Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Meddelelse
  • 31. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 3 min læsetid

EU i uge 6 - 2025 - det sker...

Vi starter ugen med topmøde samt besøg af budgetkommissæren i Danmark. Onsdag handler det om udfordringerne med e-handelsplatforme inden kommissærkollegiet sidst på ugen tager til Gdansk

Participation of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, in the informal EU Leaders' retreat

 

 

  • 3/2: Uformelt refleksionsmøde i Det Europæiske Råd / Bruxelles
    EU's ledere samles til et uformelt arbejdsmøde med fokus på det europæiske forsvar. De skal drøfte, hvordan forsvarskapaciteterne på EU-plan kan styrkes, hvordan finansiering og investeringer kan mobiliseres på en mere effektiv måde, og hvordan eksisterende partnerskaber og samarbejde på forsvarsområdet kan uddybes, herunder med partnere uden for EU - Ursula von der Leyen deltager også...

 

  • 3/2: Kommissionen udgiver landekræftprofiler
    Forud for den internationale kræftdag offentliggør Kommissionen de seneste landekræftprofiler for alle medlemsstater, Norge og Island. 2025-rapporterne viser, at kræftoverlevelsesprocenten er stigende i hele EU. Samtidig er kræft fortsat et problem for folkesundheden, og der er stadig uligheder på kræftområdet i medlemsstaterne

 

 

  • 3-4/2: Budgetkommissær Piotr Serafin i Danmark og Sverige
    Møder ministre, lokale myndigheder og besøger EU-finansierede projekter

 

 

 

  • 4/2: Kommissionens rapporter om vandkvalitet
    EU's vandressourcer er under alvorligt pres på grund af ikkebæredygtig arealanvendelse, hydromorfologiske ændringer forurening, klimaændringer, øget efterspørgsel efter vand, urbanisering og befolkningstilvækst.

 

 

  • 5/2: Ursula von der Leyen modtager Oliver Röpke, formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

 

  • 6/2: Høring i de danske sag C-360/23 (Tang) vedrørende international beskyttelse og afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
    Den 25. april 2021 indrejste den afghanske statsborger Tang i Danmark og indgav en ansøgning om international beskyttelse i Danmark. Han blev registreret som asylansøger i Rumænien, og Udlændingestyrelsen anmodede derfor Rumænien om at tilbagetage ham, hvilket Rumænien gav sit samtykke til. Den 19. juli 2021 besluttede Udlændingestyrelsen at overføre den pågældende til Rumænien, men Tang anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Refugee Tribunal (domstol i flygtningesager) med opsættende virkning. Den 28. februar 2022 meddelte Rumænien alle medlemsstaterne, at landet fra den 1. marts 2022 ønskede at suspendere alle indgående overførsler i lyset af konflikten i Ukraine og den stigende tilstrømning af flygtninge til Rumænien. Den 24. maj 2022 meddelte Rumænien alle medlemsstaterne, at suspensionen af indgående overførsler var blevet ophævet.
    Den 2. februar 2023 anmodede Tangs advokat om genoptagelse af sagen, idet advokaten gjorde gældende, at asylsagen skulle realitetsbehandles i Danmark, eftersom den i Dublin III-forordningen fastsatte frist var blevet overskredet.
    Det danske flygtningenævn har anmodet Domstolen om en fortolkning af Dublin III-forordningen vedrørende dette spørgsmål.

 

  • 6/2: Wopke Hoekstra mødes med EP-underudvalget om skatteanliggender (FISC) om de vigtigste prioriteter på skatteområdet 

 

  • 6/2: Costas Kadis mødes med EP-udvalget for miljø, llima og fødevaresikkerhed (ENVI) om de kommende initiativer om havene i EU og på internationalt plan

 

  • 6-7/2: Kommissærkollegiet besøger det polske formandskab i Gdansk, Polen
    De vil blive modtaget af Donald Tusk, Polens premierminister og Kommissærkollegiet spiser derefter middag med medlemmer af den polske regering og borgmesteren i Gdańsk, Aleksandra Dulkiewicz. 
    Fredag vil Ursula von der Leyen og medlemmerne af kollegiet får en guided rundvisning i Det Europæiske Solidaritetscenter. Formanden vil derefter deltage i et bilateralt møde med premierminister Donald Tusk. Sideløbende hermed vil medlemmer af kollegiet deltage i tematiske møder med medlemmer af den polske regering.  
    Efterfølgende mødes medlemmerne af kollegiet med medlemmer af den polske regering til en arbejdsfrokost, som vil give mulighed for at drøfte rådsformandskabets prioriteter.

 

-

 

  • 20-21/3: Det Europæiske Råd / Bruxelles

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
31. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark