Fredag den 18. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Forsøg på kompromis om Brexit kom skidt fra land
Flere aviser skriver om, at premierminister Theresa May den 29. januar skal fremlægge sin Brexit- plan B til ny afstemning den 29. januar i parlamentet, men Jeremy Corbyn stiller betingelser for at mødes. ”Startstedet for en samtale om at løse Brexit-dødvandet må være, at det katastrofale 'no deal-scenario' udelukkes,” skriver Jeremy Corbyn ifølge Politiken og Jyllands-Posten. Hvis premierministeren skal kunne udelukke ”no deal”, er May nødt til enten at aflyse eller udskyde Brexit eller finde et flertal for en alternativ løsning, som EU kan leve med. Det virker ikke til, at May for alvor er interesseret i at lande en aftale med Labour om et blødere Brexit, men at hun i stedet igen vil forsøge at overbevise den mest EU-kritiske del af sit konservative parti om, at en version af hendes skilsmisseaftale er det bedst opnåelige resultat, og at hvis de ikke bakker op, så risikerer de, at Brexit slet ikke bliver til noget. Det skriver Politiken. B.T. skriver, at May er skuffet over Corbyn’s beslutning, men understregede samtidig, at hendes parti holder døren åben for forhandlinger med Labour. Jyllands-Posten skriver, at Storbritannien gør klar til at bruge forsvarets reserver til ”no deal”. Det fremgår i en skriftlig meddelelse til parlamentet fra Mark Lancaster, der er minister for de væbnede. Chef-forsvarsminister Gavin Williamson fortalte allerede i december, at hæren har 3.500 mand klar til "no deal" om nødvendigt. Lederen af det næststørste oppositionsparti, skotske SNP, Nicola Sturgeon, afviser May. ”Premierministerens tilbud om drøftelser er et tilbud om at lytte, men kun hvis vi alle er enige med hende,” skrev Sturgeon torsdag på Twitter ifølge Jyllands-Posten. ”Mays Plan B synes at være at gøre 'et forsøg mere'. Holde fast i aftalen. Holde fast i de røde linjer. Behandle tirsdagens afstemning som en protest. Forsøge at overtale parlamentarikere, der er blevet ignoreret i to år, til at acceptere aftalen,” konkluderer BBCs politiske ekspert Nick Robinson i et tweet ifølge Weekendavisen.
Kilder: Politiken, s. 7; Børsen, s. 20; B.T., s. 16; Jyllands-Posten, s. 12; Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Ambassadør om Brexit-kaos: En konfrontation uden mage
Den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, har fulgt dramaet om Brexit fra tætteste hold og Berlingske stiller ham fem centrale spørgsmål om, hvorfor det hele virker så kaotisk i det britiske underhus og spurgt, om briterne kan få styr på deres Brexit-proces. ”Man skal bestemt ikke tage det roligt, selv om politikerne siger, at der ikke er flertal for no deal. Problemet er, at der ikke er flertal for nogen af løsningerne for Brexit. Det har været kendetegnende for det halvandet år, hvor jeg har været herovre, at der kører en indenrigspolitisk debat i UK om, hvordan man håndterer Brexit, og man glemmer faktisk, at også det resterende EU27 har nogle interesser, der skal varetages. Det er måske lidt det samme, der gælder med artikel 50. Nuancerne og det store billede ryger lidt i Brexitdebatten. At det måske så bliver uforeneligt med, hvordan musikken spiller i Bruxelles, må håndteres hen af vejen,” siger han blandt andet til Berlingske. Berlingske skriver også, at investorer tror på blødt Brexit, men de tør ikke gå all in. Optimismen kommer fra Theresa Mays rungende nederlag i Underhuset, da parlamentet tirsdag aften nedstemte hendes skilsmisseaftale. ”Pundet er steget i de seneste dage, fordi markedet er begyndt at tro på et blødt Brexit. De negative konsekvenser af et hårdt Brexit er for store i de fleste politikeres øjne, så det bliver formentligt undgået,” siger James Athey porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments og fortsætter: ”Hvis vi kommer hen mod slutningen af februar og stadig ikke har en aftale, ser Theresa Mays forslag lige pludselig ikke så dårligt ud. Man kan motivere politikere ved at lade dem hænge ud over klippen og lade dem stirre ned i afgrunden.”
Kilder: Berlingske, s. 9, 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Ekspert: EU står ikke så stærkt som speditørerne kunne tænke sig
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at EU-Kommissionen tolker tidsbegrænset parkering for lastbiler på de statslige rastepladser på motorvejsnettet, forkert. EU-Kommissionen ser det nemlig som diskrimination af udenlandske chauffører. Transportministeren mener, det er helt efter bogen, at Danmark laver egne p-regler, hvor hensigten er at skabe ordnede forhold og frigive mere kapacitet til chauffører, der skal holde de korte hvil. Men den forklaring har EU-Kommissionen altså ikke købt og kommissionen mener, at det er en illegitim grund, da det hører ind under national protektionisme. "Jeg tror ikke, at EU-Kommissionen står så stærkt i en mulig sag om traktatbrud," siger Christian Højer Schjøler, adjunkt, Ph.d. ved SDU ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Korrupte lande tættere på at miste EU-støtte
Et flertal i Europa-Parlamentet stemte i går for, at det skal have konsekvenser, når EU’s medlemslande ikke bekæmper svindel og korruption eller bryder statsprincipperne. Hvis lovforslaget bliver til lov, vil det være EU-Kommissionen, der skal vurdere, om lande overtræder reglerne.
Kilde: Berlingske, s. 8

Udenrigspolitik: Udenrigsministerens bedrift
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Anders Samuelsen er klar til at sætte principper over penge. Det har den danske udenrigsminister netop demonstreret. I et svar til Folketinget har han slået fast, at Udenrigsministeriet ikke længere vil godkende anmodninger fra danske virksomheder om at sælge våben til De Forenede Arabiske Emirater. [...] Efter afsløringer af, hvordan journalisten Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiske konsulat i Istanbul, suspenderede Danmark allerede i efteråret våbeneksport til Saudi Arabien. Og det har været diskuteret i Ministerrådet i EU, om de europæiske lande kunne samles om et forbud mod eksport til landene i den saudiskledede koalition. Det blev blokeret - sandsynligvis af stater, som ikke ville opgive indtægterne fra våbensalget. Derefter har lande som Tyskland, Holland og Finland valgt forskellige former for forbud mod eksport af våben til Saudi-Arabien og Emiraterne. [...] Bemærkelsesværdigt og beundringsværdigt er det, at udenrigsministeren således har valgt at sætte hensynet til menneskerettighederover hensynet til det danske erhvervsliv.”
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Sanktioner mod præstestyret
Information bringer et debatindlæg af socialpædagog Nahid Riazi, som blandt andet skriver: ”EU's nylige sanktioner mod Iran er useriøse. I stedet for at sanktionere hele præstestyrets efterretningstjeneste fører EU en ubetydelig symbolpolitik over for landet, som i flere år har begået attentater mod iranske oppositionsfolk i Europa. Det er dog fornuftigt, at EU ikke bruger regimets seneste attentat i Danmark som en anledning til at indføre økonomiske sanktioner. Det vil uden tvivl ramme den iranske befolkning. At bruge diplomatiske sanktioner mod regimet er et skridt i den rigtige retning. [...] Vil EU stoppe Irans forbrydelser, må man sanktionere hele efterretningsapparatet og samtidig forbyde salg af avanceret efterretningsudstyr til Iran, der anvender udstyret til at straffe kritikere overalt.”
Kilde: Information, s. 14

Konkurrence: Vil Vestager støtte kampen mod Kina
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Stærk konkurrence internt i EU eller øget europæisk konkurrencekraft overfor blandt andet Kina. Det er essensen af en afgørelse, konkurrencekommissær Margrethe Vestager efter planen skal træffe fredag. En afgørelse, som vil ramme lige ned i centrum af et opråb fra Bundesverband der Deutsche Industrie om at få EU-assistance til at bekæmpe Kinas statsstøttede indmarch i en række industrielle sektorer. Den konkrete sag er en planlagt fusion mellem to togproducenter, tyske Siemens AG og franske Alstom SA. De to storproducenter forklarer, at fusionen er nødvendig for at kunne hamle op med kinesiske CRRC Corp., verdens største producent af togmateriel. [...] Frans Timmermans, Kommissionens vicepræsident, under en debat i Kommissionen i denne uge har sagt, at verden forandrer sig så hurtigt, at reglerne må tilpasses. Det er præcist, hvad Siemens, Alstom og BDI efterlyser. Men noget tyder på, at de i bedste fald må afvente, at en ny EU-kommission rykker ind til efteråret.”
Kilde: Børsen, s. 20, 21

Udenrigspolitik: Tysk ekspert: Danmark kan ikke undgå gasledning
Det russiske energiselskab Gazprom vil føre en gasledning igennem dansk farvand syd om Bornholm og videre til Tyskland, og Danmark har endnu ikke givet svar til Gazprom, men har i stedet sat en stribe embedsmænd til at analysere, om gasledningen udgør en sikkerhedspolitisk fare for Danmark. Tysklands mest erfarne mænd indenfor udenrigspolitiske spørgsmål, tidligere ambassadør i USA og Storbritannien samt viceudenrigsminister Wolfgang Ischinger, mener ikke, at det længere er en mulighed at sige nej. ”Lad mig formulere det sådan: Jeg ville finde det vanskeligt, rent politisk, hvis det her projekt mislykkedes efter så mange år, fordi Danmark trak stikket i slutrunden så at sige,” siger han ifølge Jyllands-Posten. Derudover mener Ischinger, at det ville klæde Tyskland at tage initiativ til, at energipolitik - også når det handler om udenrigsanliggender - lægges ind under EU-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: David Cameron vil blive husket som en af de største tåber i europæisk historie
Politiken bringer et interview med Socialdemokratiets tidligere formand Mogens Lykketoft. Han siger blandt andet: ”Theresa May tabte afstemningen, men bliver på taburetten. Nu bør hun finde inspiration i den danske folkeafstemning om Maastricht-traktaten i 1992 for at finde en vej ud af kaosset. [...] David Cameron vil blive husket som en af de største tåber i europæisk historie. Han satte det europæiske samarbejde, og Storbritanniens egen fremtid på højkant for at løse en permanent konflikt internt i det britiske konservative parti. Han udløste en folkeafstemning på et grundlag, hvis konsekvenser var - og stadig er - ukendte. Han fik i øvrigt lagt valget på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til fremmedfrygt i nyere europæisk historie. Flygtningestrømmene betød ikke meget i debatten, men fyldte meget i befolkningens bevidsthed. [...] Mit råd er aldrig at udskrive en folkeafstemning om europæiske spørgsmål, hvis ikke man er forpligtet af grundloven. [...] EU kan ikke være meget mere imødekommende, uden at det med sikkerhed vil skabe præcedens. Kan man plukke fordelene uden at følge reglerne, vil EU-samarbejdet grundlæggende blive opløst, og en af de opløftende ting ved den her proces er, at der har været den fælles forståelse blandt de øvrige 27 lande.”
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Trump skræmmer Israels højrefløj
Politiken bringer en analyse af journalist Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Israelsk tv-station varsler, at Trumps fredsplan vil ligne hans forgængeres. Det bliver bosætterne ikke glade for at høre. [...] Selv om Trumps holdning til grænsen mellem de to samfund ikke er klar, er den principielle indrømmelse til palæstinenserne og de principielle krav til Israel rigeligt til at udfordre begge sider. Den nuværende israelske regering - som bygger på bosætternes stemmer og på deres parti, ledet af undervisningsminister Naftali Bennet - nægter enhver tale om deling af Jerusalem. Og ministerpræsident Netanyahu afviser at acceptere en palæstinensisk stat ved siden af Israel ”på min vagt”. Trump vil ifølge tv-stationen kræve, at Israel opgiver 90 procent af Vestbredden. Desuden, at den Vestbreds-jord, som Israel ikke opgiver, må landet afgive fra sit eget territorium. [...] Er det sandt, at Trump vil spille samme melodi? Netanyahu vil være afgrundsdybt skuffet. Bosættere vil være rasende. Og politikere både i Israel og det besatte Palæstina vil for første gang i Trumps tid blive afæsket en holdning til forsoning.”
Kilde: Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Den sorte mafia
En af Vestafrikas stærkeste mafiaorganisationer, nigerianske Black Axe, har slået rødder i Italien og den kom i kølvandet på migrationsstrømmene, som kontinuerligt forsyner ”kødmarkedet” med friske ”varer” i form af unge sorte piger, et dysfunktionelt Italien og et EU, der er så løst skruet sammen, at det synes skabt for organiseret kriminalitet. Det skriver Weekendavisen. Med hensyn til Black Axe, holder Europol kortene tæt ind til kroppen. Europols pressekontor medddeler, at allerede omkring år 2010 udarbejdede Europol en intern rapport om den afrikanske mafia, men den er lukket land for pressen.
Kilde: Weekendavisen, s. 18

Arbejdsmarkedspolitik: Østudvidelse har øget bnp med 42 milliarder kroner
Siden den 1. januar 2004 har EU's østudvidelse forsynet danske virksomheder med titusindvis af arbejdere og statskassen med milliarder. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har lavet for Jyllands-Posten. Ifølge DA gør den økonomiske fremgang i Europa det sværere at hente flere hertil. Arbejdsgiverne ser med bekymring på en faldende tilgang fra Østeuropa og en større konkurrence om arbejdskraften med andre lande, hvilket kan hæve prisen på arbejdskraften. De ønsker nemmere adgang til tredjelandsborgere, men dette er fagbevægelsen imod, da de frygter lønpres, unfair kamp om arbejdspladserne for de udsatte og social dumping.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8, 9

Finansielle anliggender: Den forkerte vej
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Niels Westergård-Nielsen, som er professor, ph.d. og akademisk leder på Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS. Han skriver blandt andet: ”Finanskrise. Kunne vi have undgået antiglobalisering og populisme? [...] I krisens stund søgte man at redde bankvæsenet. Nogle banker gik ned i processen, men bestræbelserne var, at man for alt i verden ville undgå en almindelig mistillid til bankerne. Det gjorde man i USA og Europa. [...] For at redde økonomien fandt den europæiske centralbank (ECB) og de forskellige nationalbanker langt om længe ud af, at de måtte bruge deres arsenal af instrumenter, der kaldes pengepolitik, når politikerne ikke var villige til at bruge skatter eller offentlige udgifter i det, der kaldes finanspolitik. [...] Hvordan kan det så være, at vi i den grad har valgt forkert politik i Europa? Hovedforklaringen ligger nok i, at EU har ladet sig styre af den tyske opfattelse af, hvad der er den rigtige økonomiske politik. [...] Her er virkelig en opgave for vores europapolitikere. Imidlertid haster det med at blive klogere, ikke bare for at dæmme op for den antisamarbejdspolitik, der gror frem rundtomkring, men også for at skabe forståelse for, hvilken politik vi skal føre næste gang, vi får en krise.”
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Konkurrence: Nytænk den danske finansieringsmodel
Børsen bringer en kronik af Hans Martens, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ” EU-Domstolen besluttede i slutningen af 2018 - i forbindelse med en afgørelse om, hvorvidt den danske finansieringsmodel for Femern-forbindelsen er i strid med bestemmelserne om ulovlig statsstøtte - at sende sagen tilbage til EU-Kommissionen med besked om at foretage en mere grundig vurdering. [...] Uanset om den endelige vurdering vil vise, om der er tale om ulovlig statsstøtte eller ej, bør sagen fra EU give anledning til at gennemtænke den“danske model” - også i lyset af udviklingen siden den blev taget i brug første gang, nemlig ved Storebæltsbroen. [...] EU-Kommissionen selv har indført i den siddende kommissions periode i forbindelse med den såkaldte Juncker-fond eller Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Denne fond blev skabt for at få mere ud af EU's finanser som led i bestræbelserne på at komme ud af den finansielle og økonomiske krise og få sat gang i økonomierne og beskæftigelsen. [...] Helt konkret kan vi i Danmark lave en Kattegat-forbindelse eller noget andet godt, mens vi samtidig bruger EU's egen model, som det vil være ganske svært at betegne som ulovlig i henhold til statsstøttereglerne.”
Kilde: Børsen, s. 4

Konkurrence: Tysk Industri vil stoppe Kinas fremmarch
Donald Trumps og USA's meget aggressive linje overfor Kina lægger tysk erhvervsliv sig nu meget tæt op ad. Det skriver Børsen. Den største tyske industrisammenslutning, Bundesverband der Deutschen Industrie (BDI), kræver blandt andet, at EU-Kommissionen står i spidsen for en fælles front i EU mod Kinas koordinerede fremmarch fra virksomheder og regering i “systemisk konkurrence” mod Vesten. BDI vil have, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager fokuserer mere på bekæmpelse af statsubsidier end dumpingpriser og i Danmark deler Dansk Industri et langt stykke af vejen den nyfundne hårde tyske linje over for Kina. Men underdirektør Peter Thagesen, DI, tager ikke stilling til, om EU skal iværksætte et lignende program. “Vi skal passe på ikke at være for naive. Man kan frygte, at alle ordrerne går til Kinas egne virksomheder,” siger Thagesen ifølge Børsen. Jacob Wallenberg, en af Sverige største industrielle investorer, mener, at Sverige er ekstremt naiv i forhold til kinesisk konkurrence og på en konference i Stockholm sagde han, at han helhjertet støtter Trump, når det handler om handelsforholdet til Kina.
Kilde: Børsen, s. 20, 21

Retlige anliggender: Regeringen støtter EU i sag mod danske transportorganisationer
I september 2018 lagde ITD og Danske Fragtmænd sag an mod EU-Kommissionen, efter at kommissionen tidligere på året havde afvist en række klagepunkter fra de ITD, der blandt andet drejede sig om statens kompensation af PostNord som følge af selskabets befordringspligt og et kapitaltilskud i forbindelse med redningsplanen for PostNord fra oktober 2017. I et notat til Folketingets Transportudvalg fremgår det, at den danske regering har besluttet at blande sig i sagen med støtte til EU-Kommissionen.Det betyder, at når slaget skal stå ved EU-domstolen, vil den danske regering og danske transportorganisationer stå på hver sin side i den konflikt. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Det store tryllenummer
Weekendavisen bringer en kommentar af Rasmus Egmont Foss, IBP, som blandt andet skriver: ”Efter finanskrisen tog centralbankerne et nyt værktøj i brug for at redde økonomien fra et totalt kollaps: De kvantitative lempelser. Efter ti år kan økonomerne stadig ikke enes om, hvilken effekt de har haft - eller hvad vi skal gøre, næste gang en krise rammer. [...] Da Den Europæiske Centralbank (ECB) ved udgangen af 2018 afsluttede sit program for disse såkaldte kvantitative lempelser (også kendt som QE efter det engelske quantitative easing), ophørte et af de mest komplicerede, men også vigtigste fænomener i pengenes verden. De gigantiske opkøb var fra begyndelsen et kontroversielt tema, og videnskaben haltede først efter med at forstå følgevirkningerne. [...] Værdierne hos ECB, som startede sit program noget senere, svarer nu til over en tredjedel af hele eurozonens økonomi. Summerne tælles i billioner af dollar, pund og euro. [...] Forventningen var, at støtten til banker og kapitalejere ville komme resten af samfundet til gode ved at sikre beskæftigelse gennem såkaldte ”trickle down-effekter”. Det er en fortælling, der især gengives af ledende teknokrater som Bernanke og ECBs Mario Draghi, af fremtrædende økonomer som Harvard-professoren Martin Feldstein og nobelprisvinderen Paul Krugman og medier som Financial Times og The Economist. [...] Vil folket stadig kunne forstå og stole på systemet, hvis det viser sig, at man bare kan skabe penge ud af den blå luft uden videre konsekvenser? Det kan ikke undre, hvis vogterne af det etablerede system er nervøse for at benytte en politik, der har potentiale til at sætte spørgsmålstegn ved etablerede sandheder langt dybere inde i pengenes mystiske verden.”
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Landbrug: EU-Parlamentet kræver strammere regler for pesticider
Europa-Parlamentet mener, at der skal langt bedre styr på de sundhedsskadelige effekter af pesticider, og tilsynet med EU's kemi- og fødevaremyndigheder bør gentænkes og gøres mere transparent. Derfor vedtog Europa-Parlamentet onsdag en en rapport, som kræver en række nye regler for pesticider på europæisk jord gennemført. Rapporten er et forsøg på at presse EU-Kommissionen til at stramme op for brugen og godkendelsen af sprøjtemidler og Europa-Parlamentet har nu spillet bolden over på EU-Kommissionens banehalvdel. "Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere det europæiske system for godkendelse af pesticider," siger Eric Andrieu, parlamentariker for det franske Socialistparti og formand for udvalget bag rapporten.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Aabenraa: 5G-net bliver lige så vigtig som motorveje og jernbaner
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa Kommune. Han skriver blandt andet: ”Virksomhederne i Padborg Transportcenter og GateDenmark vil i løbet af få år møde krav fra deres kunder om data i realtid og adgang via cloud-portaler, og de selvkørende robotter og lastbiler er måske lige om hjørnet. [...] EU-Kommissionen har opfordret medlemslandene til at prioritere 5G i de vigtigste transportkorridorer, og Jyllands-Korridoren med Padborg Transportcenter er efter min opfattelse mindst lige så vigtig for Danmark som Øresundsforbindelsen. [...] Nu er vi i gang med næste skridt, nemlig 5G, som skal sikre, at vi ikke kommer bagud i den hårde internationale konkurrence. Det vil medvirke til at fremtidssikre transportbranchen, sikre udviklingen og styrke væksten - ikke kun i GateDenmark og Padborg Transportcenter, men i hele Danmark. Det investerer vi i. Det satser vi på.
Kilde: Altinget