Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark

EU søger medarbejdere

Den Europæiske Union søger talentfulde ansøgere inden for alle fagområder til sin offentlige tjeneste

  • Nyhedsartikel
  • 5. februar 2026
  • Repræsentationen i Danmark
  • 3 min læsetid
EU-flag

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) iværksætter en almindelig udvælgelsesprøve for at at oprette en reserveliste, som EU's institutioner, organer og agenturer kan anvende ved ansættelsen af nye tjenestemænd. Der er tale om ansættelse på sagsbehandlerniveau,  som i EU-institutionerne kaldes "administrator", med indplacering i lønklasse AD 5.


Administratorer har generelt til opgave at hjælpe beslutningstagerne med at gennemføre de pågældende institutioners eller organers mandat og bidrage til politikker og programmer, der påvirker millioner af mennesker i hele Europa. Udvalgte ansøgere arbejder typisk inden for et af følgende områder som en del af et multikulturelt team:

  • udvikling og udformning af politikker
  • praktisk gennemførelse af politikker
  • ressourceforvaltning/administration

Du kan læse nærmere om de specifikke opgaver, som de udvalgte ansøgere kan forvente at udføre, i meddelelsen om udvælgelsesprøven (se bilag II – Typiske arbejdsopgaver).

Ansøgningskriterier


For at ansøge skal du opfylde følgende krav:

  • være EU-borger og have fulde rettigheder som EU-borger
  • have et have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog og et
    tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog
  • have en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og som er
    normeret til mindst tre år og er udstedt senest den 30. september 2026.  Der er ingen krav til en bestemt uddannelsesretning.
  • Der er ingen krav om erhvervserfaring

Prøver


Udvælgelsesprocessen omfatter online ræsonnementsprøver samt prøver i EU-viden, digitale færdigheder og et essay om EU-spørgsmål.


Alle oplysninger findes i meddelelsen om udvælgelsesprøven.


Ansøgerne kan frit vælge to af de 24 officielle EU-sprog til prøverne.


Når de udvalgte ansøgere er opført på en reserveliste, kan de blive kontaktet af de ansættende tjenestegrene i de EU-institutioner og -organer, der er interesserede i deres profil, med henblik på målrettede ansættelsessamtaler.

MANGFOLDIGHED OG INKLUSION

Som arbejdsgiver tilbyder EU's institutioner og organer dig et ekspertfællesskab med en lang række muligheder for at styrke dine personlige og professionelle udvikling. De multikulturelle, internationale og forskelligartede teams, der udgør EU's offentlige tjeneste, arbejder sammen om at forbedre levevilkårene for ca. 450 millioner EU-borgere og mennesker andre steder i verden.

De EU-institutioner og -organer, som EPSO arbejder for, lægger stor vægt på mangfoldighed og inklusion. De søger aktivt at øge mangfoldigheden og fremmer inklusion blandt deres medarbejdere.
EPSO modtager derfor gerne ansøgninger fra kvalificerede ansøgere med forskellig baggrund og fra så mange forskellige EU-medlemsstater som muligt. Læs mere om mangfoldighed og inklusion i EU's institutioner og organer på dette websted...

Yderligere oplysninger om processen, ansøgningskriterierne og om, hvordan man søger, findes her...

Der kan ansøges fra den 5. februar 2026, og ansøgningsfristen er den 10. marts 2026 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Bruxelles.

Ansøgerne skal uploade en scannet kopi af deres gyldige identitetskort eller pas senest den 10. marts 2026 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Bruxelles og scannede kopier af de dokumenter, der understøtter oplysningerne i ansøgningen, senest den 7. oktober 2026 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Bruxelles.

Ref.: EPSO/AD/427/26

Publikationsdato
5. februar 2026
Forfatter
Repræsentationen i Danmark