Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel24. februar 2020Repræsentationen i Danmark

EU’s reaktion på coronavirus 2019-nCoV

Kommissionen arbejder på alle fronter for at støtte arbejdet med at bekæmpe udbruddet af COVID-19.Dette arbejde har blandt andet omfattet en løbende koordinering med EU-landene for at udveksle informationer, vurdere behovene og sikre en...

Coronavirus 2019-nCoV

Læs mere på Kommissionens hjemmeside - Klik her...

Kommissionen finansierer også forskning, tilbyder støtte gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme og støtter Kina med medicinske nødforsyninger til at håndtere udbruddet ved kilden.

Hvad har Kommissionen gjort, siden udbruddet af COVID-19 blev rapporteret i Kina?

1) I overensstemmelse med afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler har Kommissionen på EU-plan koordineret med EU-landene gennem tre nøglemekanismer:

  1. Systemet for tidlig varsling og reaktion
  2. Udvalget for Sundhedssikkerhed
  3. Kommunikationsnetværket under Udvalget for Sundhedssikkerhed.

Disse værktøjer støtter samarbejde, hurtig udveksling af oplysninger, hurtig overvågning og koordinering af beredskabs- og indsatsforanstaltninger over for COVID-19.

2) Med støtte fra relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), udarbejder Kommissionen tekniske retningslinjer for: risikovurderinger, definition af tilfælde med henblik på diagnosticering og tilpasset indberetning af formodede og bekræftede tilfælde, forebyggelse og bekæmpelse af smitte i sundhedsvæsenet, rejsevejledninger, opdaterede oplysninger om behandlinger og vacciner, kontaktopsporing på fly, forvaltning af indgangssteder og anbefalinger til luftfartssektoren.

EU-landenes fællesaktion Healthy Gateways, der finansieres af EU, yder desuden vejledning og uddannelse i indrejseforanstaltninger, og fællesaktionen SHARP (styrket internationalt sundhedsregulativ og beredskab i EU) yder tilsvarende vejledning og uddannelse i laboratorieberedskab.

3) Kommissionen har koordineret leveringen af bistand til Kina samt finansieret transportomkostningerne for EU-landenes hjemtransportflyvninger.

4) For at styrke det globale beredskab, forebyggelse og inddæmning af virusset vil der blive tildelt ny finansiering til en værdi af 232 mio. EUR til forskellige sektorer, nemlig:

– 114 mio. EUR vil støtte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), navnlig den globale beredskabs- og indsatsplan. Dette har til formål at styrke beredskabet og indsatsen på folkesundhedsområdet i lande med svage sundhedssystemer og begrænset modstandsdygtighed. En del af denne finansiering er betinget af, at EU's budgetmyndigheder er enige herom.

– Der er planlagt, at 15 mio. EUR skal tildeles modtagere i Afrika, herunder instituttet Pasteur Dakar i Senegal, til støtteforanstaltninger såsom hurtig diagnosticering og epidemiologisk overvågning.

– 100 mio. EUR vil blive tildelt den mest presserende forskning, der vedrører diagnoser, behandlingsmuligheder og forebyggelse, herunder 90 mio. EUR gennem Initiativet om innovative lægemidler – et partnerskab mellem EU og medicinalbranchen. *

– 3 mio. EUR til EU's civilbeskyttelsesmekanisme til hjemtransportflyvninger af EU-borgere fra Wuhan, Kina.

Er EU både forberedt og udrustet til at inddæmme spredningen af COVID-19?

EU-landene informerer løbende Kommissionen og udveksler oplysninger om deres beredskabsniveauer.

Ifølge oplysningerne fra de nationale myndigheder er der generelt et stærkt beredskabsniveau, og landene har gennemført indsatsforanstaltninger til at behandle tilfældene i EU og afbøde eventuelle yderligere spredninger inden for og til EU.

Under et ekstraordinært møde den 13. februar i EPSCO-Rådet for sundhed samledes alle EU-landene for på politisk plan at drøfte og koordinere foranstaltninger til at begrænse udbredelsen af COVID-19-udbruddet og at overveje, hvilke yderligere beredskabsforanstaltninger der kan træffes i den nærmeste fremtid.

På baggrund af Rådets konklusioner fra dette møde omfatter de centrale aktioner, som Kommissionen er i færd med at følge op på, en fortsat risikovurdering samt rejsevejledninger, øget beredskab, i tilfælde af at udbruddet eskalerer til næste fase, og aktivering af eksisterende finansieringsmekanismer til støtte for EU-landene med hensyn til beredskab og indsats over for COVID-19. Andre centrale foranstaltninger omfatter en undersøgelse af muligheden for fælles indkøb med henblik på potentielle behov for beskyttelsesudstyr samt øget støtte til Udvalget for Sundhedssikkerhed for at sikre, at de kan levere tilpassede oplysninger i hele EU om virusset, påvisning, anvendelse af udstyr osv.

Hvordan støtter Kommissionen hjemtransporten af EU-borgere fra Kina?

Europa-Kommissionen har et døgnbemandet Katastrofeberedskabskoordinationscenter, der koordinerer hjemtransportflyvninger med EU's medlemslande.

Kommissionen yder støtte til EU's medlemslande til at dække op til 75 % af transportomkostningerne for disse hjemtransportflyvninger via EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

EU's civilbeskyttelsesmekanisme har faciliteret hjemtransporten af 447 EU-borgere fra Wuhan, Kina. I slutningen af januar transporterede to franske fly 346 EU-borgere hjem, og Tyskland gennemførte også en hjemtransportflyvning med 101 EU-borgere.

Frankrig organiserede en tredje hjemtransportflyvning, hvor mere end 70 EU-borgere, der stadig befandt sig i Wuhan, blev transporteret hjem.

EU's civilbeskyttelsesmekanisme medfinansierede også den sidste strækning fra London til de respektive EU-lande ved en britisk hjemtransportflyvning med 95 EU-borgere.

Ligeledes under EU's civilbeskyttelsesmekanisme sendte Italien to fly afsted for at sørge for hjemtransport af de EU-borgere, der havde siddet i karantæne på krydstogtskibet Diamond Princess i Yokohama, Japan, siden begyndelsen af februar.

Hvad gør EU for at støtte Kina?

Europa-Kommissionen koordinerer leveringen af medicinske nødforsyninger til Kina gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

Per 21. februar havde Frankrig, Tyskland, Italien, Letland og Estland leveret over 30,5 ton personligt sikkerhedsudstyr til Kina. Transportomkostningerne blev medfinansieret af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

  • I forbindelse med de indledende tilbud om assistance blev de første 12 ton leveret i slutningen af januar gennem de første hjemtransportflyvninger fra Frankrig og Tyskland.
  • Den 14. februar sendte Italien 1,5 ton beskyttelsesdragter og -masker til det kinesiske Røde Kors i Beijing.
  • Den 19. februar sendte Frankrig et fly til Wuhan med 20 ton fragt af kirurgiske masker, handsker, termometre og desinfektionsmidler, hvilket også omfattede materiale fra Letland og Estland.
  • Den 23. februar fløj et østrigsk luftfartøj fra Wien med beskyttelsesudstyr, bl.a. masker, handsker, beskyttelsesdragter og desinfektionsmiddel.

Kommissionen er parat til at levere yderligere bistand til Kina.

Det europæiske Katastrofeberedskabskoordinationscenter fortsætter med at henvende sig til EU-landene for at kortlægge potentielle bidrag i form af personligt sikkerhedsudstyr, der vil blive leveret til Kina i den nærmeste fremtid.

Hvilken betydning har COVID-19 for vurderingen af folkesundhedsrisikoen i Europa?

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) overvåger udbruddet gennem epidemiske efterretningsaktiviteter og leverer risikovurderinger til EU's medlemslande og til Europa-Kommissionen som en del af deres indsatsaktiviteter. ECDC er i løbende kontakt med Europa-Kommissionen, de offentlige sundhedsmyndigheder i EU-medlemslandene, Kina og andre lande samt Verdenssundhedsorganisationen med henblik på vurdering af dette udbrud. ECDC offentliggør også daglige resuméer og risikovurderinger for EU-borgere.

Hvilken EU-finansieret forskning bliver der udført vedrørende COVID-19?

Den 31. januar fremsatte Kommissionen en anmodning om interessetilkendegivelser angående forslag til forskning i det nye coronavirus. Der er afsat et budget på 10 mio. EUR til forskning, som vil forbedre den kliniske behandling af de patienter, der er smittet med virusset, samt den overordnede folkesundhedsindsats. Initiativet om innovative lægemidler (IMI) fremlagde sin plan for en hurtig indkaldelse af forslag angående det nye coronavirus, som vil blive lanceret i begyndelsen af marts.

Desuden finansierer EU allerede flere igangværende forskningsprojekter, der har vendt deres fokus mod håndteringen af udbruddet af COVID-19. PREPARE-projektet sikrer f.eks. forskningsberedskabet hos kliniske behandlingssteder samt anvendelsen af harmoniserede forskningsprotokoller i hele Europa via deres netværk bestående af 3 000 hospitaler og 900 laboratorier i 42 lande. Et andet EU-finansieret projekt, det europæiske virusarkiv – GLOBAL (EVAg), har allerede stillet over 1 000 prøvesæt (kits) til rådighed, som bidrager til diagnosen af det nye coronavirus, i 79 lande verden over.

Kommissionen koordinerer med Verdenssundhedsorganisationen og andre forskningsfinansierende parter for at sikre, at der ikke er huller i forskningen. Dette foregår hovedsagelig gennem det globale netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme (GloPID-R - Global research collaboration for infectious disease preparedness), hvis sekretariat finansieres af EU. Et globalt forum for forskning og innovation blev arrangeret af Verdenssundhedsorganisationen og GloPID-R den 11.-12. februar for at udpege forskningsprioriteter på tværs af 10 forskellige tematiske områder.

Der findes flere oplysninger om Kommissionens nye forskningstiltag og om den igangværende EU-finansierede forskning i coronavirusset.

Er de fødevarer, der importeres fra Kina, sikre?

Der har ikke været indberettet nogen overførsel af COVID-19 gennem fødevarer. Der er derfor ingen dokumentation for, at fødevarer, der importeres til Den Europæiske Union i overensstemmelse med de gældende dyre- og folkesundhedsbestemmelser vedrørende import fra Kina, udgør en risiko for EU-borgernes sundhed, hvad angår COVID-19.

På grund af dyresundhedssituationen i Kina er det desuden kun få animalske produkter, der er godkendt til import til EU fra Kina, forudsat at de opfylder strenge sundhedskrav og har været underkastet kontrol.

Findes der en vaccine?

Kommissionen er sammen med de relevante EU-agenturer aktivt engageret i udviklingen af behandlingsmetoder og vacciner. På nuværende tidspunkt fokuserer Kommissionen sin finansieringsindsats på forskning med en rettidig indvirkning på den aktuelle folkesundhedskrise som følge af COVID-19, herunder udvikling af diagnoser og behandlingsmuligheder. Dette er i tråd med Kommissionens nødhjælpsfinansiering på 10 mio. EUR, der blev stillet til rådighed i de tidlige faser af udbruddet. Udvikling af vacciner håndteres gennem CEPI (koalitionen for innovation af epidemisk beredskab), et initiativ, som Kommissionen bidrager til.

Yderligere oplysninger om dette emne kan fås ved henvendelse til Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Baggrund

Hvad er COVID-19?

COVID-19, der tidligere blev omtalt som 2019-nCoV, blev opdaget i Kina i slutningen af 2019 og er en ny stamme af coronavirus, som ikke tidligere er kendt hos mennesker.

Hvor kommer coronavirus fra?

Coronavirus er virus, der cirkulerer blandt dyr, men nogle af dem vides også at kunne påvirke mennesker. Når mennesker først er blevet smittet, fortsætter smitten derefter mellem mennesker.

En lang række af dyr er kendt for at være kilde til coronavirus. For eksempel stammer MERS-CoV (Middle East respiratory syndrome-coronavirus) fra kameler, og SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) stammer fra desmerkatte.

Flere oplysninger om coronavirus kan fås på ECDC-faktaarket.

Hvordan smitter det? Hvor let smitter det?

Selv om dyr er kilden til virusset, spredes COVID-19 nu fra én person til en anden (overførsel mellem mennesker). Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelige epidemiologiske oplysninger til at fastslå, hvor let og vedholdende dette virus breder sig mellem mennesker. Det ser ud til, at det hovedsagelig overføres via dråber fra luftvejene ved nys, hoste eller udåndinger. Inkubationstiden for COVID-19 (dvs. tiden mellem eksponering for virus og symptomernes opståen) anslås i øjeblikket til at være 5-6 dage, men kan spænde op til 14 dage.

Selv om det er fastslået, at virusset kan overføres, når en inficeret person har symptomer, er der stadig usikkerhed om, hvorvidt virusset også kan overføres fra personer, der har milde symptomer, eller som er asymptomatiske. Hvis personer med COVID-19 testes og diagnosticeres rettidigt, og der anvendes strenge infektionsbekæmpelsesforanstaltninger, er sandsynligheden for fortsat smitte mellem mennesker i lokalsamfund i EU/EØS lav. Den systematiske gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner var effektiv med hensyn til at bekæmpe SARS-CoV og MERS-CoV.

Hvad er symptomerne på COVID-19?

Ud fra det, vi ved indtil nu, kan virusset forårsage milde, influenzalignende symptomer, f.eks.

  • feber
  • hoste
  • besværet vejrtrækning
  • ømhed i musklerne og
  • træthed.

I mere alvorlige tilfælde udvikles der alvorlig lungebetændelse, akut respiratorisk distress-syndrom, sepsis og septisk chok, som kan føre til patientens død. Personer med kroniske lidelser synes at være mere sårbare over for alvorlig sygdom.

Findes der en behandling af den sygdom, der forårsages af COVID-19?

Der er ingen specifik behandling af denne sygdom, så den metode, der anvendes til behandling af patienter med coronavirus-relaterede infektioner, er at behandle de kliniske symptomer (f.eks. feber). Støttende behandling (f.eks. understøttende terapi og overvågning, oxygenterapi, væskehåndtering og antivirale lægemidler) kan være yderst virkningsfulde til behandling af de smittede.

Er der en vaccine mod COVID-19?

Der findes i øjeblikket ingen vacciner mod coronavirus, herunder COVID-19. Derfor er det meget vigtigt at forhindre infektion eller dæmme op for yderligere spredning efter en infektion.

Detaljer

Publikationsdato
24. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark