Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 3. november 2021
  • 1 min læsetid

Fiskeri i Atlanterhavet, Kattegat og Skagerrak næste år

Kommissionen har offentliggjort sit forslag om fangster af fiskebestande i Atlanterhavet, Kattegat og Skagerrak for 2022...

Fiskerimuligheder i Atlanterhavet og Nordsøen for 2018

På grundlag af dette forslag vil EU's fiskeriministre på samlingen i Rådet den 13.-14. december 2021 vedtage de endelige fiskerimuligheder, som skal gælde fra den 1. januar 2022.

Kommissionen fremlægger et forslag om 23 samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de fiskebestande, der udelukkende forvaltes af EU, i EU's farvande i Atlanterhavet, Kattegat og Skagerrak. Forslaget vil blive ajourført, når høringerne med Det Forenede Kongerige og Norge er afsluttet, og når de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer har truffet deres beslutninger.

På grundlag af den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) foreslår Kommissionen en reduktion på mere end 20 % for fire bestande: tunge i Biscayabugten, tunge i det vestlige Irland, jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat samt torsk i Kattegat. Med hensyn til Kattegat foreslår Kommissionen, at forbuddet mod at fiske målrettet efter torsk opretholdes, og at bifangst-TAC'en bevares. Formålet hermed er at undgå en choke-situation for det bæredygtige jomfruhummerfiskeri i området (hvilket ville medføre, at kvoten hurtigt ville blive opbrugt). Med henblik herpå øges selektiviteten af fiskeredskaberne også.

Kommissionen foreslår forhøjede TAC'er for fem bestande, herunder rødspætte i Kattegat, tunge i Kattegat og Skagerrak, glashvarre i de iberiske farvande, havtaske i Det Cantabriske Hav og jomfruhummer i dele af den sydlige Biscayabugt. 

Forslaget følger den videnskabelige rådgivning meget nøje, idet 100 % af de foreslåede TAC'er (9 bestande) er på linje med det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), for hvilke der foreligger rådgivning.

Detaljer

Publikationsdato
3. november 2021