Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Meddelelse2. juni 2023Repræsentationen i Danmark4 min læsetid

EU i uge 23 - 2023 - det sker...

I EUge 23 handler det bl.a. om OLAF's årsberetning, EU's migrations- og asylpolitik, budget-2024, Latinamerika og Caribien, et etisk organ, mental sundhed samt om årets badevandsrapport...

Juni 2023

 

 

  • 5/6: Europa-Kommissionen i København er lukket (Grundlovsdag)

 

  • 5/6: Ursula von der Leyen deltager i det 25. internationale WDR-Europaforum via video og tager imod EPP-gruppens netværk for unge medlemmer

 

  • 5/6: Økonomi- og valutaudvalget (ECON-udvalget) vil sammen med ledende næstformand Margrethe Vestager diskutere statsstøtte og EU's reaktion på USA's Inflation Reduction Act - Hun tager også denne dag også imod European Telecommunications Network Operators' Association

 

  • 5/6: Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget) vil sammen med næstformand Margaritis Schinas og kommissær Ylva Johansson drøfte arbejdet i Kommissionens taskforce om migrationsstyring

 

  • 5/6: Dom i sag C-204/21, Kommissionen mod Polen, vedrørende dommere og disciplinærafdelingen  
    Pressemeddelelse fra Domstolen

    Baggrund:
    Efter Polens vedtagelse den 20. december 2019 af en lov om ændring af bl.a. de nationale regler om de almindelige domstoles organisation og den øverste domstol (herefter "ændringsloven") anlagde Kommissionen sag mod Polen med påstand om, at forskellige bestemmelser i EU-retten var blevet tilsidesat.
    Kommissionen har anført, at ændringsloven begrænser eller udelukker en national domstols mulighed for at sikre, at enkeltpersoner, der påberåber sig rettigheder i henhold til EU-retten, har adgang til en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Kommissionen har ligeledes gjort gældende, at ændringsloven påvirker uafhængigheden af de dommere, hvis status er underlagt disciplinærafdelingens kontrol, eftersom denne lov, som giver højesterettens disciplinærafdeling, hvis uafhængighed og upartiskhed ikke er sikret, jurisdiktion i sager om dommeres status. Kommissionen har endvidere gjort gældende, at ændringsloven ved at forpligte dommerne til inden deres udnævnelse at fremlægge oplysninger om deres offentlige og sociale aktiviteter i nonprofitforeninger og fonde, herunder medlemskab af et politisk parti, og til at offentliggøre disse oplysninger, tilsidesætter deres ret til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger - Læs dommen og mere om sagen på domstolens hjemmeside...

 

  • 6/6: Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig's (OLAF) årsberetning for 2022 bliver offentliggjort - Læs mere...

 

  • 7/6: Kommissionens ugentlige møde / Bruxelles
    Forventes bl.a. at handle om budgetudkast for 2024, en ny dagsorden for Latinamerika og Caribien, det interinstitutionelle etiske organ samt en samlet tilgang til mental sundhed - Ursula von der Leyen leder desuden kommissærkollegiets orienterende debat om den flerårig finansielle ramme - Læs mere...

 

  • 7/6: Ursula von der Leyen tager imod Sultan Ahmed Al Jaber, nyudnævnt formand for COP28 og De Forenede Arabiske Emiraters særlige udsending for energi og klimaforandring

 

  • 7/6: Forslag til afgørelse i sag 457/21 P, Kommissionen mod Amazon m.fl., vedrørende statsstøtte og skatteafgørelser
    Pressemeddelelse fra domstolen

    Baggrund:
    I afgørelse af 4. oktober 2017 fastslog Kommissionen, at Luxembourg havde indrømmet Amazon ulovlige skattefordele på ca. 250 mio. EUR.
    Amazons skattebyrde blev uden gyldig grund reduceret ved en forhåndstilsagn, der blev udstedt i 2003 og forlænget i 2011. Næsten tre fjerdedele af Amazons overskud blev ikke beskattet. Denne selektive præferencebehandling er i strid med det EU-retlige forbud mod statsstøtte. Kommissionen anmodede derfor Luxembourg om at tilbagesøge statsstøtten fra Amazon EU, efter at det nøjagtige beløb var blevet beregnet af de luxembourgske skattemyndigheder.
    Luxembourg og Amazon anlagde søgsmål med påstand om annullation af denne afgørelse: Ved dom af 12. maj 2021 erklærede Retten Kommissionens afgørelse ugyldig. Kommissionen havde ikke fremlagt tilstrækkelige juridiske beviser for, at skattebyrden for et europæisk datterselskab i Amazon-koncernen med urette var blevet reduceret.
    Kommissionen har appelleret Rettens dom til Domstolen - Læs mere om sagen på domstolens hjemmeside...

 

  • 7/6-30/8: Varmepumper – handlingsplan for at fremskynde udbredelsen i EU - Kommissionen indleder offentlig høring - Læs mere...

 

 

  • 8/9: EU's resultattavle for retlige anliggender bliver fremlagt denne dag - Læs mere...

 

  • 8/6: Margrethe Vestager holder hovedtalen ved Renew Europes erhvervs- og SMV-arrangement

 

  • 8-9/6: Rådet for Retlige og Indre Anliggender / Luxembourg
    Emnerne bliver bl.a. EU's migrations- og asylpolitik, Schengen, mediefrihed, bekæmpelse af organiseret kriminalitet samtvold mod kvinder - Læs mere...

 

  • 8/6-31/8: Industriel CO2-forvaltning: CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring - Kommissionen indleder offentlig høring - Læs mere...

 

 

  • 9/6: Ursula von der Leyen i Toulouse, Frankrig
    Modtager titlen som æresdoktor for l'Université Toulouse Capitole og holder en tale

 

  • 9/6: Margrethe Vestager i Danmark
    Holder hovedtalen ved NordicSIF's 2023-møde i København, som afholdes af Dansif - danske investorers forum; holder hovetalen ved eventet "Visionernes Europa" i Odense, som afholdes af Finansforbundet, og deltager i en samtale på scenen ved Heartland Festival (Egeskov).

 

  • 9/6: Årets badevandsrapport bliver offentliggjort - Læs mere...

 

 

-

 

15-17/6: EU @ Folkemødet på Bornholm - Læs mere...

 

-

 

29-30/6: Det Europæiske Råd / Bruxelles

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark