Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 1. juni 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

EU's Klima-kommissær i København den 1. juni

Miguel Arias Cañete - kommissær for klima og energi - deltager i det tredje energiinfrastrukturmøde i København.Mødet vil fokusere på energiinfrastrukturens rolle i overgangen til ren energi, og deltagerne vil drøfte de bedste måder at finansiere...

miguel_arias_canete-web.jpg

De vil desuden drøfte, hvordan omkostningerne til grænseoverskridende projekter skal forvaltes samt undersøge bedste praksis for finansiering og gennemførelse af infrastrukturprojekter. EU-finansieringsprogrammernes og den offentlige og private sektors rolle med hensyn til at finansiere energiinfrastruktur er også på dagsordenen. Mødet samler repræsentanter fra medlemslandene og EU-institutionerne samt energieksperter, investorer, projektansvarlige, tilsynsmyndigheder og ikkestatslige organisationer.

Forud for arrangementet udtalte kommissær Arias Cañete: "Vi gør gode fremskridt med at udvikle den nødvendige infrastruktur. Senest har vi underskrevet en tilskudsaftale under Connecting Europe- faciliteten om gasrørledningen BalticConnector, som vil forbinde Estland og Finland, og et projekt om intelligente elnet mellem Kroatien og Slovenien. Men der er brug for mere: der skal investeres 173 mia. euro i eltransmissionssystemer og 78 mia. euro i gastransmissionssystemer inden 2030. En synkronisering af de baltiske staters elnet med det europæiske kontinentale net er desuden afgørende for regionen og for EU som helhed. Kommissionen arbejder på snart at nå til en endelig løsning i form af et aftalememorandum".

Detaljer

Publikationsdato
1. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark