Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 13. marts

Tophistorier

EU kritiserer Trump for indrejseforbud
Flere af dagens aviser skriver om den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om et indrejseforbud for fly fra EU til USA. Dagens aviser skriver, at EU-Præsident Charles Michel og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, tager afstand fra den beslutning. ”Coronavirus er en global krise, som ikke er begrænset til noget kontinent, og det kræver samarbejde snarere end handling på egen hånd. EU tager afstand fra det faktum, at USA's beslutning blev truffet ensidigt og uden at konsultere,” skriver de i en fælles meddelelse. B.T. skriver, at ifølge Trump, så vil rejserestriktionerne ikke påvirke handel og varer. I sin tale kritiserede Trump EU's indsats mod coronavirus, da han ikke mener, at der er blevet gjort tilstrækkeligt. ”Den Europæiske Union har fejlet i forhold til at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og indskrænke rejser fra Kina og andre særligt hårdt ramte områder. Som et resultat heraf er der i USA kommet et stort antal klynger af smittede, der er forårsaget af rejsende fra Europa,” sagde Donald Trump – og han kalder sine egne tiltag for ”den mest aggressive og udførlige indsats for at konfrontere et fremmed virus i moderne historie i USA”. Chris Cillizza, der er CNN's politiske redaktør, mener, at Donald Trump fejlagtigt forsøger at gøre Europa til syndebuk for coronavirussets spredning i USA og han skriver: ”Præsidentens affærdigende attitude - så sent som i tirsdags - omkring den trussel, virusset udgør, sendte en symbolsk besked til offentligheden og underspillede risiciene. Hans administrations igangværende kamp for at producere nok virustestudstyr til det voksende behov forbliver også et stort problem. Men dette nævnte Trump ikke i sin tale”. Berlingske skriver, at Trumps håndtering af coronaviruskrisen er den største test af hans præsidentskab til dato. Han får kritik for, at han i sin tale torsdag, kryber uden om det egentlige problem i USA, nemlig en kæmpestor mangel på testudstyr og de deraf afledte enorme problemer, som den enkelte amerikaner og deres familier meget snart kan stå i, når og hvis de bliver syge. Ligesom han ikke nævner, hvilke store problemer landets hospitaler og sundhedsvæsen snart kan stå i med mangel på kapacitet, sygesenge og respiratorer til ældre og skrøbelige. Han har i ugevis negligeret alvoren af coronavirussen. ”Virussen har ikke en chance imod os. Ingen nation er mere forberedt og mere modstandsdygtig end USA,” hævder Trump. Weekendavisen skriver, at både Trump selv har udeladt at lade sig teste for coronavirus, hvilket har tiltrukket sig en del opmærksomhed, fordi folk i hans politiske inderkreds er gået i karantæne efter at have været i kontakt med en smittet person, dog er ingen af dem konstateret smittede. Alex Ward skriver i netmediet Vox: ”På grund af coronavirus-udbruddet står Amerika nu over for en foruroligende virkelighed: Både præsidenten og hans to førende rivaler i kampen om Det Hvide Hus har en særlig stor risiko for både at pådrage sig virussen og blive alvorligt syge på grund af deres alder og konstante kontakt med offentligheden”. Men Trump sagde selv til pressen i tirsdag: ”Jeg har det ekstremt godt,” og Det Hvide Hus' læge ser heller ingen grund til at foretage en test, fortalte han. Jyllands-Posten skriver, at det gør ondt i indtjeningen hos de store flyselskaber, når ruterne mellem Europa og USA bliver lukket. Forbuddet, der foreløbigt varer i 30 dage, har vakt utilfredshed især i Europa, fordi det kom uden forudgående drøftelser med EU. Restriktionerne på trafikken mellem Europa og USA bidrager til den største krise for luftfarten siden Anden Verdenskrig. Berlingske bringer et interview med SAS-chefen Rickard Gustafson og han fortæller om coronavirussens omfattende betydning og de store ændringer, det har for industrien på meget kort tid. ”Hvis vi kan få en sommer, som er nogenlunde normal, tror jeg ikke, at det europæiske luftmarked kommer til at forandre sig ret meget. Men holder det ved hen over sommeren, tror jeg, at europæisk luftfart vil se anderledes ud, når vi kommer igennem det her. Men lige nu vil jeg ikke spekulere for meget i, hvad der kan ske,” siger Rickard Gustafson. Informations leder skriver blandt andet: ”Det havde næppe taget mange minutter at ringe til Bruxelles først. Men det valgte Donald Trump ikke at gøre, før han onsdag proklamerede, at USA forbyder indrejse fra EU's 26 Schengen-lande i en måned for at dæmme op for ”den udenlandske virus”. Man kunne forvente en smule ydmyghed, fordi Trump nu skal styre en krise uden en ydre fjende. Men nej. Trump udpegede belejligt det skødesløse EU som den skyldige, der har importeret virussen fra Kina og ”sået” den i USA. […] Allerede i januar forbød USA indrejse fra de ramte regioner i Kina, mens EU tøvede. Men for det første er det tvivlsomt, hvilken effekt et indrejseforbud fra Schengen-zonen vil få, når der fortsat er åbent for Storbritannien. For det andet virker det absurd, at Trump med sin grænselukning i så høj grad ignorerer, at virussen for længst er i USA. […] Handelsmæssigt, forsvarsmæssigt og geopolitisk - og nu også i en global pandemi, der kan udløse en brutal verdensomspændende krise - behandler Trump Europa som én blandt mange frenemies, altså et sted mellem friend og enemy. Som kommissionsformand Ursula von der Leyen spydigt bemærkede torsdag, er det yderst kritisk i en ”global krise, der kræver samarbejde frem for national enegang”. Hvad hun ikke sagde: I kraft af Trumps opportunistiske tackling af coronakrisen og ikke mindst i kraft af den økonomiske krise, den kan medføre, stiger chancerne for, at hans præsidentskab slutter allerede i år.”
Børsen, s. 6; Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 22, 58; Information, s. 2; Ekstra Bladet, s. 13; B.T., s. 12-13; Berlingske, s. 12-13, 16 (13.03.2020)

ECB trækker kreativt våben fra værktøjskassen
Flere af dagens aviser skriver om Den Europæiske Centralbank (ECB), der er klar med flere økonomiske tiltag, for at støtte økonomien i Europa, som i øjeblikket er presset af coronavirussen. Flere af dagens aviser skriver, at et af tiltagene er et låneprogram til banker, der kan låne til en lavere rente end normalt. Dette program er særligt målrettet til at sikre flere udlån til små og mellemstore virksomheder. Derudover vil banken øge sit opkøbsprogram af obligationer, der også er et redskab til at støtte økonomien. Jyllands-Posten skriver, at udmeldingen fra ECB skuffede markedet. ”Der var tårnhøje forventninger til det, og de blev, hvis man ser på markedsreaktionen, tilsyneladende ikke indfriet,” vurderer Christian Thatje, senioraktiehandler hos Sydbank. Også Børsen skriver om, hvordan markedet kortsluttede, da ECB kom med en skuffende udmelding. De varslede pengepolitiske tiltag blev ikke taget godt imod på markedet. “Ingen af ECB's tiltag eller andre penge- eller finanspolitikker samt reguleringer kan afbryde den recession, som det ser ud som om, eurozonen er røget ind i denne måned,” siger Holger Schmieding, cheføkonom hos Berenberg, til Bloomberg News. Tore Stramer fra Dansk Erhverv siger ifølge Kristeligt Dagblad: ”ECB sikrer med sin pengepolitiske pakke, at bankerne har tilstrækkelig likviditet til at øge udlånet til de virksomheder, der oplever tab i forbindelse med virusudbruddet”. Berlingske skriver, at de europæiske aktier torsdag havde deres værste dag nogensinde, hvilket var resultatet af en kombination af coronavirus, Trump og skuffelse over ECB. ”Det er ikke normalt det her. Vi ser det en sjælden gang imellem, når der er noget, der skaber frygt for, at systemer grundlæggende kan være udfordret. Det er klart, at med den voldsomme stigning i udbredelsen af covid-19 i Europa især og den danske udmelding i går er det begyndt at gå op for investorerne, at konsekvenserne ved at inddæmme det bliver meget omfattende, og det betyder, at den vækstopbremsning, der kommer, bliver rigtig stor,” siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Danske Bank. ”Markedet vil bruge tid på at analysere og værdsætte vores nye program, der blev vedtaget enstemmigt,” siger Christine Lagarde ifølge Børsen om den meget negative markedsreaktion på ECB's forsøg på at modgå coronakrisen og udsigten til en global recession. Den danske regering forsøgte også torsdag at gribe dybt i værktøjskassen i et forsøg på at mildne krisen. Det skriver Børsen. Onsdag aften annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) en række initiativer. Politiken skriver, at i alt forventer regeringen, at de nye tiltag tilsammen vil koste statskassen omkring 3 milliarder kroner. Både for erhvervsliv, lønmodtagere og dansk økonomi er situationen så alvorlig, at det kan vise sig at blive dyrere ikke at reagere, siger Nicolai Wammen, finansminister (S) om baggrunden for de nye tiltag. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: ”ECB sendte i går et stærkt signal om, at renten i euroområdet har nået bunden. Der var ingen rentenedsættelser på programmet, men en række tiltag for at støtte bankernes udlån til virksomhederne. Men bolden ligger hos finanspolitikken. Så kom Den Europæiske Centralbank, ECB, på banen med hjælp til europæisk økonomi. Ganske som forventet var det en pakke, der kan være svær at forklare, uden at det bliver vanvittigt teknisk om lange likviditetstildelinger, belåningsgrader og sikkerhedsstillelse. Det er ikke det samme, som at ECB ikke gjorde noget. Men den sædvanlige overskrift om, at ”renten sættes ned”, giver ikke mening, når renten i forvejen er negativ. […] ECB gjorde også en række ting for at støtte bankernes udlån til virksomhederne midt i udbruddet af coronavirus. Ligesom i Storbritannien er det nemlig de små og mellemstore virksomheders likviditetssituation, som ECB er mest optaget af. ECB byggede videre på sin eksisterende værktøjskasse af ukonventionelle tiltag. […] ECB trådte også i karakter som tilsynsmyndighed for de store europæiske banker og lempede kapitalkravene for bankerne. Desuden forventer ECB en nedsættelse af de kontracykliske kapitalbuffere i de forskellige lande for at forøge effekten af ECBs tiltag. […] Gårsdagens tiltag fra ECB viser, at centralbanker kan spille en vigtig rolle i at støtte kreditgivningen. Men også at minusrenterne har gjort traditionel pengepolitik impotent. ECBs chef, Christine Lagarde, lagde på pressemødet stor vægt på chokket fra coronavirussen på både verdensøkonomien og europæisk økonomi, men fremhævede også at regeringerne har et ansvar for en ”ambitiøs og koordineret indsats” for at modvirke de negative økonomiske konsekvenser.” Weekendavisen skriver, at for at redde økonomien ophæver politikere økonomiens normale spilleregler. Ideer, der førhen var utænkelige, er på vej ind i varmen hos førende økonomer. Ifølge den højtstående økonom Nouriel Roubini fra New York University er politikernes dilemma, at en ”mindre aggressiv inddæmning giver en svagere nedgang i økonomisk aktivitet på kort sigt, men forstærker pandemien og giver større økonomisk skade over tid.”
Børsen, s. 1, 8, 10, 29, 30 32; Berlingske, s. 6, 14; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 46, 54-55, 62-63; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 9 (13.03.2020)

Prioritede historier

Europas skrøbelige skjold
Weekendavisen skriver, at EU foreløbigt har holdt stand over for den tyrkiske præsident Erdogans forsøg på afpresning. Ifølge øjenvidner var det en arrig tyrkisk præsident, som mandag aften skyndte sig direkte til Bruxelles lufthavn efter et to timers møde med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-rådspræsident Charles Michel og han droppede det ellers sædvanlige fælles pressemøde. Tilsyneladende havde Erdogan ikke fået noget ud af sit forsøg på at afpresse EU ved at erklære den tyrkiske grænse mod Grækenland åben og dermed lokke omkring 15.000 intetanende flygtninge og migranter til grænsen med løfte om fri adgang til Europa, hvilket var i strid med den aftale, som EU og Tyrkiet indgik i 2016. ”Det er helt tydeligt, at EU ikke kunne indgå en aftale nu. Det skal simpelt hen ikke se ud, som om man giver efter for afpresning,” siger Luigi Scazzieri, der er analytiker ved London-tænketanken Centre for European Reform, til Weekendavisen. ”EU er udmærket klar over, at valget står mellem enten at modstå et hårdt og vedvarende pres mod unionens grænser - formentlig med midler, vi ikke har lyst til at se blive brugt - eller at indgå en ny aftale med tyrkerne,” fortsætter Scazzieri. Alberto-Horst Neidhardt, analytiker ved tænketanken European Policy Center i Bruxelles, mener, at kriser som den, der opleves nu ved den græsk-tyrkiske grænse, vil opstå igen og igen, så længe man har at gøre med folk som Erdogan og han gøres til Europas gatekeepers. Ursula von der Leyen vil nu igen gøre et forsøg på at få stablet en fælles europæisk asylpolitik på benene og EU-Kommissionen vil umiddelbart efter påske fremlægge, hvad der kaldes en Ny Pagt om Migration og Asyl. Ifølge Alberto-Horst Neidhardt fra European Policy Center, som har kendskab til indholdet i udkastet, vil det bestå af flere markante nyskabelser. Jyllands-Posten og B.T. skriver, at to initiativer skal lette presset i de overfyldte lejre med flygtninge og migranter i Grækenland. For det første vil syv EU-lande tage imod uledsagede børn. Ylva Johansen, EU-kommissær for indre anliggender, fortæller, at syv EU-lande har lovet at tage imod 1.600 uledsagede migrantbørn. For det andet vil EU med penge tilskynde migranterne til at rejse til deres oprindelsesland. EU-Kommissionen åbner sammen med Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og Grækenland op for et kontant tilbud til migranter i lejren. Såfremt man er ankommet til lejren inden den 1. januar 2020 og man er villig til at rejse hjem til sit oprindelsesland, så vil EU-Kommissionen tilbyde 2.000 euro, hvilket svarer til 14.900 kroner, ekstra til at komme på fode der. Ifølge kommissæren kan 5.000 migranter benytte det tilbud.
B.T., s. 5; Jyllands-Posten, s. 25; Weekendavisen, s. 9 (13.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Parkinsonforeningen: Omsorgsdage skal sikre pårørendes helbred
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Buksti, landsformand i Parkinsonforeningen blandt andet: ”EU fastsætter ret til særlige omsorgsdage I den forbindelse er det glædeligt, at EU for kort tid siden har vedtaget et direktiv, som skal sikre pårørende til alvorligt syge ret til fem årlige omsorgsdage. Intentionerne i direktivet er gode, og lige nu afventer den egentlige implementering i dansk lovgivning. […] For det første bør den danske implementering af EU's direktiv klart definere, hvad der forstås ved "alvorligt syge". Gælder det for eksempel kun for pårørende til nærtstående, som er svært plejekrævende eller måske endda døende? De danske regler bør dække alle, som er ramt af en alvorlig sygdom, der betyder, at de har brug for hjælp fra en nærtstående for at kunne klare hverdagen. […] Selve bevillingen af omsorgsdage må ikke blive en yderligere belastning. Lad os udforme reglerne, så de er smidige og enkle, for eksempel på samme måde som de regler, der giver personer med en kronisk sygdom ret til sygedagpenge fra første fraværsdag. Og så bør alle arbejdstagere se at få forhandlet løn under afholdelse af omsorgsdage for pårørende ind i overenskomsterne ved de næste overenskomstforhandlinger.”
Altinget (13.03.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Modregningsmaskinen
Weekendavisen skriver, at pengestrømmen fra EU til videnskabsfolk i Danmark vokser, men at det er staten, der indkasserer gevinsten. I skarp konkurrence med videnskabsfolk fra andre europæiske lande, så lykkes det i højere grad for forskere på de danske universiteter og virksomheder at få del i penge fra EUs støtteprogram for forskning og innovation. Bidraget fra EU's forskningsprogrammer til danske forskere og iværksættere er siden 2011 steget med 61 procent, så de hjemlige videnskabsfolk henter 2,2 milliarder kroner hjem i årlig støtte fra EU. Anerkendelsen af de danske videnskabsfolks talent betyder, at forskerne i Danmark hiver flere penge ud af EUs forskningsprogram, end hvad den danske stat betaler ind til programmet. Det er her problemet begynder, hvis man skal tro universiteterne, Dansk Industri (DI) og Dansk Magisterforening, da nettogevinsten fra EU bliver nemlig modregnet i statens investeringer i forskningen. ”I virkeligheden svarer det til, at hvis en forsker gør det godt og får del i EU-midlerne, går det ud over kollegaerne. Det er helt tåbeligt,” siger Mette Fjord Sørensen, forskningschef, DI.
Weekendavisen, s. 12-13 (13.03.2020)

Institutionelle anliggender

UK-handel skal sikres i brexit-aftale
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Christiane Misslbeck-Winberg, europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: ”Forleden gik forhandlingerne om blandt andet den fremtidige handel mellem EU og Storbritannien (UK) i gang. Forhandlingerne har en enorm betydning for de danske virksomheder. […] Og katastrofen lurer i høj grad. Boris Johnson har nemlig sat fart på forhandlingerne. Storbritannien skal være endegyldigt ude af EU fra den 31. december 2020, og det ligger ikke i kortene, at det tidspunkt bliver udsat. Der er derfor en stor risiko for, at man for at nå deadline laver en spinkel aftale uden regler for mobilitet og tjenesteydelser. Uden nye regler vil det fra januar 2021 være besværligt og bureaukratisk at få lov til at sælge ydelser, udstationere sine medarbejdere, lade dem arbejde i datterselskaber eller lignende i Storbritannien. Med andre ord får danske virksomheder spændetrøje på over for et at deres vigtigste markeder.”
Jyllands-Posten, s. 32 (13.03.2020)

Interne anliggender

Coronavirus på tværs af franske kommunalvalg
Der er krisemøder i Elyséepalæet om de planlagte franske kommunevalg grundet coronavirus, skriver Jyllands-Posten. Flere franske medier som Le Monde og Journal du Dimanche oplyste sent torsdag, at tre dage før første runde rådslog den franske præsident Macron sig med sine rådgivere om at udsætte dem, da Frankrig efter Italien er det hårdest ramte land.
Jyllands-Posten, s. 20 (13.03.2020)

Italiens børser hårdest ramt: Landet er i coma
De italienske aktier og obligationer er blandt de hårdest ramte, da det torsdag ikke lykkedes for ECB-chefen Christine Lagarde at overbevise investorerne om, at centralbanken effektivt kan stille sig i vejen for en recession og en nedsmeltning på finansmarkederne skriver Børsen. "Landet kører på 10 procent af sin kapacitet, de 10 procent, der er nødvendige for ikke at lukke hele landet ned,” lyder det i en erklæring fra Laura Castelli, viceøkonomiminister.
Børsen, s. 9 (13.03.2020)

Klima

Aktører: Vores farvande er på fallittens rand, og politikerne ser bare til
I et debatindlæg på Altinget skriver Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening, Morten Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening med flere blandt andet: ”Det skal siges, at vi bifalder regeringen og støttepartierne for det fokus, der for alvor er kommet på vores natur, og vi glæder os til at se handling bag løfterne. Det er helt nødvendigt, hvis vi med nogen som helst ret kan sige, at vi gjorde, hvad vi kunne, for at give bare en nogenlunde acceptabel klode videre til næste generation. […] Ingen af vores danske farvande har en god miljøtilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Af de otte naturtyper i havet, som vi af EU er forpligtet til at beskytte, er de syv i stærkt ugunstig tilstand. […] Danmark lever ikke op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv, og vi har ikke en god tilstand for hverken havområderne, Natura 2000-naturtyperne eller beskyttede arter. […] Læg dertil de negative konsekvenser af klimaforandringerne, der vil presse havmiljøet yderligere. Havnaturen kan faktisk hjælpe til at afbøde klimaforandringerne, men det kræver, at havnaturen er i god tilstand. […] 100 procent af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret. Hensyn skal tages til både EU-miljømål, klimaforandringer og de marine økosystemers bærekapacitet og evne til at levere økosystemydelser. Dette er allerede et krav jævnfør EU's direktiv om maritim fysisk planlægning, som skal udmøntes i Havplan Danmark senest marts 2021. […] Hvor underligt det end lyder, anses fisk i dag ikke for at være en del af den beskyttede danske havnatur. Det skal torsk, sild og havtobis og alle de andre arter naturligvis fremover, så fiskenes leve- og gydesteder beskyttes som en del af de 30 procent. Det vil i øvrigt medvirke til, at Danmark fremover faktisk respekterer artikel 8 i EU's fælles fiskeripolitik om at sikre de såkaldte Fish Stock Recovery Areas.”
Altinget (13.03.2020)

Margrete Auken: Det kræver et paradigmeskift, hvis vi skal begrænse antallet af klimaflygtninge
I et debatindlæg på Altinget skriver Margrete Auken, SF, medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Tal fra overvågningscentret for fordrevne mennesker (IDMC) viser, at omkring 265 millioner mennesker er blevet fordrevet internt i deres lande på grund af naturkatastrofer i perioden 2008 til 2018. […] Ifølge FN omfatter flygtningekonventionen fra 1951 nemlig ikke folk som er fordrevet af klimarelaterede årsager da den kun omfatter mennesker med en "velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser" eller "befinder sig uden for det land i hvilket han har statsborgerret". […] Først og fremmest er der brug for et paradigmeskift i måden vi tænker udvikling på hvis vi skal lykkes med at nedbringe antallet af mennesker der drives på flugt af klimaet. Danmark skal øge sin klimabistand betragteligt, og så skal tilførslen målrettes tilpasning til klimaforandringerne i de mindst udviklede lande. […] Vi har brug for et paradigmeskift, og det er på tide at alle danske partier støtter op om en ny klimafokuseret udviklings- og handelspolitik.”
Altinget (13.03.2020)

Vi går efter at afspore status quo
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Joachim Wrang, filosofioversætter og aktiv i Extinction Rebellion blandt andet: ”Aktivisme er vejen frem for at gøre noget radikalt for klimaet. Det mener bevægelsen Extinction Rebellion, der i denne uge skabte opmærksomhed herhjemme, da den afbrød spørgetimen i Folketinget med en nøgenhappening. […] En ny form for politik. Der skal oprettes et nationalt borgerting, der kan hjælpe politikerne med at vedtage lovgivning til en vej ud af klimakrisen. Kravene blev formuleret i 2018, og flere aspekter af dem er allerede blevet mødt. Klimaet er kommet øverst på den politiske dagsorden, Storbritannien erklærede undtagelsestilstand for klimaet i maj 2019, og EU fulgte efter i november. Der er vedtaget klimalove i mange lande, og Danmark skal have et borgerting på klimaområdet. […] Samme dag vedtog den tyske regering en helt igennem uambitiøs klimapakke. Og mens vi var 6.000 klimaaktivister forsamlet i Berlin, var der 6 mio. mennesker til oktoberfest i München for at drikke øl. Vi er stadig blot en lille minoritet, men ét er sikkert: Vi er kommet for at blive. Som Greta Thunberg siger: Det her er kun begyndelsen. Vi er nødt til at reflektere over og mærke altings forbundethed, for eksempel at der går en lige linje fra rydningen af regnskoven i Amazonas til den bacon, der ligger i supermarkedets kølere."
Jyllands-Posten, s. 33 (13.03.2020)

Landbrug

L&F: Fleksprocenter i EU's budget kan koste danske landmænd milliarder
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”I processen om EU-budgettet er den helt afgørende problematik at sikre, at grønthøsteren ikke kører ud over landbrugsbudgettet for at betale for Brexit og andre EU-ønsker. […] Så længe resten af verden i modsætning til EU øger støtten til deres landbrug, vil det forvride markedet og koste os dyrt, hvis EU ensidigt kører grønthøsteren over den europæiske landbrugsstøtte. Vi må aldrig glemme, at fundamentet for europæisk landbrugspolitik er ensartede konkurrencevilkår inden for EU. […] Vores mål er derimod klare. Det gælder om at forhindre, at EU øger støtten til især de østeuropæiske lande, selvom omkostningerne er langt lavere i de lande. […] Det er ikke vejen frem for et effektivt europæisk landbrug, der skal levere bæredygtige fødevarer til konkurrencedygtige priser. Forslaget vil reelt straffe dem, der har investeret mest i nye teknologier og andre produktivitetsforbedrende tiltag - det vil sige dansk landbrug, der både er økonomisk effektivt og ressourceeffektivt.”
Altinget (13.03.2020)

Udenrigspolitik

Mellemfolkeligt Samvirke: Regeringen skal kæmpe hårdt for EU's afrikapolitik
I et debatindlæg på Altinget skriver Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke blandt andet: ”Den nye EU-Kommission lancerede i denne uge den nye afrikastrategi 'Mod en sammenhængende strategi med Afrika'. Det er et vigtigt signal for EU og for dansk udviklingsbistand, som den danske regering også vil revidere. Det bør også være en af de vigtigste EU-forhandlinger for den danske regering. […] Den danske regerings udviklingsstrategi satser altså på en styrket indsats gennem EU, og senest har minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) i et svar til Folketinget givet udtryk for, at klima og irregulær migration er regeringens hovedprioriteter. […] Ulighed skaber migration Så hvordan harmonerer EU's udspil til en afrikastrategi med den udfordring og regeringens ambitioner for udviklingspolitikken? Det korte svar er, at regeringen skal bide sig fast i forhandlingsbordet, hvis den vil i mål med sine ambitioner. EU's strategiudkast har fokus på den danske regerings to hovedprioriteter, klima og migration. […] Men EU's strategiudkast glimrer samtidig med et totalt manglende fokus på den enorme ulighed mellem EU og Afrika og uligheden i de afrikanske lande. Det er problematisk. […] I udkastet til EU's næste syvårige budget er der foreslået en kraftig stigning fra 13 til 35 milliarder euro til grænse- og migrationskontrol. […] Det er fornuftigt, at den danske regering søger indflydelse og samarbejde med EU. Men hvis Rasmus Prehn skal kunne kalde sig solidaritetsminister, kræver det en udviklingspolitik, der er betydeligt mere solidarisk med de svageste, end den, som EU lægger op til.”
Altinget (13.03.2020)

Timing: Boris Johnson kritiseres for virus-håndtering
Politiken skriver, at den britiske regering får kritik af sin håndtering af coronavirus. Kritikken lyder, at der er gjort for lidt og for sent. De britiske myndigheder har ikke forbudt større forsamlinger trods omkring 600 coronasmittede. De har iværksat en langt mindre restriktiv linje for at bekæmpe virussen end mange andre europæiske lande. Den tilbageholdende linje møder kritik fra blandt andet professor John Ashton, en tidligere højtstående sundhedsdirektør, der siger til The Guardian, at Boris Johnsons regering handler for lidt og for sent og han kalder det for ”en vittighed”, at regeringen påstår de har styr på situationen. ”Det kommer til at sprede sig videre, og jeg må være ærlig over for jer, over for den britiske offentlighed: Mange flere familier kommer til at miste familiemedlemmer før tid,” sagde Boris Johnson ifølge BBC torsdag, efter han havde afholdt endnu et regeringskrisemøde om coronaudbruddet.<br /><br />
Politiken, s. 9 (13.03.2020)

Økonomi

Corona kræver finanspolitisk krisebredskab
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: ”Covid-19 påvirker hele verden, og konsekvenserne er alvorlige. Det gælder også de økonomiske konsekvenser for både global og dansk økonomi. […] udgangspunktet er dansk økonomi i god form med sunde offentlige finanser. Vi kan derfor klare et par stød i siden uden at vælte omkuld. Men vi er ikke immune. Som en lille åben økonomi bliver vi ramt, når verdensøkonomien svækkes. […] Finanspolitikken er redskabet til at holde hånden under vækst og beskæftigelse. Og det vigtige er, at der er plads til at bruge finanspolitikken aktivt, da vi har styr på de offentlige finanser. […] Da der er tale om en global udfordring, er der naturligvis også behov for en koordineret indsats på tværs af grænserne. Det har EU erkendt, og forleden var der ekstraordinært topmøde blandt EU's stats- og regeringschefer om situationen. På den økonomiske front vil der her blive tale om at sikre midler til direkte og hurtigt at kunne understøtte sundhedsvæsenet, små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedet samt andre sårbare områder af økonomien. […] Næste vigtige skridt er derfor også at erkende, at vi står i en exceptionel situation, hvor vi kan afvige fra saldokravet om, at det strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af bnp.”
Børsen, s. 4 (13.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
13. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark