Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. maj 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 15. maj

Tophistorier

Skrappe sikkerhedskrav til 5G er kun første skridt - det næste bliver nettjenester og PCer
Berlingske skriver om statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding i avisen om, at der vil komme øget fokus på at betragte telenet i Danmark som kritisk infrastruktur. Her varslede statsministeren en lovpakke, der skal indhegne alle dele af fremtidens telenet, 5G-nettet, under betegnelsen "kritisk infrastruktur". Dermed kan man sortere visse leverandører fra, og man vil snart også se på, om der skal bruges kinesiske PCere og servere. Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, rådgiver teleselskaber verden over og har fulgt debatten om Huaweis rolle tæt. "Man vil udvide begreberne og ikke bare kikke på 5G og mobilnettene men også fokusere på, hvilke cloudtjenester der bruges, hvordan data opsamles på for eksempel smartphones, og hvordan data behandles: Bruger man kinesiske PCer? Hvilken cloudtjeneste lægger man sine data i? Kører disse på kinesiske servere? Hvordan analyseres de lagrede data gennem kunstig intelligens, og hvilken oprindelse har den kunstige intelligens? " siger han. De 27 EU-lande skal senest fredag denne uge melde tilbage til EU-Kommissionen, hvordan de vil håndtere stramningerne af sikkerheden på 5G-nettene. Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Teleindustrien, mener, ligesom statsministeren, at digital infrastruktur er en del af Danmarks kritiske infrastruktur og er ikke overrasket over udmeldingen. "Det er ikke overraskende, at der kommer en udmelding. Den har været på trapperne et stykke tid. Men vi kender ikke detaljerne og ser frem til at deltage i drøftelser om dem. Det vigtige er, at det sker inden for en fælles europæisk ramme, så der er nogenlunde fælles fodslag på tværs af EU-landene. Men at hele den digitale infrastruktur er en del af Danmarks kritiske infrastruktur, har vi tydeligt set illustreret under coronakrisen," siger han til Berlingske.

Avisen skriver desuden, at Mette Frederiksens (S) skarpe udmeldinger om cybersikkerhed har vakt opsigt uden for landets grænser og eksperter mener, at Danmark nu lægger sig tæt op ad lande som Australien og USA i spørgsmålet om kinesisk teknologi. I andre EU-lande har spørgsmålet om Huaweis adgang til 5G-markedet slået gnister. I december gjorde Kinas ambassadør i Tyskland klart, at det ville få "konsekvenser," hvis Huawei blev udelukket fra at bygge 5G i Tyskland. "Det er vigtigt, at der er en fælles EU-linje på dette her. Der er brug for en europæisk stemme og strategi, når man er en lille fisk i et meget stort ocean," siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri. Berlingske bringer fredag også en artikel om, at partierne i Folketinget bakker op om statsministerens udmeldinger. "Det er vigtigt, at vi har fuldstændig tillid til, at kritisk infrastruktur skal være hos lande, vi stoler på," siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V). Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og udenrigsordfører for Radikale, er tilfreds med, at der er skudt en diskussion i gang om, hvad kritisk infrastruktur er. "Jeg synes, at vi bør kigge på alle modeller, der findes i Europa, herunder den britiske, for at nå en situation, hvor vi beskytter det, der skal beskyttes, uden at lukke hele verdenshandlen ned. Det er den balancegang, der skal være," siger han.

Debatredaktør Pierre Collignon skriver i Berlingskes leder fredag blandt andet: "Coronakrisen har åbnet manges øjne for, at Vestens tætte forbindelser til Kina udgør en sikkerhedsrisiko og udfordrer vores demokratiske værdier. [...] Efter at pandemien har bragt verden ud i dyb krise, har det kinesiske styre ageret med primitive bøllemetoder. Falske konspirationsteorier er udsendt fra officielt hold for at så tvivl om virussens oprindelse i Kina. [...] Den adfærd vidner om en dyb værdikløft mellem vestlige demokratier og det kinesiske styre, og det er en adfærd, som skal give anledning til overvejelser om, hvor tæt et forhold vi ønsker at have til Kina. [...] Reaktionen er heldigvis ved at indfinde sig i flere vestlige hovedstæder. Onsdag tog statsminister Mette Frederiksen et vigtigt og rigtigt skridt på Danmarks vegne, da hun erklærede, at 5G-mobilnetværk nu vil blive betragtet som kritisk infrastruktur, der ikke må falde i hænderne på leverandører, som kan "modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser". Uden at nævne virksomheden direkte gør Mette Frederiksen det dermed klart, at hun ikke ønsker, at den kinesiske tech-gigant, Huawei, skal stå for udrulning af 5G-netværk i Rigsfællesskabet. [...] I sidste ende handler det om tillid. Huawei er som enhver anden stor kinesisk virksomhed nært knyttet til landets magtstrukturer, og EU har peget på, at kinesisk lovgivning forpligter landets virksomheder til at bistå Kinas efterretningstjenester."

Torsdag skriver journalist og kommentator Kristian Mouritzen i en analyse i Berlingske blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen går om kort tid igang med et lovgivningsarbejde, der én gang for alle skal sætte nogle hegnspæle op omkring det, man kalder kritisk infrastruktur i Danmark. Og intet bliver som før, slet ikke forholdet til Kina. Kina og telegiganten Huawei bliver ikke nævnt med et eneste ord på statsminister Mette Frederiksens (S) kontor, selv om det interview, Berlingske har fået med hende, drejer sig om en af de varmeste konflikter, som Vesten i øjeblikket har med den kinesiske regering: 5G-netværket og den gigantiske kinesiske techvirksomhed Huaweis forsøg på at erobre verdensmarkedet på telekommunikationsområdet. [...] Især Færøerne har været under stærkt pres fra Kina for at give Huawei kontrakten om 5G på Færøerne, og truslerne har - som Berlingske tidligere har beskrevet det - været ret kontante på, at Færøerne risikerede deres eksport af for eksempel laks til Kina, hvis ikke Huawei fik ordren på telekommunikationsområdet. USA har også lagt stort pres på Fæøerne og på Danmark for netop ikke at vælge en kinesisk leverandør. Præsident Donald Trump har krævet af sine allierede, at de droppede Kina og har taget det op til diskussion både i NATO og i EU. Senest på NATO-topmødet i London i december var spørgsmålet oppe at vende. Og den vestlige forsvarsalliances generalsekretær, Jens Stoltenberg, bad medlemslandene om at overveje, hvordan de ville gribe sagen an med 5G og Kina - noget som statsministeren nu er igang med."

I Berlingske torsdag kan man læse en analyse skrevet af Lene Winther og Simon Kruse, henholdsvis Berlingskes korrespondent i Asien og internationale teknologimedarbejder. De skriver blandt andet: "Det handler ikke om sikkerhed. Det handler om handel. Så klar var beskeden fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da et storpolitisk stormvejr ramte Færøerne i slutningen af 2019. [...] Alligevel var spørgsmålet om valg af leverandør en "kommerciel beslutning, der ligger hos Færøerne", fastslog udenrigsministeren dengang. Nu har piben fået en anden lyd. Fremtidens telenet er i den grad blevet sikkerhedspolitik, lyder det nu fra statsminister Mette Frederiksen (S). Hun siger i et interview med Berlingske, at fremtidens 5G-netværk er så samfundsvigtigt, at vi kun kan overlade det til leverandører, vi i særlig grad kan stole på. Dermed skærer den danske statsminister igennem, mens lederne af større europæiske lande som Storbritannien og Tyskland stadig vakler i spørgsmålet om Huaweis rolle i 5G. [...] Mette Frederiksens udmeldinger flugter med tendensen i EU til en hårdere kurs, hvor man i 2019 for alvor tog fløjlshandskerne af over for Kina og udnævnte landet til at være en systemisk rival. Forleden var EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ude med en advarsel mod, at kinesiske selskaber skulle udnytte coronakrisen til at opkøbe nødlidende europæiske virksomheder i strategisk vigtige sektorer."
Berlingske, fredag, s. 2, 8, 9, 10, 11, torsdag, s. 10-11 (15.05.2020)

Prioritede historier

Tysk forfatningsdomstol ryster EU-systemet
Berlingske og Weekendavisen bringer artikler om, at forfatningsdomstolen i Tyskland efter en kendelse, har kastet det europæiske samarbejde ud i en dyb krise. Forfatningsdomstolen afsagde i begyndelsen af sidste uge en kendelse, der underkendte et ældre opkøbsprogram af statsobligationer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) satte i verden. Ifølge den tyske forfatningsdomstol har ECB med sine aggressive opkøb af statsobligationer overtrådt unionens princip om proportionalitet: EU er kort sagt gået længere end sine beføjelser. Kendelsen var blandt andet opsigtsvækkende, fordi det sår tvivl om det pengepolitiske instrument, som EU de senere år har tyet til i alle krisesituationer: Hidsige opkøb af statsobligationer. Dermed stiller domstolen sig også implicit kritisk over for de programmer, ECB allerede har iværksat for at hjælpe EU ud af den aktuelle coronakrise, der har sat medlemslandenes økonomier i stå, og som ifølge EUs egen prognose vil resultere i et fald i økonomien på syv procent i 2020 for hele unionen. Der er siden kommet en del reaktioner og meddelelser fra Bruxelles og hovedstæderne i Europa. Først var det EU-Domstolen selv, der i en sjælden meddelelse til omverdenen først slog fast, at det altså er dommerne i Luxembourg - og dem alene - der bestemmer, om EU holder sig inden for sine beføjelser, inden man advarede om konsekvenserne ved kendelser som den, dommerne i Karlsruhe afsagde: "Meningsforskelle hos retterne i medlemsstaterne med hensyn til gyldigheden af sådanne retsakter kan anfægte selve enheden af Unionens retsorden og anfægte det grundlæggende krav om retssikkerhed." Søndag var det kommissionsformand Ursula von der Leyens tur til at tale med store bogstaver: "Det sidste ord om EU-lov bliver altid sagt i Luxembourg. Ingen andre steder," lød det i en udtalelse. Det skriver Berlingske. I Weekendavisen skriver journalist Jesper Vind i en analyse om samme emne blandt andet: "En juniaften i 2016 traf jeg dommer Peter Huber, der fortalte mig - uden for citat - om sit arbejde i den tyske forfatningsdomstol, "Bundesverfassungsgericht". Han fortalte noget pirrende: nemlig, at man i det magtfulde organ havde kortlagt alle domme fra EU-domstolen i Luxembourg, og der tegnede sig et betænkeligt mønster: Når der var tale om sager, der var på vippen, dømte EU-domstolen næsten altid til fordel for EU-institutionerne på bekostning af nationale aktører. Den tendens var farlig, sagde Peter Huber, hvis EU skulle forblive en robust organisation, som borgerne opfatter som retfærdig. [...] Vi springer frem til maj 2020. Dommer Huber & Co.s mission er nu fuldbragt. Den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe har afsagt en historisk dom, der vil sætte grænser for EU-domstolens ekspansionstrang i forhold til Den Europæiske Centralbanks virke. Og det har givet enorm opstandelse. [...] EUs bank er dermed blevet udfordret af EUs vigtigste land. Banken blev ellers oprindeligt grundlagt på tyske, ordoliberale forsigtighedsprincipper, men nu ledes den af Christine Lagarde, der er mere keynesianistisk, ekspansionistisk anlagt. [...] Derfor overvejer EU-kommissionens tyske chef Ursula von der Leyen at lægge sag an mod sit hjemland. Sådan en sag om EU-domstolens magtbeføjelser vil skulle foregå ved netop EU-domstolen, hvilket en ekspert i Financial Times fastslår er "en absurd juridisk situation", der kun gør konflikten mere speget."
Berlingske, s. 22-23; Weekendavisen, s. 10 (15.05.2020)

Grundfos-topchef: Grøn kickstart i Europa bliver afgørende
Flere aviser skriver om kickstarten af verdensøkonomien gennem grønne tiltag. Blandt andet skriver Berlingske om det nye EU-direktiv, der skal mindske vandspild, og være en del af kickstarten. Mads Nipper, topchef i Grundfos, er varm fortaler for en grøn kickstart af økonomien efter coronakrisen. Han erkender dog i et interview med Berlingske fredag, at det vil være svært at få kriseramte lande uden for EU med på vognen. "Der vil være nogle, både i Danmark og andre steder, som vil sige: "Pyha, det var da dejligt. Nu bliver fokus fjernet fra klimaet". Men jeg tror heldigvis, at langt de fleste vil sige, at vi skal tage klimaet endnu mere alvorligt. De fleste ved deres fulde fem vil se coronapandemien som en påmindelse om, at når en enkelt virus fra en flagermus i Wuhan kan skabe denne her form for global krise, så er der grund til at tage klimakonsekvenserne endnu mere alvorligt. Klimakrisen kan få coronakrisen til at ligne en hudafskrabning, " siger han og fortsætter: "Men den største mulighed er, at alle lande i hele verden, stort set uden undtagelse, er nødt til at genstarte og stimulere økonomien. Her står vi - både i Danmark og globalt - med en helt unik mulighed for at accelerere nogle af de grønne investeringer i både energieffektivitet og vedvarende energi, men også i vand og vandinfrastruktur."

Børsen bringer en række artikler om et nyt EU-direktiv, der skal mindske vandspild og skabe et kæmpe marked i milliardklassen for firmaer som Grundfos og Danfoss. Det nye EU-direktiv stiller blandt andet krav til, at medlemslandene skal mindske spild af drikkevand. Det skaber et helt nyt marked for Bjerringbro-virksomheden Grundfos, siger administrerende direktør Mads Nipper. "Lige pludselig er det gået fra noget, vi omsætter for et begrænset, tocifret millionbeløb i, til at have et meget stort potentiale. Det går fra at være et marked, der skal opdyrkes, til et marked med multimillionpotentiale for os og over tid også et milliardpotentiale," siger han til Børsen. Men det er ikke alene Grundfos, der får gavn af det nye vanddirektiv, der er vedtaget af EU's miljøministre og kun mangler den formelle godkendelse af EU-Parlamentet. Kamstrup vil kunne sælge flere målere, AVK kan sælge flere ventiler, og Danfoss kan sælge flere frekvensomformere. "Det her er noget, der kan hjælpe en hel sektor, samtidig med at vi gør noget, som er godt for verden og for samfundet. Det er på alle måder en triumf for Danmark og for EU at få det skubbet igennem,” siger Mads Nipper.

I Jyllands-Posten kan man læse, at Finansministeriet i øjeblikket har opgivet at opgøre, hvor hvor mange penge politikerne har til rådighed til velfærd, klima, investeringer eller skattelettelser i de kommende år. I en nylig status over dansk økonomi er tallet simpelthen væk. Det betyder, at når Folketingets partier skal forhandle en kickstart af dansk økonomi, så sker det uden at kende det økonomiske råderum de kommende år. Klimarådet har foreslået grønne afgiftslettelser. Og onsdag foreslog Venstre at fremrykke skattelettelser. Dertil kan en større økonomisk krise med stærkt stigende ledighed og lavere vækst sætte sig varige spor i økonomien. På spørgsmålet "Vurderer du, at der er de samme penge til både genopretning, klimatiltag, velfærd og andre ting i lyset af coronakrisen?" svarer finansminister Nikolaj Wammen (S): "Hjælpepakkerne på 400 milliarder kroner er lavet i en ekstraordinær situation. De påvirker ikke økonomien i de efterfølgende år på sædvanlig vis og vender ikke fundamentalt op og ned på det råderum, vi vil have i de kommende år. Der kan så være andre ting, der får stor betydning. Det store spørgsmål er, om det her er en midlertidig situation, eller om det er en strukturel situation. Det er vi nødt til at blive klogere på, før vi kan komme med nogle meget præcise meldinger på, hvad det her betyder for økonomien de kommende år."
Berlingske, s. 6-7, Jyllands-Posten, s. 6-7; Børsen, s. 1, 6-7 (15.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

C20-selskaber halter efter på ligestilling
En ny EU-finansieret rapport fra data- og analysehuset Equileap om ligestilling mellem kønnene, viser, at en anderledes rekruttering kan sikre bedre balance. Rapporten bygger på ligestillingsdata fra de 255 største børsnoterede selskaber i Europa og er blevet vurderet ud fra 19 kriterier, blandt andet antallet af kvinder i ledelser, bestyrelser, lønforhold og politikker om sexchikane. De danske C20-selskaber får karakteren 38 procent, mens det europæiske gennemsnit er 43 procent, og det svenske for OMXS30 er 49 procent. "Sandheden om Danmark er, at vi sakker bagud, når det gælder ligestilling mellem kønnene, og det er sådan set ikke så slemt blandt de børsnoterede selskaber, det er meget værre blandt de mindre og ikke børsnoterede selskaber,” siger Nina Smith, formand for Forenet Kredit og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.
Børsen, s. 29 (15.05.2020)

Institutionelle anliggender

Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa
Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Den Europæiske Union forbliver samlet om fred, demokrati og velfærd. Den arbejder utrætteligt for at forbedre livsmuligheder og levevilkår for alle i Europa, for at beskytte Europas vidunderlige natur og for at bidrage til De Forenede Nationers verdensmål. Frihed, demokrati og menneskerettigheder er grundpiller for Den Europæiske Union, der samtidig står som garant for de europæiske velfærdssamfunds særegne stræben efter social retfærdighed og sikkerhed i et frit marked og på lige vilkår. [...] Som medlem af Den Europæiske Union må alle arbejde for fælles interesser, så vi sammen kan skabe et bedre Europa for alle. Vi står sammen i den overbevisning, at vi kun på den måde kan skabe et Europa, der giver den enkelte større frihed og udfoldelsesrum, og fordi vi elsker vores fædrelande og deres mangfoldighed på samme måde som vores fælles europæiske arv og værdier. [... ] Den Europæiske Union er et fællesskab på tværs af generationer og landegrænser. Den skal sikre, at unge vokser op i et bæredygtigt og klimaneutralt Europa med respekt for naturen og økologiske balancer. [...] Borgerne er i centrum som deltagere på alle niveauer, lokalt, nationalt og europæisk. Sammen med deres regeringer og deres demokratisk valgte forsamlinger udgør de grundpillen i det europæiske demokrati, hvis institutioner arbejder med afsæt i Unionens traktater og lovgivning."
Altinget (15.05.2020)

Debat: Europas bedst bevarede hemmelighed lægger pres på Ungarn
Claus Von Barnekow, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det er for nyligt lykkes Europarådet i forbindelse med covid-19 krisen at få ikke mindst Polen og Ungarn til at bekræfte deres opbakning til Europarådets principper om menneskerettigheder, demokrati og retsstat, og derved til de forpligtelser landene har påtaget sig som medlemmer af Europarådet. [...] De fem nordiske udenrigsministre har herefter på udenrigsminister Jeppe Kofods initiativ i en fælles skrivelse til Europarådets generalsekretær Marija Pej inovi Buri takket for hendes indsats under covid-19-krisen og samtidig udtrykte bekymring over udviklingen i Ungarn. [...] Den ungarske reaktion lod ikke vente på sig: Ungarns udenrigsminister indkaldte de nordiske ambassadører i Budapest til en samtale og kalder i medierne brevet for "fake news". [... ] Udenrigsministeren og hans nordiske kollegaer skal have en tak for at tage et skridt, der forhåbentligt bliver fulgt op."
Altinget (15.05.2020)

Et år i EU: Manglende opmærksomhed er et demokratisk problem
Altinget bringer et interview med Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten efter hans første år i EU-Parlamentet. I interviewet lægger han vægt på den manglende opmærksomhed, som han har oplevet som medlem af parlamentet. Til det udtaler han blandt andet: "Det er en udfordring. Jeg kan mærke, at telefonen er blevet meget stille i forhold til i Folketinget. Det gør, at det er langt sværere at få sat fokus på vigtige sager i EU, og det har jo en pris, når det kommer til at løfte politiske dagsordener. Det er et paradoks, fordi EU har så stor indflydelse på, hvor mange milliarder vi får i fællesskabets kasse til velfærd og sundhed, og det er et demokratisk problem for os alle, uanset hvor vi står politisk. [...] I EU-Parlamentet er der mange afstemninger, der er hemmelige. Også helt afgørende afstemninger som eksempelvis den, om hvem der skulle være formand for Kommissionen. Ursula von der Leyen vandt, men ingen vælgere har mulighed for at vide, hvad deres parlamentariker stemte. [... ] Forestil dig, hvis statsministeren skulle gennem en tillidsafstemning i Folketinget, hvor det var hemmeligt, hvad det enkelte medlem stemte. Det er jo fuldstændig grotesk."
Altinget (15.05.2020)

Familien Sørensen står i et dilemma: Skal den betale 100.000 kroner for charterrejsen eller ej?
Tirsdag indgik erhvervsminister Simon Kollerup sammen med et bredt flertal i en aftale, der skal hjælpe den trængte rejsebranche gennem krisen. Et af værktøjerne er, at selskaberne får lov til at fravige EU-reglerne om, at en aflyst rejse skal refunderes til forbrugeren, hvis denne ønsker det, dog kun hvis EU bakker op. Men onsdag understregede EU-Kommissionen, at lovgivningen gælder - også selv om flybranchen er i krise, og medlemslandene ønsker at hjælpe deres nationale brancher. ”Europæiske forbrugere har ret til kontant tilbagebetaling, hvis de ønsker det. Punktum,” sagde EU-kommissær Margrethe Vestager på et pressemøde onsdag ifølge Jyllands-Posten, torsdag. EU-Kommissionen beder nu samtlige medlemslande om at sikre, at reglerne overholdes og Adina Valean, transportkommissær tilføjede, at næste skridt er ”meget snart” at indlede retssager mod lande, der ikke sikrer passagerernes deres rettigheder.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 10-11 (15.05.2020)

Skal Danmark være bange for naboerne?
Politiken skriver, at europæiske lande de sidste to måneder har fulgt forskellige strategier mod coronapandemien, men at det er afgørende, at landene "ligner hinanden", nu hvor grænserne skal genåbnes. "Tyskland og Norge er nok de to lande, det er mest logisk at åbne op over for. Jeg tror ikke, at forskellene mellem landene er større eller vigtigere end forskellene inden for landene. Det er derfor, man siger, at det ikke giver så meget mening at lukke grænser. Men det gør det selvfølgelig, hvis der er stor forskel på smittetrykket," siger Asbjørn Goul Andersen, der forsker ved Frisch Centre i Norge og har studeret Danmark og nabolandene under coronaepidemien. EU-Kommissionen slår imidlertid fast, at åbner man en bestemt grænse, må man ikke diskriminere, men skal lukke alle EU-borgere ind, der kommer fra det pågældende land. EU's smittebekæmpelseskontor ECDC siger, at der ikke er videnskabelige beviser for, at grænselukninger hjælper på smittespredningen. Den danske regering lukkede grænsen i marts uden en faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.
Politiken, s. 6 (15.05.2020)

Under coronakrisen er Danmark og Sverige blandt de mest usolidariske i Europa
Information skriver, at to af EU's rigeste lande, Danmark og Sverige, har været blandt de mest usolidariske under coronakrisen og "glimret" ved deres fravær. Kritikere har sagt, at Danmark har udvist grotesk mangel på solidaritet. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at Danmark ønsker at være solidarisk, men erkender, at den gensidige hjælp kan blive bedre. Danmark har ikke sendt en eneste læge eller taget imod en eneste coronapatient fra andre lande. Det viser en liste udarbejdet af EU-Kommissionen. Listen, som opremser den støtte EU's medlemslande har tilbudt hinanden, og bygger på de enkelte landes egne indrapporteringer, har til formål at sætte fokus på det, som EU-Kommissionen beskriver som "europæisk solidaritet i aktion". "Det er faktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejde," siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er heller ikke imponeret af den danske indsats. "Man må helt nøgternt konstatere, at andre lande har gjort væsentligt mere end Danmark," siger hun.
Information, s. 8-10 (15.05.2020)

Åbning af grænserne og håndsprit i hotelbaren skal hjælpe turismen
Onsdag fremlagde EU-Kommissionen en række anbefalinger, der skal gøre det muligt at få genåbnet sikre feriedestinationer og give europæerne mod på at rejse ud. ”Vi trænger allesammen til ferie efter lang tids indelukning,” som EU-kommissær Thierry Breton udtrykte det på et pressemøde i Bruxelles ifølge Jyllands-Posten, torsdag. Under præsentationen lød det fra kommissær Margrethe Vestager: ”Millioner af jobs afhænger af turisme, ofte i områder, hvor der ikke er mange andre industrier. Turisme giver disse regioner og arbejdere sikkerhed og håb.”
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12-13 (15.05.2020)

Interne anliggender

Folketinget klager til statsministeren over håndtering af EU-politikken
Folketingets Europaudvalg klagede allerede sidste måned til udenrigsminister Jeppe Kofod (S) over, at sager ikke er blevet forelagt, og mandater ikke er blevet indhentet på en række vigtige sager. "Det har ikke haft nogen effekt. Og derfor har vi været nødt til at bede Folketingets formand om at komme på banen og skrive direkte til statsministeren om den uacceptable situation, vi er i," siger Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V). I brevet til Mette Frederiksen (S) fra Udvalget for Forretningsordenen, der tager sig af forholdet mellem Folketinget og regeringen, kalder udvalget det "ikke ønskværdigt", at Europaudvalget skal have sine muligheder for at føre effektiv parlamentarisk kontrol og få indflydelse på EU-politikken forringet "i væsentlig grad". Der var allerede inden coronakrisen spændinger mellem Europaudvalget og regeringen. I november sidste år fik udvalget forkerte tal fra finansministeren forud for en afstemning om EU's budget for 2020, så det fremstod, som om budgettet var 778 millioner euro højere end det tal, der lå på forhandlingsbordet i Bruxelles.
Altinget (15.05.2020)

Regeringen til svenskerne: Hold jer inden for to timers kørsel fra hjemmet
Sverige har gået enegang med deres åbne grænser under coronakrisen, men nu, hvor andre lande begynder at åbne deres grænser igen, opfordres svenskerne til at blive hjemme. EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, luftede i onsdags muligheden for, at europæerne kan rejse på udlandsferie til sommer. Den svenske regering har valgt at gå i den modsatte retning. "Udenrigsministeriet har i dag besluttet, at frarådningen af alle ikke-nødvendige rejser til udlandet forlænges, og at beslutningen gælder alle lande frem til den 15. juli i år,” sagde den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, på et pressemøde med udenrigsminister Ann Linde onsdag eftermiddag.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (15.05.2020)

Klima

Professor: Der er brug for opdatering af EU-regler om genteknologi
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Brinch-Pedersen, professor, MSO, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Planter med to forskellige genetiske egenskaber krydses, og den nye afkomstplante indeholder genetiske egenskaber fra begge moderplanter. [...] Reguleringsmæssigt er traditionel mutagenese eksplicit undtaget fra GMO regulering i EU's udsætningsdirektiv fra 2001 om "udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer" i det bilag, der hedder 1B1. [...] I 2018 traf EU-Domstolen afgørelse om, at de nye teknikker ikke kan undtages via mutageneseundtagelsen i bilag 1B. Mutanterne er at betragte som GM-planter. Måske ikke så overraskende, idet de nye teknikker ikke var opfundet, da direktivet blev skrevet i 2001. Vi befinder os altså i en situation, hvor vi reelt ikke kan bruge præcisionsforædling til at løse nogle af de problemer, vi står over for. Der er derfor stærkt brug for en opdatering af udsætningsdirektivet."
Altinget (15.05.2020)

Landbrug

Noah: De nye genredigeringsteknikker bør ikke dereguleres
Inger Vedel, Safania N.H. Eriksen og June Rebekka Bresson, alle tre projekt- og researchmedarbejdere i miljøorganisationen Noah, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I Noah er vi ikke i tvivl om, at vores store animalske sektor og den vækst- og effektiviseringstænkning, som gennemsyrer mange beslutninger i fødevaresektoren, er en del af problemet. Den driver den enkelte landmands ønske om at opkøbe sin naboejendom eller fjerne markskel og vandhuller. Den driver forarbejdningsindustriens ønske om billigere råvarer af stadig mere ensartet kvalitet og produktudvikling, der kan skabe merværdi ved at overtage stadig flere af husholdningernes processer og beslutninger. [...] EU-domstolen er ikke i tvivl om, at de nye teknikker skal reguleres nøjagtigt som de gamle GMO'er. De nye GMO-teknikker lider nemlig af de samme svagheder som de gamle gensplejsningsmetoder: De kan ikke gøres om, hvis det først plantes på vores marker. De kan risikere at spredes i naturen og til andre afgrøder. De er genstand for patentering og dermed magtforskydning til fordel for rettighedshaverne - og det er hverken landmænd eller forbrugere. [...] Vi ønsker at diskutere og bedømme teknologier på de løsninger, de rent faktisk demonstrerer. Og vi ønsker først og fremmest ikke at slippe tøjlerne uden kritisk tænkning, risikovurdering og offentlig kontrol."
Altinget (15.05.2020)

Migration

EP-medlemmer vil have undersøgt skarpe græske geværskud
Ny dokumentation styrker mistanke om, at græske grænsevagter i marts har skudt med skarp ammunition mod migranter og har dræbt en person. Dokumentationen kommer fra undersøgende journalister og forskere, som har rekonstrueret forløbet. Mere end 100 medlemmer af Europa-Parlamentet har nu skrevet under på et brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor de opfordrer kommissionen til at undersøge dokumentationen. "Hvis der er græske grænsevagter, som skyder efter migranter, uden at vi som europæiske organisationer reagerer over for det, så fejler vi", siger Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre.
Politiken, s. 10 (15.05.2020)

Professor: Migranter er gået fra at være parasitter til at være helte
Kristeligt Dagblad skriver, at coronakrisen har vist, hvor afhængig det britiske samfund er af udenlandsk arbejdskraft, og at briterne, ifølge nye målinger, ser mere positivt på migranter. Den nationale debat er flyttet fra at se migranter som en trussel til at være nogle, vi værdsætter, fordi de løser opgaver, der er i nationens interesse,” siger statskundskabsprofessor Matthew Goodwin fra University of Kent. Kully Kuar-Ballagan, forskningsdirektør hos meningsmålingsinstituttet Ipsos Mori, er enig. "Over de seneste år har vi set, at folk er blevet mere positive over for indvandring, om end vores seneste målinger viser, at spørgsmålet stadig splitter folk. Men der har været en markant vækst i andelen, som siger, at de tror, der vil komme færre immigranter, når vi forlader EU, og det er særligt blandt dem, der stemte for at forlade EU," siger hun.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (15.05.2020)

Retlige anliggender

EU-Kommissionen truer Danmark med retssag om omstridt 25-timersregel
EU-Kommissionen mener, at Danmarks 25-timersregel bryder med EU's hviletidsregler. Den har nu givet Danmark fire måneder til at fjerne reglen eller komme med en velbegrundet forklaring på, hvorfor den fastholdes. Hvis det ikke sker, agter EU-Kommissionen at hive den danske stat for EU-domstolen. "Kommissionen finder, at den danske foranstaltning hverken er hensigtsmæssig, nødvendig eller står i et rimeligt forhold til målene," skriver Kommissionen i en såkaldt begrundet udtalelse ifølge Altinget, torsdag. Erik Østergaard, direktør i Dansk Transport og Logistik (DTL), mener, at regeringen skal stå benhårdt fast, for ifølge ham har Danmark en god sag, hvis den skulle ende for EU-domstolen.
Altinget (15.05.2020)

Sundhed

Danmark afviser centralt EU-styrede lagre med respiratorer og værnemidler
I sidste uge foreslog EU's krisekommissær slovenske Janez Lenar en kompetence for at ruste Europa bedre til et nyt udbrud af covid-19 eller lignende stærkt smitsomme sygdomme. Janez Lenar påpeger, at EU's nuværende civilbeskyttelsesmekanisme - som er baseret på frivillig hjælp mellem medlemslande - har vist sig at være for usikker. Men det afviser Danmark, de ønsker at beholde national kontrol. I et interview med Altingets europæiske podcast, Parlamentet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S): "Jeg kan ikke se, at det er noget, som Kommissionen skal gøre alene. Det er noget, som vi gør i et samarbejde mellem de 27 medlemslande og Kommissionen. Det er den eneste måde at gøre det effektivt og rigtigt på." I løbet af marts fik Kommissionen vedtaget et forslag om at udbygge den eksisterende mekanisme til også at omfatte fælles lagre af medicinsk udstyr, respiratorer, mundbind med mere, men kommissær Lenar ønsker at gå endnu længere. "Vi vil ændre det, så Kommissionen kan foretage offentlige udbud, købe udstyr og få det opbevaret. Det kan der blive behov for, hvis der kommer en anden bølge af dette coronaudbrud eller et udbrud af noget andet, der ville ramme alle medlemsstater," siger krisekommissæren. Den danske regering er helt enig i princippet om, at coronakrisen har afsløret et stort behov for, at EU får et bedre fælles epidemiberedskab, men Jeppe Kofod mener ikke nødvendigvis, at det betyder, at strategiske lagre skal styres centralt fra Bruxelles. "Vi støtter et bedre samarbejde om værnemidler. Men det er vigtigt, at det sker i et samarbejde med alle 27 EU-lande. At det er noget, man vedtager sådan, at man også har fælles analyser og et fælles arbejde i gang - for sundhedsområdet er jo et nationalt anliggende," siger Jeppe Kofod.
Altinget, torsdag (15.05.2020)

Medicinalindustriens top: National vaccineproduktion er helt urealistisk
Medicinalindustrien giver den kolde skulder til SF og Enhedslistens forslag om at tage vaccineproduktionen hjem til Danmark. Fra medicinalindustrien lyder det, at det er helt urealistisk, og en dårlig vej at gå. Dog mener de, at en styrkelse af produktionskapaciteten i EU er en farbar vej. Om forslaget fra SF og Enhedslisten siger Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden: "At forestille sig, at vi i Danmark skal lave lokal produktion af vacciner, er helt urealistisk. Der var jo en grund til, at man solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion: Den var underskudsgivende, og den var ikke tidssvarende rent teknologisk. Sådan vil det blive igen, hvis staten skal bygge en vaccinefabrik i Danmark." Ida Sofie Jensen, administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, er enig. "Hvis man ser på hele forsyningskæden, der går forud for den medicin, herunder vacciner, som vi indkøber i Danmark, så er det lidt, ligesom når man slukker en brand. Der er en lang kæde af virksomheder, der udfører hver deres opgave. Der er nogle, der laver råmaterialerne, nogle der forarbejder dem, nogle der påfylder dem. Det er derfor, at det kan tage flere år at skalere en produktion op, efter at en behandling er godkendt," siger hun. Både Ida Sofie Jensen og Lars Rebien Sørensen bakker i stedet op om, at vaccineproduktionen skal styrkes på europæisk plan, sådan som EUs sundhedsministre og EU-Kommissionen også har diskuteret i denne uge. Torsdag kunne Reuters fortælle, at EU-Kommissionen overvejer at bruge et beløb svarende til 15 milliarder kroner på at øge medicinalindustriens produktionskapacitet inden for vacciner og undgå vaccinemangel, hvis en covid19-vaccine bliver udviklet.
Berlingske, s. 10 (15.05.2020)

Udenrigspolitik

Vi går forrest, når det handler om international solidaritet
Politiken bringer et debatindlæg af udviklingsminister Rasmus Prehn (S). Han skriver blandt andet: "Tak til Politiken for at slå et slag for globalt ansvar og international solidaritet på lederplads 12. maj. Det er rigtigt, når avisen skriver, at coronakrisen har gjort de mange udfordringer i verdens allerfattigste lande endnu større. Ikke mindst i Afrika. [...] Udviklingspolitik er derfor vigtigere i dag, end den har været i mange år. Få lande har taget action i forhold til denne internationale krise så hurtigt som Danmark. Vi var først ude med hjælpepakker, og det var ikke mindst på dansk initiativ, at FN og EU begyndte at handle så hurtigt. [...] Danmarks model for inddragelse af private fonde og øvrige private investorer i dette arbejde inspirerer resten af verden. Senest har den amerikanske udviklingspolitik med US-Aid kopieret den danske model for privat inddragelse. Danmark tænker nyt og innovativt og viser internationalt lederskab. [... ] Derfor er det en ærgerlig tilgang til verden, Politiken møder sine læsere med, når avisens konklusion bliver den gamle traver: 'Send endnu flere penge'. For selv om penge er afgørende, handler diskussionen altså også om, hvordan pengene bruges klogest."
Politiken, s. 6 (15.05.2020)

Økonomi

Ingeniører: Dansk økonomi afhænger af vores europæiske solidaritet
Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Alvoren i coronakrisens dybde viser, at der skal tages hånd om det nu. For efter genåbning kommer genopretning. Og jo før vi får lagt sporet ud for en genopretning af europæisk økonomi, jo bedre vil det tjene danske virksomheder og arbejdspladser. Eksporten er vital Dansk økonomi hviler i grove træk på to ben: Vores indenlandske forbrug udgør den ene halvdel af økonomien, mens eksporten udgør den anden halvdel. [...] Derfor er dybden af krisen i landene syd for os i høj grad også vores problem. Og derfor bør det kommende EU-budget fokusere benhårdt på at få europæisk økonomi tilbage på sporet, så landenes virksomheder og forbrugere kommer på fode igen så hurtigt som muligt. Dansk økonomi og danske arbejdspladser er dybt afhængige af, at Europa er "open for business". Dansk eksport faldt med 5,1 procent i marts måned, og der er enighed blandt økonomer om, at faldet vil blive kraftigere i de næste måneder."
Altinget (15.05.2020)

S: Pikettys kritik af socialdemokraterne er rigtig. Men ikke i Danmark
Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Socialdemokraterne i Europa og Demokraterne i USA har ifølge Piketty udviklet sig til, hvad han kalder "en brahmansk venstrefløj". Som i et indisk kastesystem påtager de sig rollen som magtelite og præstestyre uden at interessere sig for de lavtstående, manuelt arbejdende tjenere. [...] Fra mit sæde i Europa-Parlamentet er det åbenlyst, at Piketty har ret. Den socialdemokratiske gruppe er de seneste årtier gået tilbage valg for valg. [...] Den store test for socialdemokraterne i hele Europa er, om vi formår at præsentere troværdige og socialt retfærdige løsninger på den voldsomme økonomiske krise, som vi er på vej ind i. [...] I Europa står den danske håndtering af krisen foreløbigt frem som et eksempel på en socialt retfærdig og solidarisk tilgang til krisen. Vores solidariske lønkompensationsmodel er blevet fremhævet af internationale aviser og økonomer. I Europa-Parlamentet taler man om "den danske model", når snakken falder på muligheden for at holde under virksomheder, men vel at mærke kun de, der ikke har registreret sig i et skattely.”
Altinget (15.05.2020)

Usikkerhed plager den danske byggesektor
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af journalist Simon Kudal. Han skriver blandt andet: "Hvordan påvirker coronakrisen byggeriet, og hvad der kan gøres for at minimere omfanget af krisen? Lige nu kan situationen i byggebranchen betegnes med et enkelt ord: Usikkerhed. [...] Da samfundet blev lukket ned i marts måned, oplevede mange danske virksomheder i byggebranchen, at et stort antal ordrer blev annulleret eller udskudt. [...] Efter finanskrisen begyndte den helt almindelige forbruger at praktisere forsigtighed, og det tror Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, at vi vil se i endnu højere grad nu, set i lyset af de mange ledige, som coronakrisen skaber. Han mener, at EU kan spille en stor rolle, fordi det er vigtigt at få gang i de europæiske økonomier. [...] Den helt store spiller i verdensøkonomien er og bliver dog USA, og hvis USA's økonomi kollapser, er der, ifølge ham, ikke så meget, som vi kan gøre i Europa.
Jyllands-Posten, s. 4,6 (15.05.2020)

Detaljer

Publikationsdato
15. maj 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark