Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. januar 2021Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Forlængelse af DK-støtte til virksomheder godkendt

Kommissionen har, i henhold til EU’s statsstøtteregler, godkendt ændret dansk støtte til virksomheder, hvis aktiviteter stadig er underlagt restriktioner gennemført af den danske regering for at begrænse spredningen af coronavirus.

approved

Den eksisterende ordning blev oprindeligt godkendt den 13. juli 2020 (sagsnummer SA.57930), og den blev først ændret den 13. november 2020 (sagsnummer SA.59055).

Ordningen gør det muligt for Danmark at kompensere virksomheder, som stadig ikke må udføre aktiviteter, og leverandører af varer og tjenester til begivenheder, som blev aflyst på grund af de nødvendige restriktioner. Danmark anmeldte følgende yderligere ændringer til ordningen:

i) en forlængelse af ordningen for så vidt angår skader lidt frem til den 28. februar 2021 (hidtil frem til den 3. januar 2021) og

ii) ordningens budget øges tilsvarende med 350 millioner kr. (omkring 47 millioner EUR) pr. måned under forlængelsen.

Kommissionen vurderer, at ordningen er i overensstemmelse med artikel 107, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver Kommissionen mulighed for at godkende statsstøtteforanstaltninger, som medlemslandene træffer for at kompensere bestemte virksomheder eller sektorer for tab, der er direkte forårsaget af usædvanlige begivenheder som f.eks. coronavirusudbruddet.

Kommissionen har konkluderet, at den ændrede danske støtteordning vil kompensere for skader, der hænger direkte sammen med coronavirusudbruddet og de restriktioner, som de danske myndigheder har indført.

Kommissionen konkluderede også, at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, idet den forventede kompensation ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at råde bod på skaden. Kommissionen konkluderede derfor, at ordningen er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, navnlig artikel 107, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Detaljer

Publikationsdato
21. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark