EU's årsregnskab for 2016 godkendt

Revisionsretten har desuden samlet set fundet færre fejl på tværs af alle udgiftsområder end tidligere, og den endelige samlede fejlprocent for 2016 er betydeligt lavere end tidligere år. For ca. halvdelen af EU's udgifter nåede fejlprocenten ikke engang op på et niveau, som Revisionsretten betragter som væsentligt. Desuden er der ikke fundet fejl på indtægtssiden. Det har gjort det muligt for Revisionsretten at opgradere sin erklæring om betalingerne til "erklæring med forbehold".

I sin årsberetning for 2016, der blev offentliggjort i dag, understreger Revisionsretten en række vigtige forbedringer af forvaltningen af EU's budget. Revisionsretten opfordrer også Kommissionen til fortsat at koncentrere sig om opnåelsen af resultater samt forenkling og godkender dermed Kommissionens nuværende kurs.

Forenkling - et værktøj til opnåelse af bedre resultater

Mere enkle regler betyder færre fejl og mere effektiv brug af EU's midler. I september 2016 fremlagde Kommissionen et ambitiøst forslag til forenkling af de finansielle regler for budgettet. Europa-Parlamentet og Rådet forhandler i øjeblikket om det endelige udkast hertil, og det forventes, at de nye regler snart vedtages.

Men Kommissionen fortsætter indsatsen. Yderligere forenkling er i centrum for de drøftelser om EU's fremtidige, langsigtede budget, der blev skudt i gang med offentliggørelsen af oplægget om fremtiden for EU's finanser i juni 2017, og tidligere i år bidrog en gruppe uafhængige politikeksperter med tidligere kommissær Siim Kallas i spidsen yderligere til drøftelserne ved at fremlægge en række forslag om, hvordan man kan forenkle adgangen til EU's støttemidler i fremtiden.

Merværdien af EU's udgifter

En vigtig måde at gøre forvaltningen af EU's udgifter mere effektiv på er at sikre, at hver euro på EU-budgettet skaber merværdi for EU. Det er afgørende i en tid, hvor EU gør mere end nogensinde før for at beskytte, styrke og forsvare sine borgere, samtidig med at ressourcerne fortsat strækkes til det yderste. Spørgsmålet om, hvordan man skaber merværdi for EU, er således et af hovedspørgsmålene i forbindelse med drøftelserne om fremtiden for EU's finanser. Den 25. september 2017 afholdt Kommissionen en konference om emnet i forsøget på at finde svar på dette spørgsmål.

Øget samarbejde med medlemsstaterne

Medlemsstaterne forvalter 80 % af midlerne på EU-budgettet, og Kommissionen arbejder tæt sammen med dem for at sikre, at pengene bruges på effektiv og lønsom vis. Kommissionen deler bedste praksis, yder vejledning og organiserer kurser for de nationale myndigheder, der forvalter EU-midler lokalt. Målet er at forhindre, at der sker fejl, idet medlemsstaterne skal konstatere, indberette og korrigere eventuelle unøjagtigheder så tidligt, at de ikke risikerer at miste midler, de ellers havde ret til.

Tilbagebetaling af EU-midler, der er brugt forkert

Hvis det imidlertid konstateres, at EU-midler er brugt forkert, træffer Kommissionen korrigerende foranstaltninger. I 2016 inddrev Kommissionen således 3,4 mia. EUR. I sin årlige forvaltnings- og resultatrapport for 2016 vurderede Kommissionen, at risikobeløbet er mindre end 2 % af de relevante udgifter, når der er taget højde for virkningen af fremtidige korrektioner og inddrivelser.

Baggrund

Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsberetning indleder den årlige dechargeprocedure for EU-budgettet. Som forberedelse til denne procedure vedtog Kommissionen i juli 2017 sin årlige forvaltnings- og resultatrapport om gennemførelsen af EU's budget for 2016. Denne rapport bekræfter, at 2016-budgettet har bidraget til opfyldelsen af Den Europæiske Unions politiske prioriteter, har skabt merværdi for EU's borgere og er blevet brugt i overensstemmelse med EU-reglerne.

Den skønnede fejlprocent er ikke et værktøj til måling af svig, ineffektivitet eller spild af midler. Det drejer sig blot om et skøn over de beløb, der er udbetalt over EU-budgettet til trods for, at visse regler ikke er overholdt.