Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 14. februar

Tophistorier

Boris Johnson tager ’magten’ over finansministeriet
Torsdag holdt finansminister Sajid Javid og premierminister Boris Johnson et møde, som efterfølgende fik Sajid Javid til at sige op. Information skriver, at det ifølge BBC skyldtes, at Boris Johnson krævede, at finansministeren fyrede sine nærmeste rådgivere og erstattede dem med folk tilknyttet Downing Street 10. Den nye finansminister bliver den relativt uerfarne Rishi Sunak, som går under tilnavnet BoJo’s yndlingsminister. Sunak, der er mangeårig Brexit-tilhænger, har gentagne gange sagt, at Storbritannien ikke har behov for en handelsaftale med EU. Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, har højst sandsynlig en hånd med i den armvridning på finansminister Javid, der fik ham til at trække sig, da Cummings og Javids uenigheder er velkendte. Torsdagens udvikling gør umiddelbart livet lettere for premierministeren, men det har også fået flere kommentatorer til at udtrykke deres bekymring for langtidseffekten for samfundet. ”Konsekvenserne er svære at overskue. Havde Tony Blair haft lige så meget magt i 1997, ville Storbritannien formodentlig have tilsluttet sig euroen,” skriver New Statesman's Stephen Bush. Robert Shrimshley skriver i Financial Times: ”Det er en forbløffende beslutning med et kaotisk, unødvendigt og skadende udkomme for regeringen.”
Information, s. 7 (14.02.2020)

Prioritede historier

EU bliver Trumps næste mål for straftold
Catherine L. Mann, global cheføkonom i Citi, forudser, at EU-landene er i oplagt fare for at blive præsident Donald Trumps næste mål i en handelskrig med kvoter og straftold. Tidligere på ugen fortalte Trump en gruppe af de amerikanske guvernører, at “Europa har behandlet os meget dårligt. I de sidste 10-12 år har der været et kæmpeunderskud over for Europa. De har utrolige handelsbarrierer. Så vi begynder med det. De ved det”. Derfor mener Catherine L. Mann, at man skal vurdere forventningerne til Trumps mulige fortsatte politik “gennem en prisme baseret på hans første tre år ved magten”. “Trump er allerede i gang med straftold på fransk vin og ost. Tyske biler kan blive det næste. Måske også svenske - Sverige har et stort handelsoverskud med USA,” siger cheføkonomen og fortsætter: “Set med en økonoms briller er globalisering i form af samhandel og immigration væsentlige elementer til at øge både produktiviteten og den økonomiske vækst i USA og andre avancerede, modne økonomier. Derfor er jeg bekymret over Trumps politikker, der langsigtet både uden- og indenrigspolitisk gør den økonomiske kage mindre og fordeler den mindre fair.”
Børsen, s. 22-23 (14.02.2020)

Det digitale indre marked

Stort flertal af danskerne frygter cyberkriminalitet
Eurobarometer har lavet en undersøgelse på vegne af Europa-Kommissionen, hvor de har spurgt danskerne omkring cybersikkerhed. Berlingske skriver, at undersøgelsen viser, at 85 procent af de adspurgte danskere føler, at risikoen for at blive offer for cyberkriminalitet er stigende. I det samlede EU er det kun 76 procent, som tror det samme. Der er 65 procent af danskerne, som er bekymrede for, at deres personlige data ikke opbevares på betryggende vis på de netsteder og nettjenester, som de bruger, mens halvdelen ikke er trygge ved, at det offentlige passer godt nok på deres følsomme data.
Berlingske, s. 2 (14.02.2020)

Handel

Udsigt til milliardgevinst i Australien
I lyset af en ny frihandelsaftale mellem EU og Australien og New Zealand vurderer brancheorganisationen DI, at danske virksomheder står til at øge salget til Australien og New Zealand markant. “Baseret på erfaringerne fra Canada, Japan og Sydkorea skønner vi, at den her aftale, når den er på plads, vil kunne løfte eksporten med en tredjedel,” siger Peter Thagesen, underdirektør i DI, ifølge Børsen. Aftalerne med Australien og New Zealand sigter mod at fjerne told og handelsbarrierer og de sektorer, som vil få størst gavn af aftalerne, er maskiner, kemikalier, fødevarer og service. Ifølge Peter Thagesen har danske produkter gode muligheder i Australien, fordi der er stigende fokus på grøn omstilling. “Vi er rigtig gode til at levere løsninger, der kan sikre en mere effektiv udnyttelse af den energi, man forbruger,” siger Peter Thagesen.
Børsen, s. 16 (14.02.2020)

Institutionelle anliggender

Den irske sensation
Da det irske nationalistiske parti Sinn Fein i weekenden blev det første venstrefløjsparti i republikkens snart 100 år lange historie til at vinde flest ”første præference”-stemmer ved et irsk parlamentsvalg, kom det bag på alle, ikke mindst dem selv. Weekendavisen skriver, at ifølge en meningsmåling foretaget af The Times, nævnte kun én procent af vælgerne Brexit som det vigtigste emne i valget og heller ikke genforening med Nordirland var et dominerende emne. Alligevel er det disse to emner, som siden det overraskende valgresultat stod klart, har domineret debatten, af den simple grund at Sinn Feins styrkede position utvivlsomt vil få konsekvenser for netop de to problemer. Premierminister Boris Johnson vil befinde sig under dobbelt pres fra den irske ø om at indgå et tæt økonomisk samarbejde med EU, når detaljerne om en fremtidig frihandelsaftale skal forhandles på plads i de kommende måneder.
Weekendavisen, s. 11 (14.02.2020)

Dyreværnet jubler
Ekstra Bladet skriver, at EU har vedtaget en ikke bindende beslutning, der kræver handling mod ulovlig handel med kæledyr. Dyreværnet jubler, da de længe har arbejdet for at få indført et fælles europæisk regelsæt for at få standset den omfattende ulovlige handel med dyr.
Ekstra Bladet, s. 4 (14.02.2020)

Interne anliggender

Merkels masterplan er gået i vasken
Der er valg i 2021, men nu er presset på Merkel (CDU) for at gå af før tid vokset eksplosivt, siden hendes formodede efterfølger, Annegret Kramp-Karrenbauer, mandag smed håndklædet i ringen. Efterfølgerne til at overtage posten som formand for CDU begynder at melde sig og i partiet presses der på for at få speedet op for tidsplanen for valget af den næste formand. Ifølge Jyllands-Posten peger nyhedsmagasinet Der Spiegel på, at Merkel stadig lige præcis kan nå at forlade sin post med værdighed - hvis hun gør det nu, vel at mærke. Ikke en gang Tysklands EU-formandskab, der ligger i anden halvdel af 2020, får Der Spiegel til at mene, at Merkel bør blive bare lidt længere. ”Kontinuiteten i Tysklands Europa-politik er så stor, at et succesfuldt formandskab ikke er afhængigt af Merkels person,” skriver Der Spiegel.
Jyllands-Posten, s. 11 (14.02.2020)

Klima

EU’s klimahykleri skuffer mig dybt
Politiken bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: ”Her godt seks måneder efter er jeg dybt skuffet over afstanden mellem ord og handling i EU, hvor et flertal lige har stemt for nye milliardinvesteringer i sort energi. […] Vi skulle stemme om den liste med energiinfrastrukturprojekter, som EU-Kommissionen mener, vi bør støtte med tilskud, lån fra Den Europæiske Investeringsbank og hurtige tilladelser. På listen er naturgasprojekter til en værdi af 29 milliarder euro. Der er også olie og skifergas. Nogle af projekterne har en levetid på 50 år. Et stort flertal i Europa-Parlamentet stemte ja. Det er horribelt at tænke på, og det hænger ikke sammen med løfterne om at være klimaneutral i 2050. […] Kampen er ikke tabt endnu, og 'Green Deal' betyder, at vi har mulighed for at hæve andelen af vedvarende energi, sætte en reel pris på CO2 og stille klimakrav til landmændene, før de kan få deres støtte. Men afstemningen forleden var et wakeupcall for mig. Fine ord når vi ikke langt med. Hykleriet må stoppe nu. Det er ved at være sidste chance.”
Politiken, s. 6 (14.02.2020)

Konkurrence

Skattespekulation muterer ligesom farlige bakterier
Politiken bringer en kronik af Jan Pedersen, professor, dr.jur., på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Der er behov for en helt ny tilgang til bekæmpelse af multinationale selskabers skattespekulation og manipulation. […] Det skal bemærkes, at der eksisterer skattely også blandt EU's medlemsstater. Ikke mindst de multinationale hightechkoncerner har tilsyneladende været dygtige til at udnytte dette. […] Lovgiverne er opmærksomme på, at skattespekulationen bestandig finder nye veje og former, og at de specifikke antispekulationslove altid selv vil blive omgået. På EU-retligt grundlag er der derfor etableret en generel og opsamlende bestemmelse. Bestemmelsen omfatter alle former for skattespekulation såvel allerede kendte som hidtil ukendte og er udtryk for princippet om 'one size fits all'. […] Desværre har etableringen af et globalt ensartet skattesystem længere udsigter. Dog har FN nu igangsat en nærmere udredning af den internationale skattespekulation; indtil for nylig under ledelse af danske Helle Thorning-Schmidt. I ventetiden kan man blot håbe på, at forbrugerne - som i sidste instans skaber indkomsterne - i deres forbrugeradfærd i højere grad lader sig påvirke af, om virksomhederne udviser ansvarlighed og samfundssind også ved skattebetalingen. Man kan måske endda håbe på, at varetagelsen af 'corporate social responsibility' bliver et egentligt konkurrenceparameter.”
Politiken, s. 5-6 (14.02.2020)

Udenrigspolitik

Hænderne væk fra USA’s yndlingsdiktatur
Berlingske bringer et debatindlæg af Adam Holm, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: ”Forbryderiske regimer såsom Iran, Syrien og Nordkorea bliver påtvunget skrappe sanktioner og fryses ude af det internationale samfund, men et brutalt diktatur som Saudi-Arabien får med fløjlshandsken. Det amerikanske hykleri skriger til himlen og det bliver ikke bedre af den europæiske følgagtighed. […] Det allerbedste ville være, om EU i fællesskab kunne gøre front imod saudiernes mange lyssky aktiviteter på europæisk jord. Danmark er langtfra et enkeltstående tilfælde, men nej, som de Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard konstaterede med et dybt suk i P1 Morgen, så kommer det ikke til at ske. Årsag? USAs nære forhold til Saudi-Arabien. Det er den stærkes ret i en nøddeskal. Hvis vi ser bort fra Rusland, vover intet europæisk land at trodse USA på den udenrigspolitiske front, og det wahhabistiske kongedømme på den arabiske halvø forbliver dermed urørligt. Forbryderiske regimer såsom Iran, Syrien og Nordkorea bliver påtvunget skrappe sanktioner og fryses ude af det internationale samfund, men et brutalt diktatur som Saudi-Arabien får med fløjlshandsken. Det amerikanske hykleri skriger til himlen og det bliver ikke bedre af den europæiske følgagtighed.”
Berlingske, s. 27 (14.02.2020)

Rasmus Prehn og EU-kommissær: De unge bærer nøglen til bæredygtig fremtid i Afrika
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Prehn (S) og Jutta Urpilainen, henholdsvis udviklingsminister og EU-kommissær for internationale partnerskaber. De skriver blandt andet: ”Vi skal skabe håb om en bedre fremtid for den unge generation i Afrika. De er vores vigtigste allierede i kampen for at ændre retningen for fremtiden. Det er blandt andet derfor, at EU-Kommissionen lancerer en helt ny afrikastrategi i 2020. EU's 27 medlemslande skal spille på samme strenge i udviklingssamarbejdet, så det enorme beløb, der samlet bliver udbetalt til afrikanske lande, i højere grad vil understøtte vores afrikanske partneres egne bestræbelser på at skabe en bæredygtig fremtid, gennem øget fokus på at inddrage de unge, imødegå klimaforandringerne og udnytte fordelene ved digitalisering. […] I en spørgeundersøgelse sidste år svarede 73 procent af de 15-24-årige i EU, at bekæmpelse af fattigdom burde være en prioritet i EU. Lad os vise de unge mennesker, at vi lytter til dem, når EU og AU mødes til topmøde i oktober 2020. Lad os samarbejde med dem og sørge for, at deres ønsker bliver hørt.”
Altinget (14.02.2020)

”Vi er som israelitterne – men i Syrien har vi ingen Moses”
Striden mellem præsident Erdogan på den ene side og Assad og Putin på den anden om Idlib-provinsen er ved at skabe den største humanitære krise, siden krigen startede i 2011. Idlib-provinsen huser tre millioner civile samt tusinder af militante krigere og i årevis har den tyrkiske præsident administreret Idlib-provinsen som en massiv flygtningelejr; en slags bufferzone hvor syriske fordrevne fra krigen holdes tilbage bag en mur finansieret med midler fra EU. Nu hvor Putin og Assad har besluttet sig for at generobre Idlib, kan det få uoverskuelige konsekvenser for Erdogan. ”I Ankara er man dybt overbevist om, at Assad og Putin ønsker at drive både jihadister og dele af Idlibs anti-Assad indbyggere ind over grænsen til Tyrkiet. Derfor er Erdogan i kæmpe problemer. Han ønsker hverken flere traumatiserede syriske flygtninge eller arbejdsløse jihadister med voldelige ideologier til Tyrkiet. Men han ønsker heller ikke flere begravelsesceremonier og kister med tyrkiske soldater. Erdogan er nødt til at betale en pris, og spørgsmålet er, hvor høj den bliver,” siger en regeringsrådgiver i Ankara ifølge Information, som ønsker at være anonym, fordi han ikke er autoriseret til at tale med medier. Soner Cagaptay, forsker ved The Washington Institute for Near East Policy, siger, at meget tyder på, at det værste endnu ikke er ovre i Idlib, for de gamle lappeløsninger i form af våbenhviler, nedtrapningsaftaler og deeskaleringszoner holder ikke længere. Der skal ske noget drastisk og i Idlib forbereder de sig på det værste.
Information, s. 10-11 (14.02.2020)

Udvidelse

Albanien og Nordmakedonien bøvler med at rydde korruption af vejen og gennemføre reformer for EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Penille Weiss, Europaparlamentsmedlem (K). Hun skriver blandt andet: ”Statsministerens enkle verdensbillede har givet samarbejdet i EU store udfordringer, da hun i efteråret sagde, at optagelse af nye lande var en mindre væsentlig og mærkelig diskussion. […] Vi skal nemlig huske, at optagelse af flere europæiske lande i EU også handler om sikkerhedspolitik og beskyttelse af den liberale verdensorden. Den verdensorden, som siden afslutningen på Anden Verdenskrig gradvist har skabt en friere og mere fredelig verden i tæt samarbejde med EU's stadigt stærkere muskel for frihandel og demokrati. […] Foran os ligger der et forslag til optagelsesprocedurer, som er langt mere proaktivt og dynamisk. […] Man går simpelthen grundigere og mere tematisk til værks, ligesom intet er givet, før alle områder af optagelseslandets forberedelser er godkendt. Populært sagt kan et land, der slækker på forberedelserne, blive sendt tilbage til start. Det garanterer, at lande først optages, når de er helt klar til det. Samtidigt ændres reglerne for, at nye lande kan rotte sig sammen og blokere for at rette op på det, de måske alligevel ikke gør, som de skal i forhold til især rule of law - retsstatsprincipperne. […] Optagelse af nye EU-medlemmer bør selvfølgelig kun ske, når der er styr på, at landene er klar, og at EU også er det. På den måde er der overskud til at tage os godt af de nye medlemmer. Det er et sundt og konservativt princip. Jeg håber, Mette Frederiksen ikke synes, det er helt gakgak.”
Jyllands-Posten, s. 19 (14.02.2020)

Økonomi

EU fastholder vækstprognose
Tingene er ikke blevet værre siden den seneste prognose i efteråret set med EU-Kommissionens briller. I sin seneste økonomiske prognose fastholder EU sit vækstskøn for både euroområdet og hele EU i år og næste år. Dog lyder det fra EU, at forhandlingerne med Storbritannien omkring de fremtidige handelsvilkår fortsat er en usikkerhed, samt udbruddet af coronavirussen. EU's forventning for hele unionen til væksten er i bruttonationalproduktet (bnp) 1,4 procent i år, mens forventningerne til eurozonen er en vækst på 1,2 procent. Forventningen til Danmark er en økonomisk vækst på 1,5 procent.
Børsen, s. 22 (14.02.2020)

Detaljer

Publikationsdato
14. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark