Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 22. november 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 4 min læsetid

EU-investeringerne på rette spor...!

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den beskriver, hvordan investeringsplanen for Europa, også kendt som Juncker-planen, har bidraget til at få investeringsniveauet i Europa tilbage på et bæredygtigt niveau, i løbet af de fire år efter den...

Foto©stockphoto/Thinkstock

Investeringsplanen har overgået forventningerne og sit oprindelige mål ved at mobilisere investeringer til en samlet værdi af 360 mia. EUR, hvoraf to tredjedele stammer fra private kilder. Takket være støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan 850 000 små og mellemstore virksomheder få gavn af forbedret adgang til finansiering. Det anslås, at EFSI allerede har støttet over 750 000 arbejdspladser, og der vil blive skabt 1,4 mio. arbejdspladser frem til 2020 til gavn for millioner af europæiske husholdninger.

EU's BNP er allerede steget med 0,6 % som følge af Juncker-planen, og tallet forventes at nå op på 1,3 % inden 2020. Dette er til gavn for alle medlemsstaterne, især de, der blev hårdest ramt af krisen. EFSI's vellykkede model er nu ved at blive den nye målestok for investeringer med støtte fra EU, både i og uden for EU, og Kommissionen har i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme fremsat forslag om den nye InvestEU-fond samt instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Juncker-planens unægtelige succes beror på to dimensioner ud over blot investeringsdimensionen. To vigtige nyskabelser i denne kontekst er den skræddersyede støtte til hundredvis af projektpromotorer inden for rammerne af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, som allerede har behandlet 860 anmodninger, og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter, som gør modne projekter let tilgængelige for mulige investorer.

Der er også gjort en indsats på både nationalt og europæisk plan for at fjerne hindringer for investeringer og gøre EU til et endnu mere attraktivt sted for virksomheder at etablere sig og trives. I overensstemmelse med investeringsplanens mål og for at forbedre investeringsklimaet i Europa yderligere understreger Kommissionen i sin meddelelse, at der er behov for en vedvarende og koordineret indsats på følgende områder:

  • Fjernelse af reguleringsmæssige flaskehalse: Kommissionen har bestræbt sig på at fremme udvekslinger på tværs af grænserne, skabe en mere forudsigelig lovramme og åbne hidtil usete investeringsmuligheder inden for rammerne af strategien for det indre marked, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen. Mens den gør status over de resterende hindringer og muligheder i det indre marked i en særskilt meddelelse, opfordrer Kommissionen også Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at gå videre med vedtagelsen af de reformer, som er blevet fastlagt under disse fire EU-strategier, såsom de resterende elementer i kapitalmarkedsunionen.
  • Fremme af erhvervsvenlige strukturreformer: Under det europæiske semester har Juncker-Kommissionen indført en ny tilgang, der er baseret på en "positiv trekant" bestående af strukturreformer, investeringer og finanspolitisk ansvar. Denne tilgang har givet gode resultater: Der er sket fremskridt i samtlige medlemsstater, navnlig hvad angår administration og forretningsvilkår. Der er dog behov for en større indsats for at gennemføre strukturreformer i nogle medlemsstater, f.eks. på området for effektive retssystemer.

Både den årlige vækstundersøgelse for 2019, der blev offentliggjort i går i forbindelse med det europæiske semesters efterårspakke, og en Eurobarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i dag, støtter idéen om, at der er behov for en yderligere indsats for at fjerne hindringer for investeringer i Europa. Den årlige vækstundersøgelse understreger, hvor vigtigt det er at udnytte vedvarende økonomisk vækst til at gennemføre nationale reformer med henblik på produktivitetsvækst, inklusion og institutionernes kvalitet samt at sætte ind over for investeringsunderskud. Eurobarometerundersøgelsen viser, at kun nogle af de undersøgte virksomheder var i stand til at foretage alle deres ønskede investeringer, og påpeger de tilbageværende reguleringsmæssige hindringer såsom administrationsbyrden.

Kommissionens forslag om den kommende flerårige finansielle ramme har netop til formål at styrke EU's position i den globale økonomi som et attraktivt mål for investeringer. Den nye InvestEU-fond skal bygge videre på EFSI's succes og forventes at mobilisere yderligere investeringer, der beløber sig til 650 mia. EUR, og det europæiske reformstøtteprogram skal yde teknisk og finansiel støtte til reformer i medlemsstaterne. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til gøre fremskridt vedrørende den kommende flerårige finansielle ramme og de dertil knyttede sektorspecifikke forslag.

Baggrund

Investeringsplanen for Europa, også kendt som Juncker-planen, blev iværksat i november 2014 for at vende den nedadgående tendens med et lavt investeringsniveau og bringe Europa tilbage på rette kurs mod et økonomisk opsving. Med en innovativ tilgang til investering, begrænset brug af offentlige midler og en EU-budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen er der blevet mobiliseret betydelige private og offentlige midler til investeringer i de strategiske sektorer i EU's økonomi, herunder infrastruktur og boliger, forskning og udvikling, nye teknologier og produktionsmetoder, uddannelse og færdigheder samt omstillingen til en lavemissionsøkonomi, og der mobiliseres fortsat flere midler.

Juncker-planen overgik i juli 2018 sit oprindelige investeringsmål på 315 mia. EUR. 993 projekter er nu blevet godkendt af EFSI, og de forventes at udløse investeringer på i alt 360 mia. EUR fordelt i EU's 28 medlemsstater. Et nyt mål på 500 mia. EUR forventes nået inden 2020.

Detaljer

Publikationsdato
22. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark