelles

 

  • 12/5: Dom i sag C-797/23 om Meta i Irland m.m.
    Medlemsstaterne kan fastsætte, at udgivere af pressepublikationer har ret til et rimeligt vederlag, når de indrømmer udbydere af onlinetjenester tilladelse til at anvende deres publikationer - Pressemeddelelse...

 

  • 12/5: Rådet (udenrigsanliggender (forsvar)) / Bruxelles
    EU's forsvarsministre vil få en orientering om resultaterne af EU's ajourførte omfattende trusselsanalyse og Rådet skal drøfte EU's militære støtte til Ukraine efter en uformel udveksling af synspunkter med Ukraines forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, via videokonference og NATO's vicegeneralsekretær, Radmila Shekerinska. EU's forsvarsministre skal drøfte situationen i Mellemøsten i lyset af den seneste udvikling i krigen i Iran og dens virkninger i regionen samt konsekvenserne for EU's sikkerhed og forsvar og ska også drøfte EU's forsvarsberedskab med fokus på gennemførelse i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2026. Forud for drøftelsen vil der være et uformelt møde med formanden for Aerospace, Security and Defence Industries Association of Europe, Micael Johansson. Forud for Rådets samling mødes EU's forsvarsministre i Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) Styringskomité under ledelse af den højtstående repræsentant, Kaja Kallas, i hendes egenskab af chef for EDA

 

  • 12/5: Kommissionen søger feedback om EU's naturdirektiver
    Europa-Kommissionen har åbnet for offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Indsendte bidrag vil indgå i en stresstest af begge direktiver. Høringen er en del af Kommissionens bredere forenklingsinitiativ, der skal styrke EU's konkurrenceevne og samtidig sikre de miljømæssige, økonomiske og sociale mål. EU's naturdirektiver beskytter fugle og habitater i EU og bidrager på den måde til EU's modstandsdygtighed og til gennemførelsen af de internationale forpligtelser. Stresstesten, som blev bebudet i december 2025, skal vurdere, om direktiverne opfylder målsætningerne om at beskytte naturen i EU, og om de gør det på den mest omkostningseffektive måde. Stresstesten vil også afdække mulighederne for at mindske unødvendige administrative byrder og samtidig fastholde direktivernes mål om høje standarder for naturbeskyttelse. For at støtte medlemsstaterne og mindske den administrative byrde offentliggjorde Kommissionen allerede i slutningen af marts 2026 to vejledende dokumenter – om Natura 2000 og klimaændringer og om visse bestemmelser i fugledirektivet. Dette følger op på retningslinjerne for Natura 2000 og fiskeri, som blev offentliggjort i oktober 2025. Stresstesten udføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenter og bygger videre på resultaterne af det kvalitetstjek af direktiverne, der blev foretaget i 2016. Borgere og interessenter opfordres til at deltage i denne offentlige høring, som er åben frem til den 4. august 2026

 

 

  • 13/5: Rettens dom i sag T-24/25 om Les Éditions Albert René mod EUIPO og  Works 11 - Michał Lubiński (Obelix)
    Retten annullerede EUIPO's afslag på, at ordmærket Obelix ikke må bruges til våben, ammunition og sprængstoffer

 

 

  • 13/5: Kommissionen opfordrer interessenter til at tilslutte sig den europæiske boligalliance
    Europa-Kommissionen har indledt en indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse i den første europæiske boligalliance nogensinde. Der er tale om et banebrydende initiativ, der skal samle interessenter bag en indsats for at tackle boligkrisen, som påvirker millioner af europæere.
    Alliancen vil hjælpe med at føre den europæiske plan for betalbare boliger ud i livet på en inklusiv måde

 

  • 13/5: Kommissionen indhenter synspunkter om industriel bioteknologi og bioproduktion
    Europa-Kommissionen har iværksat en indkaldelse af synspunkter om potentialet for industriel bioteknologi og bioproduktion i EU. Virksomheder, fagpersoner, eksperter, akademikere og borgere opfordres til at pege på de vigtigste udfordringer og flaskehalse, de er stødt på, og komme med forslag til, hvordan de kan afhjælpes Den modtagne feedback vil indgå i udfærdigelsen af Kommissionens forslag til forordningen om bioteknologi II, et vigtigt element i Kommissionens 2026-arbejdsprogram, som supplerer andre initiativer på området, især den bioøkonomiske strategi og forordningen om bioteknologi I. Den bioøkonomiske strategi vil blive fulgt op af lovgivningsforslag, og mens forordningen om bioteknologi I med fokus på sundhed allerede er offentliggjort, følger forordningen om bioteknologi II senere i år. Indkaldelsen af feedback er åben indtil den 10. juni 2026

 

  • 13/5: Kommissionen indhenter synspunkter i forbindelse med gennemgangen af EU-lovgivningen om ophavsret
    Europa-Kommissionen har iværksat en indkaldelse af synspunkter med henblik på eventuelle målrettede moderniseringstiltag af EU-lovgivningen om ophavsret. Desuden vil Kommissionen vurdere den praktiske virkning og effektivitet af de regler, der blev indført gennem direktivet fra 2019 om ophavsret i det digitale indre marked. Kommissionen vil vurdere, om og hvordan direktivet fra 2019 lettede anvendelsen af ophavsretligt beskyttet indhold i det digitale miljø, forbedrede udstedelsen af tilladelser og fremmede et mere retfærdigt marked for ophavsret. Gennemgangen understøttes af en ekstern undersøgelse. I den forbindelse foretages for tiden en rundspørge blandt interessenter.
    Indkaldelsen af synspunkter er åben indtil den 25. juni og omfatter bidrag fra alle relevante interessenter, både om gennemgangen af direktivet fra 2019 og om et muligt målrettet lovgivningsinitiativ om ophavsret

     

 

-

 

  • 18-19/6: Det Europæiske Råd / Bruxelles

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. maj 2026
Forfatter
Repræsentationen i Danmark