Fredag den 17. april

Tophistorier

EU har oplevet værre kriser
Flere af dagens aviser skriver om de store økonomiske konsekvenser ved cororakrisen og om, hvordan de forskellige økonomiske hjælpepakker fra EU-medlemslandene vil påvirke økonomien. Weekendavisen bringer et interview med økonomiprofessor emeritus ved Københavns Universitet, Niels Thygesen. Han er også formand for European Fiscal Board, som rådgiver EU-Kommissionen om finanspolitiske anliggender. EU's grand old man, den 94-årige Jacques Delors, udtalte i en pressemeddelelse sidst i marts, at "Det fremherskende klima mellem regeringslederne udgør sammen med fraværet af europæisk solidaritet en moralsk trussel mod fællesskabet." Til den udmelding siger Niels Thygesen: "Delors' udmelding er lidt for pessimistisk. Når man ser, hvordan det internationale samarbejde fungerer globalt, bør man glæde sig over de fremskridt, der trods alt er sket. Man skal ikke undervurdere, hvor langt EU er kommet sammenlignet med andre internationale organisationer som G7 og IMF. Her er samarbejdet anderledes langsomt og tungt [...] Siden finanskrisen har EU fået store dele af en bankunion, et finansielt sikkerhedsnet i form af Den Europæiske Stabilitetsmekanisme og en mere handlekraftig centralbank i form af Den Europæiske Centralbank, der kan købe ubegrænset ind af statsobligationer." Til spørgsmålet på, om Italien, som er hårdt ramt økonomisk, vil forlade eurosamarbejdet, svarer han: "Selv de lande, som i politiske erklæringer stiller sig kritiske over for euroen og EU-projektet, ved i sidste ende godt, at et eurokollaps ville være så katastrofalt, at det ville underminere alt. Jeg opfatter euroen som selve kerneprojektet i det europæiske samarbejde, endnu mere end det indre marked. Man kan så spørge, hvordan EU kan overleve, når så mange lande står udenfor, og det er også på grænsen til det acceptable." Coronakrisen udstiller, hvor afhængige vi er af globaliseringen, og at regeringens hjælpepakke kan vise sig at være utilstrækkelig, hvis store lande slynges ud i dybe kriser. Det skriver Information. Danmark er ellers blevet rost internationalt for den økonomiske håndtering af coronakrisen. Med op mod 287 milliarder kroner i støtte og garantier har regeringen på en måde frosset samfundsøkonomien ned, så den forhåbentlig hurtigt kan tøs op igen, når sundhedskrisen er drevet over. På trods af det mener overvismand Carl-Johan Dalgaard, økonomiprofessor på Københavns Universitet, at hjælpepakkernes succes afhænger af, hvordan krisen udspiller sig i andre lande. "Det er fuldkommen afgørende, hvad omverdenen gør. Effektiviteten af de tiltag, man laver i andre økonomier, vil være af enormt stor betydning for gennemslaget og varigheden af krisen. Dermed vil det være med til at afgøre, hvor succesfulde vores hjælpepakker bliver," siger han. Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er heller ikke optimistisk, da der lige nu er en stor risiko for, at den amerikanske økonomi slynges ud i dyb recession. "Det er derfor, at jeg ikke er så optimistisk. For et er, at vi måske selv er et forbillede i forhold til at have ageret hurtigt på den ene og den anden måde, men vi er meget afhængige af udlandet, og mange af de lande er rigtig hårdt ramt," siger hun. Jyllands-Posten skriver, at mens økonomien har fået det værre, har aktierne vundet halvdelen af det tabte tilbage. I Europa steg aktierne 14 procent siden bunden og i Danmark har C25 indekset hentet 18 procent hjem igen. Dermed har aktierne indhentet en stor del af det tabte, på trods af at krisen langtfra er ovre. Men et fald i stigningstakten i antal smittede sammen med nye hjælpepakker fra både EU og den amerikanske centralbank fik håbet om, at sygdommen måske har toppet, til at sende optimisme ind i markederne. Flere eksperter mener dog, at det kan være en tand for tidligt. "Markedet satser fortsat på en relativ kortvarig krise og jubler lige nu over, at smittekurven er fladet ud i flere lande," skriver investeringsstrateg Mads Bech Flarup, og peger samtidigt på, at "markedet undervurderer de mere langsigtede skadevirkninger af coronakrisen og den dertilhørende økonomiske nedlukning." Børsen skriver, at landenes redningspakker, for at holde økonomien kørende, koster dyrt på den globale gæld. "Vores beregninger viser, at underskuddet i eurozonen kan blive højere end en billion euro. Erfaringerne viser, at 65-85 procent skal finansieres i markedet. Nøglespørgsmålet er, hvem vil købe al den gæld?" spørger chefstrateg, Dr. Luca Cazzulani, Unicredit i Milano. Den Europæiske Centralbank, ECB, er den største aftager af al den nye gæld, men uden nye tiltag fra eurozonens centralbank skal pensionskasser, forsikringsselskaber og andre private investorer som tidligere aftage en del af gælden. "Om man kan finde en køber til alle de obligationer den dag, centralbankerne ikke køber så meget op, som de gør nu. En af de langsigtede konsekvenserne af coronakrisen bliver nok, at trenden med faldende renter vender rundt på lidt længere sigt," siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea til Børsen. Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist og historiker Jon Hustad. Han skriver blandt andet: "I en post-corona-verden af protektionisme er det de lande, der eksporterer mest og sparer mest, som taber mest. Danmark er verdensmester i eksport og opsparing. [...] Hvad sker der nu? Det kommer an på så meget, men at Europa og Danmark skal skrue ned for blusset, om ikke umiddelbart efter coronakrisen så på længere sigt, lader til at være temmelig sikkert. Store dele af dansk eksport går til EU, men en hel del går også til Asien og USA. Alle lande vil efter denne krise være fattigere end før, især landene i EU. Det betyder, at de forskellige medlemslande vil importere langt mindre, Hjælpepakkerne til EU kan vi se bort fra. USA bruger 20 gange mere end EU på hjælpepakker. [...] Bryder systemet sammen allerede nu, vil det medføre stor, umiddelbar smerte. Det er det værste scenarie for Danmark. Siden eurokrisen har Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt sammen på eurosamarbejdet ved at manipulere. Sydeuropa var konkurs allerede før coronakrisen, og nu er de sydeuropæiske lande endnu mere konkurs. ECB har trykt penge og holdt de sydeuropæiske renter nede. Det er grunden til, at det italienske bankvæsen ikke er gået konkurs. Men ECB har ikke trykt penge nok til Italien. [...] Bryder euroen sammen, bryder den europæiske finanssektor sammen." Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I denne tid ser en række mere eller mindre gode politiske forslag dagens lys. Både i Danmark og i EU. For vi skal finde ud af, hvordan vi bedst kan åbne landene og få gang i samfundene og økonomien. Af samme årsag er der blevet truffet en række beslutninger, som skal holde hånden under dansk og europæisk økonomi. Men i ly af krisen er der også blevet trukket helt uspiselige forslag op af skuffen i EU. Eksempelvis foreslår mange i EU, at landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer. [...] EU-landene ønsker nu, at det næste flerårige EU-budget skal afspejle krisens konsekvenser. Hvad der ligger i det, ved vi endnu ikke. For betyder det, at EU-budgettet stiger eller falder? [...] Danmark bidrager med cirka 20 milliarder kroner til EU's kasse hvert år. Og vi får cirka halvdelen tilbage i forskellige støtteordninger. Det er altså 10 milliarder kroner, som vi leverer til EU's programmer. [...] Jeg foreslår, at vi bruger EU's eksisterende budget til at sparke gang i økonomien igen. Det handler immervæk om over 1.200 milliarder kroner om året. Med dem kan vi fremrykke investeringer i infrastruktur, holde hånden under turistindustrien og de små virksomheder, som er rygraden i EU's økonomi." Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektorrisiko i Danmarks Eksportkredit, EKF, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Der er afgørende forskelle på coronakrisen og finanskrisen. Den aktuelle krise ser ud til at ramme verdenshandlen hårdere, og det får store konsekvenser for dansk eksport. [...] I modsætning til 2009 er krisen i 2020 en bebudet og ”manipuleret” krise. Samfundet er bevidst lukket delvist ned for at kontrollere smitten, og de økonomiske effekter kommer ikke bag på nogen. [...] I dag er udbudssiden til gengæld ramt af chok i form af nedbrud i de internationale forsyningskæder. For at gøre ondt værre har krisen sit epicenter i verdens fabrik, Kina. De mest Kinaafhængige lande ligger i Asien, men EU og USA er også afhængige af input fra Kina." Susan George, Mary Kaldor, Olivier De Schutter og Bob Jessop, skriver, sammen med 396 andre akademikere og forskere, i en kronik i dagens Information, blandt andet: "Det kan koste EU livet, hvis vi ikke bruger krisen til at tage et endeligt opgør med Finanspagten. Krisen har afsløret sparepolitikkens utilstrækkelighed og demonstreret behovet for stærke offentlige initiativer, herunder en Green New Deal. [...] EU-Kommissionen har suspenderet den maksimale grænse for statsgæld, som er vedtaget i EU's Finanspagt. Derudover er de strenge regler omkring statsstøtte lagt på hylden. Samtidig har Den Europæiske Centralbank modvilligt indvilget i at fortsætte udvidelsen af lånemulighederne til det finansielle system. Coronapandemien har i det mindste midlertidigt suspenderet EU's økonomiske besparelsespolitik. [...] Den høje grad af finansiel og økonomisk integration nødvendiggør et koordineret og samarbejdende arbejde på EU-plan, hvis det skal lykkes at genopbygge den europæiske økonomi. Dette arbejde må en gang for alle bryde med de tre foregående årtiers neoliberale retning for EU-politik."
Weekendavisen, s. 2, 11; Jyllands-Posten, s.12-13, 20; Børsen, s. 14-15; Information, s. 20-21 (17.04.2020)

Prioritede historier

EU overvejer forbud mod chefbonus
Flere af dagens aviser skriver, at et EU-forslag vil forbyde bonusser til chefer, og at der betales aktieudbytte i virksomheder, som har modtaget kapital fra staten under coronakrisen. Forslaget har netop været i høring hos medlemslandene. Det fortæller Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen. "Noget af den tilskyndelse er, at chefen ikke kan få bonus, at de andre aktiehavere ikke kan få dividende, at man ikke kan lave tilbagekøbsprogrammer, hvor ledelsen får noget af den forventede værdistigning," siger hun. Margrethe Vestager understreger, at forslaget er møntet på de virksomheder, der måtte modtage kapital. Det skriver Berlingske, Kristeligt Dagblad og Ekstra-Bladet. Jyllands-Posten skriver, at det britiske medie The Guardian er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at forslaget skal udelukke virksomheder, der drager nytte af redningspakker fra at "aggressiv kommerciel ekspansion finansieret af statsstøtte". Dertil vil de berørte virksomheder ikke kunne opkøbe konkurrenter eller andre virksomheder inden for deres forretningsområde - dog i et begrænset omfang - indtil statsstøtten er fuldt ud tilbagebetalt. Ifølge The Guardian er det ikke sikkert, at forslaget vil blive offentliggjort i sin nuværende form, da meget kan nå at ændre sig, mens forhandlingerne finder sted i EU-Kommissionen.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Ekstra Bladet, s. 19; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2 (17.04.2020)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Krisen afslører stopklodserne for digitale potentialer
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Hun skriver blandt andet: "Digital kommunikation og distribution har været selve nøglen til, at vores samfund ikke er gået helt i stå under coronakrisen. [...] Desværre har krisen også afsløret nogle af de stopklodser, der står i vejen for at udnytte disse potentialer. Det er nu, at vi har muligheden for at skabe et stærkere digitalt Europa. Det står stadig mere klart, at Europa skal investere i teknologi for samfundets skyld, ikke som medlemslande, men som ét kontinent. For virus og økonomiske kriser er fløjtende ligeglade med landegrænser. [...] Men der er grænser for, hvad vi kan opnå med digitale teknologier uden at investere i infrastruktur. Selvom de europæiske netværk klarer den indtil videre, har Kommissionen for en sikkerheds skyld bedt indholdsudbyderne om at reducere kvaliteten af deres streamingindhold. [... ] Foruden infrastruktur bør vi investere i digital offentlig service, ikke mindst i uddannelsessektoren, hvor der skal banes vej for sikker onlineundervisning og -eksaminering, og i sundhedssektoren, hvor det vil muliggøre videokonsultationer med læger, avanceret diagnostik og udvikling af nye behandlinger. Et andet åbenlyst indsatsområde er digital træning og arbejdspladser. Mange job kan simpelthen ikke udføres hjemmefra, og vi mangler næsten en million it-professionelle i EU."
Altinget (17.04.2020)

EU: Apps til overvågning af coronasmitte
Jyllands-Posten skriver, at overvågnings-apps kan spille en stor rolle i håndteringen af coronapandemien, men at de skal overholde EU's regler og lovgivning om privatliv og databeskyttelse. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der torsdag præsenterede værktøjer til, hvordan brugen af disse apps håndteres mest sikkert.
Jyllands-Posten, s. 14 (17.04.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavirus styrker regeringer i Europa
Kristeligt Dagblad skriver, at mange regeringer i Europa er populære på grund af deres håndtering af coronakrisen. Præsident Emmanuel Macron, som ellers ikke er vant til gode målinger, har nået sin højeste popularitet i Frankrig siden coronapandemiens udbrud. Italien, er premierminister Giuseppe Contes popularitet steget 27 procentpoint til 71 procent. Og i Danmark er statsminister Mette Frederiksens (S) popularitet fordoblet under krisen. Den aktuelle popularitet blandt lederne giver dem en chance for at puste liv i EU, som ifølge flere iagttagere virker stadig mere kuldslået. EU lider blandt andet under, at man ikke har formået at enes om en fælles migrationspolitik, og at EU-staterne ikke længere har en fælles forståelse af demokratiet, og under den aktuelle krise er EU-Kommissionen blevet kritiseret for at virke handlingslammet, mens de enkelte lande har lukket de hævdvundne åbne grænser for at dæmme op for virussen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (17.04.2020)

EU'S impotens
I Ekstra-Bladets leder kan man blandt andet læse: "Det har været helt forfærdeligt, som hvert land har handlet hver for sig, det gælder også Danmark, lyder det fra den radikale supereuropæer Morten Helveg Petersen. [...] Helvegs normale begejstringsudbrud over EU-systemet er forstummet. I hvert fald for en tid. [...] Men nu bliver der taget fat, lover kommissionsformand Ursula von der Leyen, der i onsdags fremlagde EU's strategi for, hvordan medlemslandene skal tackle en genåbning. [...] EU's finansministre er ganske vist under skrig og skrål enedes om en økonomisk hjælpepakke, men de er fortsat stærkt uenige om, hvordan en kommende endnu større pakke skal finansieres. Skillelinjen er velkendt: Hvem skal betale til hvem og hvor meget? Mange spørger: Hvorfor har EU en sundhedskommissær? Hvor er krisestyringskommissæren, der har været helt usynlig under denne krise? Og hvad laver de i EU-agenturet for bekæmpelse af smitsomme sygdomme? Det er anden gang inden for de seneste år, at EU har bevist sin magtesløshed over for større kriser."
Ekstra Bladet, s. 32 (17.04.2020)

Folket er tilbage
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Corona Populisterne går tilbage i en række lande. Nemlig i de lande, hvor de systembevarende partier er bedre til at føre deres politik. For tiden diskuteres det ivrigt i Europa, hvad coronapandemien mon vil betyde for populismen. [...] Både folket og krænkelsen er helt centrale: Alle politikere hævder i en eller anden grad at tale på vegne af folket - og i hvert fald på vegne af flere end sig selv - men ikke alle giver den som uretmæssigt krænkede. Det har været populisternes slagnummer. [...] Nu forstærkes processen yderligere. Først opgav venstrefløjen modstræbende lovprisningen af multikulturalismen, nu opgiver højrefløjen modstræbende lovprisningen af frihandel. Margrethe Vestager advarer på det mest indtrængende mod at lade kineserne opkøbe virksomheder i EU, og selv i en blafrende åben, globaliseret økonomi som den danske enes vi pludselig om, at vi aldrig skulle have solgt Statens Serum Institut til en arabisk sheik."
Weekendavisen, s. 11 (17.04.2020)

Tidl. ambassadør: Hvornår griber Jeppe Kofod ind over for Ungarns Orbánvirus?
På Altinget kan man læse en kronik skrevet af tidligere ambassadør Claus von Barnekow. Han skriver blandt andet: "Tænk, hvis regeringens kritiske, men tandløse udtalelse med en gruppe af andre stater - medlemmer af både Europarådet og EU - fulgtes op af stålsat handling, der fik konsekvenser for den Orbánske iscenesættelse af tragedien om Ungarns omdannelse fra demokratisk retsstat til reelt diktatur. Det ville få applaus, vække glæde hos EU-borgere, der er værdibevidste. Tænk, hvis det blev indset, at der må handles konkret over for Orbánvirussen. Den skal inddæmmes, og al økonomisk bistand fra EU til det Orbánsk kontrollerede og iscenesatte gadeteater skal bringes til ophør. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod har mulighed for at overbevise sine embedsmænd og Statsministeriet om, at vi for en gangs skyld skal sætte handling efter ord: Det vil sige på Danmarks initiativ iværksætte, at Ungarn og andre stater, der har et mere end tvivlsomt forhold til demokrati og retsstat efter omstændighederne bør eller må forlade Europarådet og er landet også medlem af EU, må det i givet fald efterfølgende forlade Unionen."
Altinget (17.04.2020)

Tysk EU-formandskab bringer coronavirus i centrum
Når Tyskland overtager EU-formandskabet på den anden side af sommeren, kommer coronavirus fortsat til at spille en stor rolle i EU. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har i en kronik i Welt am Sonntag kaldt det kommende formandskab for et "coronaformandskab". For at komme igennem den måske største recession siden 1930'erne og endda midt i en sundhedskrise, er det klart, at vi er nødt til at fokusere på EU-institutionernes kapacitet til at agere, krisehåndtering samt økonomisk og social genopretning," siger han. Som eksportland har Tyskland behov for et stærkt Europa. Det er derfor også med eget vinding for øje, at tyskerne vil fokusere formandskabet på at komme gennem krisen på en god måde. Tysklands fokus på coronakrisen vil have en effekt på vigtige udfordringer i EU's arbejde. "Der er andre vigtige udfordringer som klimaforandringer og digitalisering, som vi ikke må glemme. Når vi skal kickstarte vores økonomi, er vi nødt til at gøre det på en måde, der er kompatibel med vores andre målsætninger," siger en unavngiven tysk diplomat, som Altinget har talt med.
Altinget (17.04.2020)

Vi mangler et nyt statsselskab: Industriel Stabilitet
I en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding, bragt i dagens Jyllands-Posten, kan man blandt andet læse: "Der er brug for et statsligt investeringsselskab, der i en krisetid har musklerne til at beskytte vigtige danske virksomheder fra uønsket kontrol. [...] Der er brug for at beskytte dem i en økonomisk krisetid, som netop coronavirussen har udløst. Det er på den anden side forståeligt, når den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, i et interview med Financial Times netop peger på risikoen for, at kinesiske selskaber med statskassen i ryggen går på aggressiv opkøbsjagt i et europæisk erhvervsliv, der på grund af coronakrisen er helt ude i tovene finansielt og derfor er sårbart over for uinviterede overtagelser. [...] Selv på papiret kan stærke ejere hurtigt komme i vanskeligheder. Det er på tide - på linje med andre europæiske lande - at etablere et statsligt investeringsselskab, der har netop en stabil ejerkreds i strategisk vigtige selskaber for øje."
Jyllands-Posten, s. 16 (17.04.2020)

Interne anliggender

Vestager: Problem med hjælpepakke er ikke EU's men regeringens ansvar
Børsen skriver, at en særlig regel i regeringens coronahjælpepakke rammer virksomheder, som havde underskud i 2019. Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager siger, at det sagtens kan gøres anderledes. "Vi har den fælles regel, at man ikke må overkompensere. Man må ikke give folk flere penge, end de mister. Men det betyder ikke, at man skal lave det på den måde, som Danmark har gjort. Jeg forstår nogle af de valg, man har truffet derhjemme, fordi det gør, at man får en meget enkel ordning. Men det har så nogle negative konsekvenser. Man kan sagtens lave ordninger, som ikke har den effekt,” siger Vestager i et telefoninterview med danske journalister. I Børsen onsdag fortalte Helle Busck Fensvig, administrerende direktør for boghandlen Arnold Busck og Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv om, hvordan et underskud på bundlinjen for 2019 kan betyde, at der trækkes fra i kompensationen for faste udgifter under coronakrisen.
Børsen, s. 17 (17.04.2020)

Klima

Borgere, koncerner og politikere står i kø for at kræve en grøn og social genstart af økonomien
Dagens Information skriver, at politikere, borgere og koncerner kræver en grøn genstart af Europas økonomi efter coronakrisen. "Hvis vi genstarter vores økonomi i den forkerte retning, vil vi snart slå panden mod klimakrisemuren. Vi må samle alle kræfter for at skabe en grøn genstart," sagde formand for EU-Parlamentets miljøudvalg Pascal Canfin, da han denne uge lancerede den europæiske Alliance for grøn genoprettelse. Appellen er underskrevet af 180 europæiske ministre samt en lang række EU-parlamentsmedlemmer, ngo'er, fagforeninger og såmænd også af direktører fra kæmpekoncerner som Ikea, Danone, H&M, Unilever og energikæmpen E.ON. Et centralt krav fra Alliancen for grøn genstart lyder, at kampen for grøn omstilling og økonomisk genopretning ikke må spilles ud mod hinanden. De skal begge vindes ved at skabe de nødvendige investeringen inden for områder som forskning, energiforsyning, trafik og byggesektoren. "Det her er klart et vigtigt og positivt signal. Appellen er måske nok så luftigt formuleret, at den ikke gør ondt at skrive under på. Men politisk forpligter den slags alligevel, og for de store koncerners vedkommende er det et signal til hele erhvervslivet," siger tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard, som i dag leder den grønne tænketank Concito. En af medunderskriverne på appellen er Laura Horn, lektor i internationale relationer og europæisk integration på RUC. "Vi vil undgå, at vi bare oplever en panisk reaktion i krisen, hvor vi ud fra et økonomisk pres vender blindt tilbage til tilstanden før krisen," siger hun og fortsætter: "På mange måder vil vi undgå, at fejlene fra den sidste genopretning gentager sig. Derfor plæderer vi for et grønt, socialt og solidarisk Europa."
Information, s. 20-21 (17.04.2020)

Plastindustrien: Kritik af klimapartnerskab bygger ikke på opdateret viden
Christina Busk, Miljøpolitisk chef, Plastindustrien, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Direktør Bo Asmus Kjeldgaard og konsulent Ib Larsen havde 16. april travlt i Altinget med at kritisere anbefalingerne fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, der skal bidrage til 70 producent reduktion af Danmarks CO2-udledning. De fremsætter eksempelvis ukonstruktive angreb såsom, at "genanvendelsesindustrien valgte at benytte den lejlighed, der bød sig, til at forsøge at score kassen - og det var så klimapanelet" i stedet for at forholde sig til substansen i de mange gode anbefalinger. Derudover virker det til, at de to skribenter ikke er helt opdaterede på udviklingen inden for affaldsområdet, da Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen flere gange giver udtryk for, at et producentansvar på emballage af alle materialetyper endnu ikke er vedtaget. Det blev skam allerede besluttet i januar 2018, at alle EU's medlemslande senest i år 2025 skal have indført et producentansvar, og implementeringsprocessen er da også i fuld gang i Danmark, selvom der selvfølgelig er debat om den konkrete udformning. [...] Det bliver ikke nemt at nå i mål med klimapartnerskabets vision om, at 90 procent af affaldet skal genanvendes i år 2030. Jeg ser dog mere optimistisk på fremtiden end Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen, da klimapartnerskabets anbefalinger viser en ambitiøs og farbar vej frem mod væsentlige CO2-besparelser og skabelsen af grønne danske arbejdspladser."
Altinget (17.04.2020)

Konkurrence

Google til fransk vask og strygning
Weekendavisen skriver, at de franske konkurrencemyndigheder har givet Google tre måneder til at lave en aftale med de franske bladhuse om betaling af det indhold, Google viderebringer. Den seneste offensiv handler om det, der i Frankrig opfattes som snylterøkonomi. Google lever højt på nyheder produceret af dagspressen og nyhedsbureauerne; enten ved at viderebringe dem som korte overskrifter i sin egen nyhedsservice, Google News, eller ved at lade dem optræde i kort tekstform i resultaterne på søgemaskinen, der nærmest har opnået monopol i den vestlige verden. I fjor truede den amerikanske præsident Trump med repressalier, hvis EU gjorde alvor af sine trusler om at føre sager mod GAFA - et akronym, der dækker over mastodonterne Google, Amazon, Facebook og Apple. Ifølge præsidenten betaler techgiganterne selskabsskat i USA og opfører sig dermed ikke anderledes end europæiske virksomheder, der betaler broderparten af deres skat i hovedsædet på kontinentet.
Weekendavisen, s. 8 (17.04.2020)

Skatterådgiverens dilemma
Weekendavisen bringer et interview med Rasmus Corlin Christensen, Ph.d. i international skattelovgivning og politisk økonom ved CBS og ICTD. Interviewet handler blandt andet om obskure skattely i fjerne egne af verden. I løbet af interviewet kommer han ind på, hvordan beskatningen af globale selskaber et ømt punkt. EU's medlemmer har længe arbejdet på at forhindre techgiganter som Apple og Facebook i at undgå skatter, men de kan ikke blive enige om hvordan. Sidste sommer gik den franske regering solo og indførte en særskat på digitale selskaber med et krav om tre procent af deres omsætning. USA protesterede, og de to allierede lagde an til handelskrig, men i januar blev de enige om at lægge striden til side for at finde en fælles løsning i OECD-regi. "Vi kan ikke forstå det storpolitiske stat til stat-spil uden også at forstå, hvad det er for ideer og interesser, som er involveret. For eksempel kan det godt være, at USA er den største magt, men deres indflydelse afhænger også af, hvem de sender til forhandlingerne, og hvordan deres netværk og faglige ekspertise er," siger Rasmus Corlin Christensen.
Weekendavisen, s. 7 (17.04.2020)

Tvivlsom forbindelse
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Coronakrisen lægger beslag på snart sagt al opmærksomhed, hvilket er forståeligt, men det øger imidlertid risikoen for, at der sker handlinger og/eller træffes beslutninger, som kun de indviede opdager og holder for sig selv. En sådan hændelse er en afgørelse fra EU-Kommissionens næstformand, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der lægger betragtelige begrænsninger på den statslige finansiering af Femern-forbindelsen. [...] EU-Kommissionens afgørelse rummer flere elementer, der er kritiske for økonomien bag det omstridte projekt. Staten må maksimalt yde lånegarantier for 9,3 milliarder euro eller 70 milliarder kroner, og senest 16 år efter, at forbindelsen åbner, skal Femern-forbindelsen kunne klare sig på almindelige markedsvilkår uden nogen form for statsgarantier. [...] EU-Kommissionens afgørelse hviler på, at Femern-forbindelsen betragtes som en statsstøttet konkurrent til private færgeruter. Ikke desto mindre har afgørelsen vakt irritation på Christiansborg, for der er tale om et politisk prestigeprojekt, som intet har med samfundsøkonomi og da slet ikke markedsøkonomi at gøre. Afgørelsen kan indbringes for EU-Domstolen, men det vover regeringen næppe at gøre.
Jyllands-Posten, s. 18 (17.04.2020)

Migration

Flygtningebørn sidder fast i Grækenland
I dagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man læse, at omkring 5200 flygtningebørn bor alene i de græske flygtningelejre. På nuværende tidspunkt er 62 af dem på vej til andre europæiske lande, men på grund af coronakrisen er børnenes situation forværret. 50 af de 62 børn lander i morgen i Tyskland, hvor de skal i karantæne. Genhusningen er det første spæde stik i EU-Kommissionens forsøg på at sikre en fælles indsats for at hjælpe nogle af de mest udsatte børn. EU-Kommissionen lovede i begyndelsen af marts at tage initiativ til at hjælpe de omkring 1600 børn, som ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, udgør den mest sårbare gruppe.
Kristeligt Dagblad, s.7 (17.04.2020)

Sundhed

Das deutsche Viruswunder
Weekendavisen skriver, at Tysklands stærke stat og offentligt ansatte hyldes i coranakrisen. Når den tyske vej roses internationalt, skyldes det især, at de er Europas klart største coronatestere. Over 100.000 tests om dagen. Det betyder, at mange coronapositive hurtigt kommer i karantæne eller under behandling på de intensivsenge, tyskerne også har langt flere af end andre EU-lande. "Før pandemien havde Tyskland 28.000 intensivsenge, og det er blevet skaleret op til 40.000, så vi er forberedte på en enorm tilstrømning af patienter i et worst case-scenario. Det er ikke indtruffet, for vi har kun 2.000 coronapatienter i respiratorer, så nu behandler tyske sygehuse, også her i Pforzheim, flere hundrede patienter fra Spanien, Italien og Frankrig. Her mangler de intensivsenge med den rigtige tekniske udrustning," siger direktør Bernhard Rieser fra privathospitalet Arcus. En større del af Tysklands sygehuse drives af private virksomheder.
Weekendavisen, s. 9 (17.04.2020)

Udenrigspolitik

I Libyen eskalerer kampene på trods af coronakrisen
I dagens leder i Information kan man blandt andet læse: "I Libyen skal man for tiden ikke kun beskytte sig mod de vanlige fjender, men også - som i resten af verden - mod COVID-19. [...] Wolfram Lacher, som er Libyenkender ved The German Institute for International and Strategic Affairs har for eksempel udtalt til Financial Times, at begge sider de seneste måneder har bevæbnet sig, og at tusindvis af lejetropper er ankommet. Derfor risikerer den kommende konflikt "at blive mere intens, end krigen har været indtil nu". Der har været en række diplomatiske forsøg på at neddrosle konflikten. Senest annoncerede EU den 31. marts iværksættelsen af en ny operation, som skal være med til at håndhæve FN's ni år gamle våbenembargo mod Libyen. [...] Om EU's nye operation vil sætte en dæmper på strømmen af våben, vil tiden vise. I mellemtiden er et af de helt store spørgsmål, om virussen vil ende med at tvinge parterne til at indstille kampene."
Information, s. 24 (17.04.2020)