Fredag den 17. marts 2017

EU i dagens aviser

17. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valg i Holland

Det hollandske valg fylder meget i dagbladene i dag. En leder i Berlingske skriver, at det hollandske valg var en ordenligt lussing til de etablerede partier. “Både premierminister Mark Ruttes liberalkonservative VVD og især koalitionspartneren, det socialdemokratiske PvdA, gik tilbage. Sidstnævnte så voldsomt, at det aldrig er sket før i landets politiske historie, at et parti har tabt så mange mandater ved et enkelt valg,” skriver avisen. Efter valget har det ikke skortet på aflysninger af dommedag fra europæiske regeringer, der havde frygtet en større fremgang til den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders. Det skriver en analyse i Berlingske. Fra Frankrigs socialistiske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault lød det på Twitter: ”Tillykke til hollænderne, der har standset det ekstreme højres fremgang.” Analysen skriver, at set med en anden optik har Geert Wilders' tilhængere fremhævet, at hans Frihedsparti gik fem mandater frem og med 20 pladser i parlamentet nu er det næststørste parti i Holland. Informations leder skriver, at efter Brexit og Donald Trumps sejr blev Holland set som strømspil for højrepopulismens fortsatte fremfærd i Europa. Dog blev Wilders' Frihedsparti ikke Hollands største, sådan som meningsmålingerne indtil for få uger siden forudsagde. Information skriver også, at det hollandske valgs største taber blev det socialdemokratiske arbejderparti, som opleve den største tilbagegang for et parti i landets politiske historie. Dermed er den socialdemokratiske krise i Holland, som avisen tidligere har beskrevet, altså blevet en realitet. I Bruxelles hørte man et lettelsens suk dagen derpå. Det skriver en leder i Jyllands-Posten. ”Hvis det var gået så galt i Holland, som mange havde troet, ville det have givet den voksende EU-skepsis ny fremdrift. Men det betyder ikke, at EU nu bare kan ånde lettet op. De grundlæggende problemer for EU-samarbejdet er ikke gået væk med Hollands valg. De er der endnu og handler - sat på en formel - om den alt for store afstand mellem EU-toppen og almindelige europæere, der faktisk vældigt godt kan lide at være hollændere, danskere, tyskere osv,” skriver avisen. Kristeligt Dagblad er enige. Avisen mener, at mange ånder lettet op efter valget i Holland. Dog er intet som før. ”Selvom Geert Wilders ikke står som en sejrherre efter valget, gør hans politik det til dels. Holland bakker heldigvis fortsat op om et stærkt europæisk samarbejde, men de borgerlige partier i landet har med god grund adopteret en del af den kritiske islamretorik og indvandrerkritik, som har givet Frihedspartiet fremgang,” skriver avisen. Politiken skriver, at det ser ud til at regeringsleder Mark Rutte vil fortsætte. Nok gik det borgerlige liberale VVD 8 mandater tilbage, men med 33 mandater er VVD fortsat landets klart største.

Kilder: Berlingske, s. 8, 36; Information, s. 10-11, 20; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 8

Institutionelle anliggende: Tyrkiet-krise
Bestyrelsesformand Asger Aamund skriver i en kommentar i Berlingske, at den hollandske regering har forbudt den tilrejsende tyrkiske udenrigsminister at holde en politisk tale til tyrkiske borgere bosat i Holland. ”Vi ved af smertelig erfaring, at EU-lederne er tøsedrenge, der hellere vil tyrannisere det fredelige Holland end være uvenner med det krigeriske Tyrkiet. Hvis den hollandske regering efter pres fra EU alligevel tillader tyrkiske ministerbesøg med taleret, vil det være en triumf for EU's udenrigskommissær, Federica Mogherini, der arbejder hårdt på, at ”politisk islam får plads i Europa,” som hun udtrykker det,” skriver Aamund i avisen. BT skriver, at Natos generalsekretær Jens Stoltenberg i disse dage er på besøg i Danmark, og her opfordrer han Nato-landene til at få bilagt den konflikt, der udspringer af Tyrkiets ønske om at bedrive indenrigspolitik i andre lande. Efter at flere tyrkiske ministre har forsøgt at komme ind i EU-lande for at føre valgkamp blandt de tyrkiske befolkningsgrupper, er det eskaleret. Avisen skriver, at både Tyskland og Holland har afvist besøgende, og i Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgt at udskyde et besøg fra Tyrkiets premierminister. En debat i Jyllands-Posten skriver, at med tyrkiske valgmøder i EU-lande er det på høje tid, at tyrkere bosiddende i Europa beslutter sig for, hvor de hører hjemme. Flemming Rose skriver i en kommentar i Weekendavisen, at man i EU er af den opfattelse, at den demokratiske udvikling i Tyrkiet går den forkerte vej. ”Så hvordan skal man med god samvittighed fremme Erdogans ambitioner ved at give den tyrkiske regering en fordel? Men hvad nu, hvis der var tale om aktivister fra Erdogans parti og ikke ministre? Eller hvis den tyrkiske opposition havde meldt sin ankomst? I så fald ville EU-landene have svært ved at afvise dem med fast juridisk grund under fødderne,” skriver Rose. En leder i Weekendavisen sætter også fokus på Tyrkiet. Avisen skriver, at det er afgørende, at de europæiske lande insisterer på ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og demokrati, ikke mindst når vi står over for et stadig stærkere pres fra udemokratiske omgivelser. ”Derfor er det ærgerligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen så sig nødsaget til at følge Tysklands og Hollands afvisning af tyrkiske politikere, der var på vej til vælgermøder med tyrkiske europæere. Det bedste ville have været at lade dem stille op til disse møder og fremføre deres uholdbare synspunkter og blive mødt af behørig modstand,” skriver avisen. En debat i Kristeligt Dagblad skriver, at Tyrkiet er tabt for Europa – indtil videre. ”Når den folkeafstemning, Erdogan planlægger med henblik på at omkalfatre den tyrkiske stat, træder i kraft, og Tyrkiet bliver et diktatur, er det ikke engang NATO-egnet længere. Erdogan planlægger at påtage sig både den lovgivende og den udøvende magt,” skriver Alexander Görlach, tysk jounalist og redaktør.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; BT, s. 9; Jyllands-Posten, s. 25; Weekendavisen, s. 3, 14; Kristeligt Dagblad, s. 10

Administration: DF's politiske venner i EU-Parlamentet mistænkes for snyd med EU-midler
Altinget torsdag bringer en artikel om endnu et parti der er kommet i Europa-Parlamentets ledelses søgelys for at have brugt EU-midler til nationale formål. Det polske regeringsparti Lov & Retfærdighed (PiS) har brugt lidt over en million EU-penge til en national partikongres forud for det polske valg i 2015. Partiet er kommet i besiddelse af EU-midlerne via Alliancen af konservative og reformister i Europa (ACRE), der er den europæiske partifamilie bag den konservative ECR-gruppe i EU-Parlamentet, hvor Dansk Folkeparti sidder. Dog er DF ikke selv medlem af det europæiske parti længere. På trods af, at EU-pengene kun må bruges til aktiviteter, der har et klart europæisk element, er det ikke tilfældet for det polsk PiS' kongres i byen, der næsten kun beskæftigede sig med partiets valgprogram. Europa-Parlamentet undersøger nu, om pengene er retmæssigt givet ud. Altinget torsdag skriver også, at tre mediere tidligere på ugen afslørede, at EU's antisvindelenhed OLAF nu undersøger, om flere medlemmer af AECR har benyttet sig af en slags støttekarrusel på at få fat i EU-midler ved at donere penge til hinanden, for at kunne leve op til EU-reglerne om, at projekter skal være delvist egenfinansierede.

Kilde: Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Valg i Europa

Børsen skriver, at en række iagttagere af europæisk politik ikke tror på, at det hollandske valg med sejr til midten får stor indflydelse på det franske præsidentvalg. I en mail skriver Ricardo Garcia, investeringschef i den schweiziske storbank UBS: "Vi fastholder, at der er en sandsynlighed på 40 pct. for, at Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg, ikke mindst når man tager potentialet for yderligere udsving i opløbet til de franske valg i betragtning." Garcia afviser blankt, at man kan tolke det hollandske valgresultat som en mulig svækkelse af Front Nationale og præsident-kandidat Marine Le Pen. En analyse i Børsen skriver, at med det hollandske parlamentsvalg vel overstået, er en revurdering af de politiske risici betimelig. Dog er den franske frygt og Marine Le Pen er der stadig. ”Men med den nyvundne erfaring om meget troværdige hollandske meningsmålinger, kan man læne sig op af ti af de seneste franske målinger. Her vinder den uafhængige Emmanuel Macron i dem alle med mindst 20 procentpoint over Marine Le Pen. Det er ikke nogen garanti, Macron er trods alt et uprøvet kort, men det ligner,” skriver analysen. Politiken mener, at en forårsbølge af politisk håb spredes over Europa. I et skelsættende politisk år for Europa, er det hollandske valg en demokratisk glædesstund. Mange havde frygtet, at den nationalistiske bølge først ville tage Holland, for derefter at skylle ind over Frankrigs præsidentvalg i april med Front Nationale, for så til sidst at manifestere sig under det tyske valg i september med Alternative für Deutschland. ”Når det kan lade sig gøre i Holland, kan det også lade sig gøre andre steder. Resten af Europa kan lære af de hollandske politikere, der fik fremgang ved at tro på - frem for at vige tilbage fra - en fælles europæisk fremtid,” mener Politiken.

Børsen, s. 24, 25; Politiken, 1

Migration: Asylansøgere og asyllejre
Berlingske skriver, at udlændingeministeren i øjeblikket diskuterer med EU-kollegaer om muligheden for at lave asyllejre i Afrika i stil med Australiens model. Det er opbakning i Folketinget og det kan godt lade sig gøre i forhold til menneskerettighederne. ”Det her er et meget, meget svært, men også helt nødvendigt område at tage fat på. Derfor bruger mine ministerkolleger og jeg meget tid på at diskutere, hvordan vi kan få oprettet sikre lejre i usikre lande, så vi kan få lukket af til Europa og dermed styre den strøm af reelle flygtninge, der så skal komme hertil i stedet for migranter,” siger Inger Støjberg (V), udlændinge- og integrationsminister. Avisen skriver, at sidste år åbnede Tyskland op for, at EU for at løsne presset på Europa og ødelægge menneskesmugleres millionforretning kan transportere migranter og flygtninge til lejre i Afrika. Nye tal fra Eurostat, EU's statistikkontor viser, at 1.204.300 asylansøgninger blev indgivet i EU-landene i 2016. Det skriver Berlingske. Antallet af asylansøgninger er stort set på højde med 2015 og dobbelt så højt som i 2014. Sidste år modtog Danmark 6.055 asylansøgninger mod 20.825 i 2015. Ifølge Jyllands-Posten rasler Danmark ned på europæisk asylliste. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) fejrede forleden, til manges forargelse, udlændingestramning nummer 50 med kage, og det er netop de mange stramninger, der ifølge hende er årsagen til, at Danmark er rutsjet nedad på asylsøgernes europæiske hitliste.

Berlingske, s. 6, 22-23; Jyllands-Posten, s. 6

Interne anliggender: Skotske vælgere er i tvivl
Jyllands-Posten skriver, at skotterne er splittet i spørgsmålet om løsrivelse og en eventuel ny afstemning om emnet. Premierminister Theresa May afviste torsdag et skotsk ønske om en afstemning allerede i 2018-2019. May forklarede det med, at tiden ikke var rigtig, og at al energien skal bruges på Brexit. Dog udelukker hun ikke en afstemning senere. Den skotske førsteminister Nicola Sturgeon fra nationalpartiet SNP, vil gerne have afstemningen mens Storbritannien er i gang med at forhandle om Brexit. Weekendavisen skriver, at skotterne i virkeligheden hellere vil have en særaftale, hvor Skotland bliver i såvel den britiske union som EUs indre marked. Den skotske regering hævder, at en hård Brexit vil ”køre Skotland ud over en økonomisk klippeskrænt,” og det er derfor nødvendigt at stille skotterne over for spørgsmålet om selvstændighed nok en gang, medmindre Skotland får særlig adgang til EUs indre marked. Weekendavisen skriver, at en kommende afstemning ser ud til at blive tæt, da de seneste fem vælgerundersøgelser har vist omkring 48 procents opbakning til selvstændighed, sammenlignet med omkring 46 procent i de foregående ni undersøgelser. På trods af, det er et mindretal af skotterne, der ønsker helt af forlade EU, er der udbredt euroskepsis i befolkningen.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Weekendavisen, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Europæisk afdansningsbal
Ugens debat i Kristeligt Dagblad sætter fokus på det europæiske samarbejde. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker præsenterede for nylig, en såkaldt hvidbog med fem mulige scenarier for EU's fremtid. I sidste uge mødtes EU's stats og regeringschefer til et topmøde i Bruxelles, hvor man for alvor tog fat på diskussionen om den interne uenighed blandt EU's medlemslande. ”Formålet er at få genetableret sammenholdet og sikre sig, at Europa i fremtiden kan udgøre en stærk stemme i verdenssamfundet. Håbet er, at man kan nå frem til en fælleserklæring på et topmøde i Rom den 25. marts. Datoen er ikke tilfældig. Den dag kan man fejre 60-årsdagen for det europæiske samarbejde, der begyndte med Romtraktaten i 1957. Det bliver ikke nogen let opgave,” skriver avisen.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danske arbejdere har nyt godt af globaliseringsfond
Altinget skriver, at globaliseringen både bliver udråbt som helten, der har skabt vækst, samhandel og samhørighed og som skurken, der har kostet arbejdspladser i vores del af verden. EU-Kommissionen fortalte ved lanceringen, at fonden både skal afbøde de negative effekter og generelt hjælpe europæerne med at ”sluge globaliseringen”, som daværende kommissionsformand, Jose Manuel Barosso, formulerede det i 2006. Altinget skriver, at en opgørelse i anledningen af 10-årsjubilæet viser, at Danmark er blandt de lande, der har haft størst økonomisk gavn af fonden. Blandt andet har Danmark benyttet sig af støtte fra Globaliseringsfonden 10 gange i forbindelse med fyringsrunder.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Rusland presser Krims oprindelige befolkning

I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller krimtatarernes leder Mustafa Jemilev, at Rusland strammer grebet om Krims oprindelige befolkning, krimtatarerne. Han mener, at stigende undertrykkelse skal få krimtatarerne til at flygte. "Vi registrerer et stigende pres og et stigende antal menneskerettighedskrænkelser fra de russiske myndigheders side. De presser vores folk til at forlade Krim igen," siger Jemilev til avisen. Jemilev er bekymret for det russisk-tyrkiske samarbejde, indgået af præsidenterne Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan, da Tyrkiet af historiske grunde er grimtatarernes vigtigste samarbejdspartner, og er siden Ruslands første annektering af Krim i 1783 af Katarina den Store blevet hjem for mindst fire millioner krimtatare. På trods af personligt udsagn om fortsat amerikansk pres på Rusland fra den forhenværende præsident Barack Obama, er Jemilev bekymret for det amerikanske standpunk under Trump. Han peger ligeledes på, at flere europæiske landes ledere har talt for sanktionernes ophør. "Det vil føre til en indirekte anerkendelse af Ruslands ulovlige annektering af Krim og betyde, at krimtatarerne vil blive overladt til de russiske myndigheders forgodtbefindende," siger Jemilev til avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Sundhed: Glyphosat frikendes for kræftanklager
EU-Kommissionen godkendte sidste år stoffet for halvandet år, og nu frikendes det populære ukrudtsmiddel Glyphosat af det europæiske agentur for kemikalier, ECHA. Det vækker stor glæde i landbruget, der blandt andet bruger stoffet i det meget populære sprøjtemiddel Roundup. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer forventer nu, at EU senere på året vil godkende stoffet.
Kilde: Altinget

Administration: Statscurling
”Tallene taler deres eget utvetydige sprog. I de seneste seks år er der kun ni danskere, der har bestået EU's optagelsesprøve, den såkaldte "concours". Da mange danske embedsmænd, der blev ansat i årene efter Danmark blev medlem, er på vej på pension, kommer vi snart til at kigge langt efter de danske farver i EU-systemet,” skriver Lykke Friis i en kommentar i Jyllands-Posten. Det er derfor ikke overraskende, at den danske regering, assisteret af kommissær Margrethe Vestager og Djøf, i sidste uge gjorde et nyt forsøg på at få flere danskere til at gå ”concours”. Kommissøren appellerede på et informationsmøde på Københavns Universitet til de studerendes sportsånd. ”Kom nu, vi skal da kunne vinde, og nu gør vi optagelsesprøven til en holdsport - statscurling - hvor vi hjælper jer med kurser osv.” Lykke Friis stiller dog spørgsmålstegn ved, om tilgangen med øget information, kurser og kampagner vil kunne løse hele problemet. ”Når alt kommer til alt, har tallene jo længe stået fuldstændigt stille - på trods af at f.eks. daværende Europaminister Nicolai Wammen i 2013 nedsatte en taskforce ledet af tidligere kommissær Mariann Fischer Boel. Reelt taler det for, at regeringen tyr til mere radikale tiltag,” skriver hun i avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Handel: Dansk milliardgevinst i Japan er tættere på
Jyllands-Posten skriver, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan er en kæmpegevinst for dansk eksport – hvis den altså bliver til virkelighed. Intet er simpelt når det gælder frihandelsaftalers krøllede garnnøgle af forhandlinger. Avisen skriver, at Japan og EU har diskuteret frihandelsaftalen side de oprindelige forberedelser fandt sted, under det danske EU-formandskab i 2011. Frihandelsaftalen vil dog være særdeles lukrativ, især for den danske kødeksport, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). ”Aftalen vil gavne fødevare- og medicinalindustrien, men også andre,” fortæller han til avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Retlige anliggender: Skal udenlandske bilister betale for brug af danske veje?

EU-Kommissionen har for nyligt givet Tyskland grønt lys til, at indføre vejafgift for udenlandske bilister. Det skriver Søren Gade, Venstres gruppeformand og Kristian Pihl Lorentzen, Venstres transportordfører, i en debat i Jyllands-Posten. ”Tyskernes arbejde med at indføre en vejafgift er noget, vi begge har fulgt tæt. Og vi har derfor også tidligere sagt, at hvis tyskerne får held til at indføre en vejafgift for udenlandske bilister, så vil vi tage stilling til, hvad der så skal ske i Danmark. Vi forstår godt, hvorfor tyskerne gør, som de gør. Vi forstår godt hensigten med også at lade udenlandske bilister bidrage lidt til at vedligeholde vejnettet, når de nu også er med til at slide på det. Vi kan derfor se idéen i at indføre en lignende model i Danmark,” skriver de i avisen. De mener, at hvis der skal indføres en vejafgift, så skal den være nem at håndtere og administrere. ”Og det skal selvfølgelig ske i respekt for kernen i vores europæiske samarbejde - altså at borgere og varer frit skal kunne bevæge sig i EU. Vi skal ikke skabe et system, som virker hæmmende for den frie bevægelighed, og som derfor kan virke hæmmende for vækst, udvikling og jobskabelse i Danmark,” skriver de.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Udenrigspolitik: Modsætninger mødes i Det Hvide Hus
Politiken skriver, at Tysklands pragmatiker Angela Merkel og USA's improvisator Donald Trump i dag mødes for første gang. De to magtfulde ledere mødes i kølvandet på valget i Holland, som for Merkel repræsenterer en sejr for et forenet Europa og de moderate kræfter. Der er flere store og ømme emner på dagsordenen. Blandt andet den tyske erhvervspolitik, der er baseret på en enorm eksport til ikke mindst USA, skriver Politiken. ”Set fra USA er problemet med Tyskland, at de kører på frihjul på to afgørende punkter – i sikkerhedspolitikken, hvor tyskerne investerer meget lidt i forsvaret, og i samhandlen, hvor de har et stort eksportoverskud i forhold til USA. Amerikanerne føler, at de har betalt regningen for tyskerne alt for længe”, siger den britiske forsker og forfatter Hans Kundnani til avisen. Weekendavisen skriver, at et af de emner præsident Trump vil tage op med Merkel, er akkurat Tysklands gigantiske overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det tyske overskud var sidste år cirka 270 milliarder euro svarende til 8,3 procent af BNP og dermed større end Kinas. Dog har USA verdens største underskud. Den Internationale Valutafond, OECD, EU-Kommissionen og det amerikanske finansministerium har i flere år opfordret tyskerne til at nedbringe overskuddet af hensyn til andre lande.
Kilde: Politiken, s. 1, 4; Weekendavisen, s. 8

Klima: Kan EU's oppustede CO2-kvotesystem reddes?
Peter Birch Sørensen, formand, Klimarådet, professor i økonomi, Københavns Universitet, skriver i en debat på Altinget torsdag, at dansk klimapolitik bør tage udgangspunkt i den kendsgerning, at CO2-kvotesystemet ikke virker efter hensigten. EU's CO2-kvotesystem trænger til en gevaldig opstramning, og det har blandt andre klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd, Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi og Troels Ranis fra Dansk Industri skrevet her i Altinget gennem de seneste par uger. Sørensen skriver, at Danmark fortsat bør presse på i EU. ”I EU forhandles der i øjeblikket om en opstramning af kvotehandelssystemet. Ministerrådet ønsker en hurtigere overførsel af overskydende kvoter til markedsstabiliseringsreserven og en permanent annullering af størstedelen af de overførte kvoter. Klimarådets beregninger viser, at ministerrådets forslag kan reducere de samlede udledninger over kvotesystemets levetid med cirka 10 procent, men reduktionerne vil først indtræffe efter 2050. Indtil da er der fortsat udsigt til et kvoteoverskud,” skriver han.
Kilde: Altinget, torsdag