Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. maj 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 1. maj

Tophistorier

ECB klar med flere milliarder: Europæisk økonomi kan falde op til 12 procent i 2020
Flere af dagens aviser fokuserer på den europæiske økonomi, og hvordan man kan forhindre, at krisen udarter sig til en finanskrise og økonomisk depression. Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu begynder at trykke flere penge. I årets første kvartal havde eurolandene et økonomisk tilbageslag på 3,8 procent. Der er tale om det største fald, siden Eurostat begyndte at indsamle data i 1995. "Den økonomiske aktivitet i euroland er reelt gået i stå. Nedlukningen er så omfattende, at den vil kunne betyde en vækst i indeværende kvartal på minus 15 procent. Perspektiverne er præget af en så ekstrem usikkerhed, at vores forventninger til den økonomiske vækst for hele 2020 nu ligger mellem minus 5,0 og minus 12,0 procent. Lige så lidt som andre kan vi sige noget meningsfyldt om omfanget og hastigheden, når Europa begynder at genåbne, i takt med at coronakrisen kommer under kontrol," sagde ECB-præsident Christine Lagarde torsdag på en pressekonference. Foruden opkøbsprogrammet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), der er på 750 milliarder euro, reinvesterer ECB provenuet fra tidligere opkøbte statsobligationer, der bliver indfriet. Tilsammen vil det ifølge ECB-præsident Lagarde løbe op i 1.000 milliarder euro. Foruden opkøb af obligationer stiller ECB også over 3.000 milliarder euro til rådighed for bankerne, for at sikre likviditeten. "Dermed betaler vi i realiteten bankerne for at låne penge af os og videreudlåne dem for at sikre likviditeten i eurosystemet," sagde Lagarde.

Børsen skriver, at Christine Lagarde lover, at et nyt opkøbsprogram kan blive både større og løbe længere end planlagt. Lagardes løfte om at centralbanken vil købe "alt, hvad der er nødvendigt, så længe det er nødvendigt", gjorde ikke indtryk på investorerne. Aktiemarkederne tog derfor et fald efter pressemødet med Lagarde torsdag. Senior porteføljeforvalter ved obligationsfonden Pimco, Konstantin Veit, forklarer Lagardes understregning af centralbankens mulighed for at føre endnu aggressiv pengepolitik således: "Efter hendes noget uheldige kommunikationspræstation på mødet 12. marts, synes hun stærkt opsat på at undgå en gang til at skabe uro på de finansielle markeder." Det lykkedes ikke helt, da det tysk-europæiske rentespænd blev udvidet og europæiske aktier faldt. Børsen skriver desuden, at magtbalancen mellem euro og dollar torsdag tippede efter Lagardes udmelding. ECB's signaler medvirkede dog ifølge Bloomberg til at løfte euro til 1,0945 dollar torsdag mod 1,0852 dollar.

I Børsen kan man også læse, at de stærke banker allerede er begyndt at bogføre coronatab. "Når man kigger på tværs af landene, kan man godt forvente, at de lande, hvor der bliver taget ordentlige nedskrivninger i første kvartal, er dem, hvor bankerne er velpolstrede og har råd til det, og hvor myndighederne holder fast i de historiske dyder, mens der, hvor der ikke bliver taget nedskrivninger, er andre hensyn, der gør sig gældende," siger Finanstilsynets chef Jesper Berg. Meldingen fra Berg kommer få dage efter EU-Kommissionens bankplan, som skal øge bankudlånet i EU med så meget som 3300 milliarder kroner. Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) ses der nærmere på EU-forslaget. Han understreger i en mail, at “reglerne skal sikre, at den finansielle sektor kan holde hånden under udlånet til samfundet, uden at det går ud over den finansielle stabilitet”.

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at nedslående nøgletal torsdag medvirkede til rentefald på det danske obligationsmarked. Fra Den Europæiske Centralbank, ECB, var der ikke decideret nyt fra torsdagens rentemøde, hvor de væsentligste renter blev fastholdt. Nordeas analytikere vurderer, at hvis Den Europæiske Centralbank skal komme eurozonens kriseramte økonomi til hjælp, så bliver det ikke ved at sænke renten yderligere. "Vi venter ikke, at ECB reducerer den ledende rente yderligere. I stedet fokuserer man klart på at bruge andre metoder til at lempe pengepolitikken," lyder det fra Nordea ifølge Børsen. Jyllands-Posten skriver, at Nationalbanken afviser politisk indblanding i sag om udbytter. Danske storbanker har alle droppet at udbetale udbytter eller gennemføre aktietilbagekøb i år, selvom de længe holdt fast i at gøre det under coronakrisen. Nu er der opstået spørgsmål om, hvorvidt bankerne gør det frivilligt. Flere kilder i finanssektoren fortæller, at nationalbankdirektør Lars Rohde bag linjerne har lagt hårdt pres på de enkelte banker for at få dem til at ændre planer.
Jyllands-Posten, s. 8-9, 15, 20; Børsen, s. 6-7, 21, 29, 32 (01.05.2020)

Prioritede historier

Klimarådet fælder dom: Klimapartnerskabernes forslag vil gøre omstillingen "unødigt dyr"
Information skriver, at Klimarådet i et nyt notat har gennemgået de 365 anbefalinger, som regeringens klimapartnerskaber afleverede i marts. Konklusionen fra formanden i Klimarådet Peter Møllegaard lyder, at partnerskaberne leverer de nødvendige reduktioner, men skuffer ved ikke at løfte det økonomiske ansvar. Han frygter, at prisen for omstillingen kan blive meget dyrere end nødvendigt. Langt de fleste anbefalinger baserer sig nemlig på forskellige former for "offentlige tilskud" til erhvervslivet. Eksempelvis "foreslås tilskudsfinansiering af alle tiltag inden for fødevarer og landbrug", konstaterer Klimarådet i notatet. Hos Dansk Industri glæder direktør Kent Damsgaard sig over Klimarådets vurdering om, at partnerskaberne opfylder klimamålet. I forhold til at den samfundsøkonomiske regning med partnerskabernes anbefalinger kan blive unødigt høj, skriver Kent Damsgaard, at politikerne nu skal finde den rette balance mellem de forskellige forslag. "Vi har ingen interesse i, at regningen bliver for høj for virksomhederne og borgerne," udtaler han. DI foreslår desuden, at en CO2-afgift bliver bundet til EU's CO2-kvotepris, så omkostningen ved at udlede CO2 bliver den samme for alle sektorer. Dette er dog langtfra den pris, som Klimarådet, vismændene og andre økonomer anbefaler.

Berlingske skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) hver især har gang i en større diplomatisk indsats for at genåbne verdenshandlen med en "grøn kickstart" af økonomien. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har rakt ud til sine kolleger og internationale organisationer verden over. Det skete i sidste uge på et videomøde med klima- og energiministre fra hele verden samt højt placerede repræsentanter for EU og FN. "På mødet var der enighed om to store pointer, nemlig at vi ikke skal gentage fejlene fra finanskrisen, men sørge for at indtænke grøn omstilling i den økonomiske genopretning som det første. Den anden pointe er, at klimakrisen overordnet set er en krise, der kommer til at være her ud i al fremtid, så derfor må den ikke glemmes, selv om vi lige nu forståeligt nok står med et andet fokus," siger Dan Jørgensen og fortsætter: "Det er klart, at hvis det her virkelig skal give mening, skal vi ikke bare lære af hinanden som nationalstater. Vi skal også samarbejde og hente de synergieffekter, der kan være i det. Derfor er jeg glad for, at både vicegeneralsekretæren i FN og næstformanden i EU-kommissionen deltog."

I Berlingske kan man læse en kommentar skrevet af Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace. Hun skriver blandt andet: "Den internationale flytrafik har i flere årtier formået at snige sig uden om klimaregulering. Den er ikke omfattet af Paris-aftalen og har ingen bindende internationale klimamål. [...] Når vi beskatter olie i biler, men ikke olie i fly, subsidierer vi luftfartsindustrien. EU alene gik i 2019 glip af 27 milliarder euro i skatteindtægter på grund af den manglende afgift på flybrændstof. [...] Siden coronakrisen begyndte har luftfartssektoren i Europa fået tilsagn om 11,5 milliarder euro, og der forhandles i disse dage om yderligere 14,6 milliarder euro. [...] Denne fejl må SAS' største aktionærer, Danmark og Sverige, ikke begå. Vi kan ikke endnu engang bruge fællesskabets penge på at give de mest forurenende industrier lov til at fortsætte præcis som før. Den danske og svenske regering kan vise resten af verden, hvordan man udformer en hjælpepakke til flyselskaber, som fremskynder den nødvendige omstilling af vores mest klimaskadelige transportform."

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Henrik Madsen og Flemming G. Nielsen. Henholdsvis professor på DTU Compute og projektmedarbejder, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet. De skriver blandt andet: "De politiske ambitioner på klima- og energiområdet er blevet mere ambitiøse, og priser på vind- og solenergi er raslet ned. Det kræver et serviceeftersyn af energilovgivningen, der i vidt omfang er indrettet på fortidens politik og teknologi. [...] I Smart Cities Accelerator (SCA) støttet af EU's program Interreg-ÖKS samt CITIES støttet af Innovationsfonden har vi undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige ændringer der kan fremme reel grøn omstilling. [...] Der er bred enighed om, at energilovgivningen og afgifter skal spille med, for at Danmark når målet om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030. Og i en smart verden bør elafgiften ifølge os altså konverteres til en klimaafgift, hvor en reduktion i afgiften er koblet til, hvor grøn strømmen er for øjeblikket."
Information, s. 6-7; Berlingske, s. 4, 27; Altinget (01.05.2020)

Kaos før valget af præsident i Polen
Berlingske og Information skriver, at der er kaos i Polen mindre end to uger før landet skal vælge en ny præsident. Valget skal ske per brevstemme, men chefer for postvæsenet er netop blevet fyret og erstattet med folk fra Forsvarsministeriet, efter postarbejdere har sagt, at det vil være umuligt at aflevere 30 millioner stemmesedler hjemme hos folk - og samle dem ind igen. EU-Kommissionen sendte forleden et brev til den polske regering, hvor der stod, at der lader til at være mangel i kommunikationen. Rollen som hovedfjende skal tilsyneladende spilles af EU. Leder af regeringspartiet Jaroslaw Kaczynski tordnede mod "det svage EU" i et interview i Gazeta Polska og premierminister Mateusz Morawiecki erklærede i parlamentet, at Polen ikke havde "modtaget en eneste cent fra EU" til at håndtere coronakrisen. Polen er imidlertid det land, der suverænt har modtaget flest penge fra EU, viser en opgørelse fra European Stability Initiative. Men der venter et polsk præsidentvalg om hjørnet, og modstanden mod EU er et af de emner, der virkeligt kan få kernevælgerne op af stolen, viser en ny måling fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR).

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Den er helt gal i Polen. Ikke nok med at den højreorienterede PiS-regering i februar gennemførte en ny reform af retssystemet, der gør det muligt at stille dommere for et politisk udpeget disciplineringsorgan, hvis de ikke opfører sig, som regeringen vil. Regeringen har også tænkt sig at gennemføre det præsidentvalg, som er planlagt til den 10. maj, selv om corona har gjort det umuligt at afholde debatter, og selv om ingen ved, hvordan stemmeafgivning eller -optælling skal foregå. Den er så gal, at EU-Kommissionen onsdag aften valgte at indlede en sag mod Polen: De nye retsreformer "undergraver domstolenes uafhængighed", lød det. Og kommissionens viceformand, Vera Jourová, sagde endda, at hun var bekymret for, om Polen kunne afholde "frie og fair" valg. [...] EU må og skal koble sine principper om retsstaten til sine udbetalinger af penge. Det er det eneste, der virkelig batter. Men det skal ske på en måde, så de nye regler kan rettes mod alle EU-lande - eksempelvis Spanien, som ikke just er nogen retspolitisk engel. En særregel, der er designet til at ramme Ungarn og Polen, vil kun gøre galt værre."

I Information kan man desuden læse et debatindlæg skrevet af Piotr Buras, direktør for Warszawakontoret i tænketanken Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR). Han skriver blandt andet: "Den polske regering insisterer på at gennemføre landets præsidentvalg den 10. maj, selv om det hverken er sundhedsmæssigt eller demokratisk forsvarligt. EU, WHO og de europæiske statsledere bør opfordre til, at valget udskydes. [...] Det kommende valg er længe blevet set som knald eller fald for Polens demokrati. Siden 2015 har regeringen omdannet landet til et illiberalt demokrati. [...] Europarådet, der overvåger situationen i Polen, bør give et klart signal om, at et valg under de nuværende forhold ikke ville være i overensstemmelse med de demokratiske standarder. Hverken rådets repræsentanter eller observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa kan rejse til Polen for at overvære valget. På europæisk niveau skal der være mere end blot udtryk for bekymring fra EU-Kommissionens side. EU's præsident og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, bør omgående sætte skarpt ind over for situationen i Polen og i Ungarn, som begge allerede er omfattet af artikel syv om suspension af visse rettigheder i EU."
Berlingske, s. 19; Information, s. 2, 12-13 (01.05.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Sydeuropæiske lande kæmper for deres livsvigtige turisme
I Sydeuropa vil det være en katastrofe med en sommer uden en turistsæson. Derfor arbejder myndigheder og branchefolk på højtryk for at finde løsninger, der minimerer risikoen for smitte. Det bliver dog med høj sandsynlighed en sommer uden nordeuropæiske gæster. Det skriver Berlingske. I visse regioner som Spaniens Kanariske Øer, og de lokale myndigheder regner man med, at epidemien vil få øernes økonomi til at skrumpe med en femtedel i 2020. Emnet blev i mandags taget op i EU-regi, da turismeministrene fra EUs 27 medlemslande mødtes. Fra Danmark deltog erhvervs- og vækstminister Simon Kollerup (S). For et par uger siden opfordrede kommissionsformand Ursula von der Leyen til, at man holdt igen med at bestille ferier denne sommer. Siden måtte hun justere sine udtalelser til, at hun godt kunne se for sig, at det kunne gøres på en smart måde. "Jeg tror, vi vil komme på smarte løsninger for at kunne holde ferie. Måske på en lidt anden måde, med nye hygiejnetiltag og mere social distancering," sagde hun i et interview. På mødet mandag blev EU-Kommissionen opfordret til at udarbejde en guideline for rejserestriktionerne - formentligt som en del af den åbningsstrategi, der allerede arbejdes på.
Berlingske, s. 18-19 (01.05.2020)

Finansielle anliggender

Braget fra Italiens sammenbrud vil også ramme os i Danmark
Jyllands-Posten bringer en kronik skrevet af Birger Riis-Jørgensen, tidligere direktør for Danmarks Eksportråd og tidligere ambassadør i blandt andet Italien. Han skriver blandt andet: "Det er i vores egen interesse at forstå sydeuropæernes perspektiv, for Italien er fortsat en så stor økonomisk størrelse, at dets sammenbrud ville være en katastrofe for hele EU. [...] For kort tid siden anslog Den Internationale Valutafond, IMF, at Europa ville se et økonomisk tilbageslag i 2020 på 7 procent. Danskeren Erik F. Nielsen er cheføkonom i Unicredit-banken. Han anslog den 19. april, at eurozonens samlede økonomiske aktivitet går ned med 13 procent i år. Nu siger Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, at nedgangen bliver på 15 procent. [...] ECB (Den Europæiske Centralbank), ESM (Den Europæiske Stabilitetsmekanisme), EIB (Den Europæiske Investeringsbank) og EU-Kommissionen har allerede mobiliseret ufatteligt store summer til at understøtte redningen af EU-landenes økonomi - i nord som i syd. Men det er ifølge mange økonomer langtfra nok. Danmark bidrager væsentligt mindre til hjælpen end andre, fordi vi hverken deltager i ESM'en eller i ECB's gigantiske corona-programmer. Det Europæiske Råd fortsætter at drøfte de sydlige EU-landes ønsker om en genopretningsfond og et væsentligt større nyt 7-års budget i EU. Det vil set med mine øjne give god mening at vise den solidaritet, de sydlige EU-lande med rette ønsker, ved ikke bare at lave en gigantisk genopretningsfond. Vi bør også glemme dansk budgetortodoksi og styrke det syvårige budget markant. Italien er fortsat en så stor økonomisk størrelse, at dets sammenbrud ville være en katastrofe for hele EU."
Jyllands-Posten, s. 23 (01.05.2020)

Institutionelle anliggender

Boris er tilbage
Weekendavisen bringer en analyse af den britiske premierminister Boris Johnson. Den er skrevet af Mette Rodgers, som er korrespondent på Weekendavisen. Hun skriver blandt andet: "Tilbagevendt fra sygdom står den britiske premierminister Boris Johnson over for en række svære udfordringer som premierminister. Han får brug for sine talegaver. [...] Selv om Johnsons ministre har formået at sørge for, at det britiske sundhedsvæsen NHS ikke blev overbebyrdet i hans fravær, efterlader de sig en lang liste af ubesvarede spørgsmål, som de ikke har følt, at de havde mandat til at besvare. [...] Der er ikke nogen facitliste, og Johnson kan derfor ikke vide, om han træffer det rette valg. Hvad han ved, er, at han personligt vil blive holdt ansvarlig for sine valg, når det hele en dag er overstået. Han kritiseres allerede nu for at have nølet med at lukke samfundet ned, hvilket kan være årsagen til, at det britiske dødstal ser ud til at blive blandt de højeste i Europa. [... ] Det gælder også i spørgsmålet om Brexit, hvor problemet er, at de netop genoptagne forhandlinger med EU om en frihandelsaftale langtfra går efter planen - hverken tids- eller resultatmæssigt. Flere og flere hævder, at det er urealistisk at få en ordentlig aftale forhandlet på plads inden deadline den 31. december 2020."
Weekendavisen, s. 10 (01.05.2020)

EUs chefdoktor
Weekendavisen bringer et portræt af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor man blandt andet kan læse: "Ursula von der Leyen har været skydeskive for kritikken af, at EU har gjort for lidt i coronakrisen. Nu skal hun stå i spidsen for den hidtil største hjælpepakke i unionens historie. Da Ursula von der Leyen sidste år blev den kompromiskandidat, alle kunne enes om som formand for EU-Kommissionen, lagde hun straks mange ambitiøse planer for, hvad der skulle være gennemført eller i alt fald sat i gang af store initiativer i løbet af de første 100 dage. EU skulle have en digital strategi med en fælles bindende lovgivning om udvikling og brug af kunstig intelligens (AI). En europæisk green deal skulle tackle klimaforandringerne og gøre EU CO₂-neutralt inden 2050. Den sammenbrudte Dublin-konvention skulle erstattes af et nyt regelsæt for, hvordan EU samlet tackler tilstrømningen af flygtninge og migranter. Og der skulle indføres en fælles mindsteløn på det europæiske arbejdsmarked. [...] Ursula von der Leyen burde ellers være den rette at sætte i spidsen for en fælleseuropæisk kamp mod virussen. Hun er en erfaren og målrettet politiker - i løbet af sine 14 år i Angela Merkels skiftende regeringer, først som familieminister, senere som social- og arbejdsminister, senest som forsvarsminister, fik hun gennemført en pasningsgaranti for alle tyske børn over et år og betalt forældreorlov også til fædre. [...] Og så er der dem, der mener, at von der Leyen og den øvrige kommission læner sig alt for meget op ad de nationale regeringer og er alt for tilbageholdende med at komme med selvstændige initiativer herunder coronakrisen."
Weekendavisen, s. 10 (01.05.2020)

Europas regeringer får blandet kritik af deres respons på coronakrisen
Bjarne Nørum, journalist og korrespondent for Kristeligt Dagblad i London, skriver i et debatindlæg blandt andet: "EU-lande håndterer kampen mod covid-19 yderst forskelligt.Ingen europæiske lande var velforberedte på de udfordringer, som covid-19-pandemien har givet. Resultatet i mange lande er et overbelastet sundhedsvæsen og nedlukkede samfund med usete begrænsninger i befolkningens frihedsrettigheder i fredstid. [...] En af krisens politiske helte er den tyske forbundskansler Angela Merkel. Hendes politiske valuta var ellers for nedadgående, efter hun havde bebudet sin gradvise afgang fra magten i Tyskland. Men det har coronakrisen vendt op og ned på. [...] Anderledes er billedet i Spanien. Her har landet været i en form for undtagelsestilstand siden den 14. marts, og den undtagelsestilstand skal fornyes hver 14. dag i parlamentet. [...] I Sverige er det sundhedseksperter der tegner indsatsen mod coronakrisen, og landet er langt mere åbent end andre vesteuropæiske lande. En nylig måling fra meningsmålingsinstituttet Novus viser, at statsminister Stefan Löfvens Socialdemokraterne er gået næsten fem procentpoint frem under coronakrisen til en vælgeropbakning på 30,4 procent."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (01.05.2020)

Kriminelle opruster i ly af corona
Jyllands-Posten skriver, at Europol advarer om øget økonomisk kriminalitet: at flere migranter, der søger mod Europa, og mafiaorganisationer, kan drage fordel af krisen. Europol har set på, hvordan kriminelle kan udnytte coronakrisen både under de nuværende omstændigheder, hvor det meste af Europa er lukket helt ned, under en gradvis åbning og på længere sigt, når krisen er drevet over. Europol peger især på organiseret kriminalitet som mafiaorganisationer. "Kriminelle organisationer er stærkt orienteret mod profit og har ikke ligget stille under krisen," konstaterer Europol.
Jyllands-Posten, s. 12 (01.05.2020)

Interne anliggender

Kritik: Minister putter med EU-møde om grænsekontrol
coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen undlod at orientere Folketinget før et ministermøde om grænsekontrol og migranter, som udlændingeminister Matthias Tesfaye (S) deltog i tirsdag. Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), kalder regeringens ageren for "stærkt kritisabel". "Vi har hverken fået en mundtlig eller skriftlig orientering om mødet, selv om vi kunne se, at det var en omfattende dagsorden. Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde før ikke har fået et notat om, hvad der skal drøftes, og hvad regeringens linje er. Vi ved ikke, hvor regeringen ligger på grænsespørgsmålet, og vi ved ikke, hvad Danmark har sagt om en koordineret åbning i EU," siger hun. På mødet blev det drøftet, om EU skal koordinere en åbning af grænserne. Flere EU-lande har advokeret for, at der skal findes en metode, som tillader borgerne at rejse rundt i Europa." Jyllands-Posten skriver desuden, at den norske regering vil forlænge grænsekontrollen til den 15. august for at bremse smitten med coronavirus. Det skriver Justitsministeriet i Oslo til EU-Kommissionen.
Jyllands-Posten, s. 10, 16 (01.05.2020)

Tyskland slår ned på Hizbollah med forbud
Regeringen i Berlin har forbudt alle Hizbollah-aktiviteter i Tyskland og den libanesiske gruppe betragtes nu som en terrororganisation. Det oplyste det tyske indenrigsministerium torsdag. Tyskland har tidligere skelnet mellem den politiske og den militære gren af Hizbollah. Den tyske forbundsdag vedtog i december en dagsorden, hvor den føderale regering blev opfordret til at udstede et fuldstændigt forbud mod Hizbollah. Andre EU-lande blev anmodet om at gøre det samme.
Jyllands-Posten, s. 16 (01.05.2020)

Udenrigspolitik

Israel vil annektere Vestbredden
Michelle Pace og Sune Haugbølle, begge professorer på Roskilde Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Vi kan ikke tillade, at den nye israelske regering i ly af coronakrisen får frit lejde til at gøre, som de vil. Imens hele verden fokuserer på corona, har israelske ledere besluttet at gennemføre en annektering af store dele af den besatte Vestbred. [...] Vi støtter Den Internationale Domstol, der er FN's dømmende organ til afgørelse af stridigheder mellem stater. Domstolen har mindet alle sine medunderskrivere af de relevante konventioner om deres ansvar for ikke at anerkende ulovlige annekteringer. Derfor må Danmark og EU gøre sig klart, hvordan de vil reagere 1. juli. EU har investeret meget i af finde en løsning på mellemøstkonflikten. [...] Danmark har en vigtig progressiv stemme i EU på mange områder. Vi bør bruge den til at sikre fælles fodslag, der samtidig kan gøre en forskel. [... ] Et mere realistisk dansk forslag kunne være, at EU truer med at forbyde import fra de besatte områder. Dermed kan vi med en vis økonomisk pondus vise, at Europa ikke tolererer Israels tilsidesættelse af folkeretten."
Politiken, s. 5 (01.05.2020)

Kina har ingen sande venner
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Mønsteret er efterhånden velkendt. Spørg blot i Bruxelles, hvor Kina adskillige gange har truet EU-Kommissionen, fordi en intern rapport har fundet bevis for, at Beijing bruger "både utilsløret og undergravende taktik" som led i "en global misinformationskampagne", der skal fjerne ethvert ansvar fra de kinesiske myndigheder. En redigeret og nedtonet udgave af rapporten er blevet offentliggjort, hvilket desværre indikerer, at det kinesiske pres ikke er uden virkning. I weekenden erklærede USA's præsident, Donald Trump, at regimet i Beijing kunne have gjort mere for at forhindre spredningen af den dødelige coronavirus, hvilket straks udløste voldsom kritik i kinesiske statsmedier. Herhjemme har Kinas ambassadør Feng Tie ikke holdt sig tilbage ved blandt andet at forlange en undskyldning af denne avis for en tegning bragt den 27. januar. Senest har han i et interview med TV 2 News klandret danske medier for ikke at have givet et objektivt billede af "masker, testudstyr, respiratorer og beskyttelseskitler, der i store mængder" er kommet fra Kina til Danmark. [...] Åbenbart har den fornærmede ambassadør overset, at statsejede danske tv-stationer i bedste kinesiske stil stod klar i Københavns Lufthavn, da et fragtfly den 8. april ankom med værnemidler fra Kina og blev modtaget af sundhedsminister Magnus Heunicke. [...] Kina har ingen rigtige venner. De lande, der er artige over for Beijing, er økonomisk afhængige af Kina."
Jyllands-Posten, s. 20 (01.05.2020)

Verdens apotek
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Peter Harmsen, forfatter og korrespondent i Asien. Han skriver blandt andet: "Kina er blevet en supermagt inden for medicinalindustrien. [...] Selv lægger kineserne ikke skjul på den indflydelse, de har vundet ved at sidde på en god del af klodens produktion af alt fra CT-scannere til hovedpinemedicin. I en polemisk artikel har det officielle nyhedsbureau Xinhua beskrevet konsekvenserne, hvis Kina skulle finde på at begrænse medicinaleksporten til det amerikanske marked: "Så vil USA styrte ned i coronavirussens frådende hav." [...] Men hvis man dykker ned i tallene, bliver USAs afhængighed af kinesiske producenter tydeligere. Kina leverer 36 procent af de antibiotika, som USA importerer. Amerikanernes forbrug af tetracyklin, et særligt hyppigt brugt antibiotikum, er for over 90 procents vedkommende dækket af Kina. Tallene for EU er på næsten samme niveau. Caroline Meinhardt, der forsker i kinesisk industripolitik ved tænketanken MERICS i Berlin, beskriver Kinas centrale stilling i det verdensomspændende marked for hospitalsudstyr og medicin: "Kina spiller en enormt vigtig rolle i den globale forsyning af en hel vifte af medicinsk udstyr. Det fremstiller omkring 43 procent af klodens forsyning af personlige værnemidler, og for nogle underkategorier af udstyr er den globale andel endnu højere," siger hun. [...] Der er voksende konsensus i Vesten om, at situationen er uholdbar. Forsyningen af vigtige medicinalvarer skal spredes mere, og noget af produktionen må gerne vende tilbage til USA og Europa."
Weekendavisen, s. 9 (01.05.2020)

Detaljer

Publikationsdato
1. maj 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark