EU's regnskab for 2017 godkendt

Kommissionens mål som forvalter af EU's budget er at sikre, at fejlforekomsten, når et program er afsluttet, og alle kontroller er udført, fortsat er under 2 %, hvilket er det niveau, som Revisionsretten betragter som væsentligt. Dette er opnået i 2017, hvor fejlforekomsten nåede det laveste niveau nogensinde. Kommissionen vurderer, at den resterende fejlforekomst for udgifterne i 2017 efter korrektioner og inddrivelser vil være under 1 %.

Løbende samarbejde med medlemsstaterne

Medlemsstaterne forvalter ca. 75 % af midlerne på EU-budgettet, og Kommissionen arbejder tæt sammen med dem for at sikre, at pengene bruges effektivt og produktivt.

Kommissionen har truffet en række foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at programmere midler under delt forvaltning så tidligt som muligt i programmeringsperioden med henblik på rettidigt at færdiggøre projekter og indsende fakturaerne til refusion. Målet er at forhindre, at der sker fejl, idet medlemsstaterne skal konstatere, indberette og korrigere eventuelle unøjagtigheder så tidligt, at de ikke risikerer at miste midler, de ellers har ret til.

Den opdaterede finansforordning indebærer et endnu tættere samarbejde mellem Kommissionen og de nationale myndigheder, hvilket bør føre til en endnu mere effektiv anvendelse og bedre kontroller.

Enklere regler skal gøre brugen af EU-midler mere effektiv

Enklere regler nedbringer fejlforekomsten og fører til større merværdi for EU-borgerne. Det er allerede lettere at få adgang til EU-midler over det nuværende langfristede budget for 2014-2020 i forhold til tidligere. I foråret 2018 blev Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union enige om et nyt finansielt regelsæt – finansforordningen, som mindsker bureaukratiet yderligere.

Kommissionens arbejder stopper dog ikke her. Forenkling er i centrum for Kommissionens forslag om EU's næste langsigtede budget. Kommissionen arbejder nu tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at nå til principiel enighed om en aftale inden valgene til Europa-Parlamentet i 2019, således at de nye programmer, fra Erasmus til finansiering af forskning eller støtte til vores regioner, kan starte rettidigt.

Fokus på merværdien af EU's udgifter

Kommissionen har i de senere år haft stærkt fokus på at skabe en merværdi for hver euro, der bruges. Allerede i 2015 skitserede Kommissionen en række tiltag på fire prioritetsområder for at få det maksimale ud af merværdien af EU's udgifter.

Fokus på EU's merværdi er det centrale i Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Kommissionen søger at fastsætte klarere mål og fokusere mere på resultater. Målet er at gøre det lettere at overvåge og måle resultaterne og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt. Dette forventes at forbedre den måde, hvorpå EU's budget anvendes, yderligere.

Tilbagebetaling af EU-midler, der er brugt forkert

Kommissionen overvåger gennemførelsen af EU's budget på stedet. Hvis medlemsstater eller støttemodtagere anvender EU-midler forkert, træffer Kommissionen inddrivelsesforanstaltninger. I 2017 inddrev Kommissionen 2,8 mia. EUR, hvilket er 2,1 % af betalingerne til EU-budgettet. Som en følge heraf vil risikobeløbet være mindre end 2 %-tærsklen, når der er taget højde for virkningen af korrektioner og inddrivelser.

Erklæring med forbehold for betalingerne i 2017

Revisionsretten har for andet år i træk afgivet en erklæring med forbehold for betalingerne i 2017, kun et niveau under den blanke erklæring. Rapporten viser således, at der er sket yderligere forbedringer med hensyn til overholdelse og ydeevne, og bekræfter, at Kommissionen er på rette vej.

Mens en blank erklæring betyder, at tallene giver et retvisende billede, betyder en erklæring med forbehold, at der kun er få ting, der skal rettes.

Baggrund

Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsberetning indleder den årlige dechargeprocedure for EU-budgettet. Som forberedelse til denne procedure vedtog Kommissionen i juni 2018 sin årlige forvaltnings- og resultatrapport om gennemførelsen af EU's budget for 2017. Denne rapport bekræfter, at 2017-budgettet har bidraget til opfyldelsen af Den Europæiske Unions politiske prioriteter, har skabt merværdi for EU's borgere og er blevet brugt i overensstemmelse med EU-reglerne.

Den skønnede fejlprocent er ikke et værktøj til måling af svig, ineffektivitet eller spild af midler. Det drejer sig blot om et skøn over de beløb, der er udbetalt over EU-budgettet til trods for, at visse regler ikke er overholdt.