EU's indre marked fylder 30

EU's indre marked, der blev oprettet den 1. januar 1993, gør det muligt for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital at bevæge sig frit rundt i EU, hvilket gør livet lettere for borgerne og åbner nye muligheder for virksomheder.

Gennem 30 år har det indre marked ført til en hidtil uset markedsintegration mellem EU-landenes økonomier, der har fungeret som drivkraft for vækst og konkurrenceevne og understøttet Europas økonomiske og politiske magt på globalt plan. Det spillede også en central rolle med hensyn til at fremskynde den økonomiske udvikling i de nye medlemslande, der tiltrådte EU, ved at fjerne hindringer for markedsadgang og fremme væksten.

På det seneste har det indre marked været afgørende for at hjælpe Europa med at håndtere covid-19-pandemien og energikrisen som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Bevarelse og styrkelse af det indre markeds integritet vil fortsat være afgørende for, at Europa kan reagere på nye udfordringer på en koordineret måde og fortsat støtte de europæiske økonomiers konkurrenceevne.

Takket være det indre marked har EU været i stand til at forbedre tilværelsen for alle europæere, herunder ved: 

• Fremskyndelse af omstillingen til en grønnere og mere digital økonomi: Den europæiske grønne pagt er EU's vækststrategi. På grundlag af EU's forslag om Fit for 55 og det digitale årti indfører EU en lovgivningsmæssig ramme, der skal understøtte Europas grønne og digitale omstilling. Industristrategien er en ledsager for EU's industri i disse omstillinger. Det indre marked bidrager også til at sikre, at vores virksomheder fortsat har adgang til vigtige input, herunder kritiske råstoffer og avancerede teknologier som f.eks. halvledere.
• Sikring af høj sikkerhed og fremme af globale teknologiske standarder: EU-lovgivningen gør, at forbrugerne kan have tillid til, at alle produkter på det indre marked er sikre og baseret på høje standarder for miljø, arbejde, personoplysninger og beskyttelse af menneskerettigheder. Disse regler og standarder bredes ofte ud rundt om i verden, hvilket giver Europas virksomheder en konkurrencefordel og styrker Europas globale position, samtidig med at de tilskynder til et kapløb mod toppen med hensyn til standarder. I dag er EU en global standardudsteder
• Reaktion på de seneste kriser med en hidtil uset hastighed og beslutsomhed: Håndteringen af de seneste kriser som covid-19-pandemien og den nuværende energikrise afhænger af en fælles og koordineret europæisk tilgang. Under covid-19 gjorde holdt vi de indre grænser åbne og sikrede et velfungerende indre marked, hvilket gjorde at vacciner, medicinsk udstyr og andre kritiske materialer nåede ud til dem, der havde behov for det. Europas aktuelle reaktion på energikrisen er baseret på REPowerEU-planen, som bygger på det indre markeds kræfter, så EU i fællesskab kan indkøbe mere diversificerede energikilder og i væsentlig grad fremskynde udvikling og udbredelse af ren og vedvarende energi. Dette har allerede resulteret i en reduktion af EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer.

For at sikre, at det indre marked forbliver et fælles gode, der giver resultater for alle borgere i EU, arbejder Kommissionen hele tiden på at udvikle det på nye områder og sikrer, at de regler, der allerede er indført, fungerer i praksis. Med henblik herpå arbejder Kommissionen tæt sammen med EU-landenes offentlige myndigheder, som deler ansvaret for en effektiv håndhævelse af reglerne for det indre marked. 

I december 2022 fremlagde Kommissionen i forbindelse med lanceringen af rækken af begivenheder, der markerede 30-året for det indre marked, en analyse om status for det indre marked 30 år efter dets oprettelse og dets rolle som drivkraft for EU's modstandsdygtighed. I løbet af 2023 vil der blive arrangeret talrige debatter, udstillinger og kampagner i samarbejde med interessenter i hele EU for at fremme det indre markeds succes og inddrage borgerne i drøftelserne om dets fremtid. I den forbindelse vil Kommissionen offentliggøre en meddelelse, der viser de betydelige resultater af og fordele ved det indre marked, samtidig med at den identificerer mangler i gennemførelsen og fremtidige prioriteter for det indre marked, så det fortsat kan spille en central rolle.

Baggrund

Det indre marked blev oprettet den 1. januar 1993. Den fulgte efter undertegnelsen af Maastrichttraktaten den 7. februar 1992. Oprindeligt udgjorde 12 EU-lande det indre marked: Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige. I dag omfatter det indre marked 27 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge, og Schweiz har delvis adgang.

Yderligere oplysninger 

30-året for det indre marked

Faktablad

Den fulde pressemeddelelse