
"Civilbeskyttelsesmekanismen er aktiveret: Hold af brandmænd fra Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland bidrager til kampen mod naturbrandene i Serbien og arbejder side om side med lokale brandmænd. I svære tider står Europa skulder ved skulder" udtaler Hadja Lahbib - Kommissær med ansvar for krisestyring
Baggrund:
Som reaktion på den forværrede situation aktiverede Serbien den 21. august den civile beskyttelsesmekanisme og bad om europæisk hjælp til at forstærke brandbekæmpelsen.
Få timer efter Serbiens anmodning mobiliserede EU fire helikoptere fra den strategiske reserve fra rescEU's flåde i Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet. Foruden blev der indsat hold fra Rumænien og Tyskland til at bekæmpe brandene på jorden
Disse styrker er fortsat indsat og støtter de igangværende brandslukningsindsatser.
Desuden ankom en forbindelsesofficer til Serbien for at bidrage til den tætte koordinering mellem de serbiske myndigheder, EU's Katastrofeberedskabskoordinationscenter og de indsatte hold for at sikre hurtig og effektiv assistance, hvor der er mest behov for den.
EU's Copernicus-Beredskabsstyringstjeneste blev allerede aktiveret den 8. august for at lave en indsatsvurdering og bidrage til den operative planlægning af indsatsen. Copernicus gjorde det muligt at lave en kortlægning via satellit og en analyse af det ramte område.
Brandene har været i gang i over to uger og er forværret af kraftig vind, svære betingelser og et terræn, der gør det vanskeligt at bekæmpe brandene på jorden.
Brandenes omfang og intensitet har truet et af Serbiens vigtigste naturområder.
Mere:
Naturbrande i Europa (fra den 17. august 2026)
- Publikationsdato
- 24. august 2026
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark