Fredag den 12. marts

Tophistorier

Danmark trækker stikket på udskældt vaccine - ekspertkomité siger kør
Flere af fredagens aviser skriver, at coronavaccinen fra AstraZeneca er sat på pause i Danmark, efter en sygeplejerske i Østrig og en 60-årig dansker er død kort efter at have fået den. Berlingske skriver, at selvom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fastholder, at vaccinen er sikker, så har Danmark valgt at stoppe med at give vaccinen i 14 dage. Myndigheder frygter, at vaccinen kan give blodpropper, men mange eksperter er ikke bekymrede. "Det er langt fra ualmindeligt, at man standser brugen af nyligt frigivne lægemidler i kortere perioder. Det sker ofte, når man opdager mulige bivirkninger eller reaktioner, som man så vil undersøge nærmere. Normalt hører man bare ikke om det i den brede befolkning, men det er jo anderledes nu, fordi det drejer sig om en coronavaccine," siger professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet til Berlingske. Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, mener heller ikke, at der er grund til bekymring. "Det Europæiske Lægemiddelagentur skriver, at der ikke er dokumentation for, at der skulle være en sammenhæng, men jeg synes, at det er klogt, at man lige trækker vejret og sikrer, at vaccinen ikke har denne uønskede bivirkning. Samtidig er det vigtigt, at vi stadig får de vacciner hjem, som vi ville have givet her i vaccinationspausen, så kan vi eventuelt vaccinere dobbelt så mange om et par uger, når det med stor sandsynlighed bliver konkluderet, at der ikke er en sammenhæng mellem vaccinationen og blodpropper," siger han.

Også i Kristeligt Dagblad kan man læse, at eksperter maner til ro efter Danmark har valgt at sætte vaccinen fra AstraZeneca i bero. Sundhedsstyrelsen understreger dog, at der ikke er noget, der tyder på en sammenhæng mellem vaccinerne fra AstraZeneca og tilfældene af blodpropper. Ligesom der ikke er noget, der tyder på, at der er flere blodpropper blandt de vaccinerede end i befolkningen generelt. Det viser data fra Den Europæiske Lægemiddelkomité. Dog afventer man nu nærmere undersøgelser fra de danske og europæiske myndigheder. "Det ser ud til, at det hele kan spores tilbage til et enkelt parti. I så fald er der ikke noget galt med vaccinen generelt, men med det enkelte parti. Men det er det, undersøgelserne skal vise," siger Søren Riis Paludan til avisen. Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, understreger i en pressemeddelelse, at Danmark ikke har fravalgt AstraZeneca -vaccinen permanent. Der er udelukkende tale om et forsigtighedsprincip.

I Jyllands-Posten kan man læse, at Søren Brostøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fortæller, at aflysningen af brugen af AstraZeneca vaccinen skyldes ekstra stor forsigtighed. "Det er en stor beslutning at pausere. Det har vi gjort, fordi vi er i gang med at udrulle det så hurtigt til raske yngre mennesker, og vi tager de signaler, der kommer ind, meget alvorligt," siger han til Jyllands-Posten og fortsætter: "Når vi ud fra et forsigtighedsprincip vælger at pausere, mens vi venter på resultaterne af disse undersøgelser, er det fordi det er nogle ganske alvorlige bivirkninger, vi ser. Det er ikke sådan, at vi kan konkludere, at de skyldes vaccinerne. Men Lægemiddelstyrelsen har også konkluderet, at det ikke kan udelukkes."

B.T. skriver i dagens avis, at otte lande stopper for brugen af AstraZeneca vaccinen. Det skyldes, at landene, blandt andre Danmark og Østrig, har fået indberetninger om alvorlige bivirkninger, såsom blodpropper, efter et vaccinationsstik med AstraZeneca-vaccinen fra samme parti med navnet ABV5300. Lande som Storbritannien og Spanien har dog ikke oplevet bivirkninger som følge af AstraZeneca, meddeler de. Vaccineproducenten selv forsikrer, at deres vacciner er grundigt undersøgt.

I Ekstra Bladet kan man læse om den danske kvinde, som er død af en blodprop efter at være vaccineret med AstraZeneca vaccinen. Efter hendes død har regeringen og sundhedsmyndighederne sat vaccinationen med AstraZenecas præparat i bero efter frygt for alvorlige blodpropper som bivirkning af vaccinen. Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er der tale om et parti på en million doser, som er leveret til 17 forskellige lande i EU. Forbundsformand i FOA, Mona Striib, kalder det et chok for mange, at Sundhedsstyrelsen har sat vaccinen fra AstraZeneca på pause i foreløbigt 14 dage. "Jeg forventer på alle måder, at myndighederne gør alt, hvad de kan, for at vores medlemmer kan føle sig trygge," siger hun til Ekstra Bladet.

Politiken bringer en analyse skrevet af avisens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Han skriver blandt andet: "Danmark sætter vaccination med AstraZeneca i bero, mens det undersøges, om vaccinen i særdeles sjældne tilfælde kan give blodpropper. Meget er endnu uklart, bortset fra at det svækker tilliden til vaccinerne. På Herlev Hospital måtte de torsdag morgen øjeblikkeligt stoppe brugen af vaccinen fra AstraZeneca til det ellers ventende sundhedspersonale, der sad klar med blottede skuldre, mens statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg for at takke frontpersonalet på årsdagen for nedlukningen. Sundhedsstyrelsen har nemlig valgt at sætte brug af coronavaccinen fra AstraZeneca, som 142.102 personer indtil nu har fået, i bero i 14 dage. Det sker, mens det nationalt og på EU-niveau undersøges, om vaccinen i sjældne tilfælde kan medføre blodpropper. [...] Omkring 12.000 fik AstraZeneca-vaccinen i de forsøg, der lå forud for godkendelsen i EU. Og her fik ingen blodpropper. Forsøgspersonerne blev fulgt 62 dage efter andet stik, og i de aktuelle sager er der tale om blodpropper relativt tæt på vaccination. Når der ikke er set blodpropper i studierne, betyder det så, at coronavaccinen ikke kan medføre blodpropper? Nej, for særdeles sjældne bivirkninger vil først kunne ses, når millioner har fået vaccinerne. I alt omkring 5 millioner mennesker i EU er indtil nu blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Der er observeret 30 blodpropper blandt de vaccinerede. [...] 17 EU-lande har modtaget 1 million doser fra dette vaccineparti. Det er fra denne sending, at fire blodpropper, herunder det danske og de to østrigske tilfælde, er observeret. Der er særdeles strenge kvalitetskrav til lægemiddelproduktion, og den europæiske lægemiddelmyndighed mener, at en egentlig »kvalitetsdefekt er betragtet som usandsynlig på dette tidspunkt«. Alligevel undersøges kvaliteten i det særlige vaccineparti netop nu grundigt."
Berlingske, s. 1, 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 1,2; Jyllands-Posten, s. 6; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 18-19; Politiken, s 4 (12.03.2021)

Prioriterede historier

ECB holder fast i ekstrem rente og sætter mere fart i opkøb
Flere af dagens aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har justeret den i forvejen lempelige pengepolitik, og kører videre med sit pengepolitiske eksperiment. Ifølge Jyllands-Posten er der dermed ikke udsigt til, at ECB stopper politiken foreløbig. Det står klart efter torsdagens møde i ECB's styrelsesråd, der fastsætter pengepolitikken i eurozonen. "På baggrund af en fælles vurdering af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne forventer styrelsesrådet, at opkøbene under PEPP i det næste kvartal bliver gennemført i et betydeligt højere tempo end i de første måneder af året," lyder det i en forklaring fra rådet. Chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm kalder justeringen af opkøbsprogrammet for en overraskelse. "For markederne er det en ganske positiv historie. Obligationsmarkedet har altså udsigt til yderligere støtte på kort sigt, og det kan presse obligationskurserne op og renten ned. Og aktiemarkedet kan generelt godt lide de lave renter og den ekstra likviditet i markedet," skriver han ifølge Jyllands-Posten i en kommentar. Avisen skriver desuden, at ECB's meldinger kommer ovenpå en periode, hvor rentestigninger har skabt uro på finansmarkederne. "I det næste kvartal vil ECB skrue betydeligt op for opkøbene gennem pandemiopkøbsprogrammet, PEPP, og det kan medvirke til at holde renterne lave," siger cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen. Rentefaldet i Europa skete på trods af, at der atter var marginale rentestigninger på det amerikanske obligationsmarked, der er gået forrest under den seneste uro med stigende renter.

I Børsen kan man læse, at de klare meldinger fra ECB har sendt renten ned på de danske og europæiske obligationer. Børsen skriver desuden, at euroen taber højde, men fortsat er lettere styrket i forhold til den amerikanske dollar. Stoxx 600 er desuden på højeste niveau i et år efter meldingen fra centralbanken om tilbage af obligationer. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks kunne dermed slutte i det højeste niveau i godt et år efter en stigning på 0,5 procent. Højdespringeren i Europa blev den franske energikoncern EDF.

I Børsen kan man i dag læse en økonomisk kommentar af Hakon Redder, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Det dybe dyp i væksten fra 2020 i eurozonen vil fortsætte ind i årets første kvartal. Men så begynder det også at gå fremad. Det er budskabet i den nye prognose fra ECB, der forudser en vækstrate i år på 4 procent af bnp, kun marginalt mere til næste år og derefter igen faldende til 2,3 procent i 2023. Så på den ene side vil det tage tid at returnere til situationen fra 2019 inden pandemien og nedlukningerne, hvor eurozonen i 2020 blev ramt historisk hårdt med en stor udhuling af økonomiens størrelse med 6,8 procent af bnp. [...] ECB kom torsdag ikke med nye signaler om, hvad man kan og vil gøre, hvis det europæiske opsving reduceres eller forsinkes. Accelerationen af obligationsopkøb synes tydeligvis at være for at imødegå flere rentestigninger på den korte bane. Inden højere renter kan begrundes med øget vækst og en holdbar inflationsstigning. Lagarde gav klart udtryk for, at uanset om inflationen senere i 2020 kan stige til 2 procent, altså opfylde målet om “tæt på, men lige under 2 procent”, så skyldes det en række midlertidige elementer, som normalisering og dermed forhøjelse af tyske momssatser, stigende energipriser og flaskehalse i produktionen."
Jyllands-Posten, s. 13, 20; Børsen, s. 36, 43, 44-45, 46 (12.03.2021)

EU godkender coronavaccine fra Johnson & Johnson
Flere af dagens aviser skriver, at coronavaccinen fra Johnson & Johnson torsdag er blevet godkendt af EU-Kommissionen. Det meddeler kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter. Godkendelsen betyder, at vaccinen kan tages i brug i EU-landene, så snart de har modtaget den. Vaccinen kræver et stik for at være effektiv og EU-Kommissionen har bestilt doser af Johnson & Johnson-vaccinen til at kunne vaccinere 200 millioner mennesker. Danmark har bestilt til 8,2 millioner. "Myndighederne i EU har nu endnu en mulighed for at bekæmpe pandemien og beskytte borgernes liv og helbred," siger direktør for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) Emer Cooke i en pressemeddelelse. Meldingen fra EMA om Johnson & Johnson kommer samme dag, som Danmark har sat vaccinen fra Astra-Zeneca på pause. Børsen skriver, at der er 8,2 millioner forudbestilte doser af Johnson & Johnson-vaccinen på vej til Danmark og den nye coronavaccine, forventer man, ankommer til Danmark i begyndelsen af april og bliver den fjerde vaccine, som Danmark benytter i kampen mod pandemien. Ifølge Børsen har statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere betegnet vaccinen som en “gamechanger”.
Berlingske, s. 5; Børsen, s. 2; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 2 (12.03.2021)

Polen og Ungarn vil teste skrappe budgetregler
Flere aviser skriver, at Polen og Ungarn vil bekæmpe en betingelse, som EU-landene vedtog sidste år om, at retsstatsprincipperne skal overholdes, hvis ikke det skal medføre tilbageholdelse af midler fra EU's genopretningsfond. De to lande har torsdag indbragt sagen for EU-Domstolen. Retsstatsmekanismen blev et af de største stridspunkter, da EU-landene i 2020 skulle blive enige om EU's budgetramme for de næste syv år. Både Polen og Ungarn har de seneste år været centrum for EU-processer om brud på unionens grundlæggende regler og retsstatsprincipper. Derfor vurderes de to lande også at kunne være i fare for at blive ramt økonomisk af retsstatsmekanismen. "Vi mener, at disse løsninger er uden juridisk grundlag i traktaten. De griber ind i den nationale kompetence og overtræder EU-retten," siger den polske regerings talsmand, Piotr Müller, ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.
Jyllands-Posten, s. 16; B.T., s. 15; Børsen, s. 28 (12.03.2021)

Handel

Brexit-ballade
Weekendavisen skriver, at forholdet mellem EU og Storbritannien har nået et nyt lavpunkt med EU-Kommissionens trussel om at anlægge sag mod den britiske regering for brud på den nye handelsaftale. Europa-Parlamentet har desuden udskudt ratificeringen af den. De er vrede over, at den tidligere britiske Brexit-forhandler og nyudnævnte minister for Europa, David Frost, egenhændigt har besluttet at forlænge overgangsperioden for implementeringen af den såkaldte Nordirland-protokol uden at konsultere unionen. David Frost har kaldt udskydelsen for en 'midlertidig' og lovlig beslutning, som vil give parterne ro til at finde løsninger på problemerne. Han beskylder samtidig EU-Kommissionen for at have undermineret tilliden i Nordirland med truslen om at blokere for eksporten af vacciner.
Weekendavisen, s. 10 (12.03.2021)

Handlen med Storbritannien er dykket med milliarder
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at handlen med Storbritannien er faldet efter landet forlod EU. I januar eksporterede Danmark varer og tjenester for 6,7 milliarder kroner til Storbritannien. Det er 24 procent lavere end i december. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri kalder cheføkonom Allan Sørensen det forventeligt, at handlen med Storbritannien er gået ned. "Briterne har forladt det indre marked, og det vil forventeligt punktere noget samhandel. Vi skal til at handle med briterne på en anden måde med toldpapirer og toldregistrering, og det kan have spændt ben for ordrer til erhvervslivet," siger han.
Jyllands-Posten, s. 2 (12.03.2021)

Kina buldrer frem
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Flemming Rose, som blandt andet skriver: ”I det forgangne år overtog Kina rollen som EUs største handelspartner. En position, USA ellers har siddet tungt på i årtier. […] USAs opfattelse er, at afkoblingen fra kinesiske virksomheder som Huawei er afgørende af sikkerhedshensyn, men problemet er, at man ikke selv lever op til det, man prædiker, fordi USA selv på andre områder samarbejder heftigt med Kina. Desuden kan man ikke tilbyde sine allierede et alternativ. Og de alternativer, der produceres uden for USA, er ifølge brancheeksperter ofte dyrere og af lavere kvalitet. […] Tal er selvfølgelig taknemmelige, men de siger nu et og andet om, hvordan landet ligger. Kina er som antydet allerede en teknologisk supermagt, og Riget i Midten er samtidig den største handelspartner for 130 lande. I det forgangne år overtog Kina rollen som EUs største handelspartner. En position, USA ellers har siddet tungt på i årtier. Kina overhalede også USA som det største mål for direkte udenlandske investeringer, 163 milliarder dollar mod USAs 134 milliarder dollar. Førende medicinalvirksomheder i Europa har indgået partnerskaber med Kina, fordi landet sidder på den største samling af digitaliserede lægejournaler og dna-koder; uomgængelige data i en verden, hvor befolkningen bliver ældre, og lægebehandling og ældrepleje kan blive det 21. århundredes vækstlokomotiv.”
Weekendavisen, s. 11 (12.03.2021)

Institutionelle anliggender

I EU's tjeneste
Politiken skriver, at Anne Mette Vestergaard i ti år har været chef for EU-Parlamentets kontor i København. Hun er uddannet jurist og begyndte sin karriere på advokatkontoret Gorrissen, Federspiel og Kierkegaard. I 1992 kom hun i Udenrigsministeriet og så har hun ikke forladt det udenrigspolitiske spor siden. Siden 2012 har hun så været chef for parlamentets kontor i København. Her har hun stået i spidsen for at etablere et besøgscenter i Europa-Huset i Gothersgade i København. Det er også Anne Mette Vestergaard, der har kontakt til danske journalister, der arbejder med EU i Danmark, og hende, der går forrest, når der er journalistture til Strasbourg.
Politiken, s. 9 (12.03.2021)

Konflikt som ny normaltilstand
Nilas Heinskou, EU-korrespondent i Bruxelles, skriver i en analyse blandt andet: "Britiske Brexitværdikrigere lader ikke en god konflikt gå til spilde. Et berømt sociologisk studie af Arlie Hochschild viser, hvordan stewardesser ved at arbejde med følelsesapparatet formår at smile indbydende, uanset hvad uvorne passagerer byder dem. Mindre almindeligt er det nok, at mennesker af strategiske årsager vælger at fremstå edderspændt rasende, selvom de i virkeligheden er noget så fornøjede, men man må formode, at den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, virkelig har arbejdet med følelserne for at svinge sig op til den bestyrtelse, han giver udtryk for over for EU i disse dage. [...] Der er skrevet meget om, at Storbritannien giver EU baghjul i vaccineudrulningen. Den succesfulde britiske vaccineudrulning kan til dels tilskrives, at Pfizer-BioNtech har sendt millionvis af doser over Den Engelske Kanal fra fabrikken i Belgien. [... ] EU forbeholder sig retten til at stoppe vaccineeksport fra virksomheder, som ikke lever op til kontrakter indgået med EU, men indtil videre er den mulighed kun brugt over for AstraZeneca, der ville eksportere en kvart million doser til Australien. Ingen vacciner er blevet stoppet fra EU på vej over kanalen. Ifølge The New York Times har EU eksporteret 25 millioner doser vaccine alene i februar, heraf 8 millioner til Storbritannien. Derfor har mange i EU svært at tage kritikken fra briterne alvorligt. [...] For det blev ikke EU-ambassadøren, der mødte op til den kammeratlige samtale i London. Briterne har nemlig nedgraderet EU-ambassaden i London til en gængs »international organisation«, hvorfor EU-ambassadøren João Vale de Almeida ikke nyder samme diplomatiske privilegier som andre ambassadører i London. I alle 142 lande rundt om i verden, hvor EU har delegationer, har ambassadørerne ellers samme status som diplomater fra suveræne nationer. [...] Helt konkret vil briterne blandt andet forlænge en henstandsperiode for fødevarer, som betyder, at britiske virksomheder ikke endnu skal leve op til alle EU's certificeringskrav, når de eksporterer til Nordirland. Briterne vil forlænge henstandsperioden til oktober i stedet for som aftalt at lade den udløbe efter første kvartal. EU-Kommissionen har ladet forstå, at den vil tage juridiske skridt for at få Storbritannien til at leve op til den fælles aftale. I sidste ende kan striden føre til bøder eller handelssanktioner mod Storbritannien."
Politiken, s. 2 (12.03.2021)

Landet, der ikke må være sig selv
Weekendavisen skriver, at Bulgarien blokerer for Nordmakedoniens vej til EU-medlemskab på grund af en strid om sprog og national identitet. Det bulgarske veto blokerer for ethvert videre skridt i de optagelsesforhandlinger med Makedonien - og Albanien - som alle EUs 27 medlemslande i princippet vedtog at indlede i marts sidste år. Regeringen i Sofia kræver, at det i grundlaget for de kommende optagelsesforhandlinger skal fremgå, at nordmakedonerne opgiver forestillingen om en særskilt makedonsk national identitet og et særligt makedonsk sprog - ligesom enhver tale om et makedonsk mindretal i Bulgarien skal stoppe. Regeringen i Nordmakedoniens hovedstad, Skopje, afviser. Og i resten af EU ryster man på hovedet. "De bulgarske krav giver ingen mening. Bulgarien sætter spørgsmålstegn ved Makedoniens identitet, næsten 30 år efter at de officielt anerkendte os som selvstændig stat. Nordmakedonien er medlem af FN. Makedonsk er det internationalt anerkendte officielle sprog, og makedonerne er landets flertalsbefolkning. Der er ikke meget at diskutere," siger forsker ved tænketanken European Policy Institute Malinka Ristovska Jordanova. En løsning på konflikten kan man først forvente, hvis der bliver lagt et massivt europæisk pres på Bulgarien. Det mener professor Ulf Brunnbauer, leder af Leibniz-instituttet for øst- og sydøsteuropæiske studier i Regensburg. "Det, jeg hører, er, at visse europæiske lande, ikke mindst Tyskland, slet ikke er så utilfredse med, at processen trækker i langdrag. For øjeblikket er ingen særlig ivrige efter at udvide EU, og Bulgarien har ikke været udsat for noget stort pres," siger han.
Weekendavisen, s. 8 (12.03.2021)

Interne anliggender

Mystisk mandatmatematik giver mindretal magten til at blåstemple ministerens indgreb
I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af Nikolaj Rytgaard og Michael Hjøllund, begge politiske reportere, kan man blandt andet læse: "Knap var ugen gået i gang, før Folketingets epidemiudvalg med få timers varsel blev indkaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke. På dagsordenen: Forebyggende foranstaltninger i Vollsmose, hvor smitten var stukket af. Regeringen foreslog for det første at indføre en pligt til at lade sig teste én gang om ugen. For det andet skulle der indføres et krav om at holde sig i isolation, hvis man blev konstateret smittet med corona. Overtrædelser skulle straffes med bøde. Magnus Heunicke kunne imidlertid ikke udrulle sådanne tiltag selv. Som noget nyt var han nødt til at spørge Folketinget først. Det skyldes den nye epidemilov, som har indført en parlamentarisk kontrol, der betyder, at en række restriktioner, nedlukninger og tvangsindgreb skal forbi det folkevalgte parlament. [... ] I europaudvalget skal regeringen indhente et mandat, før den drager til Bruxelles og forhandler om alt fra fiskekvoter til klimamål. Her gælder helt særlige regler. For i europaudvalget repræsenterer hvert parti det antal mandater, som partiet også har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning også hele Folketingets holdning. Hensigten har netop været at sikre, at regeringen har opbakning fra et folketingsflertal, når den forhandler i EU. Men sådan er det altså ikke i epidemiudvalget, som har beføjelse til at blåstemple vidtrækkende indgreb i borgernes liv og hverdag. [...] De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, mener, at udvalgets sammensætning bør genovervejes, når epidemiloven skal evalueres til efteråret. Han mener, at det er oplagt at lade epidemiudvalget fungere ligesom europaudvalget."
Jyllands-Posten, s. 4-5 (12.03.2021)

Oppositionspartier overvåges i diktaturer. Og måske i Tyskland
Information bringer en analyse skrevet af avisens europakorrespondent i Berlin Mathias Sonne. I den kan man blandt andet læse: "Seks delstatsvalg og et valg til Forbundsdagen, hvor Merkel endegyldigt siger farvel. Begrebet 'supervalgår' er ikke overdrevet, når det handler om Tyskland i 2021. Ændringerne i de politiske styrkeforhold kan vise sig allerede fra på søndag, når de første to delstatsvalg løber af stablen. [...] På den ene side er AfD et ungt parti, der protesterer kraftig mod Merkel-regeringens politik, især når det handler om indvandring og europæisk integration. Fordi CDU/CSU og SPD som de to største partier i Tyskland i 12 ud af de seneste 16 år har siddet i en midtsøgende regering sammen, og fordi der i samme periode har været en flygtningekrise, som den evige kansler Merkel som bekendt tacklede med stor 'åbenhed', har millioner af tyske vælgere ganske legitimt stemt på AfD som det borgerlige alternativ. Ja, de har faktisk valgt partiet ind i samtlige delstatsparlamenter og Europa-Parlamentet - og gjort det til det største oppositionsparti i Forbundsdagen."
Information, s. 10-11 (12.03.2021)

Klima

EU’s CO2-kvotesystem virker og sikrer den grønne omstilling
Børsen bringer et debatindlæg af Jesper Thomassen, formand, Procesindustrien, som blandt andet skriver: ”EU's CO2-kvotesystem har efter mange års tilløb udviklet sig til en succes. Det sikrer, at CO2-udledningen falder samtidig med, at der er lige konkurrencevilkår for virksomhederne i EU. […] For at løse klimaudfordringerne, må vi finde tværnationale løsninger. Klimaet er ligeglad med, om udledningen kommer fra Danmark, Frankrig eller Kina. Så vi skal sikre reelle indsatser i Danmark og undgå, at udledningen af CO2 blot bliver flyttet til et andet land sammen med produktion og arbejdspladser. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til en grøn skattereform baseret på en CO2-afgift. Det er af afgørende betydning, at ekspertgruppen indtænker EU's CO2kvotesystem, så virksomheder, der allerede betaler for deres CO2-udledning, ikke bliver dobbeltbeskattet via en national CO2- eller procesenergiafgift. EU er også i fuld gang med en revision af kvotesystemet i forlængelse af de mere ambitiøse klimamål. Her vil det være vigtigt at sikre, at virksomheder uden for EU ikke kan udnytte de stigende kvotepriser til at udkonkurrere europæiske virksomheder.”
Børsen, s. 51 (12.03.2021)

Virksomheder skal spille en central rolle i EU’s klimaomstilling
Børsen bringer et debatindlæg af Katarina Ammitzbøll (K), EU-ordfører, og Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”EU har opjusteret deres 2030-klimamål til en reduktion på mindst 55 procent. Det er glædeligt, for Danmark kan nyde godt af høje krav og store ambitioner, og klimaet har brug for, at EU går fremad i samlet flok. Vi skal satse endnu mere på forskning og udvikling i EU's budget. […] Forhandlingerne er i gang mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det har været en klar dansk konservativ linje at kæmpe for, at EU etablerer strategiske klimapartnerskaber efter dansk model. Partnerskaber, som sikrer, at udvalgte sektorer samles i grænseoverskridende virksomhedsnetværk, der kan skubbe på den grønne omstilling med konkrete indspark til politisk handling. Sammen med et EU-klimaråd - som vi også har foreslået - skal EU´s klimalov blive den ambitiøse værktøjskasse, der forener forskning med virksomheder i et innovativt samspil med borgerne, der køber virksomheders produkter.”
Børsen, s. 51 (12.03.2021)

Retlige anliggender

Scandlines afvises i sag om Femern-støtte
B.T. og Børsen skriver, at EU-Domstolen, ifølge Scandlines og Stena Line, begik en stribe fejl i en afgørelse i 2018 om statsstøtte til forbindelsen under Femern Bælt. Det er generaladvokaten ved EU-Domstolen uenig i. Generaladvokaten nåede i går frem til, at denne specifikke appel fra Scandlines og Stena Line i 2019 bør afvises. I 2020 godkendte EU-Kommissionen igen statsstøtte til projektet, og den sag har færgeselskaberne også appelleret.
B.T., s. 15; Børsen, s. 6 (12.03.2021)

Sundhed

3 benspænd for dansk vaccinehåb: Lysår bagud, mangler milliarder og skal slå Pfizers supervåben
I Berlingske kan man læse, at to danske vaccineproducenter, Bavarian Nordic og AJ Vaccines, har råbt op for at gøre opmærksom på deres eksistens i håbet om at komme til at spille en rolle i det vaccineberedskab, som statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker oprettet i Danmark. Begge selskaber har ivrigt fremført budskabet over for både medier, myndigheder og nøgleministerier. Et budskab, der har fået stor opmærksomhed, særligt efter at statsminister Mette Frederiksen (S) under en opsigtsvækkende rejse til Israel i sidste uge slog fast, at hun ønsker produktion af coronavacciner på dansk jord. Det er regeringens mål at blive mindre afhængig af store internationale vaccineproducenter, men en dansk vaccine er lysår bagud i forhold til det store kapløb, der for længst er skudt i gang. Bavarian Nordic har siden efteråret forsøgt at rejse op mod tre milliarder kroner fra eksterne investorer til det danske vaccineprojekt. Indtil videre uden held. "Jeg tror ikke, at der har været i nærheden af investorinteresse i forhold til at finde tre milliarder kroner. Derfor har Bavarian Nordic nu lavet en kalkuleret risiko ved at hente omkring 1,1 milliarder kroner hos sine investorer. Om det så viser sig at sætte nok fart under projektet og tiltrække eksterne investorer er et åbent spørgsmål," siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet. Dertil kommer, at virkeligheden lige nu er den, at verdens rigeste lande går benhårdt efter at have immuniseret alle til sommer og derfor allerede har indkøbt langt over 4,6 milliarder vaccinedoser. Det betyder, at Danmark og de øvrige EU-lande om få måneder står til at have en overflod af vaccinedoser. Bavarian Nordic står selv fast på, at der er behov firmaets vaccine, da den baserer sig på en anden teknologi end de nuværende EU-godkendte. Hvis befolkningen skal vaccineres igen og igen på grund af mutationer i coronavirus, så kan man nemlig blive immun over for én vaccines teknologi, lyder det. "Formentlig vil covid-19 markedet være et, hvor man skal revaccineres eller boostes år efter år. Så er der stor risiko for, at der kan opstå vektorimmunitet, så din krop ikke responderer på den samme vaccinevektor," siger selskabets Vice President for Investor Relations and Communication, Rolf Sass Sørensen.
Berlingske, s. 10-11 (12.03.2021)

Danske læger skal hjælpe coronapatienter i Slovakiet
I dagens Berlingske kan man læse, at Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse skriver, at tre læger og fem sygeplejersker fredag rejser til Slovakiet for at hjælpe med behandlingen af covid-19 patienter. Slovakiet oplever akut mangel på læger og sygeplejersker da landet er hårdt ramt af coronaepidemien. Beslutningen om at udsende dansk sundhedspersonale er truffet af udenrigsministeren, sundhedsministeren og forsvarsministeren efter Slovakiet har bedt om hjælp gennem EU. "Situationen i Slovakiet er kritisk og hjerteskærende. De er fanget i en massiv tredje corona-bølge, som viser, hvor hurtigt corona-smitten kan løbe ud af kontrol, når nye mutationer gør deres indtog," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.
Berlingske, s. 12 (12.03.2021)

Mette Frederiksen bør overveje, om ikke den næste rejse skulle gå til Tyskland
I dagens Jyllands-Posten kan man læse to debatindlæg om Mette Frederiksens (S) stærkt omdiskuterede rejse til Israel. Den første er skrevet af direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Hun skriver blandt andet: "Danmark og Østrig kan ikke kun satse på EU i vaccinekapløbet. Derfor flyver vi nu til Israel. Det var dybest set budskabet, da Mette Frederiksen samlede kansler Sebastian Kurz op i Wien med kurs mod Israel. [...] For det første vil Berlin have undret sig over valg af destination. Hvorfor flyve til et land, der ikke producerer vaccine? Hvordan skal det på den korte og mellemlange bane være et alternativ til Europa, især når man tager patentrettigheder og vaccineproduktionens kompleksitet i betragtning? Ifølge Europa-Kommissionen råder Europa over 40 fabrikker, der producerer eller færdiggør covid-19-vaccine. Alene 11 af dem ligger i Tyskland. For det andet er der Østrigs og Danmarks slet skjulte forsøg på at udstille EU's langsommelighed. Ikke alene har de været med i hele beslutningsprocessen omkring vaccineindkøb; de har også hørt til strammerne, når det gjaldt om at finde pengepungen frem. [...] Tyskland havde et alternativ til det fælles indkøbsprogram i EU, der har sikret Danmark og Østrig millioner af vacciner. Tyskerne kunne været gået selv og have benyttet landets store indkøbsmuskel til at købe nok vacciner. [...] Nu er statsministerens rejseprogram hendes egen sag. Men måske var det en tanke værd, hvis en regeringsrepræsentant lagde vejen forbi ”An der Goldgrube”? For at vise Danmarks taknemlighed og takke forskerne for den vaccine, som Danmark indtil videre har købt flest af."

Det andet debatindlæg under overskriften "Tag nogle eksperter med næste gang, Mette Frederiksen" er skrevet af Morten Balling, professor emeritus ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "I februar 2021 besøgte præsident Joe Biden Pfizers vaccinefabrik i USA. Besøget skulle understrege, at hans regering prioriterer produktionen af covid-19-vaccine meget højt. Forleden besøgte statsminister Mette Frederiksen sammen med Østrigs kansler Sebastian Kurz ministerpræsident Benjamin Netanyahu i Israel. Statsministeren begrundede bl.a. besøget med, at Israel er verdensmester i udrulning af covid-19-vaccine. Den er ikke produceret i Israel, men israelerne har været hurtige til at købe den i USA. Hun nævnte også, at danske skatteydere eventuelt ville være med til at finansiere statslige vaccinefabrikker i Israel, Østrig eller Danmark. [...] Vaccinepolitik rummer altid en balance mellem ønsker om forsyningssikkerhed og økonomi. Når EU's fælles indkøb af covid-19-vaccine i øjeblikket halter, skyldes det nok til dels, at EU's forhandlere med støtte fra bl.a. den danske regering har forsøgt at købe vaccinen til en ikke al for høj pris. [...] Næste gang, statsministeren tager på en studierejse med et vaccinepolitisk sigte, bør rejsen måske gå til USA, Tyskland, Belgien eller Kina, hvor man har covid-19-vaccinefabrikker, som allerede producerer for fuld kraft. Som rejseledsagere kan hun udover seruminstituttets eksperter i vaccineresearch passende prøve at få erfarne advokater med forstand på medicinalindustriens kontrakter med."
Jyllands-Posten, s. 24, 26 (12.03.2021)

Udenrigspolitik

Danmark har i dyb hemmelighed afvist en anmodning fra Kina om at få oplysninger om folketingspolitikere
Politiken skriver, at avisen erfarer, at den danske regering for nylig afviste en henvendelse fra de kinesiske myndigheder, hvor de bad om hjælp til at få undersøgt, hvordan Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk, sammen med de to ungdomspolitikere Thomas Rohden og Anders Storgaard, gjorde det muligt for demokratiforkæmperen Ted Hui at flygte fra Hongkong til Danmark i december sidste år. Det er uklart, hvilke oplysninger de kinesiske myndigheder ønskede, men ifølge Politikens oplysninger var de muligvis interesserede i at få det danske retsvæsen til at verificere, at Katarina Ammitzbøll sidste år sendte en officiel invitation til Ted Hui om at besøge Folketinget. Det danske Udenrigsministerium understreger i en mail til Politiken, at det hverken vil 'be- eller afkræfte', at de kinesiske myndigheder har bedt om juridisk assistance, men at den danske regering forsvarer danske politikeres ret til at mødes med dem, de ønsker. Uffe Elbæk fra De Frie Grønne mener, at sagen nu må få Danmark og EU til offentligt at kritisere Kina. "Hvis det er rigtigt, at Kina har bedt om at få udleveret informationer om Katarina Ammitzbøll og mig, så forventer jeg, at der fra dansk side har været en skarp afvisning af at gå ind i sådan et samarbejde, og det er jeg sikker på også er sket," siger han.
Politiken, s. 10 (12.03.2021)

Dansk OECD-topchef advarer om ny global dagsorden efter corona
Vicegeneralsekretær i OECD, Ulrik Vestergaard, mener, at en ny æra kan være på vej efter coronakrisen. Han er tidligere topdiplomat og mangeårig departementschef i Udenrigsministeriet, og han har i dag det brede udsyn som vicegeneralsekretær i OECD. Berlingske har talt med ham om, hvordan tiden efter corona kan komme til at se ud. "For det første skal vi være bedre til at læse, hvad der foregår i et mere og mere intenst og kompliceret samspil mellem økonomi, politik, stormagtsrivalisering og regulering. For det andet skal vi kunne engagere os i at påvirke de nye regler og normer, som kan blive et resultat af, at USA nu er tilbage på den multilaterale arena og er klar til at indgå flere aftaler om alliancer om handel, skat og teknologi. Måske på sigt også i krydsfeltet mellem de tre. Det er helt afgørende, at vi gennem EU og i egen ret er med i formuleringen af svarene på de udfordringer," siger han til Berlingske og fortsætter: "Det handler om, at vi skal have en diskussion af, hvordan vi får en ny og bredere globalisering, der i højere grad omfavner alle. Hvis vi ikke får det, så smuldrer den folkelige opbakning. En del af den politiske udvikling, vi har set med Brexit og Trump, skyldes, at vi ikke var gode nok til at tegne en globalisering, der er til gavn for alle."
Berlingske, s. 8 (12.03.2021)

EU-Parlamentet: Syrien-børn skal hjem til Europa
Politiken skriver, at de danske socialdemokrater stemte imod at hente børn hjem fra Syrien, mens deres socialdemokratiske kolleger i Europa stemte for. Stemmelisten talte sit tydelige sprog, da EU-Parlamentet torsdag stemte om en resolution om de europæiske børn, der sidder indespærret i flygtningelejre i Syrien, kontrolleret af Islamisk Stat. Der var et tordnende flertal for, 568 mod 79. Næsten hele den store socialdemokratiske gruppe stemte for, men de danske gjorde ikke. "Vi synes ikke, det er den rigtige politik at tage børnene hjem. Derfor stemte vi imod. For tager vi børnene hjem, kommer forældrene med, og de har vendt Danmark ryggen og støttet forkastelige ting i Syrien. Her er vi enige med den danske regering," siger Niels Fuglsang, medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet. Den konservative Pernille Weiss gik modsat og fulgte sin europæiske gruppe, EPP, hvor det store flertal stemte ja til at tage børnene hjem. "Jeg stemte sammen med min gruppe, fordi børn med statsborgerskab i et EU-land skal vide, at vi gør alt, vi kan, for at overholde indgåede internationale konventioner," siger Weiss.
Politiken, s. 11 (12.03.2021)

Hongkong er nu helt uden demokrati
Ekstra Bladet skriver, at prodemokratiske aktivister fra Hongkong opfordrer EU til ikke at ratificere den aftale om investeringer, det har indgået med Kina. Appellen kommer efter Kina har vedtaget en ny valglov, som afskaffer alle elementer af demokrati i Hongkong. De 24 aktivister, hvoraf en del lever i eksil, har skrevet til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Ekstra Bladet, s. 9 (12.03.2021)