Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 18. oktober

Tophistorier

EU og Storbritannien indgår Brexitaftale
Flere medier skriver i dag om den netop indgåede Brexitaftale mellem Storbritannien og EU. Berlingske skriver, at EUs stats- og regeringschefer har torsdag givet grønt lys til den nye Brexit-aftale, der er blevet forhandlet på plads med Storbritannien. Nu venter det store drama i London på lørdag. Det er endnu uklart, om nok en forlængelse kan komme på tale. EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde, at han var ked af, at ”Brexit vil ske”. EUs formand, Donald Tusk, gik endnu længere: ”Hvis vores britiske venner en dag skulle beslutte sig for at vende tilbage, vil vores dør altid være åben,” lød det melankolsk fra Tusk, som også sagde, at ”bolden på Storbritanniens banehalvdel”, med henvisning til, at premierminister Boris Johnson lørdag skal have samlet et flertal i Underhuset bag aftalen. Det ser på forhånd svært ud, og af samme grund var der ivrig diskussion om, hvorvidt EU ville være villig til at give endnu en forlængelse, såfremt det britiske parlament stemmer nej. Den tyske kansler Angela Merkel sagde torsdag aften på sit pressemøde, at stats- og regeringscheferne ikke havde taget stilling til, hvad der sker, hvis Underhuset stemmer nej. ”Vi har tillid til, at det britiske Underhus kan træffe den beslutning,” sagde kansleren og mindede om, at det er et af verdens ældste parlamenter. Hun slog også fast, at EUs formand Donald Tusk, uanset hvad briterne kommer frem til, skal konsultere stats- og regeringscheferne. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte ligeledes diskussionen om en forlængelse hypotetisk. EUs øjne er rettet mod Westminster lørdag, hvor det britiske Underhus skal tage stilling til aftalen. Berlingske fortæller også, at Arlene Foster, partileder for Boris Johnsons nordirske støtteparti, Democratic Unionist Party (DUP), fortsat siger nej til udkastet. Dermed er fremtiden for aftalen uvis, da partiet udgør de nødvendige mandater for, at premierministeren overhovedet kan få en aftale igennem i Underhuset. Ekstra Bladet fortæller, at Boris Johnsons måske største problem er støttepartiet DUP fra Nordirland. Vedtager parlamentet ikke skilsmisseaftalen med EU i morgen, skal Boris Johnson nærmest omgående bede om en udsættelse af Brexit-datoen, hvis det skal ordnes og effektueres inden for den nuværende udskydelse af Artikel 50. Ellers er briterne ude fra den 31. oktober.

B.T. skriver, at fremtiden for grænseovergangen mellem Nordirland og Irland har været en sten i skoen i hele forhandlingsforløbet om Brexit, der blev skudt i gang for over to år siden. Og den aftale, som i går landede mellem EU og Storbritannien, forsøger sig med en ny løsning for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland. ”Nordirland skal stadigvæk være med i EU's indre marked for varer, og den kontrol, der nødvendigvis skal ske af de regler, kommer til at foregå mellem Storbritannien og Nordirland. Så kontrollen kommer til at ske mellem to dele af Storbritannien,” siger underdirektør i Dansk Industri Anders Ladefoged. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv kalder det godt nyt for dansk erhvervsliv, at der er landet en aftale. Jyllands-Posten skriver blandt andet, at i den nye aftale har EU opgivet bagstoppet. Til gengæld indføres et "toldpartnerskab", der kan beskrives som et bagstop kun for Nordirland. Nordirland forlader EU sammen med de øvrige briter, men forbliver en del af EU's regler for told- og varestandarder.

I sin analyse af aftalen skriver Berlingske blandt andet: ”De politiske smil var brede i både London og Bruxelles, da EU og Storbritannien torsdag indgik en Brexit-aftale. Men selv hvis den foreløbige aftale skulle overleve turen gennem både EUs regeringsmøde og det britiske parlament, så vil hverdagen hurtigt indfinde sig, når konsekvenserne viser sig. […] Det er uafklaret, hvor lang tid det vil tage at indgå en frihandelsaftale mellem de to parter. Dermed er det også for tidligt at sige, hvilke vilkår britiske og europæiske virksomheder får at operere under, når der skal sendes varer til og fra Storbritannien. […] Det står således klart, at Nordirland fremover juridisk vil være omfattet af Storbritanniens toldområde og ansvar. Men aftalen betyder samtidig, at Nordirland skal overholde og efterleve de gældende EU-regler, herunder for den eventuelle told, der pålægges, når en vare skal ind i EUs indre marked. I praksis betyder det, at Nordirlands virksomheder fortsat kan operere som før Brexit. EU og Storbritannien har dog aftalt, at man vil overvåge trafikken med varer fra England, Skotland og Wales til Nordirland for at sikre, at Nordirland ikke benyttes som et slags hul til at sende varer til og fra Storbritannien, uden at de fortoldes.”

Berlingske skriver, at Boris Johnson er i en politisk yndlingsposition forud for lørdagens afstemning om aftalen i Underhuset, som BBCs Nick Robinson noterer: ”Enten får han sin aftale vedtaget og holder dermed sit løfte om at forlade EU 31. oktober. Eller også nedstemmer Underhuset aftalen, og han kan sige til vælgerne: Vi kunne have fået Brexit til tiden, men de blokerede det, og nu må vi have et valg. Umiddelbart ligner det et win-win for Boris Johnson,” lød det fra Robinson. Kristeligt Dagblad beretter i sin analyse af situationen: ”Måske har Boris Johnson fået hjælp fra en uventet kant. For efter aftalen blev offentliggjort i går, slog kommissionsformand Jean-Claude Juncker fast, at der med aftalen ikke længere er grundlag for at udskyde udmeldelsesfristen den 31. oktober, som nu blot er to uger væk. Med andre ord, så løber modstandere af aftalen den risiko, at briterne forlader EU uden en aftale, hvis de ikke siger god for den aftale, som er god nok for EU. Og en såkaldt hård Brexit uden en aftale er det eneste, som der er flertal imod i det britiske parlament.”

I et debatindlæg på Altinget, skriver Maja Kluger Dionigi og Benedikte Alberg Kloth, henholdsvis seniorforsker og projektmedarbejder, Tænketanken Europa: ”Storbritannien træder ikke ud af EU uden en aftale 31. oktober. I hvert fald ikke hvis man skal tro bookmakernes odds på Brexit. De vurderer, at sandsynligheden for, at Storbritanniens udtrædelse af EU igen bliver udskudt, er 78 procent. Og der er god grund til at sætte sin lid til bookmakernes odds. Hverken EU eller et flertal i det britiske parlament ønsker, at Storbritannien træder ud af EU uden en udtrædelsesaftale. Premierminister Boris Johnson er forpligtet til at bede EU om en udsættelse, såfremt han ikke lander en aftale med EU og får den godkendt i det britiske parlament inden lørdag. Det foreskriver den britiske ”Benn”-lov, der skal forhindre, at Johnson trækker Storbritannien ud af EU uden det britiske parlaments samtykke. Johnson risikerer at blive retsforfulgt, hvis han går uden om parlamentet. Meget tyder derfor på, at han snart må sluge en stor kamel og bede om en udsættelse. Det betyder ikke, at risikoen for en hård (no-deal) Brexit er fraværende. Det sker, hvis EU siger nej til at udskyde Brexit, eller hvis det britiske parlament beslutter at forlade EU uden en aftale. Ved en hård Brexit falder Storbritannien øjeblikkeligt ud af EU’s indre marked og toldunion. […] EU’s kriseberedskab omfatter også fortsat finansiering i en overgangsperiode af de bilaterale fredsprogrammer mellem EU og Storbritannien i Nordirland for at støtte freds- og forsoningsprocessen. EU’s Brexit-tiltag kan på ingen måde erstatte fordelene ved at være en del af EU. Alle tiltagene er midlertidige og afbøder kun et fåtal af de mange konsekvenser, en hård Brexit medfører. De langsigtede løsninger er hængt op på de fremtidige forhandlinger mellem EU og Storbritannien.”
Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 1, 4, 5, 6; B.T., s. 14-15; Ekstra Bladet, s. 12; Jyllands-Posten, s. 7, 12-13; Altinget (18.10.2019)

Prioritede historier

Messerschmidts EU-skandale helt i top
Ekstra Bladet skriver, at Dansk Folkeparti bagatelliserer nyheden om, at Bagmandspolitiet nu er pudset på sagen om misbrug af 4,4 tilskudsmillioner i Morten Messerschmidts skandaleramte partialliance, Meld. Men hos EU's svindeljægere i Olaf anses sagen langtfra som en bagatel. Her takseres Meld og Feld-affæren nemlig i den mest alvorlige andel af sager om misbrug med EU-penge. Det viser et svar fra Silvana Enculescu, der er vicetalsperson i Olaf. Lektor Wouter Wolf, fra det belgiske universitet i Leuven, er en Europas førende eksperter i EU's regler om finansiering af såkaldte partier på europæiske plan. Han vurderer, at Olaf har afdækket misbrug i den helt store skala hos både Meld, hvor Morten Messerschmidt var formand - og hos den tilhørende fond, Feld, hvor DF-næstformand Søren Espersen var vicepræsident. ”Når det kommer til europæiske politiske partier, er dette den hidtil største sag om misbrug af EU-midler,” siger Wouter Wolf. Olaf har sendt sagerne videre til efterforskning hos politi- og anklagemyndighederne i Danmark, Italien og Grækenland. Derudover fortsætter efterforskningen mod personer og organisationer i andre EU-lande.
Ekstra Bladet, s. 5 (18.10.2019)

EU-dom kan få betydning for 1.128 sager om dansk statsborgerskab
Berlingske beretter, at en dom fra EU-Domstolen kan få betydning for 1.128 sager om bevarelse af dansk statsborgerskab. For siden 1993 har de danske myndigheder administreret reglerne om bevarelse af dansk indfødsret efter forkerte principper. Det vurderer to eksperter efter at have læst dommen fra EU-Domstolen, der faldt i marts, og som Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte en orientering om i den forgangne uge. Dommen betyder groft sagt, at det vil blive sværere at tage statsborgerskabet fra personer, der har dansk indfødsret, men som aldrig har boet i Danmark, fordi der i fremtiden vil skulle lægges vægt på personernes tilknytning til EU - og ikke kun Danmark. ”Derfor er alle afslag de sidste 26 år i princippet ugyldige,” siger Thomas Ryhl, der er advokat og partner ved Njord Law Firm og har speciale i EU-ret. Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at dommen ”vil få stor betydning for nogle af sagerne”, men ikke i alle 1.128 sager. ”Nogle af sagerne vil slet ikke rejse spørgsmål efter EU-retten, for der kan jo være statsborgere med statsborgerskab i en anden EU-medlemsstat, og så mister de ikke unionsborgerrettigheder. Men i andre vil det følge af EU-retten, at man skulle have vurderet proportionaliteten på en anden måde, end man har gjort hidtil. Det beror altså på en konkret vurdering af sagerne hver især,” siger hun. Alligevel er sagen principiel, og Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger nu op til, at der skal ske en ændring i indfødsretsloven, så den for fremtiden også tager hensyn til en persons EU-rettigheder, og ikke kun om en person har en tilknytning til Danmark.
Berlingske, s. 1, 8-9 (18.10.2019)

Politikerne i EU har sat sig selv i en 'kattepine' ved at indgå aftale med Tyrkiet
Flere medier skriver om konflikten i Syrien og EU´s rolle. Kristeligt Dagblad skriver i sin analyse af situationen: ”USA's vicepræsident og forsvarsminister er i Tyrkiet for at tale med Erdogan, men meget tyder på, at tyrkisk offensiv fortsætter USA's vicepræsident, Mike Pence, mødtes i går med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i et forsøg på at overtale ham til at indstille den tyrkiske offensiv i Syrien. Men de amerikanske, og alle andres, opfordringer til at stoppe angrebene på de kurdiske områder i Syrien falder tilsyneladende for døve øren. Tyrkiske embedsmænd sagde forud for mødet, at offensiven vil fortsætte uanset hvad. Erdogan har da også sagt, at Tyrkiet ikke er bekymret over udsigten til flere mulige sanktioner fra USA og EU som reaktion på offensiven mod kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien.” Informations lederskribent, skriver blandt andet, at Vesten og Europa har svigtet kurderne: ”Vi er ikke helt uskyldige, for vi har i Danmark valgt at deponere hele vores militære engagement i verden under USA's lederskab, og vi har i Europa valgt, at vi ikke vil have et EU, som kunne spille en militær rolle i vores nærområde. Det står igen klart, at vi er for afhængige af et USA, som nu er regeret af en præsident, der ikke står ved sit lands aftaler, underminerer forpligtelser og regler i verden, og giver verdens stærke mænd og autoritære ledere frit spil. Derfor kan vi heller ikke i Danmark undsige os et medansvar for de syriske kurderes skæbne.”

Information skriver desuden, at den europæiske reaktion på Tyrkiets militære indtog i Syrien har været temmelig afmålt. EU har ganske vist fordømt aggressionen mod kurderne, og medlemslandene er blevet enige om ikke at udstede nye våbentilladelser til Tyrkiet, hvis der er en risiko for, at våbnene kan blive brugt i den nuværende konflikt. Men mere er det ikke blevet til. Det findes der især én god grund til, nemlig den flygtningeaftale, som EU i 2015 indgik med Tyrkiet. Det vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO ved Københavns Universitet og ekspert i migration og asylret. ”EU's reaktion hører til i den milde ende. Det hænger nok tæt sammen med den kattepine, man står i med flygtningeaftalen. Migrationsdagsordenen har fået forrang for den mere generelle udenrigspolitik. Det gør, at man indgår nogle aftaler af en karakter, som man virkelig kan sætte spørgsmålstegn ved ud fra et menneskeretligt synspunkt. Og det betyder også, at man forhandler aktivt med nogle regimer, som man nok ellers ikke ville have forhandlet med,” siger han. Tyrkiets præsident Erdogan har den meget store klemme på EU, at han til enhver tid kan true med at åbne sluserne for nogle af de millioner af flygtninge og migranter, som landet huser, og som EU betaler Tyrkiet for at holde tilbage. Det lægger en dæmper på EU-ledernes iver efter at kritisere Tyrkiets voldsomme fremfærd over for kurderne i Syrien. Erdogan har allerede truet med at ”åbne portene og sende 3,6 millioner migranter” til EU, hvis de europæiske ledere kalder hans militære operation i Syrien for en invasion. De europæiske politikere er dels bekymrede for, hvad der helt praktisk ville ske, hvis en ny bølge af flygtninge og migranter strømmede ind i EU som i 2015. Dels ville det være et stort ansigtstab for de europæiske politikere, hvis Erdogan trækker stikket på flygtningeaftalen, mener Thomas Gammeltoft-Hansen.
Kristeligt Dagblad, s. 7; Information, s. 7, 20 (18.10.2019)

Finansielle anliggender

Finansmarkederne tog pænt imod Brexitaftalen
Flere medier skriver om Brexitaftalen, der er kommet på plads mellem London og Bruxelles, men det er stadig meget usikkert, at parlamentet godkender planen. Ikke desto mindre bliver det set som et skridt i den rigtige retning af investorerne, og aktierne er forsigtigt optimistiske. Jyllands-Posten skriver, at efter intense forhandlinger kom det torsdag kort før middag frem, at forhandlere fra Storbritannien og EU-Kommissionen har landet en aftale om Brexit. Det bekræftede både den britiske premierminister, Boris Johnson, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Det skabte umiddelbart efter stor begejstring på de finansielle markeder, selv om aftalen endnu ikke er endeligt vedtaget. Berlingske skriver i sin analyse: ”Deal eller no deal? Det har været det altoverskyggende spørgsmål i Storbritanniens Brexit-saga de seneste dage, og konstante rygter om en mulig skilsmisseaftale har pisket aktier og pundet op og ned på daglig basis. Torsdag kom der - endelig - en aftale mellem Boris Johnson og Bruxelles, der nu skal til afstemning i det britiske parlament på lørdag. Det nordirske støtteparti DUP har allerede sagt, at det vil stemme imod skilsmisseforslaget, så intet er afgjort endnu. Ikke desto mindre blev nyheden om en aftale budt velkommen af finansmarkedet. Pundet hoppede øjeblikkeligt til en kurs på 8,71 kroner - den højeste siden maj - mens europæiske aktier, målt på Stoxx Europe 600 indekset, steg til det højeste niveau siden maj 2018. Amerikanske aktier åbnede også i positivt territorium. […] Selvom den nye skilsmisseplan formentligt møder modstand i det britiske parlament på lørdag, bliver det ifølge Rasmus Pilegaard, seniorstrateg hos PFA, alligevel set som et skridt i den rigtige retning.”
Berlingske, s. 8-9, 11; Jyllands-Posten, s. 7, 20 (18.10.2019)

Grundlæggende rettigheder

Cataloniens tanker om løsrivelse: Dommene i Spanien spejler fortidens diktatoriske genfærd
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier og selvstændig kommunikationsrådgiver: ”En domstol kan kun dømme en mistænkt, hvis han eller hun har begået en forbrydelse. Det er det bærende princip for ethvert demokratisk retssamfund. Den spanske domfældelse over 12 catalanske, separatistiske politikere, der blandt andet var tiltalt for at true den konstitutionelle orden og organisere en folkeafstemning i 2017 for Cataloniens løsrivelse, har dog rystet ved flere af søjlerne i det europæiske retssamfund. Dommen spejler fortidens diktatoriske genfærd, hvor magten var samlet under én instans, og hvor proportionaliteten mellem forbrydelse og straf ikke eksisterede. I en tid, der samtidig er kendetegnet ved en generel mistillid til demokratiske institutioner, kan dommen risikere at forgrene sig andre steder i Europa og gøre fundamentet for hele det europæiske demokrati svagere. De 12 separatistiske politikere i Catalonien fik hver mellem 9 og 13 års fængsel, hvilket er den hårdeste politiske dom siden indførelsen af det demokratiske styre i Spanien. [...] Dommen er dog ikke blot et spansk anliggende. Den sætter hele det europæiske retssystem på prøve. Forholdet mellem de dømtes forbrydelse og deres straf virker som et knytnæveslag mod ytringsfriheden, og de dømte annoncerede derfor hurtigt, at de ville indgive en appel for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. […] Hvis den spanske stat får held med sin rettergang og retsforfølgelser, kan det få betydning for separatistbevægelser overalt i Europa. Oprøret fra bunden ulmer flere steder, og staterne viser sig flere steder som rigide, uretfærdige rammer. Sammen med den generelt stigende mistillid til de politiske institutioner skaber det et skrøbeligt fundament for demokratiet. For hvad er demokratiet værd, hvis det ikke er for folket?”
Jyllands-Posten, s. 19 (18.10.2019)

Institutionelle anliggender

Væk med de brodne kar
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”De sidste ugers høringer af EU-kommissærer i Europa-Parlamentet har vist, at der findes mange brodne kar. Politikere, vi heldigvis har sat en stopper for. Franskmanden Sylvie Goulard, der i 2016 måtte trække sig som forsvarsminister efter en sag om mulig svindel med EU-midler, var indtil for nylig kandidat til en kommissærpost i EU. Jeg var med til hendes høring, og ligesom størstedelen af Europa-Parlamentet var jeg ikke tilfreds med hendes svar. Derfor blev Goulard nedstemt og afvist som kandidat. Vi skal luge ud i de brodne kar i EU. I dette tilfælde er det som sagt så gjort.”
Ekstra Bladet, s. 20 (18.10.2019)

Interne anliggender

Dristig EU-tale
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør: ”Mette Frederiksen har tidligere betegnet sig selv som ”glødende europæer”, og set i det lys er det en noget dæmpet EU-politik, som statsministeren nu fremlægger. Mette Frederiksen skal bestemt have ros for at pille ved EU's til tider noget højtidelige billede af sig selv. Skåltaler for Europa har aldrig klinget godt hos et folk, som ynder at synge ”ved jorden at blive, det tjener os bedst”. Hun har rigtigt indset, at hvis opbakningen til EU skal bevares, så kræver det handling og resultater. Europæerne skal mærke, at EU er til for dem, ikke kun når det gælder strategisk tænkning og Europas placering i verden, men også på en almindelig grå hverdag. For rigtig mange vælgere indeholder den bekymringer. Hverken statistikker eller økonomiske beregninger over Danmarks samlede gevinster ved at være en del af det indre marked og dermed den frie bevægelighed kan hamle op med frygten for eller vreden over at miste jobbet til en anden EU-borger, hvad enten han er indvandret, eller arbejdsopgaven er outsourcet til et andet EU-land. […] Ingen kan være uenige i, at EU skal indrettes både fornuftigt, rationelt og hensigtsmæssigt, og at man ikke på urimelig vis skal jonglere med skatteborgernes penge i et oppustet budget. Men det er fortsat hævet over enhver tvivl, at mange af de udfordringer, som Mette Frederiksen selv nævner: klima, migration, Rusland, Mellemøsten, USA og Kina, bedst mødes af et samlet Europa. Det fordrer selvsagt også ressourcer. Det kan være fristende i jagten på folkelig popularitet at latterliggøre drøftelser om Albanien og EU, men både Mette Frederiksen og EU's stats- og regeringschefer i øvrigt står altså med et ansvar for at håndtere udviklingen i EU's eget nærområde. Eller sagt på en anden måde: Det er deres pligt at håndtere udfordringer, som rækker ud over næste valg.”
Jyllands-Posten, s. 18 (18.10.2019)

Frederiksen lover folkeafstemning før dansk deltagelse i EU's bankunion
Jyllands-Posten skriver, at endnu en EU-folkeafstemning kan blive en realitet i en ikke særlig fjern fremtid. For ifølge statsminister Mette Frederiksen skal vælgerne spørges, inden Danmark eventuelt tilslutter sig EU's styrkede banksamarbejde - bankunionen. Et ekspertudvalg er ved at overveje fordele og ulemper ved samarbejdet, og dens konklusioner ventes inden længe. Først da vil regeringen beslutte sig for, om Danmark bør gå med. ”Hvis vi ender med at anbefale, at vi bør tiltræde, bør det følges af en folkeafstemning. EU-medlemskabet er så vigtigt for Danmark, og vi har pligt til at være aktive i det europæiske samarbejde, men også til at gøre det med demokratisk legitimitet. Den legitimitet er ikke kun det, der sker juridisk. Det er også at gå sammen med din befolkning,” siger Mette Frederiksen. De Radikale afviser en folkeafstemning. ”Med bankunionen er vi inde i noget så tungt som hele konstruktionen af vores bankverden. Det er vores opgave som politikere at tage stilling til den sag. Andet er ansvarsforflygtigelse,” siger EU-ordfører Jens Rohde. Partiet mener, at bankunionen ”i udgangspunktet er det rigtige”, men har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet om hvorvidt Danmark skal med i bankunionen. Dansk Folkeparti roser omvendt statsministerens melding. Partiet er imod deltagelse i bankunionen.
Jyllands-Posten, s. 4 (18.10.2019)

Klima

Kan ny teknologi redde verden
Kristeligt Dagblad skriver, at genmanipulation har mødt kraftig folkelig modstand i Europa, siden de første teknikker blev taget i brug for 30 år siden. Undersøgelser viser, at 70 procent af EU-borgerne opfatter genmanipulation som unaturligt og forkert. Frygten er, at menneskeskabte organismer kan gribe ind i naturens økosystemer med uoverskuelige følger. Og fra 2001 har EU stillet strenge krav til producenterne af gmo'er. Teknologierne bag de gensplejsede organismer skal godkendes, før planterne lovligt kan dyrkes i Europa. Det er dyrt og langvarigt. Til dato er kun en enkelt plantesort sluppet gennem nøglehullet - en majssort, der dyrkes i Spanien. Forbruger- og miljøorganisationer har traditionelt bakket op om den stramme lovgivning. Forskermiljøer og industri støtter ønsket om, at det skal være dna-ændringerne og ikke teknologien bag, som er afgørende for ,om gmo'er kan godkendes i EU. Men i Sejet Planteforædling forstår Rasmus Hjortshøj også modstandernes skepsis. ”Hvem skal definere, om en genmutation er en god eller en dårlig egenskab,” siger Rasmus Hjortshøj. Bolden ligger nu hos politikerne. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har udtalt til DR, at regeringen endnu ikke har taget stilling. Men personligt ser han mange fordele ved de nye teknologier.
Kristeligt Dagblad, s. 14 (18.10.2019)

Landbrug

Kloge Mogens
Ekstra Bladets lederskribent skriver: ”Man bliver så træt. Mogens Jensen, landets fiskeriminister, er et stortalent, når det gælder om at parodiere Poul Nyrup. En evne, der næppe er forbigået mange, da han altid har været svær at stoppe, hvis der er en mikrofon og et godt selskab i sigte. Hvad de færreste vidste, er, at den tidligere LO-konsulent ved mere om havbiologi end de fleste havbiologer. I hvert fald når det gælder fiskeri i Østersøen, der er i dyb krise, og hvor fiskebestandene flere steder er ved at kollapse helt. Ene mand har Mogens Jensen imidlertid gennemtrumfet, på trods af biologer, miljøorganisationer og EU-Kommissionen, at fiskernes kvoter ikke bliver beskåret så hårdt som planlagt og anbefalet. [...] Fiskerne skal leve af at fiske, men det kan de kun, hvis der også er fisk at fange de kommende år,' prøver han at belære os. Ja? Men det er jo miljøbeskyttelse i en nøddeskal: Man kan ikke begge dele, Jensen. Hans påstand giver jo ingen mening. Det er ønsketænkning. Jensen har flere volapyksvar klar, garneret med feel good-floskler. Han bryster sig af, at han med sejren i EU har 'ramt en balance', og sådan en er det er jo altid godt at ramme. Men det er Jensens balance med at lege grøn regering, der samtidig beskytter et ødelæggende erhverv.”
Ekstra Bladet, s. 32 (18.10.2019)

Detaljer

Publikationsdato
18. oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark