EU’s humanitære bistand i tider med COVID-19

Kommissionen forslå at styrke Den Europæiske Unions globale humanitære indsats for at imødegå den betydelige stigning i de humanitære behov, som er blevet forværret af covid-19-pandemien. I meddelelsen fremlægges der en række nøgleaktioner, der skal fremskynde leveringen af humanitær bistand ved at udvide ressourcegrundlaget, støtte et mere gunstigt klima for humanitære partnere og tage hånd om de grundlæggende årsager til kriser gennem en Team Europe-tilgang. Den fremhæver et fornyet fokus på humanitær folkeret og indeholder også tiltag til at håndtere de dramatiske humanitære konsekvenser som følge af klimaændringerne.

Opbygning af en ny europæisk humanitær beredskabskapacitet

EU vil oprette en ny europæisk humanitær beredskabskapacitet for at kunne gribe direkte ind i humanitære krisesituationer, når de traditionelle humanitære gennemførelsesmekanismer via EU's partnere eller deres kapaciteter viser sig ineffektive eller utilstrækkelige. Dette vil sigte mod at lette logistikken, herunder transport, og gøre det muligt at samle ressourcerne og lette anvendelsen af dem på stedet. Denne kapacitet kan f.eks. tilbyde logistiske vurderinger og støtte til indledende udrulning og indkøb, oplagring, transport og/eller distribution af nødhjælpsprodukter, herunder covid-19-vacciner og levering heraf i skrøbelige lande. Den vil fungere i koordination med og som supplement til EU-civilbeskyttelsesmekanismen og vil afhænge af den operationelle bistand fra EU's Katastrofeberedskabskoordinationscenter.

Fortaler for overholdelse af den humanitære folkeret

Antallet af direkte og ofte forsætlige angreb på civile, hospitaler og skoler, som stridende parter har begået i strid med den humanitære folkeret, er stigende. I 2019 blev der indberettet 277 angreb på nødhjælpsarbejdere, hvoraf 125 blev dræbt. For at beskytte civilbefolkningen vil EU derfor lade overholdelsen af den humanitære folkeret indtage en langt mere central placering i EU's optræden udadtil. Mere konkret vil EU:

— konsekvent overvåge krænkelser af den humanitære folkeret

— styrke due diligence i alle EU's eksterne instrumenter

— fortsat sikre, at den humanitære folkeret fuldt ud afspejles i EU's sanktionspolitik, herunder gennem konsekvent inddragelse af humanitære undtagelser i EU's sanktionsordninger.

Håndtering af de grundlæggende årsager ved at udnytte synergier mellem humanitær bistand, udvikling og fredsopbygning

Humanitær bistand i sig selv kan ikke løse de komplekse underliggende årsager til konflikter og andre kriser. EU vil derfor optrappe sin indsats for så vidt angår akut nødhjælp ved i tæt samarbejde med aktører inden for udvikling og fredsopbygning at håndtere de grundlæggende årsager og fremme langsigtede løsninger på humanitære nødsituationer.

Eurobarometer — stor opbakning fra borgerne til EU's humanitære indsats

Forud for vedtagelsen af den nye meddelelse har Kommissionen spurgt borgerne i 27 medlemsstater, hvad de mener om EU's humanitære bistand. Resultaterne af undersøgelsen viser en klar opbakning til EU's humanitære indsats, idet 91 % af de adspurgte udtrykker en positiv holdning til EU-finansierede humanitære bistandsaktiviteter. Knap halvdelen af alle adspurgte mener, at EU bør opretholde det nuværende niveau af støtte til humanitær bistand, mens fire ud af ti mener, at finansieringen bør øges.

Baggrund

Den Europæiske Union er sammen med sine medlemsstater verdens største donor af humanitær bistand og tegner sig for ca. 36 % af den globale humanitære bistand.

Den humanitære bistand står nu over for hidtil usete udfordringer. Ifølge De Forenede Nationer vil næsten 235 millioner mennesker få behov for humanitær bistand i år, hvilket svarer til én ud af 33 personer på verdensplan. Dette er en stigning på 40 % i forhold til de anslåede behov i 2020 og næsten en tredobling siden 2014. Sideløbende er antallet af fordrevne personer også steget og nåede op på 79,5 millioner ved udgangen af 2019.

Samtidig vokser kløften mellem ressourcer og behov fortsat. I 2020 steg FN's appeller om humanitær bistand til næsten 32,5 mia. EUR — det højeste tal nogensinde, hvilket også skyldes virkningerne af covid-19 — mens der kun blev ydet 15 mia. EUR i finansiering. Og denne globale humanitære finansieringskløft vil sandsynligvis vokse yderligere i år, hvilket tydeliggør behovet for en bredere donorbase. I 2020 tegnede de tre største donorer (USA, Tyskland og Europa-Kommissionen) sig for 59 % af den rapporterede humanitære bistand på verdensplan. Inden for EU tegner kun fire medlemsstater og Europa-Kommissionen sig for ca. 90 % af den humanitære bistand.

EU's humanitære indsats vil fortsat blive ledet under nøje overholdelse af de universelle humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Kommissionen opfordrer som næste skridt Europa-Parlamentet og Rådet til at tilslutte sig meddelelsen og arbejde sammen om de foreslåede nøgleaktioner.