Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
  • Meddelelse
  • 24. oktober 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 2 min læsetid

EU i uge 44 - 2025 - det sker...

Jessika Roswall kommer til København, Østersøfikeri næste år er på bordet i Luxembourg og Ursula von der Leyen tager til Nordisk Råd i Stockholm

Fisk

OBS: Ingen møde i Kommissionen i denne uge...

 

 

 

  • 27/10: Christophe Hansen mødes i Luxembourg med Jacob Jensen, Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

 

 

  • 27-28/10: Rådet for Landbrug og Fiskeri / Luxembourg
    Rådet vil forsøge at nå til politisk enighed om næste års fiskerimuligheder i Østersøen samt udveksle synspunkter forud for det årlige møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
    Ministrene skal også have en orienterende debat om forslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2027 om den grønne struktur og udveksle synspunkter om markedssituationen, navnlig efter invasionen af Ukraine. Ukraines økonomi-, miljø- og landbrugsminister indbydes til drøftelsens første del.

 

  • 28/10: Andrius Kubilius tager i Bruxelles imod Anders Fogh Rasmussen, tidligere NATO-generalsekretær og statsminister for Danmark

 

 

  • 29/10: Kommissionen ønsker input i forbindelse med udfærdigelsen af EU’s kommende retsakt om kvanteteknologi
    Kvanteteknologi ventes at blive drivkraften bag den næste innovationsbølge, som Kommissionen ønsker, at Europa skal stå i spidsen for. Nu giver en indkaldelse af feedback mulighed for at være med til at præge EU’s retsakt om kvanteteknologi. Retsakten skal efter planen vedtages i 2026 og har tre overordnede målsætninger for denne kritiske teknologi: for det første at fremme forskning og innovation for det andet at opskalere den industrielle kapacitet, bl.a. med pilotlinjer og en designfacilitet for det tredje at styrke modstandsdygtighed i forsyningskæden og styringen af den. Retsakten vil bygge videre på strategien for et kvanteteknologisk Europa og supplerer mikrochipforordningen, fællesforetagendet EuroHPC og IRIS².
    Medlemsstatsmyndigheder, EU-agenturer, operatører af infrastrukturerne EuroHPC/EuroQCI, industrien - herunder SMV’er og opstartsvirksomheder - forskningsinstitutioner og universiteter samt standardiseringsorganer og eksperter inden for forsvar og kvanteteknologi opfordres til at bidrage - bidrag kan indsendes frem til den 26. november 2025.

 

 

 

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. oktober 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark