Fredag den 1. marts

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Dommedag udskudt
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Weekendavisen kan fortælle, at under pres fra den nye udbrydergruppe måtte både Theresa May og Jeremy Corbyn give efter og ændre deres Brexit- politik. Det er nu så godt som udelukket, at Storbritannien vil forlade EU uden en aftale den 29. marts. May formåede at sikre sig yderligere et par uger til at forhandle ændringer til sin aftale på plads med Bruxelles. En revideret aftale vil senest den 12. marts blive fremsat til såkaldt ”meningsfuld afstemning” i Underhuset, lovede premierministeren. Hvis Underhuset afviser hendes reviderede plan den 12. marts, vil det den 13. marts få mulighed for at stemme om no deal. Hvis no deal som forventet bliver afvist, vil regeringen den 14. marts fremlægge et forslag om, hvorvidt parlamentet ønsker at søge en kort, begrænset forlængelse af artikel 50, sagde May i Underhuset tirsdag. Med disse ord var hendes Brexitstrategi ikke længere ”min aftale eller ingen aftale”, men derimod ”min aftale, ingen aftale eller en udskydelse af Brexit.” Premierministerens strategi er tilsyneladende at lade Brexit-processen løbe til 11. time. Tanken er dels, at det vil øge presset på EU for at give hende indrømmelser i forhold til den upopulære irske bagstopperaftale, dels at lægge maksimalt pres på parlamentarikerne for at støtte hendes aftale, hvis det eneste alternativ er no deal.

Weekendavisen skriver, at mandag meddelte oppositionens leder, Jeremy Corbyn, at det nu er Labours Brexit-politik at støtte en ny EU- folkeafstemning. I hvert fald hvis partiets eget alternative Brexit-forslag blev nedstemt i Underhuset onsdag aften, hvilket det som ventet blev. Det er dog langtfra sikkert, at der selv med Labours opbakning er flertal for en ny folkeafstemning i parlamentet, på samme måde som partiets Brexitplan - der indebærer medlemskab af en toldunion med EU og et tæt forhold til dets indre marked - ikke har kunnet samle flertal. Jyllands-Posten skriver, at fra at være det, som man ikke måtte tale om efter Brexit-folkeafstemningen i juni 2016, har kravet om en ny folkeafstemning opnået voksende tilslutning i den britiske befolkning. Argumenterne imod en ny folkeafstemning vejer i øjeblikket tungest ifølge politiske analytikere. Men ingen kan afvise, at briterne i sidste ende skal stemme igen som resultatet af den kaotiske Brexit-proces. Hvis afstemningen finder sted, har Labours skyggeminister for Brexit, Keir Starmer, erklæret, at både en troværdig Brexit-mulighed og Remain skal være på stemmesedlen.

Både Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan fortælle, at den britiske landbrugsminister, George Eustice, er torsdag trådt tilbage. Det skete som en følge af, at premierminister Theresa May har meldt sig klar til om nødvendigt at udsætte Brexit. Politiken fortæller, at mange af Danmarks små og mellemstore virksomheder ikke er ordentligt forberedt på et såkaldt hårdt Brexit, og det får nu skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at advare: Få styr på de nødvendige papirer nu. Ellers risikerer I at blive hårdt ramt. ”Jeg er bekymret for den del af virksomhederne, som ikke er vant til at handle med lande uden for EU. De er måske ikke lige opmærksomme på, at der er en del ting, der skal på plads, for at de fortsat kan importere og eksportere til Storbritannien. Det kan ramme deres overskud, så de er nødt til at handle nu,” siger Karsten Lauritzen. Kommer der ikke en udskydelse eller en aftale, ryger briterne automatisk ud af EU29. marts. Og så er Storbritannien et såkaldt tredjeland, som skal behandles på lige fod med alle andre lande uden for EU.
Kilder: Weekendavisen, s. 9; Berlingske, s. 22; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Dansk Folkeparti trækker støtten til Vestager
Flere medier skriver, at Dansk Folkeparti (DF) ikke alligevel ønsker at støtte op omkring Margrethe Vestagers kandidatur til posten som formand for EU-Kommissionen. Information skriver, at allerede torsdag sluttede romancen mellem DF og De Radikale brat, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtalte: ”DF støtter ikke Vestager som EU- kommissær. Hun vil mere EU - mindre DK. Vi vil det modsatte!” Jyllands-Posten skriver, at i et interview onsdag med Jyllands-Posten lød det ellers fem gange fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at den radikale profil skal have den vigtige post, hvis hun får den tilbudt. ”Er der en mulighed for, at en dansker kan få den post, skal vi sige ja til det, selv om det er Margrethe Vestager. Hvis der er sådan en stor ting i sigte, synes jeg, at vi skal holde sammen som nation,” sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, ledelsesmedlem og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Men onsdag aften rykkede Søren Espersen ud på det sociale medie Twitter og nedtonede sine udtalelser som strøtanker, og kort efter fulgte DF-formand Kristian Thulesen Dahl op og tweetede, at: ”DF støtter ikke Vestager som EU- kommissær.” Nu forklarer DF-gruppeformand Peter Skaarup, hvor partilinjen ligger: ”Det kan vi ikke. Man kan sagtens forstå danskere - også Søren Espersen - der får den tanke, at det kunne være skønt nok, hvis vi engang kunne få formandsposten i EU-Kommissionen. Men politisk står hun for det direkte modsatte af Dansk Folkeparti. Vi går til valg på, at vi skal bevare kronen, de fire forbehold og den danske udlændingepolitik, der ikke skal ødelægges af EU. På alle måder står hun for det modsatte synspunkt. På den baggrund siger det næsten sig selv, at vi ikke kan støtte hende.” I Politikens analyse af situationen, lyder det blandt andet: ”Hvis et flertal i EU, stik mod alle odds, efter parlamentsvalget i maj og før EU-topmødet i juni enes om, at Margrethe Vestager skal være den næste formand for Kommissionen, vil det være et brud med al dansk tradition, hvis en dansk regering, uanset hvem der sidder i spidsen, obstruerer.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 20; Information, s. 16; Politiken, s. 2

Andre EU-historier

Interne anliggender: Vil de unge stemme om Europa i dette forår?
Altinget spørger i sin EU-podcast: ”Fremtiden tilhører de unge, men ved sidste EP-valg stemte færre end hver tredje europæer mellem 18 og 24 år. I Danmark var det under 40 procent. Kommer flere af dem til stemmeurnerne ved europaparlamentsvalget 26. maj i år? Valget til Europa-Parlamentet er en af verdens største demokratiske valghandlinger - men hvad er det værd, hvis folk ikke har lyst til at gå ud og stemme? Faldende valgdeltagelse ved de europæiske valg har været et problem i mange år. Faktisk er det gået støt ned ad bakke lige siden det første direkte europæiske valg i 1979. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 stemte i gennemsnit 42,5 procent af vælgerne på tværs af de 28 medlemslande. Blandt de yngste vælgere på 18-24 år var deltagelsen helt nede på 28 procent. "Jeg tror, der er rigtig mange unge, både i Danmark og i resten af Europa, som blev bekymrede over at se, at den ældre generation i Storbritannien stemte ungdommen ud af EU. Det tror jeg kommer til at rykke noget," siger Kira Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Skrappe Anders
I Berlingskes Groft sagt, skriver den tidligere oberst og nuværende kommentator, Lars Møller, blandt andet følgende: ”Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har skruet bissen på. Der er heldigvis enighed om, at den russiske opførsel er uacceptabel, og at det er nødvendigt at trække en streg i sandet. Groft sagt er naturligvis enig med udenrigsministeren og ser frem til, at den hårde linje fortsættes, når beslutningen om linjeføringen af Nordstream 2 skal tages. Der er jo ingen, der tror på, at Gazprom er uafhængig af den russiske regering, og Groft sagt regner med, at Anders får overtalt Tyskland til at følge trop. Der bør dog advares om, at det ikke kun er principper, men også penge, der er på spil. Ikke at det gør en forskel.”
Kilde: Berlingske, s. 36

Migration: Danmark kan blive det første europæiske land, der hjemsender syriske flygtninge
Information fortæller, at en ny vurdering af situationen i Syrien fra Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen betyder, at syriske flygtninge fra Damaskus-området for første gang siden 2013 ikke længere er garanteret midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark. Omfanget af kamphandlinger og antallet af civile tab i Syrien vurderes nu at være geografisk afgrænset til bestemte områder. Dermed er der potentielt åbnet for hjemsendelse af syrere og stop for tildeling af opholdstilladelse med henvisning til den generelle situation i Syrien. Der er enighed mellem Flygtningenævnet og Dansk Flygtningehjælp, som vurderer, at situationen i Syrien er markant ændret, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach. ”Danmark kan blive et af de første lande til at hjemsende syriske flygtninge, der har fået tildelt en midlertidig opholdstilladelse på baggrund af den generelle situation i Syrien,” siger Villads Zahle, der er kommunikationsvarlig ved den europæiske paraplyorganisation European Council on Refugees and Exiles, ECRE, der repræsenterer 101 organisationer fra hele EU.
Kilde: Information, s. 9

Konkurrence: Vestager gransker finansiering af Øresund efter tabt EU-dom
Jyllands-Posten og Altinget skriver begge, at EU-Kommissionen nu vil vurdere, om den offentlige støtte fra Danmark og Sverige er i overensstemmelse med EU´s regler for statsstøtte. Det meddelte konkurrencekommissær Margrethe Vestager torsdag. ”Øresundsforbindelsen har medført betydelige fordele for borgere og virksomheder på begge sider af sundet og også længere væk,” siger Vestager i en skriftlig udtalelse. Hun opfordrer alle interessenter til at komme med input. Det vil give det bedste grundlag for at nå frem til en ny og velinformeret afgørelse. Sidste efterår annullerede EU-Domstolen EU-Kommissionens godkendelse af projektet. Domstolen i Luxembourg vendte også tommelen ned til finansieringen af Femern-forbindelsen. Heller ikke den var undersøgt grundigt nok, lød det.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s, 11

Interne anliggender: Det er mit håb, at vi får to valgkampe
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester (S), blandt andet: ”Rygterne svirrer allerede lystigt om det kommende folketingsvalg. Et er helt sikkert, det skal komme allersenest den 17. juni, men hvornår bestemmes i Danmark af statsministeren og kun af ham. Det virker ikke, som om Lars Løkke Rasmussen har travlt. Meningsmålingerne er ikke gode for hverken Venstre eller de andre partier, der indgår i regeringen, så stats ministeren satser på, at de kan blive bedre. […] Et af de vedvarende rygter vil vide, at Dansk Folkeparti satser på at få folketingsvalg og europaparlamentsvalg samme dag. Det vil så blive søndag den 26. maj. Rationalet skulle være, at Dansk Folkeparti står til et stort nederlag ved europaparlamentsvalget og derfor gerne vil skjule det i et forhåbentligt bedre folketingsvalg. Det er ærgerligt, hvis det sker. Der er så meget opbrud i EU, at der er brug for en god og grundig Europa-debat i Danmark. Vi udgør kun en brøkdel af befolkningerne i EU. Ikke mere end 1 procent, så vi er ikke vigtige for de andre lande i EU, men det spiller en stor rolle for Danmark at være en aktiv deltager i udviklingen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s, 22

Interne anliggender: Smæk kassen i for autoritære EU-lande
I et debatindlæg i Politiken, skriver Nikolaj Villumsen, MF og spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Enhedslisten: ”Danmark bør nedlægge veto mod EU-budgettet, hvis støtten til autoritære EU-lande fortsætter. Det er positivt, at Pernille Weiss som spidskandidat for Konservative til europaparlamentsvalget endelig har skiftet holdning og nu aktivt ønsker at ekskludere den autoritære Viktor Orbáns konservative Fidez-parti fra den konservative EPP-gruppe i EU-Parlamentet. Forhåbentlig vil der nu blive sat handling bag ordene hos de europæiske konservative. Lykkes det at få samlet opbakning til at smide Viktor Orbán og hans parti på porten, vil det dog være syv år for sent. For skaden synes allerede at være uoprettelig. Lakmusprøven vil blive vedtagelsen af det kommende EU-budget. Her bør Danmark nedlægge veto, hvis ikke forslaget om at smække kassen i for menneskerettighedskrænkere går igennem. […] Handler vi ikke nu, risikerer vi, at et voksende antal autoritære regimer vil få afgørende indflydelse på danskernes hverdag gennem EU. Jeg vil opfordre alle danske partier, der ønsker et europæisk samarbejde baseret på retsstatsprincipper og grundlæggende demokratiske værdier, til at give hinanden håndslag på, at vi nedlægger veto mod EU-budgettet, hvis ikke kassen smækkes i for autoritære regeringer.”
Kilde: Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: EU angriber Facebook: Valg er i fare
Politiken og Børsen skriver begge, at Facebook, Twitter og Google ikke lever op til løfter om at rydde op før de kommende valg. Det bliver kun værre, siger EU-Kommissionen. De forsøger at bekæmpe branden på deres platform med en vandpistol. Sådan beskrev EU's sikkerhedskommissær Julian King for en måned siden, hvordan Facebook, Google og Twitter overholder løfterne om at sikre valget til Europa-Parlamentet - og nationale valg som det danske - mod udenlandsk påvirkning og systematisk misinformation af vælgerne. I den forløbne måned er det kun blevet værre, konstaterede Julian King og hans kollegaer i EU-Kommissionen i går. Politiken skriver, at Facebook er ifølge EU-Kommissionen den værste synder. Og selv bruger King tilsyneladende slet ikke det største af alle sociale medier, som ifølge Kommissionen er den primære kilde til nyheder for 57 procent af de europæiske vælgere. Kritikken fra EU går på, at Facebook slet intet har sagt om, hvad de har gjort for at holde øje med brugen af politiske annoncer. Facebook siger heller ikke noget om, hvad de har gjort mod falske konti i EU. Børsen skriver, at EU-Kommissionen anklager Facebook for at tilbageholde data, der skal bevise, om platformen lever op til de løfter, som den har skrevet under på. “Igen har Facebook ikke fremlagt alle de nødvendige informationer,” skriver kommissærerne. De store it-virksomheder Google, Facebook, Twitter og Mozilla har indgået en aftale med Kommissionen om at samarbejde i bekæmpelsen af fake news. Det gjorde de for at undgå egentlig regulering af misinformation fra EU. Men det kan blive aktuelt, hvis ikke der sker noget.
Kilder: Børsen, s. 28; Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Det nye Hanseforbund
Weekendavisen skriver, at da briterne stemte sig ud af EU, indgik otte nordeuropæiske EU-lande en ny alliance for at fremme den ansvarlige økonomiske politik, som London ellers var garant for. Danmark er trådt nærmest lydløst ind i samarbejdet, der kaldes Hanseforbundet 2.0. Under en middag på et steakhouse i Bruxelles, var diplomaterne skiftet ud med otte finansministre fra Holland, Danmark, Sverige, Irland, Finland, Estland, Letland og Litauen, der alle udtrykte interesse i at fortsætte den regelmæssige kontakt. Det er først og fremmest landenes ønske om en stram finanspolitik med afmålte EU-budgetter og krav til medlemslandene om økonomisk ansvarlighed, der binder gruppen sammen. Kritikere af Hanseforbundet 2.0 anklager det for at være en ukonstruktiv klub for EU-skeptiske lande, der kun er forbundet i ønsket om at bremse eller forhindre den franske præsident Macrons idéer om at reformere Europa sammen med Tyskland. Han drømmer om et fælles forsvar, et fælles asylsystem og et egentligt EU-budget i 2020, der med en stor pengetank kan komme lande i Eurozonen til undsætning, hvis en ny krise indtræffer. Danmarks første prioritet er at forhindre et Europa i flere hastigheder, forklarer finansminister Kristian Jensen (V): ”Vi presser på for at sikre, at ikke- eurolande har mulighed for at være med i beslutninger på lige fod med Eurozonelande. En af vores største sejre er, at Eurozonegruppen har besluttet, at deres møder i størst muligt omfang skal være åbne for alle EU-medlemslande, uanset om de er med i Eurozonen eller ej. Det var et forslag, kredsen skrev i fællesskab, og det betyder, at vi kan blande os i debatten, selv om vi står uden for euroen,” siger han. Kristian Jensen er varsom med at kalde Hanseforbundet en alliance. For ham er det mest et netværk med samme holdninger i spørgsmål om mere frihandel og større økonomisk ansvarlighed.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Økonomi: Kinas økonomi afgøre Europas skæbne
Børsen skriver, at dampen er gået af Kinas økonomi. Eksportvæksten er på det laveste niveau i ti år, industriproduktionen er på det laveste niveau i tre år, og den ellers betydelige vækst i kinesernes realløn er også faldende. Den brede nedtur vil få en direkte konsekvens for dansk og europæisk økonomi. Alene fordi udviklingen i verdens næststørste økonomi nu er mere afgørende for det økonomiske velbefindende i Europa, end hvad der sker i USA. Det mener Thomas Harr, underdirektør og analysechef i Danske Bank, der henviser til, at Kina nu tegner sig for over en fjerdedel af den globale vækst, langt mere end USA og tre gange så meget som eurozonen. Derfor sidder Kina både med nøglen til et europæisk opsving og med nøglen til verdens velfærd. “Inden finanskrisen var det USA, der førte an i den globale økonomi. Nu er situationen ændret, det er Kina, der fører an i den globale industrielle cyklus, og eurozonen og Skandinavien er tættere forbundet med Kina end med USA,” påpeger Harr. Det kan derfor synes faretruende, at en stribe kinesiske nøgletal i månedsvis har vist en tydelig afmatning i den økonomiske vækst. Men Thomas Harr tror, at bunden er ved at være nået.
Kilde: Børsen, s. 28-29

Interne anliggender: Yderfløjene i EU-debatten bør besinde sig
I et debatindlæg i Altinget, skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation: ”Vi er vist mange, der river os i håret, når vi følger Brexit-debatten i det britiske parlament. Yderfløjene råber op og slår hinanden i hovedet, mens mange vælgere enten foretrækker at blive i EU eller den blødeste mulige aftale. Vi kender tendensen herhjemme. Når de danske vælgere har stemt nej ved en folkeafstemning om EU, har EU-modstanderne krævet, at Danmark enten forlader fællesskabet eller skruer voldsomt ned for engagementet. Og omvendt! Hvis en meningsmåling viser, at et flertal af danskerne ønsker at blive i EU, agiterer føderalisterne for, at nu bør vi gøre op med forbeholdene. I Fagbevægelsens Hovedorganisation drømmer vi hverken om et føderalt EU eller om at komme tilbage til Kul- og Stålunionen. Vi ønsker et EU, der løser de opgaver, der giver mening at løse i fællesskab. Og dem er der mange af. […]jeg opfordre politikere og meningsdannere til at indstille skydningen fra fløjene og i stedet bakke op om den store gruppe, der gerne vil EU - et EU, der respekterer de nationale forskelle og måder at gøre tingene på.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Flertal vil indfører arbejdsmarkedsprotokol i EU-traktat
Altinget fortæller, at der nu tegner sig et flertal uden om regeringen. Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF er nemlig alle positive over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at få regeringen til at arbejde for en arbejdsmarkedsprotokol i EU's grundlov, Lissabontraktaten. En arbejdsmarkedsprotokol skal sikre, at EU-Domstolen ligestiller hensynet mellem fagbevægelsens ret til at kæmpe for lige vilkår for arbejdere fra andre EU-lande med arbejdskraftens frie bevægelighed. Sidstnævnte er juridisk beskyttet i Lissabontraktatens principper om det indre marked. Ifølge Kenneth Kristensen Berth (DF), der har fremlagt forslaget, skal protokollen tøjle EU-Domstolens indflydelse på dansk arbejdsmarkedspolitik.
"Vi har set, at EU-domstolen anfægter strejkeretten og konfliktretten med henvisning til, at det krænker det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed." Han henviser til Laval-dommen fra 2007, der viser, at den nordiske model baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan være i modstrid med reglerne om EU's indre marked.
"Vi skal selv bestemme, hvilken slags arbejdskraft vi har i vores land, og hvilke vilkår folk arbejder under. Det skal EU-domstolen ikke blande sig i," siger han.
Kilde: Altinget