EU optrapper indsatsen mod desinformation...

Med henblik på at gøre status over de fremskridt, der er gjort indtil videre, og som opfølgning på de europæiske lederes opfordring i juni 2018 til at beskytte EU's demokratiske systemer, fremlægger Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant konkrete foranstaltninger til at håndtere desinformation, bl.a. oprettelsen af et system til hurtig varsling og tæt overvågning af gennemførelsen af adfærdskodeksen, der er undertegnet af onlineplatformene. Handlingsplanen forudser også en stigning i de ressourcer, der er afsat til dette område.

Optrapning af påvisning, indsats og bevidstgørelse

Handlingsplanen, der er udarbejdet i tæt samarbejde med kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, Věra Jourová, Kommissær for sikkerhedsunionen, Julian King, og Kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, har fokus på fire centrale områder for effektivt at opbygge EU's kapacitet og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU:

• Forbedret påvisning: Taskforce for strategisk kommunikation og EU-enhed for analyse og udveksling af oplysninger om hybride trusler i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) samt EU-delegationerne i nabolandene vil blive styrket med et betydeligt antal supplerende specialiseret personale og dataanalyseredskaber. EU-Udenrigstjenestens budget til strategisk kommunikation, som er afsat til håndtering af desinformation og oplysning om disses negative virkninger, forventes at blive mere end fordoblet fra 1,9 millioner EUR i 2018 til 5 millioner EUR i 2019. EU-medlemsstaterne bør supplere disse foranstaltninger ved at styrke deres egne midler til at håndtere desinformation.
• Koordineret indsats: Et særligt system til hurtig varsling vil blive oprettet mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne for at lette udvekslingen af oplysninger og vurderinger af desinformationskampagner og for at kunne varsle om desinformationstrusler i realtid. EU-institutionerne og medlemsstaterne vil også have fokus på en proaktiv og objektiv kommunikation om EU's værdier og politikker.
• Onlineplatforme og -sektor: Underskriverne af adfærdskodeksen bør hurtigt og effektivt gennemføre forpligtelserne i henhold til adfærdskodeksen med fokus på de tiltag, som er presserende før valget til Europa-Parlamentet i 2019. Dette omfatter især sikring af gennemsigtigheden ved politiske annoncer, optrapning af bestræbelser på at lukke aktive falske konti, mærkning af ikkemenneskelige interaktioner (beskeder, der spredes automatisk gennem "botter'") og samarbejde med faktatjekkere og akademiske forskere for at påvise desinformationskampagner og gøre faktatjekket indhold mere synligt og vidtrækkende. Kommissionen vil med hjælp fra de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe, der er ansvarlig for audiovisuelle medietjenester, sikre en tæt og fortsat overvågning af gennemførelsen af forpligtelserne.
• Øget bevidstgørelse og større indflydelse til borgerne: Udover de målrettede oplysningskampagner vil EU-institutionerne og medlemsstaterne fremme mediekendskabet gennem særlige programmer. Der vil blive tilvejebragt støtte til nationale tværfaglige teams af uafhængige faktatjekkere og forskere for at påvise og afsløre desinformationskampagner på de sociale medier.

Endelig forelægger Kommissionen i dag også de fremskridt, der er gjort med at håndtere desinformation på nettet siden sin meddelelse i april 2018.

De næste skridt:

Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil udvikle og gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanen, i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet vil der blive oprettet et system til hurtig varsling inden marts 2019. Dette vil blive suppleret ved yderligere at styrke de relevante ressourcer.

Underskriverne af adfærdskodeksen skal forelægge den første ajourføring af gennemførelsen til Kommissionen inden udgangen af 2018, som Kommissionen så vil offentliggøre i januar 2019. Mellem januar og maj skal onlineplatformene hver måned rapportere til Kommissionen. Kommissionen vil også gennemføre en omfattende vurdering af gennemførelsen af adfærdskodeksen for de første 12 måneder. I tilfælde af at gennemførelsen og indvirkningen af adfærdskodeksen viser sig at være utilfredsstillende, kan Kommissionen foreslå yderligere tiltag, herunder af lovgivningsmæssig karakter.

Baggrund:

Den Europæiske Union har aktivt håndteret desinformation siden 2015. Som følge af en afgørelse fra Det Europæiske Råd i marts 2015, med henblik på at "at imødegå Ruslands igangværende desinformationskampagner", blev East StratComs taskforce i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) oprettet. Taskforcen har sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen fokus på effektivt at kommunikere EU's politikker til deres østlige nabolande, at styrke det samlede mediemiljø i de østlige nabolande, bl.a. gennem støtte til mediefrihed og styrkelse af uafhængige medier, og at forbedre EU's evne til at forudsige, imødegå og oplyse om desinformationsaktiviteter, der er pro-Krim.

I 2016 blev den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler vedtaget, efterfulgt af den fælles meddelelse om øget modstandsdygtighed og forbedrede kapaciteter til håndtering af hybride trusler i 2018.

I april 2018 skitserede Kommissionen en europæisk tilgang og selvregulerende værktøjer til at håndtere desinformation på nettet, bl.a. en EU-kodeks mod desinformation, støtte til et uafhængigt netværk af faktatjekkere og værktøjer til at stimulere journal­isme af høj kvalitet. Den 16. oktober blev adfærdskodeksen underskrevet af Facebook, Google, Twitter og Mozilla samt af den brancheorganisation, der repræsenterer onlineplatforme, og brancheorganisationer, der repræsenterer reklamebranchen og annoncører.

I sin tale om Unionens tilstand i 2018 forelagde Kommissionsformand Jean-Claude Juncker også en række konkrete tiltag for at sikre, at næste års valg til Europa-Parlamentet gennemføres på en fri, retfærdig og sikker måde. Blandt tiltagene kan næves mere åbenhed i politiske annoncer online og muligheden for at pålægge sanktioner for ulovlig brug af personoplysninger for bevidst at påvirke udfaldet af valget til Europa-Parlamentet.