Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel28. november 2016Repræsentationen i Danmark

EU i uge 48 - det sker

I uge 48 handler det om investeringsplanen og så mødes "EU" med en række religiøse ledere.Ellers handler det bl.a. om Geo-blokering, Enhedspatentbeskyttelsesordningen og støtte til unge videnskabsfolk samt om Uber, droner og WiFi4EU + 25 år med MEDIA...

det sker

Listen over kommende begivenheder er bragt til orientering og vi tager forbehold over for senere ændringer...!

Udvalgte begivenheder:

  • 28/11: Margrethe Vestager besøges af Niels Thygesen, formand for det europæiske finanspolitiske råd.
  • 28-29/11: Rådet for Konkurrenceevne
    Emner på dagsordenen: Geografisk blokering, det indre marked, konkurrenceevnen, Enhedspatentbeskyttelsesordningen, rumstrategi og støtte til unge videnskabsfolk og forskere - Læs mere...
  • 29/11: Kommissionne præsentere resultaterne af tre evalueringer af investeringsplanen - læs mere...
  • 29/11: Kommissionen er vært for det årlige møde på højt plan med religiøse ledere
    Tirsdag den 29. november vil førstenæstformand Frans Timmermans være vært for det årlige møde på højt plan med Europa-Parlamentets næstformand Antonio Tajani og religiøse ledere for at drøfte “migration, integration og europæiske værdier: værdier omsat til handling”.
    Det vil være det tolvte i den række af møder, Kommissionen lancerede i 2005. Europa-Kommissionen, kirker, religiøse sammenslutninger og samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer holder regelmæssige møder på højt plan og diskussioner på arbejdsplan. Disse dialoger gør det muligt at have en åben udveksling af synspunkter mellem EU's institutioner og vigtige dele af det europæiske samfund om EU's politikker.
    Dialogen mellem kirker, religioner, filosofiske og konfessionsløse organisationer har været nedfældet i Lissabontraktaten (artikel 17 i TEUF) siden 2009.
    Baggrunden:
    Lissabontraktaten har eksplicit introduceret ideen om en dialog mellem de europæiske institutioner og kirker, religiøse sammenslutninger og samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer (artikel 17 i TEUF):
    Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
    2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
    3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.
    Førstenæstformand Timmermans er ansvarlig i Junckerkommissionen for disse dialoger. Det årlige møde med repræsentanter for filosofiske og konfessionsløse organisationer fra hele Europa fandt sted den 30. juni - Læs mere...
  • 29/11: Høring i sag C-434/15 Asociación Profesional Elite Taxi
    Uber er et selskab baseret i USA, der har udviklet et computerprogram, der kan anvendes på smartphones. Programmet har skabt en platform, der forbinder brugere og bilejere i forbindelse med byrejser. Både Uber og køretøjernes ejere modtager vederlag for denne tjenesteydelse.
    I 2014 ville Uber introducere sit program i Barcelona. Asociación Profesional Elite Taxi (APET), en forening af professionelle taxichauffører i Barcelona, lagde sag an for at forhindre Uber i dette. APET gjorde gældende, at Uber leverer transportydelser og ikke var i besiddelse af de nødvendige tilladelser som er krævet i henhold til spansk lovgivning. I APET's mening er fraværet af sådanne tilladelser og licenser lig med en overtrædelse af konkurrencebestemmelserne i Spanien.
    Uber benægter, at det leverer transportydelser. Det gør gældende, at dets computerprogram er e-handel, der udgør en informationssamfundstjeneste, der hører under EU's direktiv 98/34/EF. Dette direktiv forbyder begrænsning af etableringsfriheden, og det kunne betyde, at spansk lovgivning ikke kunne pålægge sådanne tjenester at have en administrativ godkendelse. Transportydelser er på den anden side eksplicit undtaget fra direktivet.
    Den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at oplyse, om Uber leverer en transportydelse i dette direktivs forstand, eller om Ubers tjenesteydelser kunne være i strid med direktiv 2006/123, der omfatter godkendelsesordninger og etableringfrihed - Læs mere...
  • 29/11: Margrethe Vestager er i København, hvor hun bl.a. mødes med Pia Olsen Dyhr
    Desuden deltager hun i kåringen at Årets Dansker 2016 - Læs mere...
  • 30/11: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles - Læs mere...
  • 30/1: Dimitris Avramopoulos og Margrethe Vestager mødes med repræsentanter fra Folketingets Europaudvalg i Bruxelles
  • 1-5/12: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
    Vigtigste punkter på dagsordenen er bl.a. luftfart og droner, sikkerhed for passagerskibe, Roaming og WiFi4EU - Læs mere...
  • 1-2/12: MEDIA fylder 25: Investerer i kreativitet og bygger fremtiden
    Bruxelles' Centre for Fine Arts (BOZAR) er den 1. og 2. december vært for et særligt europæisk filmfoum for at fejre 25 år med MEDIA-programmet - EU-programmet, der støtter audiovisuelle industrier i Europa.
    Næstformand Andrus Ansip og kommissær Günther Oettinger deltager i begivenheden og vil mødes med repræsentanter fra TV-, film- og videospilsindustrien. Kunstnere, innovatorer samt beslutningstagere vil tage del i fremadrettede diskussioner om de udfordringer og muligheder, som sektoren står over for i den digitale æra. De emner, der vil blive drøftet, omfatter kunstværkers synlighed og tilgængelighed på tværs af grænser, publikumsudvikling og finansiering samt MEDIA-programmets fremtid.
    Baggrunden:
    MEDIA-programmet har igennem 25 år haft en afgørende betydning i støtte til den fortsatte omstilling af den audiovisuelle sektor og i at fremme samarbejde på tværs af grænser.
    Siden EU's MEDIA-program blev lanceret i 1991, har det investeret mere end 2,4 mia. € i europæisk kreativitet og kulturel forskellighed. Det har støttet udviklingen af tusinder af film i Europa og deres internationale distribution, og det er nu i stigende grad ved at gøre sig til et af EU's vigtigste politiske instrumenter til at støtte det digitale indre marked.
    Begivenheden vil vare to dage i BOZAR i Bruxelles. Deltagerne vil deltage i konversationer, mesterklasser (master class) samt fem forskellige paneldrøftelser. Disse vil have deltagelse af prominente filminstruktører som Jaco Van Dormael, Jean-Pierre og Luc Dardenne, Tomasz Wasilewski samt repræsentanter fra industrien som Ignacio Perez Dolset (grundlægger af Ilion Animation Studios), Dieter Kosslick (Berlinalens direktør), Peter Aalbæk (medgrundlægger af Zentropa), Andrea Zappia (administrerende direktør for Sky Italy) og Christophe Tardieu (direktør for Centre National du Cinéma - CNC). Der vil blive organiseret filmfremvisninger begge aftener.
  • 1/12: Forslag til afgørelse i sag C-668/15 Jyske Finans
    Ismar Huskic blev født i Bosnien-Hercegovina i 1975. Han og hans familie flyttede til Danmark i 1993, hvor han har levet lige siden. Huskic blev dansk statsborger i december 2000. Han bor sammen med sin kæreste, der også er dansk statsborger.
    Ismar Huskic og hans kæreste købte en brugt bil i juni 2009. Bilkøbet blev delvist finansieret gennem et billån, som de tegnede en fælles kontrakt for med Jyske Finans. I forbindelse med vurderingen af låneansøgningen krævede Jyske Finans, at Ismar Huskic skulle fremvise yderligere dokumentation, fordi det af hans kørekort fremgår, at han er født i Bosnien-Hercegovina. Der blev ikke stillet noget lignende krav om yderligere dokumentation for hans kæreste, der ifølge oplysningerne på hendes kørekort er født i Odense, Danmark.
    Ismar Huskic mente, at Jyske Finans' krav var diskriminerende og klagede til Ligebehandlingsnævnet, der afgjorde sagen til hans fordel. Jyske Finans erklærede, at de med baggrund i loven om hvidvaskning af penge har indført en intern regel, der automatisk stiller krav om, at lånere, der identificerer sig med et kørekort, hvoraf det fremgår, at de er født uden for de nordiske lande, en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein, skal fremlægge en kopi af deres pas eller opholdstilladelse.
    Vestre Landsret har spurgt Domstolen, om forbuddet i EU-lovgivningen mod direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse skal fortolkes, sådan at den er til hinder for en praksis, hvor personer i en lignende situation, der er født uden for de nordiske lande, en medlemsstat, Schweiz eller Liechtenstein, behandles mindre fordelagtigt end personer født i disse lande - Læs mere...
  • 8/12: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
    Torsdag den 8. december 2016 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
    En pressemeddelelse og et omfattende faktaark om de vigtigste afgørelser vil den dag blive gjort tilgængelig i databasen for pressemeddelelser.
    Baggrund:
    EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
    Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
    Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).
  • 17.-20. januar 2017: Økonomisk Verdensforums møde i Davos

Detaljer

Publikationsdato
28. november 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark