EU i dagens aviser
Den 15. november 2019
Finansielle anliggender: Tysk showstopper for bankunion
Tysklands finansminister, Olaf Scholz, har genvakt debatten om den ufuldstændige bankunion i EU, men ifølge professor Jesper Rangvid fra CBS kan hans krav også lægge den død igen. “Det tyske forslag om at bankernes beholdning af statsobligationer skal risikovægtes i forhold til egenkapitalkrav, kan blive en showstopper. Det bliver kerneproblemet i debatten om bankunionen. For det kan blive så dyrt for de italienske banker, at de må sælge ud af deres statspapirer. Så falder kurserne, og renterne stiger. Italien siger nej, men tyskerne vil have risikovægtningen, fordi de vil ikke betale regningen for en fælles indskudsgaranti,” påpeger Jesper Rangvid, professor i finansiering, CBS og ekspert i europæiske bankforhold ifølge Børsen. Hvis regeringen anbefaler dansk deltagelse, har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at hun vil sørge for, at forslaget bliver sendt til folkeafstemning. Et udvalg under Finansministeriet er i gang med en analyse, som skal belyse fordele og ulemper ved at gå med i bankunionen. Rapporten forventes at komme i efteråret, men selvom regeringen har rapporten i hånden, forventes det ifølge Børsen, at man alligevel vil være i tvivl om, hvad man skal mene. ”Bankunionen er attraktiv for Danmark. Man kan argumentere, at lige nu vil konsekvenserne for den danske banksektor ved at stå udenfor ikke være så store. Dansk økonomi er stærk, og vi er triple-A ratede hos kreditvurderingsbureauer som Moody's og Standard & Poor's. De vil ikke rate Danmark lavere, hvis vi ikke går med. Det er i hvert fald, hvad jeg hører fra dem. Men det er nu. Ingen ved, hvordan det ser ud om 30 år. Så kan idéen om at hjælpe hinanden og dele risici med nogen måske være meget god,” siger Rangvid, men tilføjer også, at hvis man i kredsen af eurolande ikke kan blive enige om en fælles indskudsgaranti, så “mangler der helt klart noget. Det er et afgørende ben i bankunionen.”
I forbindelse med et finansministermøde i Bruxelles advarer Italiens finansminister direkte mod det tyske forslag om at fjerne incitamentet for bankerne til at købe statsobligationer fra deres egne regeringer. Han mener, at det vil stille banker med hjemsted i eurozonen værre i den globale konkurrence, og han understreger, at den italienske regering er “langt” fra den tyske. Pierre Moscovici, EU's økonomikommissær, ser udspillet fra Olaf Scholz som “et gennembrud” i den syv år lange og stort set resultatløse debat om bankunionen i EU. Fra Mario Centeno, formanden for de 19 eurolandes finansministre i eurogruppen, lyder det, at det er stadig en svær diskussion, men han vil søge at få regeringerne til at acceptere, at man i næste måned i eurogruppen nu bliver enige om en køreplan for, hvordan bankunionen kan vedtages. Erik Nielsen, global cheføkonom i Unicredit, Italiens største bank, mener i forhold til Scholzs udspil, at bankerne ikke nødvendig er den største trussel mod den finansielle stabilitet. “Det er naivt at forestille sig, at lande kan gå statsbankerot uden store konsekvenser for økonomien, og derfor også pensionsfonde, forsikringsselskaber, ikke- finansielle virksomheder og husholdninger, der fylder rigtig meget på en normal banks balance,” siger han ifølge Børsen.
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”På den europæiske scene har man ikke hørt meget til Tysklands finansminister Olaf Scholz. […] Men Olaf Scholz har i sandhed nu meldt sig ind i den europæiske debat med konkrete forslag til at færdiggøre bankunionen. Endda uden først at spørge forbundskansler Angela Merkel. Motiverne kan være relativt enkle. Der er bred enighed om, at fundamentet for eurozonen aldrig er blevet færdiggjort. En bankunion og en ledsagende kapitalmarkedsunion vil være et par stærke søjler. Tysklands interesse i en stærkere euro er indlysende. Men når Tyskland nu firer på modstanden mod en fælles indskudsgaranti i eurozonen kan det også skyldes, at Scholz gerne vil have nye venner. I Frankrig er præsident Emmanuel Macron træt af tysk fodslæben over for egne vidtgående ambitioner om EU-integration. Andre EU- og eurolande ser også gerne Tyskland tilbage i den blå førertrøje med de gule stjerner. Måske har de tyske storbanker i Frankfurt også skubbet til tankegangen i Berlin. Deutsche Bank og Commerzbank står svagere end nogensinde før - begge har mistet ca. 90 pct. af børsværdien i de seneste 10 år. Vækst på det tyske hjemmemarked synes uden for rækkevidde.”
Kilde: Børsen, s. 26, 27
Institutionelle anliggender: Briter vil ikke indstille EU-kommissær
Flere aviser skriver, at Storbritannien ikke har en kandidat til EU-Kommissionen. Det bekræfter en talskvinde for den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, hvor hun henviser til et modtaget brev i går fra den britiske regering. Beskeden skaber usikkerhed om den næste EU-Kommissions tiltrædelse, da EU-Kommissionen, ifølge EU-traktaten, skal have repræsentanter fra alle medlemslande. Begrundelsen for Storbritanniens beslutning om ikke at indstille en kommissær er det britiske valg, som skal forløbe den 12. december. Jyllands-Posten og Altinget skriver, at torsdag tog EU-Kommissionen første skridt i en sag om traktatbrud mod Storbritannien ved at sende en såkaldt formel skrivelse. EU-Kommissionen mener ikke, at et medlemsland kan bruge sit eget retssystem til at begrunde brud på EU-retten og briterne er nu blevet bedt om at svare inden 22. november. Herefter kan EU-Kommissionen bede briterne om at rette ind og hvis det ikke sker, kan sagen indbringes for EU-domstolen, der kan idømme bødestraf.
Jyllands-Posten og Altinget skriver også, at både den rumænske og franske kandidat blev godkendt. Men Ungarns kandidat møder modstand i parlamentet. Orbáns nye mand, Oliver Varhelyi, er udpeget til posten som kommissær for naboskab og EU-udvidelse, men de socialdemokratiske og liberale medlemmer af udenrigsudvalget afgjorde bagefter, at han skal svare på flere skriftlige spørgsmål, inden han måske kan godkendes. ”Vi har brug for større engagement,” skrev ungarske Anna Julia Donath fra den liberale Renew-gruppe på Twitter ifølge Jyllands-Posten. Varhelyi er i dag Ungarns EU-ambassadør og underforhøret blev han gentagne gange spurgt, om han som kommissær vil agere uafhængigt af den ungarske regering, eksempelvis i spørgsmålet om optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, som Orbán flere gange har lovet at støtte. ”Optagelsesprocessen er allerede sat i stå. Det vil være en meget stor strategisk politisk beslutning helt at afbryde forhandlingerne. Den beslutning skal træffes af Europa-Parlamentet og ministerrådet og ikke mig som kommissær. Men vi må ikke glemme, at Tyrkiet er det næststørste NATO-land med 100 mio. indbyggere, som er vores nabo,” lød svaret fra Varhelyi.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Børsen, s. 26; B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 15; Altinget
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Kommissionsformand ændrer omdiskuteret titel
En enkelt kommissærtitel har siden Ursula von der Leyen i september præsenterede sin nye kommission skabt ballade. Nu har den kommende kommissionsformand valgt at imødekomme kritikken og den græske Margaritis Schinas skal ikke længere beskytte Europas værdier, han skal i stedet fremme dem. Det skriver Berlingske og Altinget. Onsdag meddelte EU-Kommissionen i en kortfattet meddelelse, at man havde justeret lidt i nogle af kommissærtitlerne, herunder Schinas' portefølje, der i stedet kommer til at hedde ”Promoting the European of Life”, hvilket på dansk er: ”Fremme af den europæiske levevis”. Pernille Weiss (K) ærgrer sig over navneændringen, da hun mener, at den nye titel bliver uvedkommende. ”Jeg synes, det bliver for defensivt. Vi skal turde sige, at her er noget, vi gerne vil beskytte. I den forgangne weekend (30-årsjubilæet for Berlinmurens fald, red.) er vi blevet mindet om de mennesker, der turde sætte deres liv på spil for friheden. Hvad skal de bruge en promotionkampagne til?” spørger hun og fortsætter: ”Jeg ser det netop som en reaktion på de kræfter, der truer med at splitte EU ad. Hvad er de europæiske værdier, og hvordan skal de fastholdes i EU, i grænseområder og nabolandene? Det ligger også i hans (Margaritis Schinas, red.) missionsbrev, at det ikke kun handler om truslerne udefra, men også dem indefra.”
Kilder: Berlingske, s. 16; Altinget
Andre EU-historier
Det digitale indre marked: Parlamentsmedlem: Vi skal i EU tage styringen over kunstig intelligens
Altinget bringer et debatindlæg af Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Når det kommer til kunstig intelligens, har vi stadig en mulighed for at skabe de rammer, vi ikke var dygtige nok til at forudsige på databeskyttelse. Her er det en fælles europæisk opgave at skabe de rigtige rammer. Den vigtigste erkendelse, vi kan gøre os, er, at kunstig intelligens er en del af vores virkelighed allerede. […] Kunstig intelligens har et gigantisk potentiale, men også en række lang etiske dilemmaer, der endnu ikke er tydelige for os. Det skal ikke handle om et for eller imod kunstig intelligens. Men om et fornuftigt førerhus, der både sikrer regulering med fokus på borgernes sikkerhed og vilkår, men også gøre os i stand til at vurdere, hvilke områder AI-teknologierne kan komme os til gode. […] Hvis vi skal nå at sætte rammerne for brugen af kunstig intelligens, er det nu, vi skal handle. EU er vores bedste chance for at skabe de rigtige rammer for regulering. Det kræver et stærkere europæisk samarbejde om digitalisering i dag og for fremtiden. Vi skal sætte de etiske rammer for, hvor og hvordan kunstig intelligens skal bruges. […] Hvis vi vil regulere teknologien, så skal vi handle i EU. Den digitale udvikling er global. EU er redskabet til at styre den. Ligesom EU gjorde med databeskyttelse, skal vi fastsætte en regulering, der sætter mennesket i centrum. Modsat databeskyttelsen, så har vi mulighed for at vi tager styringen i stedet for at lade os styre af teknologierne. Det er nu, vi har chancen for at sætte ind og skabe et fundament, der implementerer en standard for etiske og moralske retningslinjer, der i højere grad vægter borgernes ret og sikkerhed frem for profit for Silicon Valley, eller hvad det nemmest og billigst for staten.”
Kilde: Altinget
Interne anliggender: Statsministeren mangler EU-vision
Berlingske bringer en kronik af Morten Løkkegaard, gruppeformand, Europa-Parlamentet (V). Han skriver blandt andet: ”Enhver ny regering børe have en grundfortælling, der anerkender Danmarks dybe afhængighed af en verden i forandring. Vel at mærke med et positivt fortegn. En historie om muligheder fremfor trusler. Det gælder selvfølgelig især det europæiske samarbejde. Sådan er det ikke i dag: Der er grund til bekymring. Statsminister Mette Frederiksen ser det, der kommer udefra, som en trussel. Som noget ”fuldstændig gak” og ”Frakoblet den verden, vi er en del af”. Det er en bemærkelsesværdig retorik. Og endnu værre: Folk, der kender statsministeren, siger, at hun mener det. Frederiksens udtalelser vidner om, at statsministeren og hendes meningsfæller i Dansk Folkeparti helst ser, at Danmark lukker sig om sig selv. Retorikken om EUs budget understreger samtidig enten uvidenhed eller forsøg på tal-fifleri - åbenlyst for at puste ild i EU-skepsissen. Uanset hvad, er det uansvarligt af en regeringschef. Vi er dybt afhængige af det europæiske samarbejde. Det internationale perspektiv er ikke truslen, men forudsætningen for kreative løsninger på nutidens store samfundsudfordringer. […] EU-samarbejdet er i den forbindelse ikke problemet, men løsningen. Nu vil opmærksomme læsere måske løfte et øjenbryn. Hvordan kan den berygtede EU-regelfabrik i Bruxelles være hjørnestenen i et liberalt projekt, der øger vores frihed? Svaret er klart: Fordi frihed forudsætter rammer og forpligtelse. Jo klarere regler og rammer, desto mere reel frihed. Den reelle frihed opstår i (an)erkendelsen af grænserne. Dét er essensen af Venstres liberale tilgang. […] Statsministeren bør som regeringsleder tale det europæiske samarbejde op. Der er grund til at forholde sig kritisk, men vi er afhængige af EU og resten af verden. Derfor bør Danmarks politiske leder undlade at forfalde til banal populisme. I Danmark, i 2019, i en tid med opbrud, er det helt afgørende at forstå, at verden er blevet mindre, at Danmark er en del af verden. Derfor er en seriøs og konstruktiv EU- politik en uadskillelig del af en vision for Fremtidens Danmark. Det er vores liberalborgerlige vision. Hvad er statsministerens?”
Kilde: Berlingske, s. 32-33
Finansielle anliggender: Erhvervslivet frygter strengere lånekrav fra pressede banker
Centrale aktører i erhvervslivet frygter, at de danske banker kan blive så pressede, at det går ud over deres evne til at låne penge ud til virksomheder og forbrugere. ”Vi er afhængige af en sund og velfungerende finansiel sektor, og derfor kigger vi med bekymring på den pressede indtjening i bankerne. Generelt oplever vores virksomheder et sundt finansieringsklima, men en række mindre og mellemstore virksomheder fortæller, at det er blevet mere vanskeligt at låne penge,” siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri (DI) ifølge Berlingske. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, advarede torsdag i Berlingske om, at ”udsigterne for bankerne er alvorlige”, da han vurderede, at de negative renter er med til at lægge et hidtil uset pres på danske banker. I september sænkede Den Europæiske Centralbank renten og Nationalbanken fulgte trop og de negative renter ikke ser ud til at forsvinde foreløbig. Der var end ikke gået 24 timer efter rentenedsættelserne, før de første danske banker kom på banen med yderligere negative renter for erhvervskunder og senere indførte andre banker også negative renter for indlån fra private kunder. ”Hvis bankerne i endnu højere grad bliver udfordret på deres indtjening, så vil flere virksomheder få sværere ved at skaffe finansiering til selv fornuftige og produktive investeringer, og så kan vi ende i en situation, hvor det går ud over den økonomiske vækst,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Kilde: Berlingske, s. 6-7
Interne anliggender: Helt fordrejet rapport om islamofobi i Danmark
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Had og diskrimination rettet mod etniske, religiøse eller seksuelle minoriteter er i alle tilfælde uacceptabelt. Det burde ikke være nødvendigt at konstatere. Men ikke desto mindre foregår der hadforbrydelser og angreb - voldelige eller verbale - også i Danmark. Dem må alle ansvarlige borgere tage afstand fra. Uanset om hadet eller diskriminationen er rettet mod jøder, muslimer, homoseksuelle eller andre. Men samtidig er det vigtigt at debatten om de problemer, der er, foregår på en meningsfuld og ansvarlig måde. Hvilket bringer os til den rapport om islamofobi, ”Islamophobia in Europe 2018”, der udkom for nylig som resultatet af et samarbejde mellem EU og en tyrkisk tænketank med forbindelser til landets halv-autokratiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Man kan med rette spørge sig selv, hvad i alverden EU har at gøre i dette samarbejde? Svaret er enkelt: EU bør holde sig langt fra at blive fedtet ind i den tyrkiske præsidents politiseringer. Samarbejdet burde aldrig have været indgået. Men nu findes rapporten. Indbefattende et afsnit om islamofobiens tilstand i Danmark. Det danske afsnit nævner til en start en række islamofobiske hadforbrydelser og konstaterer, at der tilsyneladende er tale om en stigning. Det er der som nævnt kun grund til at tage dyb afstand fra. […] Den skelner dertil ikke mellem legitim religionskritik og had til muslimer. Den fraviger helt at tage den kendsgerning ind, at det danske samfund over de seneste tiår er blevet markant forandret med ankomsten af en voksende muslimsk befolkningsgruppe. Den undviger helt at forholde sig til de problemer med parallelsamfund, radikalisering, kriminalitet og social kontrol, som også har været konsekvenserne af indvandringen fra især Mellemøsten. Alt bliver reduceret til islamofobi. […] Rapportens konklusioner er udtryk for et ret ekstremt syn på virkeligheden i det danske samfund. Præcis som en Recep Tayyip Erdogan sikkert kunne ønske sig det.”
Kilde: Information, s. 2
Udvidelse: EU’s brudte løfter kan skubbe Balkan i armene på Putin og Erdogan
I sidste øjeblik afviste EU’s ledere at åbne forhandlinger med Makedonien og på Balkan tror mange nu, at dét var øjeblikket, hvor EU gik fra at være et åbent work in progress til at lukke sig om sig selv og derfor søger man nu på Vestbalkan andre veje. EU har længe slæbt på fødderne med hensyn til udvidelse, men Macrons veto tændte alarmen, fordi det brød EU's klare løfte til Nordmakedonien, som havde opfyldt et uhørt krav. For vestlige politikere, tænketanke og medier er problemet med EU's afvisning af Balkan først og fremmest geopolitisk og den mangeårige udenrigskorrespondent og nu kommentator Bosko Jaksic advarer om, at problemet er, at Vesten har seriøs konkurrence. ”EU's afvisning kan få balkanlandene til i stedet at importere putinisme, erdoganisme og kinesisk autoritarisme sammen med russisk gas, tyrkiske tekstiler og kinesiske infrastrukturprojekter,” siger han ifølge Information. Den tidligere bosniske diplomat og redaktør på avisen Oslobodjenje, Zlatko Dizdarevic, påpeger, at hvis EU ikke er interesseret i regionen, eller hvis de tror, at de kan trække processen med optagelse uendeligt i langdrag, så kommer der nogle andre. ”I Bosnien er 'de andre' især Rusland og Tyrkiet og på sigt Kina,” siger Dizdarevic og specielt Tyrkiet, der i årtier har forsøgt at blive medlem af EU, ser han som eksempel på unionens ”skandaløse mangel på forståelse”. Han mener, at fordi EU for længe har holdt Tyrkiet hen, har man fået Erdogan og han advarer, at afvisningen af Vestbalkan også kan ramme EU som en stor boomerang. EU er en af få ting, som Bosniens tre hovedgrupper - bosniakker, serbere og kroater -har som fælles projekt og hvis fællesprojektet om at komme i EU bortfalder, ”vil vi meget snart se enden på dette vakkelvorne Bosnien,” skriver den kroatiske kommentator Marinko Culic.
Kilde: Information, s. 10-11
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ekspertpanel kritiserer Danmark for at spilde værdifuld viden på gulvet
En international rapport om den danske innovationsevne, udarbejdet i regi af EU-Kommissionen, konkluderer, at Danmark får ikke nok ud af sin offentligt finansierede forskning, fordi politikerne ikke forfølger en samlet innovationsstrategi. Den 120 sider rapport bliver officielt afleveret til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mandag. ifølge Jyllands-Posten foreslår hun dog forud for offentliggørelsen, at den grønne omstilling bliver overliggeren for Danmarks innovationsstrategi fremover. ”Jeg er ikke særlig overrasket over konklusionen, for det flugter utrolig godt med, hvad jeg synes, at vi som land bør gøre i de kommende år. Nemlig at fokusere på den grønne omstilling både i vores forskning, i vores innovation og i vores virksomheder. Et samlet Folketing har netop øremærket 1,5 mia. kroner til grøn forskning og udvikling. Det er første skridt. Nu sætter jeg mig i spidsen for det videre arbejde med at se på, hvordan forsknings- og innovationssystemet kan indrettes bedst muligt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6, 7
Finansielle anliggender: Gongongen lyder for britisk økonomi
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, direktør, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”Det britiske parlamentsvalg nærmer sig. Denne gang bliver udgangen på valget og de efterfølgende Brexitforhandlinger afgørende for finansmarkedets tålmodighed med Storbritannien. I sidste uge sænkede kreditvurderingsbureauet Moody's forventningen til Storbritanniens nuværende Aa2kreditvurdering fra stabil til negativ. […] Moody's udtrykker endda, at Brexit periodisk paralyserer landets politiske beslutningsproces, hvilket jeg opfatter som delvist manglende fokus på reformer, der skal holde landets økonomi på sporet. Det er en interessant ”påtale” fra et kreditvurderingsbureau. Den uløste Brexit-situation misleder måske endda politikere til at gå ind i det næsten uendelige Brexit-slagsmål i stedet for at udføre deres normale job i parlamentet. Moody's siger direkte, at den politiske retning er blevet mindre forudsigelig, og efter min mening minder dette igen investorerne om den senest tilkomne dimension, der griber ind i investeringsbeslutninger. Nemlig at politik spiller en større rolle for finansmarkederne og især uforudsigelige politiske udfald, der også skaber usikkerhed blandt virksomheder og private forbrugere. […] Hvis de britiske politikere ikke finder en endelig Brexit-løsning i januar, forventer jeg, at investorer vil vende opmærksomheden mod andre muligheder. Skulle man ikke få løst Brexit-problematikken i løbet af januar, forventer jeg desuden, at usikkerheden vil sprede sig yderligere i den britiske økonomi. Sker det, forventer jeg, at det bliver vanskeligt at vende denne tendens, så der er helt sikkert meget på spil den 12. december og den følgende måned i Storbritannien. Det begynder at ligne et sidste udkald for den britiske økonomi.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Grundlæggende rettigheder: Jødehad hører ingen steder hjemme
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet (V). Han skriver blandt andet: ”På 81-års-dagen for Krystalnatten blev danske jøder ramt af chikane og trusler rundtom i Danmark. En jødisk familie fik sat en davidsstjerne på postkassen, og jødiske gravpladser i Randers blev udsat for hærværk. Det er dybt forargeligt, og det hører ikke hjemme i vores land. Mine tanker går til vores jødiske samfund. Desværre er der ikke tale om et enkeltstående tilfælde eller om drengestreger begået af unge uden omløb på øverste etage. Nej, der var tale om en planlagt handling begået af nazister. […] Også i vores del af verden er Israel under konstant beskydning - ikke med granater, men med politiske trusler. Boykot og sanktioner mod Israel finder vej til dagsordenen i EU. EU-Domstolen har blåstemplet mærkning af israelske varer produceret i de besatte områder, så forbrugere kan vælge dem fra. Er det davidsstjernen, som skal på varerne? Jeg spørger bare. Formålet er at presse israelerne i konflikten med Palæstina. En konflikt med mindst to parter, men hvor Israel i bl.a. store dele af venstrefløjens optik er ubetinget skurk. Det samme ses i FN's Sikkerhedsråd, hvor Israel som det eneste land har et selvstændigt punkt på dagsordenen. Ja - du læste rigtigt. Det er ikke menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien eller Iran, som har et fast punkt på dagsordenen. Nej. Det er situationen i Israel. Det eneste demokrati i Mellemøsten. Forstå det, hvem der kan. Jøderne og deres land er under konstant pres fra alle sider. Det skal stoppe nu. Danske jøder skal ikke se sig over skulderen og leve i utryghed i Danmark. Nej, danske borgere skal beskyttes mod ulovlig chikane og trusler. Og så skal vi stoppe den åbenlyse bashing af Israel. Det kan nemlig være med til at fremme antisemitisme.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24
Sikkerhedspolitik: Digitale detektiver: Falsk grønlandsk brev ligner en typisk russisk metode
Sagen om et forfalsket brev fra Grønlands udenrigsminister til en seNATOr i USA ligner til forveksling en stribe andre sager, hvor der blev brugt tilsvarende breve, som kan spores tilbage til Rusland. Digital Forensic Research Lab (DFRLab), som er en enhed under tænketanken Atlantic Council, har specialiseret sig i at afsløre misinformation og de fastslår, at sporene peger mod Rusland. Nika Aleksejeva, der bor i Letland, arbejder, ud over at være digital detektiv for DFRLab, også for NATO StratCom, der blandt andet har til opgave at afsløre misinformation. ”I fem ud af de syv tidligere sager var der også den slags breve. Det karakteristiske ved dem er, at de ser ægte ud, men når du begynder at læse, finder du ud af, at de er skrevet på dårligt engelsk. På en måde, der ikke er karakteristisk for officiel korrespondance,” siger Nika Aleksejeva i telefonen fra Letland og fortsætter: ”For det russiske hjemmepublikum ser det ud, som om Vesten taler om det. Vi mistænker, at man planter stumper af materiale, også forfalsket dokumentation, med henblik på at det skal blive genbrugt i fremtiden af en eller anden.” Selv om sporene fra det falske grønlandske brev synes at ende i Rusland, understreger Nika Aleksejeva, at der ikke er fundet sikre beviser på, at efterretningstjenesten står bag, eller at denne sag hænger sammen med de syv tidligere. På Facebook har den russiske ambassade i København også pure afvist, at Rusland har noget at gøre med det forfalskede ministerbrev.
Kilde: Politiken, s. 6
Udenrigspolitik: Færøsk folkesag: Vores ambassade skal ligge i Jerusalem
Den borgerlige færøske trepartiregering har i sin koalitionsaftale udtrykt vilje til at åbne nye diplomatiske repræsentationslokaliteter i både Japan og Israel og den færøske udenrigsminister, Jenis av Rana, har ved flere lejligheder udtrykt et ønske om, at det færøske samfunds diplomatiske tjeneste i Israel skal befinde sig i Jerusalem og ikke i Tel Aviv, hvor Danmark og hovedparten af de øvrige EU-lande har deres ambassader. Færøerne er ligesom Grønland ikke medlem af EU og Jenis av Rana påpeger, at ideen om at placere ambassaden i Jerusalem ikke bare deles af alle tre partier i koalitionsregeringen, det er samtidig lidt af en folkesag på Færøerne. Den færøske plan om at placere en ambassadelignende repræsentation i Israel og samtidig anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad, kommer i den grad til at teste rækkevidden af tidligere meldinger fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som tidligere har sagt, at ”vi følger i rigsfællesskabet den europæiske linje”. ”Det betyder, at repræsentationer i mine øjne skal ligge i Tel Aviv,” sagde hun til det færøske medie KVF. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), bekræfter Frederiksens linje. ”Hvis de færøske myndigheder henvender sig til os med et ønske om at udsende en repræsentant til Israel, så taler vi selvfølgelig om det. Men som statsministeren også gjorde det klart under sit nylige besøg på Færøerne, så er det rigsfællesskabets og EU's linje, at repræsentationer ligger i Tel Aviv,” lyder det i en kommentar fra Kofod ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, s. 8
Sundhed: Godkendt ebolavaccine
Mandag godkendte EU-Kommissionen officielt vaccinen Ervebo mod ebola fra den amerikanske medicinalkoncern Merck og godkendelsen følger i kølvandet på en anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, der i oktober sagde god for vaccinen. Tirsdag meddelte Verdenssundhedsorganisationen, at Ervebo har opnået såkaldt prækvalifikation og Merck kan nu markedsføre produktet.
Kilde: Weekendavisen, s. 6
Det digitale indre marked: Venstre: Kommissionen skal bringe EU i front digitalt med liberale løsninger
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Det starter med en erkendelse: EU halter bagefter amerikanske it-giganter og investeringsparate kinesere, når det gælder brugen af data i virksomheder. Europæiske virksomheder skal have bedre muligheder for at skabe velstand ved at benytte deres data, og borgere skal beskyttes mod digitale trusler, som angriber os fra hele verden. Løsning: Kommissionen skal bringe EU i front digitalt – og det skal være med liberale tiltag. Det betyder blandt andet, at EU skal sørge for, at medlemsstater ikke forhindrer, at virksomheder sender data på tværs af grænser, at EU sikrer øget samarbejde om cybersikkerhed og at EU bekæmper skadelig desinformation. Vi skal opbygge et indre marked i EU for data. Et styrket indre marked for data vil være en stor gevinst for mindre lande som Danmark, fordi vi nationalt ikke råder over så meget data sammenlignet med store lande som USA, Kina eller eksempelvis Frankrig. Netop franskmændene er nemlig et af de lande, der hiver i håndbremsen, når det kommer til at kickstarte det indre marked for data i EU. […] Fremtiden vil øge mængden af data fra borgere samt virksomheder, og behovet for cybersikkerhed i EU bliver kun større. Vi har brug for høje fælles EU-standarder, som beskytter varer og services mod cybertrusler. Dertil skal det europæiske samarbejde have metoder til at tackle storstilede cyberangreb på offentlig infrastruktur som hospitaler og energiforsyning i medlemslande. Det arbejde er det europæiske agentur for cybersikkerhed, ENISA, begyndt på, men vi er nødt til at have mere fart på området. […] EU skal - med et gennemsyrende liberalt udgangspunkt - satse benhårdt på disse digitale områder, hvis vi skal være med i konkurrencen om at udnytte data til at skabe velstand for vores europæiske samfund.
Kilde: Altinget
Sikkerhedspolitik: Macrons himmelflugt
Da den franske præsident Macron i sidste uge i et sjældent interview med det liberale britiske tidsskrift The Economist udtalte, at ”NATO befinder sig i en tilstand af hjernedød”, fik det en række udenrigspolitiske kommentatorer til at sammenligne Macron med Charles de Gaulle og der er lighedspunkter mellem de to, skriver Weekendavisen. Macron har gjort sig store bestræbelser på at få Rusland tilbage i varmen, ligesom de Gaulle, og Macron har ført an i en intens charmeoffensiv over for Kina - heller ikke ulig de Gaulle, der i 1964 som den første vestlige leder anerkendte Den Kinesiske Folkerepublik. ”Præsident Macron er ganske enkelt bange for, at EU skal blive marginaliseret i en verden fuld af autokratiske og autoritære regimer, en verden domineret af USA, Kina og Rusland. Og han er overbevist om, at EU kun kan sikre sin indflydelse ved at styrke det militære og teknologiske samarbejde, men samtidig også ved at bekæmpe den hjemlige populisme med sociale reformer og en ny social kontrakt,” siger Tara Varma, chef for tænketanken European Council on Foreign Relations' Paris-kontor til Weekendavisen. François Heisbourg fra FRS siger: ”Macron bruger ikke nok tid på diplomatiet. Interviewet med The Economist blev lavet i slutningen af oktober (21. oktober, red.), men Macron har - så vidt jeg ved - ikke forsøgt at gøde jorden diplomatisk for nogle af de ting, han siger. Der mangler simpelthen et diplomatisk benarbejde ved siden af de pompøse deklarationer. Både Tyskland, Spanien, Storbritannien og Italien er fuldstændig handlingslammede for tiden. Og det er altså temmelig vanskeligt at være leder, hvis ingen er i stand til at følge én.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10
Klima: Forurening tvinger biler ned i fart i flere lande
Den hollandske regering er blevet presset af Hollands øverste domstol, der i maj afgjorde, at udledningen af kvælstof og ammoniak er over det tilladte ifølge EU-retten, og truede med at bremse store byggeprojekter og nu vil Hollands regering sænke fartgrænsen på motorveje til 100 km/t. Beslutningen skal dog først vedtages i parlamentet og gennemføres næste år. I Wales har den øverste domstol også krævet, at politikerne reducerer udledningen for at overholde EU-reglerne og også i Tyskland har domstole presset flere byer til at begrænse kørsel med ældre dieselbiler, men ikke til at sænke farten. Tidligere transportminister Ole Birk Olesen, der nu er Liberal Alliances transportordfører, siger ifølge Politiken, at når domstole ikke presser politikerne i Danmark, så skyldes det givetvis, at EU's grænseværdier ikke overskrides.
Kilde: Politiken, s. 10
Udenrigspolitik: Repuplikanerne griber ud efter halmstrå
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Der var noget desperat over de republikanske lovgiveres udlægning af præsident Donald Trumps behandling af Ukraines præsident Volodimir Zelenskij under den første tv-transmitterede høring i Repræsentanternes Hus onsdag. Hvad skal man spille ud med, når modstanderne sidder med de bedste kort på hånden? Demokraternes vidner, USA's ambassadør i Ukraine, William Taylor, og viceudenrigsminister George Kent, virkede yderst troværdige. Det var, som om de hørte en næsten glemt fortid til, hvor tjeneste for ens land er en dyd i sig selv, og hvor kendsgerninger aldrig bestrides. […] Først da demokrater og republikanere protesterede over den fastfrosne militærhjælp, og det blev klart for Det Hvide Hus, at whistleblowerens indberetning ville blive udleveret til Kongressen, gav Trump ordre til at udbetale bistanden den 11. september. Zelenskij aflyste sit tv-interview 13. september. Det forløb kan hverken Trump eller republikanerne tilbagevise. Det beviser, at Trump i perioden fra Politicos artikel 29. august til 11. september kædede korruptionsundersøgelserne sammen med udbetalingen af militærhjælpen. Den omstændighed bestyrkes yderligere af, at EU-ambassadør Sondland (den eneste diplomat, der talte med præsidenten) har indrømmet, at han på et møde i Warszawa den 1. september med Ukraines sikkerhedsrådgiver kædede de to ting sammen. Præsidenten og hans parti er således presset op mod en mur. De er faldet tilbage på argumentet, at vidnerne er utroværdige, fordi deres udsagn er baseret på andenhåndsviden om Trumps beslutninger. Problemet er, at Sondland (en rig Trump-donor) vidner i næste uge. Indtil nu har han ikke været særlig sandfærdig. Vil han løfte sløret for, hvad præsidenten har sagt til ham?”
Kilde: information, s. 16
Interne anliggender: Macron og Mette Frederiksen på bølgelængde om udlændinge
Politiken bringer en analyse af Europakorrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) møder presset præsident mandag. Macron møder modstand hjemme og er isoleret i EU. Ifølge Statsministeriet bliver asylpolitik et af temaerne, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag møder præsident Emmanuel Macron i Élyséepalæet i Paris. […] Mens præsidenten er i defensiven hjemme, forsøger han at markere Frankrig udadtil. Han vakte opsigt forleden, da han i et interview i det britiske magasin The Economist betegnede NATO som ”hjernedød”, og han satte spørgsmålstegn ved, om præsident Donald Trump vil leve op til NATO-traktatens paragraf om gensidig beskyttelse, hvis et NATO-land bliver angrebet. NATO-landet Tyrkiets adfærd afspejler organisationens krise. Men præsidentens alternativ, en europæisk forsvarsdimension, rykker ikke nærmere med kække formuleringer, som omgående fik Tyskland og en række østeuropæiske NATOlande til at protestere. Samtidig kan Mette Frederiksen og andre ledere konstatere, at den franske præsidents forsøg på at påvirke sin amerikanske kollega i spørgsmål som klimaet og Iran er faldet til jorden med et brag. Præsident Macrons visioner er interessante, men han har ikke meget at have dem i, og han har svært ved at finde allierede.”
Kilde: Politiken, s. 2
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. november 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark