EU-koordineret ophævelse af inddæmningsforanstaltningerne

Vi befinder os stadig i brandslukningsfasen, men de nødvendige ekstraordinære foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og EU, virker. De har bremset spredningen af virusset og reddet i tusindvis af menneskeliv. Men foranstaltningerne og den deraf følgende usikkerhed har voldsomme omkostninger for borgerne, samfundet og økonomien og kan ikke vare ved på ubestemt tid.

Idet Kommissionen anerkender hvert enkelt lands særlige forhold, opstiller den følgende hovedprincipper i den europæiske køreplan:

• Timing er afgørende. Beslutningen om, at tiden er inde til at begynde at lempe isolationsforanstaltningerne, bør bygge på følgende kriterier:

o Epidemiologiske kriterier: der skal være konstateret en væsentlig nedgang og stabilisering i spredningen af sygdommen i en længere periode.

o tilstrækkelig kapacitet i sundhedssektoren, f.eks. målt på belægningsgraden på intensivafdelinger og på, hvor meget sundhedspersonale og medicinsk udstyr der er til rådighed.

Passende overvågningskapacitet, herunder omfattende testkapacitet til hurtigt at fastslå tilfælde af smitte og isolere smittede personer, samt følge- og sporingskapacitet.

• Vi har brug for en europæisk tilgang. Selv om tidsplanen og de nærmere bestemmelser om ophævelse af isolationsforanstaltningerne vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, har vi brug for en fælles ramme, der bygger på:

o et videnskabeligt grundlag, med fokus på folkesundheden, men samtidig med en erkendelse af, at afviklingen af de restriktive foranstaltninger indebærer en afvejning af folkesundhedshensyn mod hensynet til de sociale og økonomiske virkninger

o koordination mellem medlemsstaterne for at undgå negative virkninger. Dette er et spørgsmål af fælles europæisk interesse.

o respekt og solidaritet. Dette er afgørende på både det sundhedsmæssige og det socioøkonomiske område. Medlemsstaterne bør som minimum underrette hinanden og Kommissionen i god tid, inden de ophæver foranstaltningerne, og tage hinandens synspunkter i betragtning.

• Udfasningen af isolationsforanstaltningerne kræver ledsageforanstaltninger, herunder:

o indsamling af harmoniserede data og udvikling af et robust system til rapportering og kontaktopsporing, bl.a. ved hjælp af digitale værktøjer, der fuldt ud respekterer privatlivets fred

o udvidelse af testkapaciteten og standardisering af testmetoderne. Kommissionen har — i samråd med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme — i dag vedtaget retningslinjer for forskellige coronavirustest og deres ydeevne.

o styrkelse af de nationale sundhedssystemers kapacitet og robusthed, navnlig med hensyn til at tackle den forventede stigning i antallet af smittetilfælde efter ophævelsen af isolationsforanstaltningerne

o yderligere styrkelse af kapaciteten med hensyn til medicinsk udstyr og personlige værnemidler.

o udvikling af sikre og effektive behandlinger og lægemidler samt udvikling og fremskyndet indførelse af en vaccine, der kan sætte en stopper for coronavirusset.

DE NÆSTE SKRIDT

Kommissionens køreplan indeholder en liste over konkrete anbefalinger, som medlemsstaterne bør tage i betragtning, når de planlægger at ophæve inddæmningsforanstaltningerne:

• Ophævelsen bør ske gradvist. Foranstaltningerne bør ophæves trin for trin, og der bør afsættes tilstrækkelig tid mellem hvert trin, til at virkningen kan måles.

• Generelle foranstaltninger bør gradvist erstattes af målrettede foranstaltninger. F.eks. beskyttelse af de mest sårbare grupper i længere tid, fremme af en gradvis genoptagelse af nødvendige økonomiske aktiviteter, intensivering af regelmæssig rengøring og desinfektion af transportknudepunkter, butikker og arbejdspladser, erstatning af den generelle undtagelsestilstand med målrettede indgreb fra regeringernes side for at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed.

• Grænsekontrollen ved de indre grænser bør ophæves på en koordineret måde. Rejserestriktionerne og grænsekontrollen bør ophæves, når de epidemiologiske forhold i grænseregionerne er tilstrækkelig ens. I anden fase bør de ydre grænser genåbnes, alt afhængigt af spredningen af virusset uden for EU tages i betragtning.

• Den økonomiske aktivitet bør genoptages i faser: der er flere mulige modeller, baseret f.eks. på hvilke job der er egnede til telearbejde, arbejdets økonomiske betydning, skifteholdsarbejde mv. Hele befolkningen bør ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet på samme tid.

• Forsamlinger bør gradvist tillades, idet der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige aktivitetskategorier, såsom:

1. skoler og universiteter
2. kommerciel aktivitet (detailhandel) med en eventuel graduering
3. foranstaltninger på det sociale område (restauranter, caféer) med en eventuel graduering
4. forsamlinger af store folkemængder.

• Indsatsen for at forhindre spredningen af virusset bør opretholdes, med oplysningskampagner for at tilskynde befolkningen til at fortsætte den strenge hygiejnepraksis og praksis med at holde afstand fra hinanden.
• Tiltagene bør løbende overvåges, og man bør være parat til at genindføre strengere inddæmningsforanstaltninger, hvis det bliver nødvendigt.

Samtidig med at isolationsforanstaltningerne gradvist ophæves, er der behov for en strategisk planlægning af genopretningen for at puste nyt liv i økonomien og vende tilbage til bæredygtig vækst. I den forbindelse skal den dobbelte omstilling til et grønnere og digitalt samfund fremmes, og alle erfaringerne fra den nuværende krise skal udnyttes til at styrke EU's beredskab og modstandsevne. Kommissionen vil udarbejde en genopretningsplan på grundlag af et revideret forslag til det næste langsigtede EU-budget (den flerårige finansielle ramme) og Kommissionens ajourførte arbejdsprogram for 2020.

BAGGRUND

Kommissionen har i samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd udarbejdet denne køreplan som reaktion på Det Europæiske Råds opfordring den 26. marts til at fremlægge en koordineret exitstrategi. I køreplanen tages der hensyn til fagkundskaben i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og det panel af videnskabelige eksperter, der rådgiver Kommissionen om coronavirusset. Overvejelserne bygger naturligvis på den aktuelle videnskabelige viden, og de bør løbende revideres i lyset af yderligere dokumentation, og efterhånden som målemetoderne harmoniseres.

Samtidig fortsætter Kommissionen med at mobilisere midler til fremme af forskning i udvikling af en vaccine, behandlinger og lægemidler. Kommissionen arbejder også sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur om at strømline de reguleringsmæssige skridt fra kliniske forsøg til markedsføringstilladelser. Den vil også give det internationale samarbejde høj prioritet.

For at hjælpe medlemsstaterne med hurtigst muligt at skaffe det nødvendige udstyr, bl.a. testpakker, har Kommissionen desuden oprettet en "clearingcentral for medicinsk udstyr", iværksat fælles indkøb og oprettet et beredskabslager via rescEU samt foreslået at støtte de nationale sundhedssystemer gennem nødhjælpsinstrumentet.