Fredag den 17. januar

Tophistorier

Tech-skat kan give ny konflikt
Børsen fortæller, at med få dage til deadline vokser spændingen om, hvorvidt Frankrig og USA kan nå til enighed i deres strid om tech-skat - eller om hele EU i næste uge kan blive hvirvlet ind i en eskalerende handelskonflikt med USA. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager siger, at det er svært at vurdere risikoen og USA's interesser, men at man fra EU's side arbejder for en løsning til det sidste. "Nøgternt betragtet, så er der ingen, der har interesse i handelskrig. Men det er jo en intention, der kommer med en meget klar bevidsthed om, at der også er noget, der er sat på spil. For det er vigtigt for os, at vi får et skattesystem, som er fair, og hvor det ikke kun er de fleste virksomheder, som betaler deres skat - men alle virksomheder," siger hun. Derfor håber man fra EU's side fortsat på en bredere skatteaftale i OECD-regi. Men hvis USA gør alvor af truslen om straftold, så har EU´s handelskommissær Phil Hogan sagt, at EU vil "overveje alle muligheder. " Berlingske beretter, at techgiganterne har forsømt at tage ved lære af sager om manipulation og påvirkningskampagner under valg i en række lande. Og hvis man ikke vil høre, så må man føle, lyder budskabet nu fra en dansk ekspertgruppe De store techvirksomheders ansvar som platform for en stor del af den offentlige debat er et hovedfokus i den nye rapport, der er forfattet af den såkaldte TechDK Kommission, der sidste år blev nedsat af fagforeningen Djøf. Blandt de 17 eksperter og erhvervsfolk i kommissionen er professor i økonomi Torben M. Andersen og direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama. De foreslår i en ny rapport, at Danmark skal gå i front i Europa med lovindgreb, der skal tøjle de store techselskabers magt. Trods milliardstore bøder og flere års løfter om forbedringer har techgiganterne nemlig forsømt at løse de underliggende problemer, mener formanden for ekspertgruppen, erhvervskvinden Stine Bosse. ”For mig er det ikke nok, at man sidder tårevædet i senatet. Man er nødt til at gå ned i sin virksomhed og indføre systemer, som garanterer os alle sammen, at det ikke sker igen. Det er tydeligvis ikke det, der sker lige nu,” siger Stine Bosse. Ifølge forslaget skal kun kriterier som køn, alder og geografi være tilladt i politiske onlinekampagner. Flere europæiske datatilsyn har kritiseret den avancerede markedsføring, men ingen EU-lande har indtil videre forbudt metoden. Berlingske skriver også, at regeringens støttepartier SF og de Radikale ser positivt på forslaget fra TechDK Kommissionen om, at Danmark skal gå i front i Europa for at hindre, at globale techselskaber misbruger brugerdata. ”Når man taler om tilfælde af meget grov uagtsomhed, så kan det godt give mening at øge strafferammen. Vi har haft mange sager, der viser, at vi skal gøre mere på dette her område,” siger SFs IT- og retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Venstres IT-ordfører, Christoffer Aagaard Melson, er mere forbeholden. ”Det er for tidligt at give et klart svar, for vi har simpelthen ikke set, hvordan den nuværende lovgivning på området har virket,” siger han om den danske implementering af EU’s såkaldte GDPR-regler, der skal sikre, at virksomheder beskytter persondata. Han er også skeptisk over for forslaget om at forbyde brug af blandt andet Facebooks værktøjer til at målrette politiske annoncer. Berlingske fortæller også, at det stadig større pres mod Google får nu internetgiganten til - i løbet af to år - at blokere for den mest almindelige måde, som bruges til at følge og spore brugere af Googles internetbrowser Chrome tæt på nettet. Google planlægger at begrænse brugen af såkaldte tredjepartscookier i verdens mest anvendte internetbrowser, Chrome, som sender oplysninger om brugeren videre til andre end dem, der står for den netside, som man besøger. Dataene går typisk til annoncebureauer og datamæglere og har i årevis skabt bekymringer for privatlivets fred. Apple blokerede i 2017 for tredjeparts-cookier i sin internetbrowser, Safari. Det samme har Microsoft gjort i sin Edge og Mozilla i sin Firefox-browser. I december 2019 indledte EU-Kommissionen en undersøgelse af, hvordan og hvorfor Google indsamler data. Berlingske fortæller også, at Google er den absolutte topscorer blandt teknologigiganterne, når det gælder midler til at drive lobbyvirksomhed for blandt beslutningstagerne i EU. Internetgiganten brugte i 2019 otte millioner. Politiken bringer et interview med den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, hvor han fortæller om EU's ubeskedne digitale ambitioner, og om EU's problemer i konkurrencen med verdens teknologigiganter: ”Status quo betyder, at langt hovedparten af vores data bliver slugt, nogle gange uden vores vidende eller tilladelse, af enkelte store virksomheder. Det er sådan, disse virksomheder har skabt deres globale position. Vi ved alle, at vi har brug for en datastrategi for EU. I dag har vi 4-6 virksomheder, der håndterer omkring 80 procent af verdens data. Sådan er fakta. Og nu siger vi europæere, at tingene må forandres,” siger Thierry Breton. Lige så direkte den franske kommissær udtaler sig om udfordringerne, lige så uforfærdet er han, når det gælder om at beskrive de store digitale ambitioner i kommissionen, der føres an af formand Ursula von der Leyen. ”Når det gælder data, så vil der være et før og efter von der Leyen-kommissionen. Det bør alle forstå,” slår Thierry Breton fast. Dermed er barren sat nogenlunde lige så højt for EU-kommissionen på det digitale område, som den er i forhold til den grønne omstilling, hvor von der Leyen har kaldt klimaplanen Green Deal ”den europæiske månelanding”.
Børsen, s. 23; Berlingske, s. 2, 12-13, 14; Politiken, s. 6 (17.01.2020)

Pønser Trump på en rask krig med EU?
Flere aviser skriver i dag om den nyligt indgåede handelsaftale mellem USA og Kina og dens konsekvenser. Børsen skriver blandt andet i sin analyse: ”Præsident Trump underskrev onsdag aften, den såkaldte fase 1-aftale med Kinas vicepremierminister Liu. Der var masser af ord, masser af pludselige indfald og masser af anekdoter. Men hvis der var en pointe, som gik klart igennem, så var det, at præsidenten og hans mænd betragtede dagen som en festdag. Trump gav ordet til sin vicepræsident Mike Pence, som behørigt takkede for præsidentens lederskab og sagde, at det var en "god dag for USA, for Kina, for verden," og at "den økonomiske overgivelses æra er forbi." Trump havde ret, kritikerne tog fejl - og selvom der har været en pris, så har handelskrigen givet pote, lyder det tydelige budskab. Det er lige præcis den logik, der har pustet til frygten for, at det snart er Europas tur. Med underskrivelsen af fase 1-aftalen skal USA og Kina nu i gang med fase 2-forhandlinger, som ventes at blive langt mere vanskelige. Dermed er der nok ikke så mange hjemlige politiske point at score for Trump på den front den kommende tid. Og USA er gået ind i et valgår, hvor ethvert emne og enhver begivenhed vil blive målt i potentialet for scoring af politiske point. Så hvorfor ikke tage en rask handelskrig med Europa? Udover at true med told på franske varer i den verserende strid om Frankrigs tech-skat, så har Trump også tidligere truet med told på europæiske biler. Hvis EU-Kommissionen vil gøre alvor af formanden Von der Leyens løfter om at være en "geopolitisk" kommission og spille en større rolle på verdensscenen, så kommer der en vigtig test her. Og selv hvis det lykkes at afværge den truende konflikt her og nu, så er der også udfordringer på længere sigt. Som Nouriel Roubini - kendt som Dr. Doom - sagde under sit besøg i København torsdag, så er striden om Huawei, der i øjeblikket udkæmpes i en række EU-lande, næppe den sidste. Der vil kun blive flere tilfælde, hvor valget mellem den kinesiske og den amerikanske løsning er storpolitik.” Børsen fortæller også, at Nouriel Roubini mener, at den indgåede handelsaftale ikke ændrer på, at rivaliseringen mellem USA og Kina vil være modvind for væksten i mange år. Selvom aftalen har stoppet eskaleringen af handelskrigen og mindsket usikkerheden om global økonomi, som også har fået flere analytikere til at opjustere deres vækstforhåbninger for 2020, så mener Nouriel Roubini ikke, at aftalen på nogen måde ændrer den grundlæggende rivalisering mellem verdens to stormagter: "Vi er i begyndelsen af en kold krig mellem USA og Kina. Den Kolde Krig kommer til at eskalere, og den kommer til at have signifikant betydning for den globale økonomi," siger Nouriel Roubini, der torsdag talte ved Skagenfondenes nytårskonference i København. Roubini forudser, at efter 40 års globalisering og integration af verdensøkonomien vil det vende i det næste årti, der vil blive domineret af deglobalisering, fragmentering, begrænsning af verdenshandelen. Berlingske skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Handelsaftalen mellem USA og Kina er på samme tid mere vidtgående end nogen anden Kina-aftale og med mange formuleringer, der efterlader flere spørgsmål end svar. […] Svagheden i aftalen er det samme som i tidligere aftaler. Hvordan skal man håndhæve overtrædelser? Der er udviklet et komplekst system af konsultationer og mulige strafmetoder i form af mere amerikansk straftold. Det skal være bilateralt, fordi præsident Donald Trump ikke kan lide det multinationale system under den globale handelsorganisation, WTO. Men om systemet vil fungere i praksis, er mere tvivlsomt. […] Købsdelen af aftalen betyder, at en langt større del af den kinesiske import vil komme fra USA. Men medmindre den kinesiske økonomiske vækst går amok, vil det gå ud over importen fra andre lande. Det har naturligvis betydning for Europa, både når det gælder landbrugsvarer og ikke mindst industrivarer. Herhjemme skal vi blandt andet holde skarpt øje med den amerikanske svineproduktion. Kinas strategiske udfordringer med købsdelen er i langt højere grad i forholdet til Sydamerika - Brasilien og Argentina - der er direkte konkurrenter med USA på mange produkter. Kina har vundet stor indflydelse i regionen, fordi man har været den største køber af landbrugsvarer. Hvis Kina nu i stedet køber i USA, vil europæiske købere i højere grad træde til. Det kan også give fornyet momentum til, at den politiske aftale om frihandel, som EU har indgået med Mercosur-landene, Argentina, Brasilien og Uruguay, får nyt liv. Altså kan Sydamerika blive presset i armene på EU på lang sigt som konsekvens af fase 1-aftalen. For EU er de strategiske udfordringer størst i forhold til de indrømmelser, som Kina har leveret på sin forretningsmodel. EU (og Japan) har præcis de samme indvendinger som præsident Trump på kravet og tvungen teknologioverførsel og krænkelse af ophavsret, men EU har været en høflig partner i forholdet til Kina. Hvis Trumps bøllemetoder virker bedre til at opnå indrømmelser, vil EU stå forpjusket tilbage.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Peter Lundgreen, ejer af Lundgreens Capital: ”Kineserne bevæger sig ind i rottens år med forhåbninger om et bedre økonomisk klima, og der er grund til at håbe på - moderate -forbedringer. […] Man skal dog ikke underkende, at om 12 måneder er Kinas økonomi ca. 6 procent større end i dag. Det understreger, at Kina hele tiden byder på et utal af muligheder for investorer og virksomheder, men der skal arbejdes en tand mere for at finde succeserne. Det samme skal lederskabet i Kina, hvor USA i denne uge måske har vist imødekommenhed, men omvendt også har skabt en alliance sammen med EU og Japan i WTO mod Kinas statsstøtte til landets virksomheder.”
Børsen, s. 22-23; Berlingske, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 14 (17.01.2020)

Prioritede historier

Vestens magthavere vasker hænderne
Information skriver i en analyse af situationen i Libyen: ”En våbenhvile kan være på vej i det konfliktplagede Libyen. Det er i hvert fald ambitionen for den tyske kansler Angela Merkel, der har indkaldt til fredsmøde om Libyen på søndag i Berlin med deltagelse af blandt andet Tyrkiet og Rusland. Situationen i landet kan virke uoverskuelig for de fleste. I bund og grund handler den om, at to rivaliserende parter kæmper om regeringsmagten. Samtidig er hundredvis af militser involveret, og et mindre hav af lande har blandet sig og stillet sig på hver sin side af konflikten. Dertil kommer ifølge FN, at over 280 civile og 2.000 soldater siden april 2019 har mistet livet, mens omkring 146.000 er blevet fordrevet. Det hele er ikke blevet mindre kompliceret af, at Tyrkiet for nylig besluttede sig for at sende tropper til det borgerkrigshærgede land for at bakke op om den FN-støttede regering. ”I Europa har man haft svært ved at finde fodfæste, og det har medført en vis tavshed, ” siger Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Weekendavisen bringer et interview med Linda Polman, forfatter og journalist. Hun har sammenlignet de af EU støttede flygtningelejre i Syrien, Tyrkiet og Libyen med koncentrationslejre. Polman viser med dygtigt arkivarbejde, at man i EU- og FN-systemet ofte ved, hvor umenneskelige de lejre er: ” Italien og EU betaler stadig til den libyske kystvagt, selvom den ikke er stort bedre, når den rutinemæssigt sender flygtninge til detentionscentre, hvor tortur og slaveri er udbredt. At fragte flygtninge til ørkenen uden vand sker også stadig i kongedømmet Marokko, som EU giver millioner af euro. Ligesom vores mere kendte aftale med Tyrkiet er den i praksis en kalkuleret byttehandel: Vi betaler for at stoppe flygtningene. […] Vi er dumme, fordi de færreste af dem vitterligt er på vej til Europa. Vi er onde, fordi vi er medskyldige i det, de flygter fra. Europa er den næststørste våbenproducent efter USA. Folk flygter fra diktatorer, som ofte har europæiske våben. Vores nødhjælp hjælper også tit diktatorer med at bevare magten. Og vi er skyld i klimakrisen, som millioner ligeledes flygter fra. Hvis man ikke vil have flygtninge, så stop med at producere flygtninge. Krigene i Vestafrika har været så onde og ødelæggende. Hele infrastrukturen blev ødelagt, alting blev ødelagt, mennesker fik hugget arme og ben af. Jeg lærte at sætte pris på Europa i Afrika. Da jeg kom hjem derfra, begyndte jeg at rejse rundt i Europa med tog - her er så smukt. Vi kan godt både værne om det smukke og tage imod dem, der flygter fra det onde. Det skal vi,” siger hun. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Utku H. Güzel, cand.mag. i Mellemøststudier: ”Magthaverne har travlt med at stemple syrienkrigere som landsforrædere, men en ting er symbolpolitik - noget andet er Vestens eget engagement i både Syrien og Irak. Landene er efterladt ødelagte, og vestlige politikere ser ikke ud til at ville erkende deres medansvar. […] Assad bliver ved magten, Syrien er ødelagt, og millioner af mennesker er flygtet, men sandheden kommer nok aldrig frem i lyset. I hvert fald slipper de vestlige landes politikere og magthavere endnu engang uden at skulle stå til ansvar. Tilbage står vi med en ny krig skrevet ind i historiebøgerne - og Vestens sædvanlige hykleri.”
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 21; Weekendavisen, s. 8 (17.01.2020)

Vi er stadig bagud i forhold til de bedste i Europa
Jyllands-Posten skriver, at Finanstilsynet har ikke været god nok til hvidvasktilsyn. Med ekstra 48 millioner kroner om året, en stribe nyansatte i hvidvaskkontoret og nye magtbeføjelser arbejder Finanstilsynet benhårdt på at få både de danske banker og tilsynet på omgangshøjde med den bedste hvidvaskbekæmpelse i Europa. ”Der er vi ikke endnu. Jeg tror, at Finanstilsynet lige nu er på niveau med den bedre halvdel i EU. Der var en politisk ambition om, at vi skulle være de bedste. Det bliver man ikke fra den ene dag til den anden,” siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg. Han peger på, hvordan Frankrig og Storbritannien har langt flere muskler til at kontrollere finanssektorens hvidvaskbekæmpelse. Jesper Berg foreslår, at man opretter et fælles digitalt register med kundeoplysninger. I et debatindlæg i Børsen, skriver Per Callesen, direktør, Nationalbanken og Karsten Biltoft, vicedirektør, Nationalbanken: ”Kort før jul blev den anden rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde offentliggjort. Den bør læses og kommenteres. […] Rapporten fra december bekræfter, at mange forhold taler for dansk deltagelse. Tilsynet vil blive suppleret af europæisk ekspertise og erfaring med store banker fra den fælles tilsynsmyndighed i Frankfurt. Det er ikke et valg mellem dansk eller fælles tilsyn, men et spørgsmål om både-og. […] Den danske finansielle sektor er stor i forhold til landets økonomi. Den er kompliceret og i betydelig grad grænseoverskridende. Deltagelse i det styrkede banksamarbejde giver flere myndighedsmuskler. Flere og andre øjne på øger chancen for, at problemer opdages i tide. […] Et tredje eksempel er, at deltagelse i banksamarbejdet ikke udfordrer den danske realkreditmodel. Det er ikke den fælles tilsynsmyndigheds kompetence at ændre realkreditmodellen, som er forankret i dansk lovgivning og fælles EU-lovgivning for alle EU-lande. […] Hvidvaskproblemerne, som har ramt danske banker særlig hårdt, har nu udløst et betydeligt momentum bag forslag om et stærkere myndighedssamarbejde og etableringen af en fælles myndighed på EU-niveau. Kriser er med til at fremtvinge beslutningskraft. Men kriser kan bedre forebygges ved rettidig omhu. En beslutning, der styrker tilsynet med banker, er et tiltag, som vil styrke robustheden af finanssektoren. Der er tid til at få debatteret og overvejet dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde, som omfatter det meste af Europa. Aktuelt går det jo godt med økonomien. Men en beslutning om dansk deltagelse bør træffes, mens der er rolige tider i finanssektoren. Ingen kan med sikkerhed forudsige, hvornår det ændrer sig.”
Jyllands-Posten, s. 6; Børsen, s. 4 (17.01.2020)

Skrabet EU-aftale med briterne kan være dårligt nyt for Danmark
Berlingske skriver, at stadig mere tyder på, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien i første omgang vil munde ud i en skrabet aftale, der ikke adresserer de mest prekære slagsmål. Boris Johnson kaldte det ”ekstremt sandsynligt”, at Storbritannien ville få en handelsaftale på plads med EU i 2020. Den konservative leder har forsikret, at en handelsaftale vil være klappet af med EU ved udgangen af december, og såfremt det ikke er tilfældet, vil man forlade unionen uden en. EU og Storbritannien står med andre ord på ny over for en ny omgang deal eller no deal til og med 31. december 2020, hvor briterne ikke længere vil være en del af det indre marked i EU. I forrige uge var kommissionsformand Ursula von der Leyen på lynvisit i London, og her understregede hun, at Boris Johnsons hårdnakkede ønske om at få aftalen landet inden årets udgang kan betyde, at man i første omgang må nøjes med en skrabet aftale. Det vil være en handelsaftale, der udelukkende koncentrerer sig om varer. Men en sådan løsning kan være dårligt for nyt for Danmark, lyder advarslen fra Dansk Erhverv. ”Størstedelen af den danske eksport til Storbritannien er således netop tjenesteydelser. I 2018 eksporterede danske virksomheder for lidt mere end 60 milliarder kroner services. Med andre ord risikerer dansk økonomi en gedigen mavepuster, såfremt det ender med en skrabet handelsaftale. Det vil være et stort nederlag for Danmark, hvis tjenester ikke kommer med i handelsaftalen. Danmark er i høj grad en serviceøkonomi, og en handelsaftale uden tjenester kan bringe eksport for 60 milliarder kroner årligt til Storbritannien i fare og vil have konsekvenser for vækst og arbejdspladser i Danmark,” siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen. I øjeblikket er de øvrige EU-medlemmer i gang med at samle sig om det forhandlingsmandat, som EUs forhandler, Michel Barnier, vil møde de britiske diplomater med i begyndelsen af marts. Officielt vil EU indlede forhandlingerne med det udgangspunkt, at man går efter en samlet handelsaftale - altså en, der adresserer alle områder. På de indre linjer tror de færreste på, at det kan nåes inden årets udgang. Med udgangen af januar forlader briterne formelt EU, men resten af året vil briterne fortsat følge EUs regler og dermed også være en del af det indre marked. Såfremt Boris Johnson og hans regering ønsker at forlænge det - og dermed give bedre mulighed for at forhandle en handelsaftale på plads - skal det ske inden sommer.
Berlingske, s. 18 (17.01.2020)

Finansielle anliggender

ECB-referat viser årvågne medlemmer
Børsen beretter, at der blev opfordret til årvågenhed på det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) i december, som også var det første med Christine Lagarde for bordenden. Nogle af centralbankens medlemmer understregede behovet for at være opmærksom på de potentielle bivirkninger af de nuværende pengepolitiske tiltag. Det fremgår af torsdagens offentliggjorte referat fra det pengepolitiske møde, der blev afholdt 11. og 12. december. ECB fastholdt på mødet helt som ventet renten, som dermed fortsat er på historisk lave minus 0,50 procent. Obligationsopkøbsprogrammet på 20 milliarder euro om måneden blev også fastholdt. Jyllands-Posten fortæller ligeledes, at onsdag efter dansk børslukketid kunne investorerne glæde sig over en underskrevet delhandelsaftale mellem Kina og USA, og torsdag kunne handlerne skele til referatet fra rentemødet i Den Europæiske Centralbank. På mødet blev der opfordret til årvågenhed, og nogle af centralbankens medlemmer understregede behovet for at være opmærksom på de potentielle bivirkninger af de nuværende pengepolitiske tiltag.
Børsen, s. 22, 29, 32; Jyllands-Posten, s. 20 (17.01.2020)

Interne anliggender

EU vinder intet ved at gøre højrepopulister til martyrer
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Bertel Haarder (V), MF: ”Der er gode grunde til at stoppe EU-pengestrømmene til Ungarns og Polens regeringer, hvis de fremturer med at lade deres politiske venner dominere politi, anklagemyndighed og dommerbænke. Det skrev professor Marlene Wind i Berlingske 28. december, og det kan hun have ret i, hvis der er tale om klare brud på de Københavnskriterier, der var grundlaget for de to landes optagelse i EU i 2004. Det var velgørende at se Europas dommere i fælles demonstration for de demokratiske retsstatsprincipper i Polens hovedstad i sidste uge. Men vi skal skelne skarpt mellem på den ene side brud på Københavnskriterierne om demokrati og retsstatsprincipper - og på den anden side populisme, nationalisme, fremmedfjendskhed, højreradikalisme, anti-EU-holdninger og alt muligt andet, som de herskende kredse i Vesteuropa ikke kan lide. Det er to vidt forskellige ting. Vi skal ikke gentage dumheden fra 90erne, da den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sammen med sine kolleger vedtog, at der skulle gennemføres EU-sanktioner mod den nye østrigske regering, fordi Jörg Haiders nationalistiske og fremmedfjendske frihedsparti FPÖ var blevet optaget i Wolfgang Schüssels konservative regering. […] Det dummeste, vi kan gøre, er at spille EU ud mod dem, vi ikke kan lide, medmindre de bryder meget klare kriterier. Det kan true den ellers stigende opbakning til EU. Det er i forvejen et problem, at både Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen bevæger sig ind på flere og flere områder på bekostning af de politiske flertal i de enkelte lande.”
Berlingske, s. 32-33 (17.01.2020)

Indignationens triumf
Weekendavisen skriver, at i Spanien har det venstreorienterede protestparti Podemos fået plads i den nye spanske koalitionsregering, som varsler et opgør med det sidste årtis nedskæringspolitik. Alarmklokkerne bimler i det borgerlige Spanien. Podemos – ”Vi kan” - debuterede ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 og blev hurtigt samlingssted for millioner af spaniere, som følte sig tromlet af landets økonomiske og politiske eliter. I 2015 stormede partiet ind i det spanske parlament, og dets aparte og provokerende politikere fik snart sat elektrisk strøm til den traditionelle parlamentsdebat. Samme år vandt partiet borgmesterposter i en række større spanske byer - herunder Madrid og Barcelona - og året efter indgik man valgforbund med partiet Izquierda Unida - Spaniens svar på Enhedslisten - for at samle den alternative venstrefløj under én fane med navnet Unidas Podemos. Aftalen indeholder planer om omfattende reguleringer på boligmarkedet, skattestigning på de højeste indkomster, en markant forhøjelse af minimumslønnen og en tilbagerulning af de konservatives arbejdsmarkedsreform fra 2012 - en reform, der blandt meget andet gjorde det lettere at fyre medarbejdere og har gjort Spanien til europæisk topscorer, hvad angår tidsbegrænsede ansættelser.
Weekendavisen, s. 13 (17.01.2020)

Klima

500 millioner EU-borgere skal hjælpe danske forbrugere
Berlingske skriver, at de danske forbrugere har muligheden for at scanne forbrugsvarer for farligt indhold med Miljøministeriet og Forbrugerrådet Tænks app Tjek Kemien. Fremover er det gratis smartphoneværktøj også tilgængeligt for EU's 500 millioner indbyggere. Appen er udviklet via EU-projektet Life AskReach i samarbejde med Danmark og 12 andre EU-lande, der har fundet inspiration i den oprindelige danske version. Philippe Grandjean, professor ved forskningsenheden miljømedicin på Syddansk Universitet, kalder udbredelsen af appen for ”helt oplagt” og mener, at den er en stor gevinst for forbrugerne. Ifølge miljøminister Lea Wermelin understreger det Danmarks position som grønt foregangsland, at udviklingen af den nye app er sket efter dansk forbillede. ”Det skal ikke være op til forbrugerne selv at beskytte sig mod skadelig kemi, men appen giver alle miljøbevidste forbrugere en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og sende et signal til industrien,” siger ministeren.
Berlingske, s. 2 (17.01.2020)

Europa-Parlamentet vil have bindende EU-biodiversitetsmål
Altinget fortæller, at mindst 30 procent af EU's areal skal bestå af naturområder. Sådan lyder kravet fra Europa-Parlamentet til EU-Kommissionens kommende biodiversitetsstrategi. EU skal sætte det gode eksempel for resten verden, når det gælder beskyttelsen af biodiversiteten. Det mener Europa-Parlamentet, der torsdag vedtog sin holdning til den kommende FN-konference for biodiversitet, som finder sted i Kina i oktober. Selve konferencen bør munde ud i et juridisk bindende biodiversitetsmål, lyder opfordringen fra Parlamentet.
Altinget (17.01.2020)

Konkurrence

Vestager efter Mærsk-kritik: Udfordring gør os dygtigere
Børsen fortæller, at den danske EU-kommissær og næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, nu svarer igen på den kritik, som onsdag kom fra topchefen i Mærsk, Søren Skou. Han gav i onsdagens Jyllands-Posten udtryk for, at han er kritisk over for, at EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen sidste år blokerede for fusionen af togdivisionerne i franske Alstom og tyske Siemens. "Er det virkelig en god idé, at vi ikke tillader at bygge en europæisk global champion? Dermed risikerer vi, at der bare kommer et kinesisk selskab, hvor EU ikke har noget at skulle have sagt, og udkonkurrerer os," spurgte Søren Skou. Forklaringen for blokaden var, at den kunne have skabt en monopollignende toggigant i Europa. Den danske kommissær påpeger, at EU-Kommissionen ikke kigger inden for de europæiske grænser efter en konkurrent, når der skal tages stilling til, om en fusion som den mellem Siemens og Alstom kan lade sig gøre. "Når vi har en fusionssag, så leder vi over hele kloden efter konkurrenter. Finder vi nogen, der er en relevant konkurrent, så kan fusionen lade sig gøre," sagde Margrethe Vestager. EU's magtfulde lobbyorganisation ERT fremlagde i december en rapport for EU-kommissæren, hvori en række topchefer for Europas største industrivirksomheder kortlagde EU's faldende konkurrencedygtighed. Senest har det været EU's udrulning af 5G-nettet, der har været mål for kritik. Blandt medlemmerne i lobbyorganisationen er Mærsk-topchef Søren Skou, samt svenske Ericsons administrerende direktør, Börje Ekholm, og finske Nokias formand, Risto Siilasmaa.
Børsen, s. 14 (17.01.2020)

Retlige anliggender

Nye krav på vej: Bilerne skal selv advare mod brug af mobiltelefon
Jyllands-Posten skriver, at fra juli 2022 skal nye bilmodeller have en stribe sikkerhedssystemer, som løfter overliggeren. Det gælder bl.a. systemer, som advarer, hvis føreren er uopmærksom - f.eks. hvis vedkommende er ved at falde i søvn eller piller ved sin telefon. Men der er også krav om kameraer og sensorer ved bakning, en sort boks til registrering af informationer ved uheld ud over nødbremse, vejbaneassistent og ikke mindst en intelligent fartbegrænser, som justerer bilens hastighed efter farttavler eller gps-oplysninger. Det er lovkrav, som bliver fremlagt i foråret, mens de for kort tiden siden har fået den endelige blåstempling af EU-Parlamentet og Ministerrådet. Hos FDM er Dennis Lange, som er juridisk konsulent, glad for de nye krav. Over en kam forventer EU, at den nye pakke af sikkerhedssystemer over de næste 20 år vil forhindre 25.000 dødsfald og 140.000 tilskadekomne i EU-området. Ændringerne vil dog ske over en længere periode, da der stadig kører mange ældre biler på vejene.
Jyllands-Posten, s. 4 (17.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Europas lande skal blive mere troværdige NATO-partnere
I et debatindlæg på Altinget, skriver forfatter Jens Christian Grøndahl: ”Ironien var blodig. Præsident Trump har ikke bestilt andet end at true med den helt store militære tilbagetrækningsreform. I stedet kan han nu blive tvunget til at mase den amerikanske krigsmaskine dybere ned i den mesopotamiske sump. Ingen ønsker krig, og dog virkede krigen uundgåelig de første døgn, hvis man skulle tro de retoriske udslip. Ayatollahen ville have Trumps hoved på et fad, og for sit vedkommende syntes Manden Med Håret parat til at lægge Isfahans islamiske kulturperler i grus. Så galt går det nok ikke. På sidelinjen stod både Jens Stoltenberg og Jeppe Kofod og manede til besindighed. Det hedder deeskalering i år. Hvis krigen udebliver, vil vores europæiske ledere kunne lykønske hinanden med, at Teheran og Washington søreme har lyttet til dem. […] Imens græder Europa over atomvåbenaftalen med Iran. Også den må siges at være likvideret. Hvad var den værd? Kendere af mellemøstligt sindelag vil vide, at man i regionen kun opfatter den europæiske forhandlingsvilje som et tegn på svaghed. Men bare det at have Iran siddende ved forhandlingsbordet var bedre end ikke at have dem siddende, indvender europæerne. Sådan har vi siddet og siddet, mens de sorte præster holdt Bashar al-Assad ved magten og spredte terror per stedfortræder. […] Trumps dømmekraft eller mangel på samme er fra et europæisk synspunkt ikke afgørende. Det er derimod den amerikanske vilje til at bruge magt. Vi skylder den meget, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Vi får aldrig råd til at matche USA på forsvarsudgifter. Det vil koste for meget af vores dyrebare velfærd. Skærer vi for alvor i den, vil det først rigtigt gå ud over den sociale fred. Men velfærd, fred og frihed kan i fremtiden komme til at afhænge af, at vi bliver mere troværdige NATO-partnere. Og troværdige bliver vi kun i fællesskab. Det må Europas politikere ud og diskutere med deres vælgerne.”
Altinget (17.01.2020)