Tophistorier
Handelskrigen begynder at kunne måles i Kina
Jyllands-Posten skriver, at siden den 6. juli har importvarer fra Kina for 34 milliarder dollars været ramt af en særtold på 25 procent, og chefforhandler Robert Lighthizer har offentliggjort listen over importvarer for yderligere 16 milliarder dollars, der fra den 23. august rammes af særtolden. Nu viser nye nøgletal at handelskrigen begynder at få en mærkbar effekt i Kina. I juli faldt overskuddet på varehandelsbalancen til 28,05 milliarder dollars fra 41,61 milliarder dollars i juni. I forhold til USA var overskuddet på varehandelsbalancen i juni 28,90 milliarder dollars og svandt til 28,09 milliarder dollars i juli. Handelsministeriet i Beijing oplyser, at det store fald i handelsbalanceoverskuddet i juli tilskrives en væsentlig forøgelse af importen. Hvor importen i juni lå 14,1 pct. højere end samme måned i fjor, var den i juli hele 27,3 pct. højere end juli i fjor. Til sammenligning lå eksporten i juli i år kun 12,1 pct. over niveau i juli i fjor. EU har taget teten i Verdenshandelsorganisationen WTO for at forhindre Kina i at ændre status fra "udviklingsland" til "markedsøkonomi", som Beijing har fremsat krav om. Endvidere er EU grundlæggende enig med Trump-regeringen i dels at bremse kinesiske investeringer og virksomhedsopkøb, dels at forhindre Kina i at realisere sin "Made in China 2025"- strategi, der skal sikre det globale førerskab på 10 udvalgte områder. Asger Aamund skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”WTO har siden sin start i 1995 været medvirkende til en stigende liberalisering af verdenshandelen, men da organisationen også er ekstremt konfliktsky, er den medansvarlig for, at vi nu ser voldsomme kommercielle konfrontationer mellem USA og Kina og USA og EU. […] WTO’s skammelige handlingslammelse har fået naive vestlige medier og politikere til at tro, at den lede Trump nu forbereder en handelskrig mod de flinke kinesere, når USA i virkeligheden prøver at standse den handelskrig, der i mange år er ført mod dem fra kinesisk side. WTO er ikke den eneste internationale organisation, der har forsømt sit formål og virke.” Politiken skriver, at normalt når verdenshandelen stiger, følger dansk eksport ofte med op inden for få måneder. Men den seneste halve år er det gået helt anderledes. Siden januar 2016 har verdenshandlen hver eneste måned frem til nu været højere end i tilsvarende måned året forinden. Først fulgte den danske eksport med op, men i december sidste år var den danske eksport lavere end året før - og den udvikling er fortsat i de fleste måneder siden. Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri, påpeger, at Danmarks chance for at indhente det tabte kan forsvinde igen, fordi en handelskonflikt mellem USA og Kina i disse uger er ved at udvikle sig til en decideret handelskrig.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 28-29; Politiken, s. 6 (10.08.2018)
Prioritede historier
Det kan vi ikke gå med til. Så simpelt er det
Kristian Thuelsen Dahl, Dansk Folkepartis formand, ser gerne, at danskerne på sigt skal stemme om medlemsskabet af EU. Men spørger man en række af Venstres mest profilerede politikere i EU-spørgsmål, kan Dansk Folkepartis formand godt glemme sit ønske om en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab engang i fremtiden. Det skriver Berlingske. DF håber desuden på et regeringssamarbejde med Venstre efter næste valg, og onsdag ytrede Thulesen Dahl i Berlingske ønske om at få Dexit-afstemningen skrevet ind i et eventuelt regeringsgrundlag. V og DF har alle dage set forskelligt på EU. DF har dog ikke taget stilling til, om partiet i tilfælde af en Dexit-afstemning vil anbefale et ja eller et nej. Det afhænger af, hvor god en aftale briterne lander med EU, har det lydt. Ifølge europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) vil det være det rene vanvid at bringe Danmark i en tilsvarende situation, som den igangværende Brexit-forhandling. Information skriver, at formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, vil lave næste ungdomsoprør mod de kulturradikale, de gamle 1968'ere og EU. ”Vi skal genopbygge autoriterne;” siger han og påpeger, at Danmark skal ud af EU: ”Danmark skal i hvert fald ud af EU. Vi skal have mere magt tilbage til nationalstaterne og flere beslutninger tættere på borgerne. På den måde får vi også engageret flere i de politiske bevægelser - sådan som vi også så det i 1968.”
Berlingske, s. 13; Information, s. 4-5 (10.08.2018)
Iran-aftalen handler om troværdighed
Lederen i Berlingske kommenterer på Iran-aftalen. Han skriver blandt andet: ”Den perfekte internationale aftale findes ikke. Kun den næstbedste. Sådan en er Iran-aftalen, som på trods af mangler fungerer. Den holder iranerne skak på atomområdet. Den sikrer, at Iran ikke udvikler atomvåben til militære formål. […] Der er mange muligheder for at fortsætte i en aftale, man er utilfreds med, samtidig med at man forsøger at få den gjort bedre. Det kan ske gennem FN. Det kan ske gennem separate forhandlinger mellem de lande, der har indgået den. Men blot at vende aftalen ryggen, som USA har gjort det, og efterlade nære samarbejdspartnere i EU og medunderskrivere som Rusland og Kina i en mere end penibel situation, klæder ikke USA. Det er kortsigtet og uden sidestykke, og man risikerer at sætte brand til et bål, man ikke ved, hvordan skal slukkes efterfølgende. […] Men det mest alvorlige er, at der er skubbet endnu en dyb kile ind mellem USA og EU. Ikke fordi aftalen er perfekt. Men fordi man nu engang har indgået en aftale med iranerne. USA truer helt utilstedeligt de virksomheder, der fortsat handler med Iran, som er en del af aftalen. Men amerikanerne vil nu gøre det umuligt for disse virksomheder at drive forretning i USA. Dermed er en skjult handelskrig en realitet - en handelskrig, der også stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden over for lande, der indgår aftaler med vestlige lande.” Weekendavisen skriver USA's præsident Trump for nogle måneder siden aflyste en aftale med Iran, som handlede om atomvåben, fordi han ikke mente, at aftalen kunne sikre, at Iran ikke får atomvåben i fremtiden. Nu vil han have Iran til at underskrive en ny atomaftale, ved at presse Irans økonomi ved at forhindre dem i blandet andet at sælge tæpper og biler i USA. EU er ikke enig i USA's sanktioner mod Iran og vil gerne holde fast i atomaftalen. EU har derfor lovet at støtte de europæiske firmaer, som arbejder med Iran, så de ikke bliver ramt af sanktionerne.
Berlingske, s. 32; Weekendavisen, s. 4 (10.08.2018)
Grundlæggende rettigheder
Foto fra opgave udløste regning til skolen
Politiken skriver, at en elev i en nordtysk skole downloadede et foto fra en rejsehjemmeside til en fremlæggelse i undervisningen, hvilket resulterede i en regning til skolen på knap 3.000 kroner. Fremlæggelsen endte på skolens hjemmeside, hvor fotografen fandt sit billede og afkrævede skolen penge for brugen. En EU-dom har slået fast, og den cementerer de ophavsretlige regler, der sikrer fotografers ret til egne billeder, forklarer Morten Rosenmeier, som er professor på Københavns Universitet. “EU-dommen slår fast, at selv når det gælder skolebørns arbejde, skal reglerne om ophavsret på nettet respekteres,” siger han.
Politiken, s. 9 (10.08.2018)
Når en komiker kan få en bøde for at lære sin mops at heile, er ytringsfriheden altså i problemer
Information skriver, at efter at Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov, Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og at pressefriheden er faldende I Centraleuropa, advarer eksperter om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil. ”Det går entydigt i retning af, at frihedsrettigheder i Europa eroderer,” mener Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia og forfatter til en bog om ytringsfrihedens historie. Det er således over hele kontinentet, at regeringer filer hjørner af borgernes ret til at ytre sig, og flere eksperter advarer om, at Europa er ved at glemme kampen for ytringsfrihed. Nogle af de mest graverende - og mest velbeskrevne - anslag mod ytringsfriheden i Europa foregår i Polen og Ungarn, hvor kristenkonservative regeringer langsomt indsætter deres egne folk i toppen af retssystemet, medierne og statsadministrationen, hvilket ikke er gået upåagtet hen. Begge lande bliver løbende kritiseret kraftigt - ikke mindst af EU-Kommissionen.
Information, s. 10-11 (10.08.2018)
Institutionelle anliggender
Europa bør huske sine kristne rødder for at overvinde eksistentiel krise
Dominik Dukas, tjekkisk kardinal og ærkebiskop emeritus af Prag, advarer om, at massivt overforbrug, migration og multi kulturisme truer vores eksistens, for Europa har glemt sin historie, kultur og rødder. Det skriver Kristeligt Dagblad. Han er bekymret for den seneste udvikling i EU, da der i hans øjne er tale om et opbrud og en fornægtelse af de værdier, som vores europæiske samfund bygger på, der finder sted ikke blot i Tjekkiet, men i hele Europa. "Europa er i total kaos, og vi befinder os i demokratiets dybeste krise. Institutioner og stater har resigneret på deres opgaver, politiske partier er i krise, mens traditionelle værdier og etik er blevet et skældsord," siger Dominik Duka. Han mener, at de europæiske politiker tager fejl i deres forsøg på at løse Europas demografiske problemer med indvandring, og han er en ivrig kritiker af den tyske forbundskansler, Angela Merkels, åbning af grænserne i september 2015. "Det er naivt at tro, at vi kan blande mennesker af forskellig kultur og religion. Der findes ingen global kultur. Vi må hjælpe i de lande, migranterne kommer fra, og ikke tømme deres lande for indbyggere, som vi ikke engang er i stand til at integrere," siger han. Han betegner således det som chokerende og tragikomisk, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, deltog ved festlighederne i den tyske by Trier i maj ved afsløring af en kæmpemæssig kinesisk Karl Marx-statue i anledning af 200-året for Marx' fødsel.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (10.08.2018)
Özil og Weekendavisen
Morten Elbæk-Jørgensen, pensioneret statsskovrider, skriver i en kommentar i Weekendavisen følgende: ”Özil, den tysk-tyrkiske fodboldspiller, som har trukket krænkelseskortet i anledning af den tyske nations forfærdelse over hans optræden med præsidentkandidat Erdogan, har iflg. Weekendavisens leder (# 31) medført en »smertefyldt og dyb debat« om Tysklands racistiske reaktion på Özils optræden. Sikke dog noget højstemt vrøvl. Præsidentkandidat Erdogan er jo den samme Erdogan, der som premierminister har holdt brandtaler til Tysklands tyrkiske befolkningsindslag om ikke at integrere sig, men at danne parallelsamfund, kræve tyrkiske universiteter etc. […] Erdogan, som har sagt ligeud, at harmoniseringsbestræbelserne med EU kun skal vare, indtil medlemskabet er en realitet. Erdogan som har ladet forstå, at efter de for længst opnåede told- og handelsaftaler med EU er det eneste, der gør et medlemskab interessant for Tyrkiet, tyrkernes fri arbejds- og bosætningsret i EU, og efter at den mulighed fortoner sig, så kan medlemskabet være lige meget. […] For den tyske nation, som har modtaget det tyrkiske befolkningsindslag med den største imødekommenhed, har konstateringen af, at et flertal af de tyrkisk-stemmeberettigede i Tyskland går ind for Erdogan, derfor været den virkelig smertefyldte oplevelse, og Özils optræden har bare været kniven, der blev drejet rundt i såret.”
Weekendavisen, s. 13 (10.08.2018)
Interne anliggender
Markedsnervøsitet - italiensk regering vil bryde EU's budgetlov
Den EU-skeptiske italienske regering vil indføre en flad skat og borgerløn. Også selvom det vil indebære et brud på EU's budgetregler. Investorerne er derfor igen begyndt at sælge ud af italienske statsobligationer og derfor stiger de italienske renter, og spændet til de retningsgivende tyske renter øges. Det skriver Børsen. “Vi vil diskutere disse reformer (en flad skat og en borgerløn, red.) med EU for at få et manøvrerum, der giver os mulighed for at gennemføre disse tiltag. Det betyder, at vi vil gøre det samme som med immigration. Derfor vil det ikke være et opgør med EU, men en åben diskussion,” siger Luigi Di Maio i et interview med Bloomberg News. Han er vicepremierminister og leder af Femstjernebevægelsen og henviser her til et EU-topmøde i juni, hvor Italien med en stærkt konfrontatorisk linje fortalte EU-partnere, at man ikke længere vil bære byrden fra migrantstrømmen over Middelhavet. Børsen skriver yderligere, at cheføkonom Nicola Nobile fra tænketanken Oxford Economics påpeger, at markedet gør ret i forsigtighed med investeringer i italienske papirer. Der peges på en “stor risiko for et opgør mellem de to regeringspartier og finansministeren over næste års budget.” Nicola Nobile henviser blandt andet til, at vicepremierminister siger Matteo Salvini til avisen La Stampa, at EU's “regel om maksimalt 3 pct. af BNP. i budgetunderskud ikke er hugget i sten.” Nobile peger på en risiko for, at næste års budgetunderskud kommer tæt på 3 procent af BNP, og ikke de planlagte 2 procent. Budgettet sendes i midten af oktober til godkendelse i Europa-Kommissionen.
Børsen, s. 20 (10.08.2018)
Landbrug
Tørken kalder på en national handlingsplan for landbruget
Theresa Scavenius, Folketingskandidat for Alternativet, skriver i et debatindlæg i Politiken: ”Hvad enten den nuværende tørkeperiode kan tilskrives de igangværende klimaforandringer eller ej, så er den en forsmag på, hvad vi kommer til at opleve fremadrettet. FN-klimarapporterne, der samler den bedste klimavidenskabelige forskning på tværs af alle verdens universiteter, forudser, at tørkeperioder i Europa vil blive mere almindelige. Tørken i år kommer til at koste danske landmænd omkring 6,4 mia. kr. for mindre udbytte samt lavere EU-støtte. […] Regeringens hjælpepakke bør have som ambition at gøre landbrugssektoren robust over for den nære fremtids tørkeperioder.” Berlingske skriver, at den varme, tørre og solrige sommer har sat dybe spor hos de danske landmænd. Regeringen skred første gang ind i juli med dispensationer fra de gældende regler for fodring af dyr i økologiske brug i et forsøg på at hjælpe nogle af landmændene. Og EU har givet tilladelse til at høste brakmarker for at få mere dyrefoder. Torsdag offentliggjorde regeringen så et nyt hastetiltag i forlængelse af de nye tal fra Landbrug & Fødevarer. Men ikke en decideret økonomiskhåndsrækning. “Det er et erhverv, der gør alt for at klare sig selv. Og det må man have respekt for,” sagde Jakob Ellemann-Jensen og lod forstå, at regeringen i første omgang afventer og ser, hvad der sker de næste par uger.
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 16-18 (10.08.2018)
Migration
Tre år efter flygtningekrisen har EU's høge vundet
I en analyse på Altinget skrives der blandt andet: ”Tre år efter det skæbnesvangre ministermøde i september 2015 og to år efter et forslag fra EU-Kommissionen om permanent obligatorisk omfordeling, blev det centrale princip i reformerne af EU's såkaldte Dublin-forordning om asyl hældt ned ad brættet. Ikke at forslaget formelt blev begravet natten til fredag, men det bliver kun nævnt i forbifarten i konklusionerne fra EU-topmødet. I stedet for det betændte spørgsmål om, hvor asylsøgerne skal hen, fokuserer lederne nu på noget helt andet: nemlig hvordan Middelhavets migranter kan blive placeret i lukkede centre eller lejre - enten inden for eller uden for EU's grænser - men uden indledningsvis at give dem opholdsret i noget land. […] Og hvis det lykkes at skabe disse centre eller lejre, hvor EU står for at skille økonomiske migranter fra forfulgte med ret til asyl, hvor skal de "rigtige" flygtninge så hen bagefter? Hvor mange EU-lande vil melde sig frivilligt til at tage imod dem? Det bliver i hvert fald ikke Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, der rækker hånden op, eller lederne fra Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og andre central- og østeuropæiske lande. Det bliver næppe heller Danmarks statsminister, i hvert fald ikke lige med det første. […] Det blev ikke topmødet, hvor EU fik et nyt fælles asylsystem. Det blev i stedet et gennembrud for dem, der ikke vil have sådan et system, og som egentlig aldrig har accepteret det. Angela Merkel og andre af Europas ledere er blevet indhentet af de politisk urealistiske beslutninger, de tog under flygtningekrisens hedeste måneder i 2015.” Hvordan skal en ø med 90.000 indbyggere håndtere EU´s svigt, spørger fotograf Tzeli Hadjidimitriou ifølge Weekendavisen. Hun mener, at EU og regeringen svigter Lesbos. I sommeren 2015 oplevede hun over en halv million desperate mennesker langs Lesbos nordlige kyst på grund af de krige, mange EU-lande støttede op om, men ikke Grækenland. “Når du ser, at en flod er ved at flyde over, nytter det ikke noget at vente på, at det sker. Vores flod er for længst oversvømmet, selvom flygtningestrømmen er stoppet. Og de godt 10.000 mennesker, der ikke ønsker at blive her, er fanget i et fængsel, fordi EU har svigtet deres ansvar,” siger hun.
Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 16 (10.08.2018)
Retlige anliggender
EU undergraver dansk lov - igen
Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for DF, skriver i en kommentar i Ekstra Bladet: ”Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs, lyder et gammelt ordsprog. Men det er netop, hvad dommerne i Østre Landsret har gjort. De har bedt EU-dommerne i Bruxelles bestemme over dansk lov - hvilket altså betyder, at Danmark nu risikerer at blive tvunget til at tage imod op mod 8000 tyrkere, selv om vi egentlig havde givet dem afslag på familiesammenføring. […] Men vores dommere har efterhånden lært at se sig nervøst over skulderen i retning af Luxembourg og Bruxelles, og de har endnu en gang fået en urolig mistanke om, at vores egne love er i modstrid med EU-domstolens fortolkninger. Ja, man tror, det er løgn, men de har frivilligt overladt det til EU at bestemme, om de tusindvis af tyrkere kan familiesammenføres i Danmark. […] Trods flere folkelige nederlag forsøger man i Venstre at genfinde sin gamle EU-begejstring. Men hvad vil Venstre sige til danskerne, hvis EU-domstolen om føje tid beordrer Danmark til at modtage tusindvis af tyrkere? Skal vi igen høre jubelsangen om, at det hele er prisen værd, fordi EU i en menneskealder har forhindret krig og sikret freden samt velstanden, harmonien og trygheden i Europa?”
Ekstra Bladet, s. 14 (10.08.2018)
Sikkerhedspolitik
For Trump er NATO et marked, ikke et fællesskab
I en analyse på Altinget skriver Mikkel Vedby Rasmussen, uddannet cand.scient.pol. og institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: ”USA er begyndt at betragte EU på samme måde, som mange i Paris og Berlin længe har betragtet projektet: Som en samling af europæiske ressourcer beregnet til at konkurrere mod amerikanerne. […] I kraft af udvidelsen mod Øst og samlingen af Tyskland er NATO's afgørende front ikke i Tyskland, som i Ismays dage, men i Polen og de baltiske lande. Rusland er igen blevet NATO's topprioritet, og topmødet i juli lancerede en række initiativer, som skal sikre, at de allierede kan stille forstærkninger og hurtigere kan få disse styrker frem til for eksempel de baltiske lande, samt at de lande har lufthavnene og kasernerne til at modtage NATO-styrkerne. […] Efter finanskrisen og Brexit er Tyskland imidlertid ikke bare en del af EU - Tyskland er EU. I Europas navn har kansler Merkel forfulgt en politik, som tjente tyske økonomiske interesser, og ladet de fleste andre spørgsmål - fra krigen i Ukraine over Euroens fremtid til immigration - forblive uforløste. […] NATO's vigtigste rolle var at holde amerikanerne inde - uden dem kunne man hverken holde russerne ude eller tyskerne nede.”
Altinget, torsdag (10.08.2018)
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. august 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark