Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. december 2020Repræsentationen i Danmark41 min læsetid

Fredag den 11. december

Tophistorier

Bred opbakning til Merkels kompromis baner vejen for EU's nye milliardfond
Flere af dagens aviser skriver om det kompromis, der er indgået mellem med Ungarn og Polen, og som er forhandlet på plads af formandslandet Tyskland. I Jyllands-Posten, Berlingske og B.T. kan man læse, at de to lande havde nedlagt veto mod hele aftalen om hjælpepakken fra EU på i alt 1.835, milliarder euro, fordi de var imod en ny mekanisme om, at lande kan blive trukket i deres EU-støtte, hvis de bryder EU's grundlæggende principper om retssikkerhed. "Tyskland har arbejdet meget hårdt de seneste dage, inklusive mig selv og min stab, for at bygge bro over de vanskeligheder, vi havde, og finde en løsning for de bekymringer, som Ungarn og Polen har udtrykt," sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel. Løsningen blev en erklæring om, at når den nye ordning er helt præcist udformet - hvilket kan ske næste år - så kan den blive indbragt for EU-Domstolen, før den træder i kraft. Mens sagen behandles her, kan ingen lande trækkes i støtte. Og det kan medføre alvorlig forsinkelse af det nye værktøj, lyder kritikken. "For det første vil erklæringen alvorligt begrænse, hvornår mekanismen kan blive brugt. F.eks. vil Fidesz og PiS (regeringspartier i Ungarn og Polen, red.) sikre, at den kun kan blive aktiveret i relation til svindel med EU-midler, men ikke når det gælder krænkelser af menneskerettigheder mod f.eks. LGBTQI-personer eller migranter. For det andet vil erklæringen give Orban mulighed for at fortsætte med at misbruge EU-midler som hjælp til at blive genvalgt i 2022 ved at sige, at EU-Domstolen er nødt til at vurdere mekanismen," skriver Israel Butler fra menneskerettighedsorganisationen Liberties i en mail til Jyllands-Posten.

Politiken bringer en artikel, hvor de stiller spørgsmål til EU's kommende mekanisme mod brud på retsstatsprincipperne - og svarer på dem. Her kan man blandt andet læse, at betydningen på kompromiset kan være, at generelle brud på retsstatsprincipperne ikke kan udløse mekanismen. "Man kan ikke bare sige, at der er nogle problemer med retsstatsprincipperne, som er ret alvorlige, derfor tager vi jeres penge. Man skal kunne lave en forbindelse til EU-budgettet som sådan," siger Malthe Munkøe, der er seniorrådgiver for interesseorganisationen Business Europe, og fortsætter: "Når den om nogle år kommer i spil, kan det formentlig blive en ret effektiv mekanisme med mange tænder i forhold til egentligt misbrug af EU-penge, der på en eller anden måde går til ens politiske allierede eller venner. Det er noget af det, der ihvertfald er mange beskyldninger om, at der foregår ret meget af i Ungarn."
Jyllands-Posten, s 19; Berlingske, s. 8; B.T., s. 8; Politiken, s. 12 (11.12.2020)

Slutspil: Brexit udstiller to vidt forskellige verdensopfattelser
Flere af dagens aviser skriver om Brexit og de afsluttende og afgørende forhandlinger mellem EU og Storbritannien. I Politiken kan man læse, at Boris Johnson igen truer med "no deal", men at han samtidig er parat til at forhandle i Paris og Berlin. Den næste deadline er søndag. Der er stadig ingen aftale mellem parterne, men det lyder, at der er "konturer" af en aftale. Johnson sagde ifølge BBC, at der er en 'stærk mulighed' for, at der slet ikke kommer nogen aftale. Dermed understregede han det, som von der Leyen skrev onsdag, da hendes gæst var vel ude af huset: De to parter står meget langt fra hinanden, inden de igen mødes på søndag. Der er 20 dage, til briterne endegyldigt forlader EU's indre marked og toldunionen og nu forbereder EU mulige scenarier og overgangsordninger, hvis der ikke kommer en aftale. Eller hvis en aftale kommer så sent, at den først kan træde i kraft senere end 1. januar. Det er det samme, Boris Johnson forbereder briterne på. Men han siger også, at han er klar til at gå en ekstra mil for en aftale og kommer gerne til både Paris og Berlin, hvis det skal være. Den helt store knast, både økonomisk og ideologisk er briternes tilhørsforhold på EU's indre marked. Den kamp udstiller to vidt forskellige verdensopfattelser, som har så uendeligt svært ved at nå og forstå hinanden. Briterne vil gerne have adgang til det indre marked, EU vil også gerne give dem adgang, så langt er de enige. Men EU kræver, at briterne følger de regler, der er på det indre marked. Her er for eksempel statsstøtte et fyord, og her er standarder på miljø og arbejdsforhold, som EU kræver, at briterne skal opfylde.

Jyllands-Posten skriver også, at det på søndag skal afgøres, om det overhovedet giver mening at forsøge at opnå en brexitaftale. Få timer efter en middag mellem premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, endte uden et gennembrud i de tilspidsede handelsforhandlinger, offentliggjorde kommissionen en beredskabsplan, der kan tages i brug, hvis det hele ender uden en aftale mellem parterne. Planen vil muliggøre, at der fortsat kan flyves til og fra Storbritannien, og at vejtransport foreløbig kan finde sted. Samtidig skal der fortsat kunne fiskes i britisk og EU-farvand i et år, eller indtil der er indgået en ny fiskeriaftale. Beredskabsplanen skal accepteres i London, inden den kan realiseres. "Vi har behov for at stå fast på både en god aftale for fiskeriet, det indre marked, statsstøtteregler og fair konkurrence. Vi kan tilbyde meget, men ikke fleksibilitet. En aftale kan være så dårlig, at den ikke skal indgås, vi skal ikke lave en aftale, der underminerer danske, tyske og svenske virksomheder. Men lad os nu se. Det er før lykkedes at skabe resultater i 11. time," sagde von der Leyen ifølge Ritzau.

I B.T. kan man læse om nogle af konsekvenserne ved et "no deal" omkring brexit. På vej væk fra en middag med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen torsdag, sagde Boris Johnson: "Storbritannien går en stor fremtid i møde, ligegyldigt om vi får en aftale eller ej." Men både erhvervsledere, politiske modstandere og de fleste kommentatorer er uenige med premierministeren. Tesco, Storbritanniens største supermarkedskæde, er begyndt at hamstre varer på deres lagre, da kæden frygter transportkaos efter nytår. Det står også klart, at selv beslutningstagerne ikke har styr på, hvad et hårdt Brexit vil betyde for briterne. Det er umuligt at forudsige alle de formodentlig vidtrækkende konsekvenser. Danmarks ambassade i London ville i dag ikke citeres for, hvordan de vurderer konsekvenserne for os, men Danmark vil givet kunne mærke et hårdt Brexit, både på pengepungen og i hverdagen. Der er endnu liv i forhandlingerne, og det er ikke umuligt, at de to parter i sidste øjeblik indser, at der er så meget at tabe ved et hårdt Brexit, at en form for en aftale langt er at foretrække.

Weekendavisen skriver også om mødet mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen i Bruxelles, hvor det ikke lykkedes at nærme sig en aftale mellem EU og Storbritannien. Det er nu op til de to parters chefforhandlere, franske Michel Barnier, på EUs vegne, og britiske David Frost, at udnytte det meget beskedne manøvrerum, de har til inden på søndag at få bakset en aftaletekst sammen, der kan bygge bro over de sidste uenigheder. En af de allerstørste uenigheder drejer sig om fiskeriet. 42 procent af alle fisk, der fanges af EU-fiskere, fiskes i britisk farvand. Ifølge den europæiske fiskeriorganisation European Fisheries Alliance vil et stop for europæisk fiskeri i den britiske zone halvere de indtægter, europæiske fiskere henter hjem, og vil føre til et tab af mindst 6000 jobs. Og omvendt: Tre fjerdedele af den britiske fiskeindustris produkter sælges på det europæiske marked. Uden en frihandelsaftale vil disse fiskeprodukter blive pålagt told og vil få reduceret adgang til europæiske forbrugere - med store tab til følge. Forhandlingerne handler om, hvor stor en del af den fangst, EU-fartøjer fanger i britisk farvand - og som nu har en værdi på cirka 4,8 milliarder kroner, der skal overgives til britiske fiskere.

Børsen skriver, at det britiske pund torsdag faldt som følge af, at det ikke lykkedes at komme nærmere en skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien. Den britiske premierminister, Boris Johnson, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er blevet enige om senest søndag at afgøre, hvorvidt de kan lande en aftale om det fremtidige forhold eller ej. Pund kostede torsdag eftermiddag 1,3291 dollar mod 1,3395 dollar onsdag eftermiddag.

I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Uffe Taudal, journalist på Berlingske. Han skriver blandt andet: "Britiske Brexit-modstandere har noget at have deres bitterhed i. Boris Johnson og andre af de mest fremtrædende EU-modstandere opfylder ikke deres løfter. Det giver særlig i de her dage god mening at huske på, dengang Boris Johnson dukkede op underlig glædesløs og bleg foran den britiske befolkning. Og hvis nogle utilfredse briter har set premierministeren spise middag i Bruxelles, mens de lader en tanke flyve tilbage til dagene omkring folkeafstemningen for fire et halvt år siden, har de noget at have deres bitterhed i. De kan med en vis ret føle sig snydt. [...] Det er svært at have ondt af den britiske befolkning. De er blevet fri for medlemskabet af EU, som et flertal besluttede ved en demokratisk folkeafstemning for fire et halvt år siden. Sådan er den politiske proces i et demokrati, uanset om man er glad for eller ked af afgørelsen. Der er heller ingen grund til at have ondt af, at briterne efter en folkeafstemning og to efterfølgende parlamentsvalg nu kan se deres folkevalgte premierminister spise middag i Bruxelles, mens han afgør det historiske brud med EU. [...] I ugerne og månederne forinden havde Boris Johnson slået det hen og latterliggjort EU-tilhængere og eksperter i Brexit-debatter, når de sagde, at bruddet med EU ville blive særdeles kompliceret, og at det kunne ende med voldsomme konsekvenser for den fremtidige handel med EU. Andre Brexit-fortalere var på samme bølgelængde. Nigel Farage forsikrede op til folkeafstemningen om, at EU uden skygge af tvivl ville gøre alt for at sikre en aftale. Det ville briterne udnytte til at få gode betingelser, fik de britiske vælgere at vide igen og igen. [...] Sådan bliver det ikke. Briterne har besluttet sig ud fra det britiske demokratis spilleregler. Men Brexit-modstandere kan sige, at Boris Johnson ikke har kunnet opfylde sine løfter til vælgerne. Og at det måske var en grund til, at han virkede mere bekymret end glad den formiddag efter sin store triumf."

Berlingske bringer desuden en analyse skrevet af Michael Alsen, Berlingskes korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Måneder med frugtesløse forhandlinger og rituel skyttegravskrig kulminerer på søndag, når EU og briterne tager endelig stilling om, man kan blive enige om rammerne for en handelaftale. En sen middag i Bruxelles onsdag bragte ingen afklaring. [...] Der er 22 dage til, at briterne forlader det indre marked, og det er endnu et åbent spørgsmål, om virksomheder på begge sider af kanalen efter 1. januar eksempelvis skal forvente told på varerne på op til 40 procent oven i. Det efterlader i øjeblikket de tusindvis af britiske virksomheder, der lever af at eksportere varer til EU, i den situation, at de ikke kan planlægge længere end tre uger frem. [...] EU har selvfølgelig kompromisforslag i skuffen, måske endda faktiske indrømmelser, men det samlede budskab fra kommissionsformanden var onsdag aften det samme, som Michel Barnier, EUs franske chefforhandler, har opereret ud fra i forhandlingerne hele året: EU vil først og fremmest beskytte egne interesser, ikke briternes. Når der overhovedet er håb om en aftale, skyldes det jo, at de tos interesser på lange stræk er sammenfaldende: Jo mere ubesværet varer, personer og ydelser kan bevæges mellem Storbritannien og EU, desto bedre vil den britiske såvel som EUs økonomi være stillet. [...] Britiske medier har længe berettet om, at premierministeren endnu ikke har bestemt sig for, hvilken udgang der er den mest politisk opportune: At forlade unionen med et no deal med store økonomiske følger, men med troværdigheden mere intakt? Eller at indgå en aftale på falderebet, der afværger den værste økonomiske katastrofe, men som samtidig slår skår af hans politiske troværdighed?"

I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Birgitte Storklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Hun skriver blandt andet: "Et fast indslag i ”P1 Morgen” har været interviewet med Ole Ryborg, som er EU-korrespondent i DR, om status på forhandlingerne, der i denne uge er gået ind i en sidste fase med et topmøde onsdag aften mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen. ”Den sidste nadver” har britiske medier kaldt topmødet ud fra en forventning om, at nu var det slut; her skulle aftalen lukkes eller opgives endeligt. Men heller ikke i EU-politik er den sidste nadver slutningen på historien. For femte gang, siden forhandlingerne begyndte i januar, er der sat en ny deadline. Nu er det et møde på søndag, der er afgørende. Jeg vil afholde mig fra at drive den bibelske metaforik videre. [...] Man har fået overblik over de særlige udfordringer i aftalen, det politiske spil og de taktiske overvejelser, hvor briterne denne gang ikke er lykkedes med at spille EU-landene ud mod hinanden med en del-og-hersk-strategi. [...] Om der kommer en aftale, er stadig åbent. Hvis man skal sætte sin lid til Ole Ryborg, peger det i retning af en aftale, fordi det for begge parter vil være værre med ingen aftale end med de kompromisser, der må indgås på afgørende områder - og som gør ondt. Boris Johnson har med Brexit skrevet sig ind i historiebøgerne, men handelsaftalen eller den manglende aftale er en vigtig brik i den fortsatte historie."

Klaus Wivel, redaktionschef på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Læg mærke til, hvor glad Boris Johnson ser ud for tiden. Helt dårlig har ugen da heller ikke været for premierministeren. [...] Ned i sølet er der jo mange, der har ønsket Boris Johnson, siden han selv førte an i kampen for Brexit for fire et halvt år siden. Adskillige er enige med skuespilleren Hugh Grant, der forleden i amerikansk radio kaldte Brexit for den mest katastrofale beslutning i Storbritanniens historie. Han forudså et land, der om få uger indhylles i en mismodets vinter, der vil strække sig over mange, mange år. Budskabet er gentaget af europæiske ledere, der har gjort en dyd ud af at nedgøre Johnson. Man skal lede langt efter en europæisk avis, der har hyldet denne mands handlinger i de senere år - heller ikke på denne lederplads har hans Brexit-front mødt megen forståelse. [...] Det synes ikke at røre ham synderligt, at manges levebrød afhænger af, hvordan Storbritannien og EU formaliserer deres indbyrdes forhold. Tænk, hvis han har ret. Man må jo give Boris Johnson, at han har læst sin befolkning bedre end nogen anden. Der var ingen med økonomisk indsigt, der rådede briterne til at stemme nej. Vælgerne fik beskrevet i flammeskrift af stort set hele den britiske og europæiske top, at forlader Storbritannien EU, vil væksten forsvinde og økonomien styrte i grus. [...] England skal nok klare sig. Der bliver helt sikkert enorme problemer fra næste år og i lang tid frem, men det er en britisk paradedisciplin at gå gennem alle trængsler med oprejst pande."
Politiken, s. 12; Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 16; Weekendavisen, s. 10, 12; Børsen, s. 44; Berlingske, s. 14, 16; Kristeligt Dagblad, s. 10 (11.12.2020)

Lave renter så langt øjet rækker er ECBs julegave til Europa
Flere af dagens aviser skriver om den ny-vedtagne hjælpepakke i EU og om, hvordan en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) skal understøtte den europæiske økonomi. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Ulrik Bie og Morten Laugesen, henholdsvis økonomisk direktør og økonomisk journalist på Berlingske. De skriver blandt andet: "Der var ingen overraskelser, da Den Europæiske Centralbank (ECB) midt i den halvt nedlukkede juletid kom med endnu en håndsrækning til europæisk økonomi. ECB fastholder det rekordlave renteniveau med en indlånsrente på minus 0,5 procent. [...] Til gengæld vil ECB i lang tid fremover blive ved med at købe obligationer for at holde markedsrenterne nede. [...] Desuden kom ECB med yderligere lange lån til bankerne på meget favorable vilkår. Det er ikke for at tækkes aktionærerne, men det giver stabile rammer om bankernes finansiering og støtter dermed udlånet til virksomheder og private på et tidspunkt, hvor den svækkede økonomiske situation ellers giver advarselsblink i bankernes risikomodeller. [...] Med de nye tiltag vil ECB holde de europæiske renter i ro for lande og virksomheder og dermed skabe stabile rammer om økonomien. [...] ECBs formand Christine Lagarde fremhævede på torsdagens pressemøde, at udsigterne for europæisk økonomi fortsat er meget usikre. ECB forventer, at aktiviteten vil falde kraftigt i indeværende kvartal."

Også Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag om den lave rente og obligationsopkøb, som Den Europæiske Centralbank (ECB) præsenterede i går. ECB kom torsdag eftermiddag med julegaver, hvor obligationsopkøbene under coronapandemien, PEPP, nu bliver 500 milliarder euro større til samlet 1.850 milliarder euro samt en forlængelse af opkøb til og med marts 2022. ECB sagde i øvrigt, at den er klar til at reagere med yderligere opkøb og lavere renter.

Børsen skriver, at ECB-chefen Christine Lagarde torsdag var meget forsigtig med at kommentere på valutaforhold med andet, end at det er et element ECB “meget nøje overvåger.” Cheføkonom i Europa Berenberg Bank, Florian Hense, mener, at det er en blød intervention, og ikke vil have nogen effekt i valutamarkederne. Han ser dollar falde til 1,25 overfor euro i løbet af 2021. Torsdag aften var prisen cirka 1,21 dollar for en euro. Christine Lagarde blev tilsvarende spurgt om ECB med de øgede opkøbsprogrammer nu fører såkaldt yield curve control - altså holder renterne nede med pengepolitikken. Det afviste Lagarde, men i den britiske storbank, HSBC, mener cheføkonom for Europa, Simon Wells, at “ECB er blevet en de facto-rentekontrollør. Uanset at banken aldrig kan offentliggøre et mål for renteniveauet, fordi EU-traktaten forbyder monetær finansiering.

I Berlingske kan man læse om aktiemarkedets reaktion på torsdagens tiltag. Jyske Bank faldt med 3,8 procent til 227,10 kroner og Danske Bank var under pres med et fald på 2,9 procent til 100,10 kroner. Oveni kom det frem, at det europæiske banktilsyn hælder mod en forlængelse af sit de facto forbud, mod at banker udbetaler udbytte et godt stykke ind i 2021.

Også i Jyllands-Posten kan man læse om udvidelsen af ECB's program for opkøb af stats og erhvervsobligationer. På torsdagens møde besluttede Styrelsesrådet også at fastholde renten uændret, hvilket er ensbetydende med en indskudsrente på -0,50 procent. "Vi forventer, at renten vil forblive på det nuværende eller lavere niveauer, indtil vi har set inflationsforventningerne være steget til ikke blot det ønskede niveau tæt på, men under 2 procent på mellemlangt sigt, men også at dette gør sig gældende for kerneinflationen. Vores aktuelle vurdering er en vækst her i 4. kvartal på -2,2 procent, ligesom de seneste indikationer øger risikoen for negativ vækst i 1. kvartal næste år," sagde ECB-præsident Christine Lagarde på pressekonferencen efter torsdagens møde.
Berlingske, s. 10, 12-13; Børsen, s. 34, 41; Jyllands-Posten, s. 13, 20 (11.12.2020)

Stor krisepakke vedtaget: 13.600 milliarder kroner på vej ud i EU
Flere af dagens aviser skriver, at den historiske krisepakke med det nye EU-budget og en krisefond blev vedtaget af Europas stats- og regeringschefer torsdag aften. I Børsen kan man læse, at krisepakken med et nyt syvårigt budget på 1074 milliarder euro og en krisefond på 750 milliarder euro - i alt en pakke til næsten 13.600 milliarder kroner - er blevet vedtaget. Dermed er der lys forude for de mange lande - Danmark inklusive - som har indregnet EU-midlerne i deres budgetter for 2021. Danmark står til at få godt 11 milliarder kroner ud af krisefonden over de kommende år. At hele budget- og krisepakken nu er godkendt, vil også vække både begejstring og lettelse i de lande i Sydeuropa, som ser ud til at få de hårdeste økonomiske slag under pandemien. Politiken, Jyllands-Posten, og B.T. skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at skyde yderligere 3.720 milliarder kroner ud i Europas økonomi for at holde gang i hjulene under coronakrisen. Det fremgår af en meddelelse fra centralbanken. Helt konkret vil centralbanken forhøje et opkøbsprogram af obligationer til samlet 13.770 milliarder kroner. Programmet er samtidig forlænget til marts 2022. Politiken skriver, at Venstre alligevel støtter EU-budgettet, selvom partiet i juni stemte imod at give regeringen mandat til at forhandle. Hvis EU's 27 stats- og regeringschefer som ventet enes om at knytte en retsstatsmekanisme til EU-budgettet, vil Venstre støtte budgettet både i Bruxelles og i København, lyder det fra partiet. "Vi har jo hele tiden sagt, at der skulle falde noget på det her, for at vi kunne stemme for. Men jeg er jo ikke naiv. Vi kunne selvfølgelig ikke få alt, hvad vi beder om, men det, vi har fået, har jo for de fleste været overraskende positivt," siger Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstres gruppe i EU-Parlamentet.

Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Peter Lundgreen fra Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: "EU's gigantiske økonomiske redningsfond på 750 milliarder euro er endnu ikke endeligt tiltrådt, men det bliver den sikkert inden 2021. Det kan blive en særdeles spændende økonomisk impuls. [...] Også den enorme EU-redningsfond er principielt gældende fra den 1. januar. Lige nu er mange hjælpepakker simpelthen økonomisk åndedrætshjælp til de brancher, der er ramt af nedlukninger, men over tid er målet med nogle hjælpepakker at skabe fornyet økonomisk vækst blandt EU-landene. [...] Den meget berømte og enorme redningspakke på 750 milliarder euro har EU annonceret flere gange og hver gang som ”godkendt” - eller man har nemt kunnet få det indtryk. Virkeligheden er, at redningspakken endnu ikke er endeligt tiltrådt, da Ungarn og Polen stadig blokerer aftalen og derfor ikke har givet deres accept til aftalen. [...] Den økonomiske bistand er formentlig velkommen, og hensigten er, at den overvejende vil blive tildelt de lande med det største fald i bnp-væksten. Men der er indarbejdet interessante elementer i aftalen, da der er en særlig bias mod støtte til en ændring i EU-økonomierne. Det er f.eks. støtte til en digital udvikling. It-infrastruktur og en ny æra af smarte virksomheder er tilsyneladende, hvad det europæiske lederskab ønsker at se vokse. [...] En anden forsinkende faktor for den økonomiske støtte fra EU's redningspakke, der skal distribueres til medlemslandene, er simpelthen, at coronavirussen fortsat holder Europa i et særdeles stramt greb, og sådan vil det være i et stykke tid."

I Politiken kan man læse et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Mette Frederiksen har gjort det eneste rigtige: Man har vedtaget en aftale om finansloven under den forudsætning, at EU's genopretningspakke bliver vedtaget. Problemet er bare, at man gemmer netop den forudsætning til de sidste sider af aftalen. Og faktisk nævner man slet ikke, at Ungarns leder, Viktor Orban, og Polens de facto-leder, Kaczynski, blokerer for genopretningspakken på EU-plan lige nu. [...] Overordnet er der brug for, at Mette Frederiksen vælger en realpolitisk tilgang for at få genoprettet hele EU's økonomi. Polen og Ungarn er fortørnede over, at man i EU er nået til enighed om, at Ungarn og Polen skal droppe hetzen mod dommere og ngo'er, hvis de vil have EU-tilskud. [...] Alt i alt er det afgørende, at regeringen arbejder ud fra den præmis, at en genopretning af dansk økonomi kun for alvor kommer, hvis vi - sammen med resten af EU - får genoprettet hele den europæiske økonomi."

Børsen bringer en økonomisk analyse skrevet af journalist Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "ECB sender et nyt trecifret milliardbeløb i euro ud i økonomien, og samtidig er der forlænget spilletid til pengehanerne i Frankfurt, så pengene strømmer i længere tid. Årsagen er, at covid-19pandemien skaber en situationen, hvor “usikkerheden er høj”, og derfor udelukkes ingen muligheder for “yderligere kalibrering af alle instrumenter i vores værktøjskasse”. Det er ECB-chefen Christine Lagardes pengepolitiske kodesprog for, at eurozonens fælles centralbank er villig til at gøre, hvad der er nødvendigt, for at hjælpe økonomierne, hvis ikke det i løbet af næste år lykkes at få covid-19pandemien under kontrol. [...] Det mest troværdige scenarie er, ifølge Christine Lagarde, at 'et økonomisk opsving først for alvor kommer i begyndelsen af 2022, altså to år efter at covid-19 ramte verden'. Hendes udgangspunkt er, at 'vi tror på - men med en betydelig usikkerhed - at der sidst i 2021 er opnået en vis flokimmunitet, så servicesektoren ikke længer er underkastet krav om fysisk distance'."
Børsen, s. 1, 30, 34; Politiken, s. 2, 7, 12; Jyllands-Posten, s. 1, 14; B.T. s. 8 (11.12.2020)

Prioritede historier

Danske fly og hele Grønland kan blive angrebet af russiske jagerfly fra ny luftbase
Flere af dagens aviser skriver om Ruslands militære oprustning i Arktis og en ny russisk luftbase, der kan angribe danske fly og hele Grønland. Politiken skriver, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) nu for første gang advarer mod, at danske overvågningsfly kan blive mødt af russiske jagerfly i internationalt luftrum omkring Grønland. De russiske fly er stationeret på den russiske luftbase Nagurskoye, der er blevet udvidet og moderniseret. Men det er ikke kun Rusland, som opruster i Arktis. USA har fuld fokus på øget militær tilstedeværelse, og i disse uger forhandler partierne bag forsvarsforliget om investeringer for 1,5 milliarder kroner i forsvar og overvågning ved Grønland og Færøerne. "Rusland frygter især USA's evne til at udføre et overraskende angreb over Nordpolen mod eksempelvis Ruslands ballistiske missilubåde på Kolahalvøen. Dette udgør for Rusland en trussel mod landets evne til at gengælde et nukleart angreb, hvilket underminerer Ruslands position som ligeværdig nuklear stormagt," lyder det fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Ruslands angreb på Ukraine i 2014 udløste økonomiske sanktioner fra EU og USA. Så der er længere mellem de vestlige investorer i russisk Arktis. Den plads har Kina i stedet forstået at overtage, men for alle investorer gælder det, at udsigt til krig og konflikt dæmper lysten. Det er en del af forklaringen på, at FE - trods nye luftbaser, bulder og russiske brag - bevarer en vis forsigtig optimisme.

Altinget skriver, at en spiral af gensidig militær opbygning fra især amerikansk og russisk side for alvor er ved at tage fart i Arktis, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for samarbejdet i regionen. Den tiltagende spænding mellem verdens stormagter risikerer også at påvirke samarbejdsklimaet mellem de arktiske nationer. Et klima, der ellers har været præget af nogenlunde fred, fordragelighed og fælles fodslag. "Det er sandsynligt, at den nye sikkerhedspolitiske situation i Arktis også vil påvirke samarbejdet om regionale arktiske spørgsmål. De arktiske stater vil dog gøre meget for at sikre, at det kan bestå. På de områder, hvor de arktiske stater fortsat har interesse i fælles løsninger, vil samarbejdet således sandsynligvis fortsætte. Det gælder især forhandlinger om sokkelafgrænsningen i rammen af FN's Havretskonvention," skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin trusselsvurdering.

Altinget skriver desuden, at Rusland, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste, har brugt coronakrisen til at skabe splittelse i Europa. Siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø og indførelsen af europæiske sanktioner mod Rusland, har landet forsøgt at kaste grus i det europæiske maskineri. Og det er fortsat under coronakrisen. "Rusland forsøger at udfordre sammenholdet i både EU og NATO ved at udnytte interne konflikter i Europa samt USA's større fokus på egne interesser. Det gælder særligt i kriser, som kan udstille vestlig uenighed, og det har også været tilfældet under COVID-19-krisen," lyder det i risikovurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Rasmus Gjedssø Bertelsen, Mariia Kobzeva og Andreas Raspotnik, henholdsvis professor, Norges Arktiske Universitet, postdoc, Norges Arktiske Universitet og seniorforsker, Nord Universitet. De skriver blandt andet: "Arktis er af afgørende økonomisk og sikkerhedspolitisk betydning for Den Russiske Føderation, som derfor har interesse i EU's arktiske politik. Rusland er interesseret i samarbejde med europæiske partnere for udvikling af landets arktiske energiressourcer, som har stor samfundsøkonomisk betydning. [...] Europæiske lande har været og er fortsat Ruslands traditionelle partnere i Arktis baseret på fælles økonomiske interesser, behov for kende og forstå regionen, fælles historie og kultur. Der er en lang fælles arktisk historie mellem de nordiske lande, Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og Rusland inden for eksempel sikkerhedspolitik, energiudvinding, miljøbeskyttelse og oprindelige folk. I dag er velfungerende samarbejdsfora for Rusland og europæiske lande blandt andre Arktisk Råd, Barents Euro-Arctic Region, EU's Northern Dimension-politik, Interreg og Tasis. Sikkerhedspolitisk konkurrence mellem USA og Rusland truer lavpolitiske samarbejdsområder og isolerer Rusland. [...] EU's globale strategi fra 2016 søgte efter specifikke samarbejdsområder med Rusland under den nuværende krise, hvor fredelig udvikling og samarbejde i Arktis kan være et muligt samarbejdsområde. EU's arktiske samarbejde med Rusland har været ineffektivt, blandt andet fordi EU's nuværende arktiske politik ikke formulerer sådan et samarbejde."
Politiken, s. 6; Altinget (11.12.2020)

Finansielle anliggender

Banker skal passe på med udbytter i 2021
Børsen skriver, at de danske banker skal tænke sig rigtigt godt om, inden de beslutter sig for at udbetale udbytte til aktionærerne næste år. Sådan lyder budskabet fra både Nationalbanken og erhvervsminister Simon Kollerup (S). "Der er stadig en betydelig usikkerhed i forhold til den fremtidige udvikling. Man kan sige, at patienten har fået en betydelig mængde medicin," siger vicedirektør Karsten Biltoft, der er chef for Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet. Her henviser han til, at store statslige hjælpepakker og kapitallettelser for bankerne har forhindret tab og kreditklemmer. I marts opfordrede myndighederne i EU og Danmark til, at banker og forsikringsselskaber afstod fra at udbetale udbytter i 2020, fordi der var voldsom usikkerhed om, hvor store økonomiske konsekvenser der var af coronapandemien. Det europæiske systemiske risikoråd, der består af tilsyns- og centralbankchefer for EU, skal på et møde tirsdag tage stilling til, hvordan anbefalingen skal være for 2021.
Børsen, s. 14 (11.12.2020)

Europæisk direktiv vil begrænse tilbagekøb af aktier
Børsen skriver, at EU-Kommissionen i et direktivforslag om bæredygtig selskabsledelse vil indføre en begrænsning for aktietilbagekøb. Det ses nemlig som udtryk for manglende geninvestering i virksomheden. Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i Coloplast, mener, at det er helt skævt. "Et af de mest grundlæggende ansvarsområder for ledelserne er, hvordan man håndterer kapital i selskabet. Med det her forslag fjerner man side ét i grønspættebogen for selskabsledelse. Kommissionen mener tilsyneladende, at den har et bedre take, på hvordan man håndterer selskabernes kapital, end dem der sidder i spidsen af selskaberne, og det er alligevel vanskeligt at forestille sig,” siger han. Dansk Industri advarer, at sætter man regler for aktietilbagekøbet, vil det i yderste konsekvens betyde, at europæiske virksomheder ikke kan tiltrække risikovillig kapital. Børsen skriver desuden, at dansk erhvervsliv forudser, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis der kommer nye regler fra EU om regulering af selskabsledelse, som der er lagt op til. Som del af den fælles europæiske grønne pagt, har EU-Kommissionen tidligere på året fremlagt et direktivforslag om bæredygtig selskabsledelse, der blandt andet foreslår at begrænse aktietilbagekøb, øge ledelsesansvaret og introducere såkaldte stakeholderkomitéer i alle virksomheder. Den danske regering har givet midlertidig positiv tilbagemelding, men den officielle høring forventes først i det nye år. Direktivforslaget har rod i en rapport, som viste, at børsnoterede europæiske virksomheder har tendens til at fokusere på de kortsigtede gevinster for aktionærer frem for selskabets langsigtede interesser.
Børsen, s. 16 (11.12.2020)

Interne anliggender

Moralens vogter flygtede fra sexorgie uden en trævl på kroppen
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jørgen Ullerup blandt andet: ”En politiker fanget nøgen i en sexskandale med narko i sin rygsæk afdækker politisk hykleri og kan være et hårdere slag mod Ungarns højrenationalistiske regeringsparti end kritik fra EU-partnerne. Jozsef Szajer, en af Ungarns ivrigste modstandere af at give rettigheder til homoseksuelle, var tydeligvis beklemt over at blive fanget med bukserne nede, da politiet bankede på. […] Jozsef Szajer, der er gift med en ungarsk dommer og far til en datter, tog hurtigt sin afsked fra parlamentet og bad om forladelse, men hans partifælle og chef, Ungarns stærke mand, Viktor Orban, var klart misfornøjet. I en erklæring udtalte premierministeren, at politikerens opførsel er i strid med de værdier, som hans politiske parti holder i hævd, og at hans handlinger er uacceptable og umulige at forsvare. […] Det er uklart, om orgiet i Bruxelles får indflydelse på den styrkeprøve, men for Orban er timingen af skandalen katastrofal. Tidligere i år blev hans parti ramt af en anden skandale, da Ungarns ambassadør i Peru, Gabor Kaleta, blev idømt et års betinget fængsel, da han blev taget med 19.000 billeder af børneporno. Og før det skabte et andet medlem af Fidesz, den tidligere OL-gymnast og borgmester i Gyor, skandale, da han blev filmet under et orgie med prostituerede om bord på en lystyacht. […] Sagen illustrerer ifølge BBC den kulturkløft, der stadig hersker mellem øst og vest i Europa, når det handler om rettigheder for seksuelle mindretal. Den polske præsident Andrzej Duda beskrev før sin sejr ved sommerens præsidentvalg LGBT-ideologi som farligere end kommunismen, uanset at Polen var under sovjetisk kontrol i over 40 år. I et bredere europæisk perspektiv har skandalerne øget spekulationerne om, hvorvidt de seneste års bølge af højrepopulisme har fladet ud?”
Jyllands-Posten, s. 18-19 (11.12.2020)

Regeringen og støttepartier finder penge til at engagere flere danskere i EU-debatten
Altinget skriver, at der på finansloven for første gang afsættes penge til Tænketanken Europa og Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Pengene er øremærket "debatskabende virksomhed" og skal bidrage til at engagere danskerne yderligere i EU-spørgsmål. Sådan lyder det fra EU-ordfører i Socialdemokratiet Jens Joel. "Vi oplever, at det europæiske ikke fylder så meget i medierne og i den politiske debat. Men EU fylder utroligt meget i vores hverdag. Derfor er det afgørende at få danskerne dybere engageret i en demokratisk debat om EU-spørgsmål," siger han. Tænketanken Europa og DEO leverer analyser om alt fra Brexit til danske virksomheders påvirkning af coronakrisen. Og begge organisationer lægger selv vægt på at være evidens- og forskningsbaseret. Morten Messerschmidt, EU-ordfører i Dansk Folkeparti, har ikke tillid til, at penge til EU-oplysning nødvendigvis fører til mere objektiv information og en styrkelse af debatten. "Der er ikke et eneste område, hvor Tænketanken Europa ikke anviser en pro-europæisk linje. Det skaber en bekymrende skævhed i debatten, når uhyre EU-positive organisationer får særstatus i forhold til alle mulige andre organisationer," siger han.
Altinget (11.12.2020)

Klima

FN’s generalsekretær: Klimaneutralitet er verdens vigtigste opgave
Altinget bringer en kronik af António Guterres, FN-generalsekretær. Han skriver blandt andet: "Det seneste årti har været det varmeste, vi nogensinde har målt; i Arktis nåede is-udbredelsen et bundniveau i oktober og apokalyptiske skovbrænde, oversvømmelser og storme er blevet hverdag for mange. Artsdiversiteten kollapser, tørken får ørkenområder til at vokse, og verdenshavene bliver varmere, mens de kvæles i plastikaffald. [...] Genopretningen efter pandemien har givet os en unik mulighed for at angribe klimaforandringerne, reparere vores miljø, bygge vores økonomier på ny og gentænke vores fremtid. Her er, hvad vi bør gøre: For det første skal vi etablere en global koalition for klimaneutralitet i 2050. Den Europæiske Union har forpligtet sig på at gøre det. Storbritannien, Japan, Sydkorea og flere end 110 andre lande har gjort det samme. Den kommende amerikanske regering har besluttet at følge trop. Og Kina har lovet at nå CO2-neutraliet før 2060. [... ] Det er på tide at indføre CO2-afgifter; afskaffe subsidier til fossile brændstoffer; ophøre med at etablere nye kulkraftværker; flytte skattebyrden fra indkomst til kulstof, fra skattebetalere til de, der forurener; gøre information om klimarelaterede finansielle risici obligatorisk; samt medtænke målsætningen om klimaneutralitet i alle økonomiske og finansielle beslutninger. Banker skal strømline deres udlån med netto-nulmålsætningen, og formueforvaltere skal gøre deres porteføljer grønne. [...] Covid-19 og klimaet har taget os til grænsen. Vi kan ikke gå tilbage til tidligere tider med ulighed og skrøbelighed; det er på tide, at vi løfter i flok og sammen skaber en mere sikker og mere bæredygtig vej."
Altinget (11.12.2020)

Klimaforandringerne kommer med Biden
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Frede Westergaard. Han skriver blandt andet: "Noget af det første Joe Biden vil gøre som præsident er at knytte USA til Paris-aftalen igen. Det har været en del af hans valgprogram. Han behøver ikke Kongressens opbakning, men kan gøre det ved at sende en meddelelse til FNs klimasekretariat i Bonn. Derefter vil USA efter 30 dage igen være omfattet af Paris-aftalen. I løbet af de følgende tre måneder skal USA indberette, hvad reduktionsmålet skal være i 2030. [...] Nu er mål på 30 års sigt taknemmeligt lette at udstede - som tilfældet også er i Danmark. For de nærmeste fire år lyder Joe Bidens valgprogram på klimaområdet på at bruge 2.000 milliarder dollars på blandt andet at gøre fire millioner bygninger - både boliger og kontorer - energieffektive, fremme produktion af elbiler og ladestandere samt offentlig transport og dermed også skabe mange ”velbetalte” arbejdspladser og trække USA ud af recessionen. [... ] Hvad der er bindende i Paris-aftalen, er derimod årlige indberetninger til FN om, hvordan det går med udledningen af drivhusgasudledninger. Noget der kan bruges til at sætte lande i gabestokken, hvis de ikke lever op til, hvad de har lovet - såkaldt naming and shaming. Derfor er Paris-aftalen ikke uden betydning. Og for EU-landene gælder det desuden, at de internt i EU-regi har bundet sig til en CO₂-reduktion på 40 procent i 2030. Et mål som Ministerrådet i denne uge håber at kunne enes om at forhøje til 55 procent, så det kan blive indberettet til FN før en klimakonference, som Frankrig, UK og FN afholder den 12. december."
Weekendavisen, s. 8 (11.12.2020)

Verdens førende cirkulære økonomi
Camilla Haustrup Hermansen, formand for Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, og Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "Med regeringens nye Strategi for Global Klimaindsats bliver der endelig sat fokus på klimaet i et globalt perspektiv. Alt for længe har vi kigget indad. Det er godt og ambitiøst, at der i Danmark er sat et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, men Danmark er et lille land i global sammenhæng - og klimatruslen er global. Derfor bliver regeringens nye strategi også modtaget med glæde af os og andre rundt omkring i verdenen. [...] Der er brug for politisk fokus og opbakning til at skabe skala i den cirkulære omstilling. Grønne offentlige indkøb kan sammen med et styrket fokus på design for cirkularitet i EU drive udviklingen på markedet og sikre bæredygtige produkter. Der er ligeledes behov for mere fokus på digitaliseringens rolle i en cirkulær omstilling, så vi bliver i stand til at følge produkter og materialer i de globale værdikæder, får vished om indhold i produkter og kan skabe nye platforme for udveksling og deling af produkter og materialer. [...] Der er masser at tage fat på, så herfra skal lyde en opfordring til at følge klimapartnerskabernes anbefalinger til dørs."
Børsen, s. 4 (11.12.2020)

Konkurrence

USA vil rulle Zuckerbergs køb af Whatsapp og Instagram tilbage
Sammen med 46 delstater har de amerikanske konkurrencemyndigheder sagsøgt Facebook for at skade konkurrencen og forbrugerne og svække beskyttelsen af privatlivets fred i det hidtil voldsomste angreb mod Facebook-imperiet, skriver Berlingske. I søgsmålet anklages Facebook for at vælge at opkøbe virksomheder i stedet for at konkurrere med dem. De to største opkøb er Instagram i 2011 og WhatsApp i 2014, som blev godkendt af myndighederne år tilbage. ”Myndighederne ønsker nu at gøre det om. Det sender en skræmmende advarsel til amerikanske virksomheder om, at intet salg nogensinde er endeligt. Konkurrencelove findes for at beskytte forbrugerne og fremme innovation, ikke for at straffe succesrige virksomheder,” siger Facebooks juridiske direktør, Jennifer Newstead, i en kommentar. Facebook er også i søgelyset i EU, hvor konkurrencemyndighederne er i gang med at granske Facebook og konkurrencekommissær Margrethe Vestager har indledt en foreløbig undersøgelse af Facebooks kontrol med og brug af brugerdata, også til annonceformål. ”Det er en stor undersøgelse. Der kommer masser af data ind,” sagde Vestager på en pressekonference i sidste uge.

Politiken bringer en tech-analyse af journalist Jens Bostrup, som blandt andet skriver: ”Det er ikke længe siden, ikke længere siden end sidste år, at den nu afgående præsident Trump langede hårdt ud efter Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær. […] I dag er amerikanerne selv i færd med at sagsøge de selv samme virksomheder med påstand om, at de ulovligt misbruger deres dominerende stilling. I den nyeste sag mod Facebook går de amerikanske myndigheder imidlertid meget videre end EU og Vestager. Kravet lyder, at Facebook-koncernen skal splittes ad, så Facebook, Instagram og WhatsApp fremover bliver selvstændige selskaber. Det er den tungeste kanon i arsenalet, de amerikanske anklagere har rullet frem. Vestager har hidtil konsekvent afvist, at der er nogen grundlag for at splitte nogen af selskaberne, om end hun ikke har udelukket, at det kunne blive aktuelt. Også den amerikanske retorik er markant anderledes. Hvor Vestager må holde sig til at bevise helt konkrete misbrug af dominerende stilling og dokumentere skadevirkningerne i markedet, lød Letitia James, statsanklager i New York, anderledes politisk motiveret, da hun præsenterede søgsmålet på vegne af 46 delstater og den føderale handelskommission, FTC. ”Intet selskab bør have så meget ukontrolleret magt over vores personlige informationer og sociale samkvem. Det er derfor, vi i dag går til kamp,” sagde hun på et pressemøde. […] Facebook svarer som forventet, at de aldrig har gjort noget galt. Men tilføjer et bredere perspektiv: Det vil destabilisere amerikansk erhvervsliv og økonomi, hvis der pludselig bliver indført en mulighed for at ophæve en handel med otte års tilbagevirkende kraft. Det er en valid pointe, som blot understreger, hvor trætte myndigheder og begge partier er blevet af Facebook, og hvor langt de klar til at gå for at stække selskabets magt over mennesker, demokrati og økonomi. Om dommerne vil gå lige så langt, er en anden sag. Hvis ikke kan amerikanerne - igen - skele til Europa, hvor Margrethe Vestager i næste uge fremsætter et bud på, hvordan techgiganterne kan reguleres mere effektivt gennem nye love.”
Berlingske, s. 2; Politiken, s. 2 (11.12.2020)

Sikkerhedspolitik

Lidegaard svarer igen: Nato’s to procent-krav er ikke bindende
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Martin Lidegaard, forsvarsordfører i Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Anders Puck Nielsen er så venlig at bruge tid og spalteplads på min sidste klumme i Altinget, idet han finder de fleste af mine argumenter imod at stile efter to procent af BNP til Forsvaret for både misvisende og forkerte. [...] For det første mener Nielsen ikke, at det giver mening at sammenligne Ruslands og Natos (19 gange større) investeringer i Forsvaret, opgjort i dollars per år. Det skyldes ifølge Nielsen, at Ruslands købekraft per dollar er langt større, og de derfor får mere forsvar per dollar. Men det er nu engang sådan, at Nato selv opgør tallene, og det skyldes selvfølgelig, at våbenmarkedet trods alt er internationalt - også selvom mange store lande køber mest fra egne industrier. [...] Skulle man endelig lægge Nielsens selvbestaltede beregningsmetode til grund, ville både Natos og EU's forsvarsbudgetter i øvrigt stadig langt overgå Ruslands, hvorfor min grundlæggende pointe under alle omstændigheder holder vand. [...] Konklusionen bliver stadig for mig, at der kan være gode grunde til, at både Danmark og Europa skal investere mere i Forsvaret og/eller i andre sikkerhedspolitiske dagsordener, som Nielsen heldigvis er enig med mig i. Men det er stadig min konklusion, at det ikke giver nogen mening at lægge sig fast på lige præcis to procent, hvis der ikke kan dokumenteres et behov, og når Danmark ikke har forpligtet sig til det."
Altinget (11.12.2020)

Rivalisering og usikre magtbalancer kan genopstå i Europa, hvis ikke Danmark tager Nato alvorligt
Berlingske bringer en kronik af Luka Nielsen Roné, bachelor i international relations fra Malmö Universitet og The London School of Economics samt alumni fra Hudson Institute, Washington D.C. Han skriver blandt andet: ”I fire år har debatten om de to procent til Forsvaret kørt i ring: Når Trump og Carla Sands har slået Danmark i hovedet over det mangl nde bidrag, har danske politikere budt dem trods. Senest i sidste uge med forsvarsministerens distante reaktion på ambassadør Sands' debatindlæg her i avisen, og det blot halvanden måned efter Bramsen nonchalant afviste NATOs skarpe kritik af Danmarks militærbidrag. Vi skal tage vores egen sikkerhed alvorligt og lægge striden til side. […] På et tidspunkt vil amerikanerne være nødt til at neddrosle sin militære tilstedeværelse i Europa for at frigøre militært materiel til indsatsen i Asien, men som det er nu, er europæerne dybt afhængige af USA for militær koordinering og materiel. […] Hvis de er optaget af flyvninger til Asien, hænger det danske forsvarsbidrag til NATO derfor ikke sammen. Amerikanerne er brikken, der giver sikkerhedspolitisk balance i Europa, men den militære byrde kan de på sigt ikke løfte uden større bidrag fra europæerne selv. […] Intet land i Europa vil kunne matche Tysklands styrke. Med andre ord, hvis Tyskland på samme tid bliver den økonomiske, politiske og militære gigant i Europa, vil det tippe styrkefordelingen. Det scenario kan give anledning til usikkerhed omkring Tysklands intentioner og afhængig af, hvordan Tyskland vil håndtere stor militær magt, kan det skabe splid i Europa. […] Tilbage står de ukomfortable to procent af BNP i forsvarsbudget. Trumps harske retorik mod NATO og Europa fik os aldrig til at tage kravet rigtig alvorligt. Måske fordi det kom fra en truende, halvskør toupé. Men de to procent handler om, at Danmark skal tage sin og Europas sikkerhed alvorligt. Den er hele forudsætningen for, at vi lever i et frit og økonomisk stabilt land.”
Berlingske, s. 28-29 (11.12.2020)

Sundhed

Hackerindgreb forsinker ikke vaccine i EU
I en orientering til medlemmerne af Europa-Parlamentet lød det fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at hackerangrebet mod EMA ikke kommer til at forsinke godkendelsen af coronavacciner. Det skriver flere aviser. Ifølge EMA fik hackerne under angrebet adgang til dokumenter vedrørende en coronavaccine, som medicinalselskaberne BioN-Tech og Pfizer udvikler sammen. EMA har annonceret, at de senest 29. december vil afgøre, om vaccinen skal godkendes. EU-Kommissionen har allerede lavet en forhåndsindkøbsaftale med Pfizer og Bio-NTech og det betyder for Danmark, at cirka 2 millioner borgere kan blive vaccineret med den vaccine.
Kristeligt Dagblad, s. 9; B.T., s. 18; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 1, 8 (11.12.2020)

Åbning for rejser til regioner med lav smitte
Der vil fremover kunne åbnes for rejser til lavrisikoregioner med lav nok smitte i karantænelande i EU- og Schengenlandene samt Storbritannien, skriver flere aviser. Fredag den 11. december vil de regionale rejsevejledninger blive offentliggjort for første gang, men der vil dog ikke være nogle ændringer på grund af den alvorlige smittesituation i Europa, oplyser udenrigsministeriet. Lars Thykier, administrerende direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, mener, at de regionale rejsevejledninger kommer for sent. ”Som tingene ser ud nu, ændrer det på ingen måder på situationen med destinationer i EU, der stadig vil være lukket,” siger Lars Thykier og fortsætter: ”Det havde været smartere, at det kom i sommer, da vi bad om det første gang. Det var først, da EU begyndte at snakke om muligheden, at man kiggede på det i Danmark.”
B.T., s. 12; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2 (11.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
11. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark