Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 20. juli 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Eurobarometerundersøgelse om klimaændringer: EU-borgerne kræver en hurtigere indsats

climate demo

Et stort flertal af europæerne mener, at klimaændringerne er et alvorligt problem for verden (93 %) ifølge en ny Eurobarometer-undersøgelse, der offentliggøres i dag. Over halvdelen mener, at omstillingen til en grøn økonomi bør fremskyndes (58 %) i lyset af stigningen i energipriserne og bekymringerne over gasforsyningerne efter Ruslands invasion af Ukraine. Ud fra et økonomisk perspektiv er 73 % af europæerne enige i, at omkostningerne ved skader som følge af klimaændringer er meget højere end de investeringer, der er nødvendige for en grøn omstilling. Og tre fjerdedele (75 %) af europæerne er enige i, at handling på klimaområdet vil føre til innovation.

 

Støtte til emissionsreduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet

Næsten ni ud af ti EU-borgere (88 %) er enige i, at drivhusgasemissionerne bør reduceres til et minimum, samtidig med at de resterende emissioner udlignes for at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. Næsten ni ud af ti europæere (87 %) mener, at det er vigtigt, at EU fastsætter ambitiøse mål for at øge anvendelsen af vedvarende energi, og et tilsvarende antal (85 %) mener, at det er vigtigt for EU at træffe foranstaltninger for at forbedre energieffektiviteten, f.eks. ved at tilskynde folk til at isolere deres hjem, installere solpaneler eller købe elbiler. Syv ud af ti respondenter (70 %) mener, at en reduktion af importen af fossile brændstoffer kan øge energisikkerheden og gavne EU økonomisk.

Særlig Eurobarometerundersøgelse om klimaændringer

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt

FitFor55: Sporing af Kommissionens forslag

Europæisk klimalov

Detaljer

Publikationsdato
20. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark