Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 19. marts

Tophistorier

Europæisk lægemidddelagentur: AstraZeneca er en sikker vaccine
Flere af dagens aviser skriver om den omdiskuterede AstraZeneca-vaccine, som på et pressemøde torsdag blev erklæret sikker af Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA. "Komitéen er kommet til en klar videnskabelig konklusion: Dette er en sikker og effektiv vaccine. Dens fordele med at beskytte folk mod covid-19 med deraf medfølgende dødsfald og hospitalsindlæggelser opvejer de mulige risici, der er ved at tage den," sagde den ledende chef i EMA, Emer Cooke. Ekspertkomitéen kan dog ikke udelukke, at der kan være en forbindelse til de blodpropper, der er set i blandt andet Norge, Østrig og Danmark. "Vi kan dog stadig ikke definitivt udelukke en forbindelse mellem tilfælde af blodpropper og vaccinen," lød det det fra Cooke. Agenturet indskærper, at myndigheder i Europa informerer om og holder ekstra øje med potentielle bivirkninger ved brug af AstraZeneca-vaccinen, skriver Børsen. I flere europæiske lande har man besluttet midlertidigt at suspendere brugen af AstraZenecas vaccine. Det sker, netop efter vaccinen er sat i forbindelse med tilfælde af blodpropper. Selvom EMA ikke vil konkludere, om der er en sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen, er læger fra det norske Rikshospitalet i Oslo ikke i tvivl, skriver Politiken. "Vi har årsagen. Der er ingen andre ting end vaccinen, som kan forklare, at vi har fået den immunrespons," fortæller overlæge og professor Pål Andre Holme til den norske avis VG. Ifølge den danske Lægemiddelstyrelse er der i alt blevet indberettet blodpropper hos ti borgere i Danmark, som har fået AstraZenecavaccinen. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det er uvist, om der skulle være sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

I midten af marts havde 11 millioner borgere i Storbritannien fået AstraZeneca vaccinen, og her har der ikke været en målbar forskel i tilfælde af blodpropper blandt de briter, der har modtaget vaccinen, og dem, der ikke har. Ifølge Weekendavisen bliver det i britiske aviskommentarer mere end antydet, at den europæiske skepsis over for vaccinen fra Oxford-AstraZeneca skyldes, at den overvejende er udviklet i Storbritannien. Der har dog været flere udfordringer ved AstraZeneca-vaccinen. Først og fremmest havde AstraZeneca af uransagelige grunde valgt i sine tidlige forsøg primært at teste yngre mennesker og ikke folk over 65. Det resulterede i, at flere af de nationale sundhedsmyndigheder i store lande som Frankrig og Tyskland i første omgang ikke godkendte vaccinen til folk over 65, som netop er den aldersgruppe, der stod først i køen til at modtage en vaccine. Herefter blev det udmeldt, at AstraZeneca ikke var så effektiv til at forhindre smitte som de to øvrige vacciner på markedet, Moderna og Pfizer-BioNTech. Dertil kommer at selskabet i slutningen af januar meddelte EU, at det ikke var i stand til at levere mere end 30 millioner af de 100 millioner doser, man havde forpligtet sig til, grundet problemer i produktionen. AstraZeneca havde dog tænkt sig at stå ved sine kontraktlige forpligtelser over for Storbritannien, også på 100 millioner doser, da briterne havde skrevet kontrakt først. Det blev taget meget ilde op af Europa-Kommissionen, som reagerede ved at indføre kontrol med al eksport af vacciner fra europæisk jord med mulighed for, at det enkelte land helt kan stoppe eksporten. Det blev dog hurtigt trukket tilbage af Kommissionen. Grundet de mange problemer med AstraZeneca er der opstået folkelig modstand mod selve vaccinen, skriver Weekendavisen.

I Weekendavisens leder kan man blandt andet læse: "EU-lederes beslutning om midlertidigt at standse brugen af AstraZeneca-vacciner fuldbyrder måneders vaklen. Det er ikke denne beslutning i sig selv, der er betænkelig: Vi skal vide, om injektionen har alvorlige bivirkninger. Men intet ved udrulningen af AstraZeneca-vaccinen har været fornuftigt. Man har i EU omgærdet den med en giftig blanding af raseri og ringeagt. Skepsis ved vaccinen har derfor for længst forplantet sig til EUs 450 millioner borgere, og det vil det seneste vaccinestop kun forværre. De fleste husker det slagsmål, der fulgte i januar, efter at AstraZeneca annoncerede, at man kun var i stand til at levere en tredjedel af de doser til EU, man havde lovet. Til Storbritannien, som længe før EU havde indgået en aftale med firmaet, kunne man derimod levere det hele. Konflikten gik i sort, da kommissionsformand Ursula von der Leyen truede med at tilbageholde leverancer til Storbritannien fra medicinalfirmaets fabrikker i Europa og indføre grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. [...] Det svimlende paradoks er, at det trods EUs protester over manglende leverancer stadig kun er lykkedes Frankrig og Tyskland og flere andre EU-lande at gøre brug af under halvdelen af de AstraZeneca-vacciner, landene allerede har fået. Millioner af AstraZeneca-vacciner ligger ubrugte hen i europæiske køleskabe. [...] Spejles EU-ledernes famlende forhold til denne vaccine yderligere i befolkningerne, vil følgerne blive katastrofale. Derfor forestår der EUs ledere et arbejde med at gøre europæerne begribeligt, hvad konsekvenserne bliver af ikke at bruge AstraZeneca-vaccinen. [...] Ursula von der Leyen gør klogt i at lade være med at opføre sig som et såret dyr, holde inde med bandbullerne, hæve sig over sin krænkede stolthed og appellere til briternes storsind - eventuelt ved at bede om lov til at få del i de vacciner, briterne vil give landets mindst udsatte. Kontinentet har brug for Storbritanniens hjælp. Det er ikke første gang."
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 8; B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 6; Børsen, s. 8; Weekendavisen, s. 1, 12 (19.03.2021)

Prioriterede historier

Mark Rutte, en ualmindelig helt almindelig mand
I flere af dagens aviser kan man læse om Mark Rutte, som står til at danne sin fjerde regering i Holland. Rutte og hans parti, det liberale Frihed og Demokrati (VVD), gik ved valget frem med tre mandater til nu 36 ud af parlamentets 150. Den anden store sejrherre blev D66, som er et stærkt EU-venligt midterparti, skriver Weekendavisen. Der er endnu ikke dannet regeringen, men grundet resultatet ender det nok igen med en Mark Rutte-model. Tilbage i januar måtte Rutte gå af som premierminister, da 10.000 hollandske familier, uberettiget, var blevet beskyldt for at snyde med børnepengene. Ifølge Politiken er Rutte tilsyneladende urørlig og evner at indrette sin politik efter de til enhver tid givne vilkår. Når Tysklands kansler, Angela Merkel, takker af til efteråret, vil Mark Rutte være den næstmest erfarne stats- og regeringschef. Kun Ungarns Viktor Orbán har siddet længere, men han stikker ofte ud i EU-kredsen. Mark Rutte er en stærk tilhænger af EU-samarbejdet, men han stod samtidig i spidsen for alliancen mellem Danmark, Holland, Sverige og Østrig, kaldet 'De sparsommelige Fire'. Alliancen forsøgte forud for sidste års budgetslagsmål at begrænse EU-budgettet og samtidig beholde deres rabatter. Det sidste lykkedes, men deres kamp for at coronahjælpen til hårdt ramte lande skulle gives som lån og ikke bidrag, tabte de stort.

I en analyse i Information skriver avisens europakorrespondent Christian Bennike blandt andet: "Efter onsdagens valg i Holland er der nu svimlende 17 partier i landets parlament. Det lyder kaotisk, men valget gav også stensikkert genvalg til statsminister Mark Rutte - og en overraskende fremgang til Hollands svar på De Radikale, D66. Det kan få betydning for hele Europa. [...] D66 sidder allerede i regering med Mark Rutte, kristendemokraterne og et lille kristent parti. Men det ændrer dynamikken, at D66 - et proeuropæisk, klimabevidst og multikulturalistisk parti - har overhalet de stive, gamle kristendemokrater, som i fire år har siddet på den vigtige finansministerpost. Det er nemlig kristendemokraterne, der har ført an i Hollands nærige tilgang til investeringer i EU's budgetter og i den offentlige sektor og i EU's budget. Det kan måske ændre sig med D66."

I Jyllands-Posten kan man under overskriften "Svingende coronahåndtering overskygget af tillid til Rutte" læse en analyse skrevet af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: "Hollands premierminister, Mark Rutte, er på sikker kurs til at kunne danne sin fjerde regering, der vil gøre ham til landets længst siddende regeringschef, hvis den holder halvandet år mere. Optællingen af denne uges coronaudstrakte parlamentsvalg gør igen hans liberale VVD-parti størst med 22 pct. af stemmerne og en fremgang på to mandater til nu 35 i alt af de 150 i parlamentet. [...] Set med EU-øjne er det værd at notere sig, at det ret nye parti Volt har fået tre mandater. Partiet er stærkt proeuropæisk og stiller op til valg i en række EU-lande - herunder kommunalvalget i Danmark til november. [...] Foreløbig kan Rutte som fortsat fungerende regeringschef med udsigt til forlængelse drage til EU-topmøde igen i næste uge. Her vil han, hvis han får sit flertal på plads, rykke op som den næstmest erfarne, når Tysklands kansler, Angela Merkel, stopper til efteråret. Den eneste med mere erfaring som regeringschef i Europa vil så være én af Mark Ruttes absolutte hovedmodstandere på den politiske bane: Ungarns Viktor Orban."
Politiken, s. 2; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14; Weekendavisen, s. 10 (19.03.2021)

Nyt digitalt coronapas skaber frygt for massiv overvågning
Regeringen og flere borgerlige partier mener, at et digitalt coronapas skal sætte turbo på genåbningen af Danmark. Det skriver Berlingske. På EU-niveau har de sydeuropæiske lande presset på for at få en løsning, der kan sikre turisme fra nord, men i Danmark ønsker regeringen at bruge coronapasset til mere end blot rejser. To eksperter frygter, at uklarhed om brug af passet åbner en risiko for "dystopisk overvågning" af og mellem borgerne. Idéen med coronapasset er, at borgere kan fremvise en kode på deres telefon og på den måde bevise, at de ikke er smittespredere. Dem, som enten er vaccineret, har antistoffer eller for nylig er blevet testet negativ for corona, skal blive tildelt en "grøn" status. It-firmaet Netcompany udsendte i februar en præsentationsvideo af teknologien, som ifølge kritikere leverer en skarp illustration af teknologiens faldgruber. Den viser blandt andet en ung mand, som bliver nægtet adgang til ståpladserne på stadion, fordi appen viser, at han ikke er vaccineret. Ifølge Camilla Gregersen, medlem af Dataetisk Råd og det advisory board, der er nedsat til at holde øje med den kommende app, er eksemplerne i præsentationsvideoen direkte "skræmmende". "Det er noget dystopisk overvågning, der skitseres her. Jeg tager mig til hovedet over de eksempler. Vi skal på ingen måde til at gå rundt og kontrollere hinanden via en app," lyder det fra Gregersen. Birgitte Kofod Olsen, der medgrundlægger af tænketanken Dataethics og tidligere formand for Rådet for Digital Sikkerhed, mener, at eksemplerne om noget illustrerer den vanskelige balancegang. Hun vurderer, at det er rigeligt, hvis man kan se, om en borger har grøn status, selvom det også bør begrænses mest muligt.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som ser lys for enden af coronatunnelen. EU-Kommissionen har lanceret sit forslag til et digitalt coronapas med oplysninger om vaccination, test og immunitet, som skal være klart den 1. juni. Til spørgsmålet om Kofod tror på, at det kan lykkes efter balladen om den langsommelige vaccineudrulning, svarer udenrigsministeren: "Jeg tror, at det pas kan være vejen til større samkvem over grænserne på en effektiv og sikker måde. Der er også lande med en højere vaccineskepsis, og det prøver man at håndtere, så det ikke kun handler om vacciner. Hvis vi skal have vores liv tilbage, er det vejen frem med coronapas og test. Vores eget pas er sendt i udbud og skal være klar i maj, og tanken er, at det skal være fuldt kompatibelt med EU-passet, så man får en digital løsning, som kan bruges overalt. Selvfølgelig er der nationale rejseregler, og vi har også forskellige smitteniveauer, men coronapasset er en nøgle til at få en sikker og tryg aktivitet over grænsen igen." Jeppe Kofod tilføjer: "Jeg tror, vi kommer til at evaluere hele forløbet omkring coronakrisen både på EU-plan og nationalt. Der bliver begået fejl i en krise, og dem kan vi lære af. Selvfølgelig bør vi koordinere bedre, så vi er forberedt på den næste bølge eller pandemi."
Berlingske, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 6 (19.03.2021)

EU-kommissær: Vi indhenter de andre, og I er immune til juli
Torsdag var EU-kommissær Thierry Breton på lynvisit i København. Han er formand for Kommissionens vaccinetaskforce, og har de seneste uger rejst rundt i Europa for at geare vaccineproduktionen op. Under sit besøg i Danmark tegnede han ifølge Politiken et billede af en hastigt stigende vaccinationskurve, selv om EU er klart bagefter frontløbere som Storbritannien og Israel i vaccination af befolkningerne. "Mit mål er at have immunitet, før sommeren er slut i Europa, men Danmark kan være foran, hvis alt går vel," sagde kommissæren, der mener, at EU indhenter Storbritannien og USA. "Vi har mange vacciner på vej, og vi ved præcis, hvor de kommer fra. De startede selvfølgelig lidt før os, og derfor har de nu vaccineret flere end os. Vi startede senere, fordi det for os har været obligatorisk på EU-niveau, at EMA giver sin autorisation. For os er sikkerheden absolut uomgængelig," siger han. Breton ønsker ikke at gå ind i debatten om hvorvidt europæiske lande burde have ventet på det europæiske lægemiddelagentur, EMA, før de suspenderede brugen af vaccinen fra AstraZeneca. AstraZeneca vaccinen er blevet sat i bero i flere europæiske lande grundet en mistanke om, at den kan være forbundet med blodpropper. "Jeg vil ikke gå ind i det. Beslutningen ligger hos medlemslandene, og det skal vi respektere. Men jeg personligt stoler på videnskaben," lød det fra Thierry Breton.

Politiken skriver, at Thierry Breton er åben for europæisk støtte til produktionen af den russiske Sputnik V-vaccine. EMA er netop ved at evaluere Sputnik V-vaccinen, som ifølge kommissæren måske kan være en del af løsningen. "Min position er meget klar. Jeg har meget respekt for russiske videnskabsfolk, som er meget gode, men hvis de har problemer med at producere deres vacciner, er vi nødt til at hjælpe dem. Vi skal hjælpe Afrika, vi skal også hjælpe andre, og hvis de har problemer, må vi overveje det. Ved udgangen af sommer vil både USA og Europa sandsynligvis være immune, men vi udgør mindre end 10 procent at befolkningen på planeten, så vi skal selvfølgelig tage os af de andre," sagde Breton.

Ifølge Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, er det en barriere, at EU ikke får de vacciner fra Storbritannien, man har krav på. I denne uge sagde von der Leyen, at mens EU-landene har eksporteret 10 mio. vaccinedoser til Storbritannien, kommer der ikke mange doser den modsatte vej. Det skriver Politiken og Børsen. Hun sagde desuden, at alle redskaber - inklusive et eksportstop - er på bordet for at sikre gensidighed. Ifølge Thierry Breton vil emnet formentlig være på dagsordenen på et EU-topmøde i næste uge. "Hvis der er gensidighed i eksporten, er det fint, hvis der ikke er, har vi et problem. Det må alle være klar over og acceptere," sagde han. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bakker op, skriver Børsen. Når EU tilbyder vaccineleverancer til briterne, så må det også kunne gå den anden vej efter de kommercielle og retlige kontrakter, der nu engang er. Det er helt afgørende, at vi spiller efter de samme regler,” siger han.
Politiken, s. 6; Børsen, s. 28-29 (19.03.2021)

EU-vaccineanfører i dialog med danske virksomheder
EU-kommissær Thierry Breton, der står i spidsen for Europa-Kommissionens særlige vaccinetaskforce, har haft et møde med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og repræsentanter fra en række danske farmaceutiske selskaber. På et pressemøde torsdag fremgik det, at danske virksomheder har gjort et godt indtryk på Thierry Breton, skriver Jyllands-Posten og Børsen. ”Vi bygger kapacitet i Europa, så vi har mulighed for at producere 2-3 mia. doser ved udgangen af året. Men vi skal i dialog med en masse selskaber for at kunne gøre dette. Det er meget frugtbare udvekslinger, jeg har haft med mange gode farmaceutiske selskaber i Danmark. Disse selskaber kan være en del af den europæiske platform,” lød det fra Breton. Målet for EU er at skabe en såkaldt Herataskforce, som skal arbejde i stil med den amerikanske Barda. “Det handler om at have en infrastruktur, som er klar, hvis vi uheldigvis bliver mødt af en ny pandemi eller en tilbagevenden af den nuværende, ” fortalte den franske kommissær ifølge Børsen. Til spørgsmålet om, hvorfor EU halter bagud med vaccineudrulningen sammenlignet med England og USA, lød hans standardsvar, at EU kom bagud fra start af, men nu bevæger sig hurtigt frem og inden årets udgang står EU således til at have produceret mellem 2 og 3 mia. doser. “Strategien virker i EU,” tilføjer han.

Børsen skriver også, at frem til fase 2, er Bavarian Nordics projekt finansieret af EU-midler fra EU Horizon, men nu overvejer regeringen at hjælpe med den afgørende finansiering af projektet. Onsdag fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under en høring i Folketinget, at regeringen er i meget tæt dialog med Bavarian Nordic om en finansiering af de afgørende studier med coronavaccinen. “Der er meget konkrete dialoger med regeringen om finansieringen af vaccinen, og når Magnus Heunicke siger, at der kan ske noget inden for nogle uger, så glæder vi os over det. Vi håber, at der kan ske noget hurtigere, naturligvis med respekt for den nødvendige politiske proces,” siger Rolf Sass Sørensen, chef for Investor Relations i Bavarian Nordic.
Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 12-13, 28-29 (19.03.2021)

Det digitale indre marked

Instagram går til kamp mod seksuel afpresning af børn
Instagram og Facebook valgte i december 2020 at stoppe med screening af beskeders indhold på baggrund af et nyt EU-direktiv, skriver Politiken. Det undrer Red Barnet, at de har tolket lovgivningen på den måde, når andre sociale medier ikke er stoppet med screening. Ifølge Facebooks (som ejer Instagram) politiske chef i Norden, Martin Ruby, er det "stærkt beklageligt", at man ikke screener for beskeders indhold, og han kan godt forstå Red Barnets frustration. "Vi har ikke fejltolket loven. Jeg er fuldstændig enig med Red Barnet i, at det ikke er hensigtsmæssigt, men sådan er loven altså, og vi vil ikke overtræde reglerne. Men vi håber, at det lykkes EU at lave undtagelser i lovgivningen på grooming-området," siger han. Instagram vil nu indføre en række initiativer for at forhindre uønsket kontakt mellem børn og voksne.
Politiken, s. 10 (19.03.2021)

Finansielle anliggender

ECB-boss: Effekt af opkøb kommer
Onsdag sagde ECB-chef Christine Lagarde i Europa-Parlamentet, at virkningen af sidste uges melding fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om, at der nu sættes mere fart i det store coronaopkøbsprogram (PEPP), kommer med forsinkelse. Det skriver Børsen. "Den forøgede hastighed i vores opkøbsprogram vil blive synlig, når den har konsolideret sig over en længere tidsperiode," sagde chefen.
Børsen, s. 28, 50 (19.03.2021)

Foråret byder på amerikansk opsving og europæisk udsving
Børsen bringer en kommentar af Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom. Han skriver blandt andet: ”Fra et globalt perspektiv har de seneste uger været lovende, og det er USA, der trækker læsset. Først underskrev Præsident Biden en af de største finanspolitiske støttepakker i historien, dernæst gjorde centralbanken, Fed, det klart, at den stadig ikke har tænkt sig at hæve renten i de næste to-tre år, og imens nåede andelen af vaccinerede amerikanere over 10 pct. Der er lagt op til et brag af et opsving i USA i foråret. Den Europæiske Centralbank, ECB, bidrog også til den positive stemning med et klart løfte om at holde renterne nede med hurtigere obligationsopkøb. Det sker dog desværre på en lidt mere trist baggrund. For det første er vaccineudrulningen slået fejl. Antallet af vaccinerede er tre gange så højt i USA, og derfor kan europæerne ikke ignorere de tegn på en tredje bølge, der nu kan ses i en række lande. Så hvor USA bevæger sig mod en stadig hurtigere genåbning, så fortoner den sig fortsat i horisonten i EU. For det andet mangler ECB den finanspolitiske opbakning, som Fed har. De nationale tiltag er allerede på vej til at blive rullet tilbage, og EU's plan for en fælles finanspolitisk støtte fra sidste år er stadig parkeret i remisen. Der er ingen tegn på nye tiltag, selv om den anden nedlukning helt klart har øget behovet. […] De nuværende politiske ledere har en stærk opbakning til det europæiske projekt, men Tysklands Merkel træder tilbage til efteråret, Italiens Draghi er kun stedfortræder, og Frankrigs Macron udfordres af den mere nationalistiske Marine Le Pen næste forår. Tiden er således ved at løbe ud, og hvis de tre erstattes af mere EU-skeptiske ledere, fordi vælgerne mener EU har svigtet, så kan det blive skæbnesvangert for unionen. På den baggrund er det uforståeligt, at Europas politiske ledere bare ser til, mens økonomien synker.”
Børsen, s. 50 (19.03.2021)

Mette Frederiksens linedans om genåbning afgør opturen
I en ny prognose fremhæver Nationalbanken, at der er gode chancer for en hurtig genopretning af den danske økonomi, når restriktionerne lempes, skriver Berlingske. Det er dog afgørende, at genåbningen håndteres rigtigt, og at udrulningen af vaccinerne kommer til at fungere, da blot få forkerte beslutninger kan betyde mange tusinde arbejdspladser og rykke udsigterne for den danske økonomi kraftigt. "Den økonomiske udvikling er fortsat præget af stor usikkerhed. Risikobilledet er dog mere balanceret nu end tidligere på grund af især godkendelsen af flere effektive vacciner og handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, der har reduceret usikkerheden i forbindelse med Brexit," lyder det i analysen. Ifølge Børsen er forventningerne til vækst høje i toppen af dansk erhvervsliv. "Vi er et bedre sted med vaccinationer, end selv de mest optimistiske havde turdet håbe på for et år siden," fortæller Jakob Riis, topchef i Falck. Blandt de danske direktører tror 80 procent på vækst for verdensøkonomien i 2021, mens tallet er en anelse lavere blandt de globale topchefer. Her tror 76 procent at verdensøkonomien vil blive forbedret i løbet af 2021. Allan Polack, ceo i PFA, glæder sig over tilliden til væksten, men mener ikke, at man skal blive så imponeret over vækstraterne. "Det er fint, at væksten er der. Det skal den også være, for man skal lige huske, at det er en meget stor pris, man har betalt for at få gang i økonomien," siger Polack med henvisning til de finanspolitiske hjælpepakker, EU's store redningsplan og pengepolitikken.
Berlingske, s. 9; Børsen, s. 4 (19.03.2021)

Mystiske overførsler af penge og varer trækker tråde fra formodet svindelkompleks til Iran
En kortlægning gennemført af Information og erhvervsmediet Finans viser, at der på flere måder er forbindelser fra et formodet dansk svindelkompleks til Iran. Ifølge Information, er en lang række firmaer fortsat med at trække et spor af moms- og skattegæld efter sig i et setup, der minder om det, som politiet slog til mod i den såkaldte Greed-sag. Det nye kompleks har efterladt ny moms- og skattegæld til den danske stat på over 300 millioner kroner, skriver avisen. Pengene er blevet overført via bankoverførsler fra en lang række kunder til 14 centrale firmaer i komplekset, og herfra er de mange penge blevet ført ud af Danmark til konti i andre EU-lande og uden for EU. Det har ikke været muligt at identificere alle modtagerne af overførsler ud af Danmark, men store overførsler fra den formodede moms- og skattesvindel i Danmark har forbindelse til Iran. Hvidvaskekspert John Cassara, som er tidligere ansat i både den amerikanske efterretningstjeneste og USA's finansministerium samt udenrigsministerium med fokus på bekæmpelse af terrorfinansiering, bekræfter over for Information og Finans, at iranske aktører gør sig store anstrengelser for at omgå sanktionerne og flytte penge ind og ud af Iran og varer ind i Iran. Cassara ser overførslen af danske svindelpenge til Iran via vareoverførsler som en del af et hvidvaskbillede omkring Iran. En del europæiske banker afviser af frygt for at blive retsforfulgt i USA at bistå med transaktioner ind og ud af Iran, selv om transaktionerne er lovlige efter europæisk ret. Ifølge den franske finansrådgiver og momssvindelekspert, Marius-Cristian Frunza, fra firmaet Schwarzthal Kapital, bruger Iran andelsbaseret hvidvask til at omgå det konventionelle banksystem.
Information, s. 1, 6-7 (19.03.2021)

Pensionsbranche advarer: Nye regler rammer kunder
Pensionssektoren blev sidste år ramt af regeringens særskat på finanssektoren, og nu er der regulering på vej på flere andre områder, som ifølge sektoren kan få stor negativ betydning, skriver Børsen. Ifølge Kent Damsgaard, der tiltrådte som adm. direktør i Forsikring & Pension sidste år, er en af udfordringerne den nye Solvens II-regulering, der i øjeblikket behandles i EU-Kommissionen. Den har stor betydning for, hvor mange penge pensionsselskaberne skal lægge til side for at sikre, at de kan leve op til deres garantier over for kunderne. "Der er tilsyneladende ingen i det politiske system, der overhovedet kan hidse sig op over det, men det er noget, som kan binde vores branche meget voldsomt," siger Damsgaard.
Børsen, s. 26 (19.03.2021)

Handel

Tre handelskampe EU skal vinde
Børsen bringer en kronik af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”I Bruxelles-boblen er handelskommissær Valdis Dombrovskis kendt for sin næsten udtryksløse ansigtsmimik. Den manglende mimik kan måske virke skræmmende for nogle, men faktisk kan det være et godt tegn, at der skal meget til at fremtvinge en mine hos handelsbossen, som tiltrådte i slutningen af 2020. For handel vil være et utroligt stormfuldt felt de kommende år: WTO-samarbejdet skal reddes fra en stille død, konstante kinesiske brud på handelsaftaler skal adresseres, og brydekampen om frihandel med USA's præsident, Joe Biden, som under sin valgkamp turnerede med sloganet “Buy American”, skal fløjtes i gang. Udfordringerne hober sig op for handelskaptajnen, som netop for nylig præsenterede EU's strategi for at sætte en ny fælles handelskurs. […] Selvom Kina giver hånd på en aftale, er det på ingen måde sikkert, at landet reelt efterlever den. Derfor er EU nødt til at skrue bissen på over for kineserne. Hvis Beijing ønsker at bevare den lukrative adgang til vores marked, skal kineserne holde, hvad de har lovet; f.eks. at europæiske virksomheder får krav på mere lige konkurrence på det kinesiske marked. […] Mange store slag venter altså i horisonten for Dombrovskis. Den lettiske handelsboss virker ikke desto mindre til at være den rette mand ved roret til at føre EU sikkert igennem de næste tre års stormfulde farvand. Kommissærens udspil til en ny handelsstrategi vidner heldigvis om, at Dombrovskis lægger samme handelskurs som Venstre ønsker, hvor forpligtigende frihandelsaftaler og internationalt samarbejde prioriteres. Stoneface eller ej.”
Børsen, s. 50-51 (19.03.2021)

Institutionelle anliggender

Dagbog fra århundredets krise
Weekendavisen bringer et interview med den tyske forfatter og journalist Carolin Emcke, som skrev dagbog under pandemien og den er nu udgivet som bog. I dagbogen indledes næsten alle dage af et citat af forskellige folk, som skal sætte stemningen for dagens refleksioner og et af citaterne er af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Carolin Emcke mener, at den tyske regering er alt for lidt villig til at indrømme fejl og forholde sig selvkritisk, selv om hun er glad for det koordinerede indkøb af vaccinerne på europæisk plan. ”Det havde været grufuldt, hvis Tyskland havde mast sig frem med mottoet 'Vi kan tillade os det' og havde forholdt sig usolidarisk. Rædselsfuldt. Her havde man følelsen: Endelig kommer Tyskland ud af dets modus efter finanskrisen og grækenlandskrisen med dets besættelse af at fastholde et gældsloft. Indstillingen, at 'staterne ikke må optage fælleslån', er heldigvis endeligt kasseret. Men jeg tror også, at EU var faldet fra hinanden, hvis man havde sagt til Italien og Spanien, at man ikke ville hjælpe dem. Og når det nu betyder noget for lande som Ungarn og Polen, hvad vaccinerne koster, så burde man blande sig i forhandlingerne og sige: 'Vi betaler differencen.' Tyskland kunne også have sagt: 'Vi betaler for Europa.' Finansielt havde det ikke været umuligt,” siger hun blandt andet.
Weekendavisen, s. 9 (19.03.2021)

Det nordirske grænsetilfælde
I Weekendavisen kan man læse, at spændingerne i Nordirland vokser. Ifølge avisen vokser vreden blandt Nordirlands unionister og deres militante gren, loyalisterne, over Brexit-aftalen mellem Storbritannien og EU. De er særligt frustrerede over den såkaldte Nordirland-protokol, der er en delaftale mellem Storbritannien og EU om at holde grænsen mellem Nordirland og Irland åben, sådan som Langfredagsaftalen fra 1998 kræver. I sidste uge sendte unionisterne et brev til premierminister Boris Johnson, hvori organisationen på vegne af de tre paramilitære grupper trak deres opbakning til Langfredagsaftalen, som i sin tid satte en stopper for den 30 år lange væbnede konflikt. Ifølge to LCC-repræsentanter kan grupperne først igen tilslutte sig fredsaftalen, når Nordirland-protokollen bliver fjernet. "Langfredagsaftalen handlede om at løse striden om grænser politisk, men Brexit og protokollen har genetableret en grænse, som ligefrem er politikkens hjørnesten, " siger en af de to LCC-repræsentanter, som ikke ønsker at give sit navn.
Weekendavisen, s. 8 (19.03.2021)

Frihed er det bedste guld
Weekendavisen bringer et interview med den britiske videnskabsjournalist og forfatter Matt Ridley. Han mener, at EU er ramt af innovationsfobi og peger på, at ikke en eneste af Europas 100 mest værdifulde virksomheder i modsætning til USA og Kina er etableret inden for de seneste 40 år. Ifølge Ridley er EUs innovationsfobi skrevet ind i Lissabon-traktaten som "forsigtighedsprincippet" (the precautionary principle), men der er også tale om en selvforstærkende kultur. Han vurderer, at der er tre kilder til modstand mod innovation: frygt for det nye og dermed en overdreven forsigtighed, et bureaukrati, der rejser barrierer og forsinker beslutninger, og big business, som ønsker at bevare sin dominans og derfor allierer sig med staten for at holde nye konkurrenter ude af markedet. Ridley giver flere eksempler på, at EU blokerer for innovation, herunder blandt andet historien om entreprenør James Dysons posefri støvsuger. Hans innovation betød bedre sugeevne og større energieffektivitet, hvorfor Dyson hilste EUs introduktion af energimærkater velkommen. Men pludselig insisterede EU-Kommissionen i strid med internationale regler på, at støvsugere skulle testes uden støv. Det skyldtes, at de store tyske producenter af støvsugere havde lobbyet i EU-Kommissionen og fået held til at indføre et testsystem, der gav dem en fordel. Dyson rejste sagen ved EU-Domstolen med det argument, at en støvsuger bør testes hvor der findes støv. Det blev afvist af domstolen, men i 2018 fik Dyson efter seks års tovtrækkeri medhold. På det tidspunkt havde de kinesiske producenter dog allerede overhalet ham. "Det er et klassisk eksempel på nepotistisk kapitalisme, hvor en virksomhed lobbyer for at få indført regler, der er til en eksisterende teknologis fordel på bekostning af ny teknologi. Det er dræbende for innovation," lyder det fra Ridley.
Weekendavisen, s. 6 (19.03.2021)

IS-mødre skal ikke tilbage til Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger, blandt andet: "Gennem årerne har flere europæiske statsborgere sammen med deres børn valgt at rejse ned til blodfejden for at vise deres støtte til Islamisk Stat og kæmpe side om side sammen med den berygtede terrororganisation. Sidenhen har flere - særligt kvinder - så ønsket at vende tilbage til deres hjemland, efter de er blevet taget til fange og sat i fangelejr med deres børn. Det har så rejst debatten, om disse statsborgere skal hentes hjem fra lejrene, eller om man skal lade dem blive i det område, de selv valgte at rejse til. En debat, der både fylder den danske dagspresse, men også den europæiske. I sidste uge stemte Europa-Parlamentet om, hvorvidt de europæiske lande er ansvarlige for deres egne statsborgeres børn, som befinder sig i de kurdisk-kontrollerede lejre i det nordlige Syrien. Jeg stemte ikke for. Det gjorde et flertal af parlamentet. [... ] Mødrene er med deres børn draget til Syrien for at vise deres støtte som IS-tilhængere. Deres tilbagevenden til Danmark må derfor siges at kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. [...] På den anden side er børn som udgangspunkt altid uskyldige. Og børnene, der sidder i fangelejrene må siges at være blevet udsat for et brutalt omsorgssvigt fra deres mødre, der har valgt at placere dem midt i en borgerkrig. Børnene har intet valg haft. Det leder mig hen til at sige, at mødrene på ingen måde har været deres titel værdig, og derfor bør børnene adskilles fra deres mødre. [...] Derfor frygter jeg også, at mødrene vil tage deres børn som gidsel for at kunne vende tilbage til Danmark, selvom de med åbne øjne har vendt det danske samfund ryggen. Det mener jeg, at vi bør forhindre. Men det betyder ikke, at vi ikke skal beskytte børnene, give dem mulighed for at komme hjem og sørge for, at de ikke ender som radikaliserede børnesoldater. Men kun hvis børnene rejser alene. For det bliver uden deres mødre."
Jyllands-Posten, s. 24 (19.03.2021)

Politisk polarisering er resultatet, hvis man sparer sig gennem krisetider
Jyllands-Posten bringer en kronik af Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Jon Nielsen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De skriver blandt andet: "Brexit-tilslutningen og Sverigedemokraternes fremgang kan i høj grad tilskrives sparepolitik under og efter finanskrisen. Den førte politik mindskede borgernes tillid til det politiske system. Det kan få alvorlige følger, hvis vi strammer de offentlige finanser for hårdt og for hurtigt, ligesom efter finanskrisen. Sådan lød advarslen for nylig fra OECD's cheføkonom til de europæiske lande. En ny omgang sparepolitik vil afføde en kraftig politisk modreaktion i befolkningerne, lød begrundelsen. [...] To studier viser, at sparepolitikker har gødet jorden for Sverigedemokraterne på den anden side af Øresund. Et andet forskningsstudie estimerer, at Storbritannien stadig ville være medlem af EU, hvis ikke den konservative regering havde skåret kraftigt i velfærden under finanskrisen. Det er ikke en ny pointe, at dårlig krisepolitik skubber folk ud på de politiske yderfløje. [...] Også brexit-afstemningen har været under luppen. Et studie i det velrenommerede American Economic Review finder frem til, at Storbritannien stadig ville være medlem af EU, hvis man havde ført en bedre økonomisk politik under og efter finanskrisen. [...] Coronakrisen udviser en række af de træk, der giver politisk splittelse, idet den på kort tid har skabt vindere og tabere og efter alt at dømme har øget uligheden. Fra borgerligt hold bliver statens høje kriseudgifter allerede brugt til at legitimere yderligere nedskæringer i velfærden. Ligesom under finanskrisen er der især grund til at bekymre sig om de sydeuropæiske lande, hvor ledigheden og uligheden i forvejen var høje. I de sidste 20 år har vi set en kraftig vækst i antallet af populistiske regimer på verdensplan. Hvis ikke coronakrisen skal give ny næring til de bevægelser i Europa, så skal de europæiske lande nedbringe den stigende ulighed og holde hånden under økonomien, indtil vi er helt ude af krisen."
Jyllands-Posten, s. 25 (19.03.2021)

Interne anliggender

Hun lukker ingen døre
Inger Støjberg har været i Ekstra Bladets TV-studie, hvor hun talte om et eventuelt medlemskab af enten Dansk Folkeparti (DF) eller Nye Borgerlige. Hun fastslog, at hun ikke umiddelbart har nogle planer om at melde sig ind i et andet parti, men at hun har haft et godt samarbejde med både Nye Borgerlige og DF. På spørgsmålet om hun kunne leve med at være medlem af et EU-skeptisk parti svarer hun: "Det er noget af det, vi har diskuteret mange gange - også i Venstre. Der er ikke nogen tvivl om, at Venstre har trukket sig for langt over og er blevet et meget positivt EU-parti. Jeg ser hellere et noget smallere EU," siger hun
Ekstra Bladet, s. 5 (19.03.2021)

”Det kan også være fedt, at der ikke er noget i kalenderen”
I artikelserien "Mit forandrede liv" taler Kristeligt Dagblad med markante danskere om, hvordan nedlukningen berører deres hverdag. Ifølge ledende næstformand for EU-Kommissionen og EU-kommissær for konkurrencepolitik og digitaliseringsområdet, Margrethe Vestager, har det værste ved tiden været afsavn til familie.
Kristeligt Dagblad, s. 12 (19.03.2021)

Klima

Benzinbilens dødsrallen
Information skriver blandt andet i sin leder: "Selvfølgelig kan man blive nostalgisk ved duften af benzin. Eller ved tanken om Bertha Benz, der i 1888 tog på pionertur gennem Tyskland i en "patenteret motorvogn" med benzin fra det lokale apotek. For siden da har benzinbilen, som der i dag findes over en milliard af, præget vores samfund mere end de fleste andre opfindelser. Heldigvis er dens beskidte dage talte. Men går det hurtigt nok med at slå den ihjel, hvis vi vil redde klimaet og overholde EU's mål om klimaneutralitet i 2050? Uden stærke reduktioner i transportsektoren, som står for omkring en fjerdedel af udledningen, vil det være umuligt. Det virkede derfor logisk, da Danmark sammen med Holland, Østrig, Belgien, Grækenland, Irland, Litauen, Luxembourg og Malta i den forgangne uge over for EU-Kommissionen krævede, at der sættes en "en klar og entydig slutdato" for produktionen af benzin- og dieselbiler i EU. Det affødte stærke reaktioner - især fra Tyskland, hvor bilindustrien udgør en kæmpe del af landets økonomi. [...] Efter den tyske såkaldte dieselskandale, der udstillede det omstillingslammende ægteskab mellem bilindustri og politik, har Elon Musk givet den tyske bilindustri et tiltrængt los lige i udstødningsrøret. Med et stærkt milliardoverskud for 2020 i ryggen slog Volkswagen - verdens største bilproducent - endelig tilbage i sidste uge. Koncernen vil lave et slagkraftigt og billigt universalbatteri. Til formålet opbygges nu seks enorme batterifabrikker i Europa. Den ambition rimer fint på EU's europæiske batterialliance, der forbløffende hurtigt har samlet et trecifret milliardbeløb og hundredvis af virksomheder bag sig. Ifølge EU-Kommissionen er målet at "revolutionere markedet og skabe en europæisk og global guldstandard i forhold til bæredygtighed for batterier" - altså med en høj grad af ressourcegenbrug, både for miljøets skyld og for at dæmpe afhængigheden af import af råstoffer til batterier, hvor efterspørgslen "vil stige eksplosivt fra 2023". Samme vej som Volkswagen går i øvrigt Volvo og Fords europæiske linje, der vil være rent elektriske fra 2030, mens producenter som Daimler og især BMW kommer med lidt mere konservative bud. For at få alle med er det fristende at kræve en slutdato. Men det vil være bedre at stille øgede krav til bilproducenternes CO2-reduktion, som Danmark og de øvrige otte lande da også gør i skrivelsen."
Information, s. 16 (19.03.2021)

Danmark er blevet en stor svinesti
Politiken bringer en kronik af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist. Han skriver blandt andet: "Kødproduktionen udsender millioner af tons klimagasser og kræver stadig større markareal til foder, så skovområder må ryddes for at give plads til sojaproduktion som foder til svin eller for at skabe græsningsarealer for kvæg. Forbrugerne i den vestlige verden, og ikke mindst i Europa, har opfanget denne sammenhæng og sænker deres kødforbrug, men industrien er ikke fulgt med. Tværtimod sætter den turbo på både svinekød og mejeriprodukter, som derefter eksporteres til stadig fjernere markeder. Det er klimakampens største udfordring. I dag har EU og ikke mindst Danmark udviklet sig til en gigantisk svinesti for det umættelige madmarked i Kina. Selv de økologiske producenter er gået ombord på den galej og sender nu mælkepulver i mængder til både Kina og Indonesien, mens økologiske Thises Vesterhavsost og gedeoste fra Tebstrup Gedeosteri er på hylderne i supermarkeder i USA og Canada. [... ] Og erhvervet selv? Det humper fra krise til krise, og uden EU-sammenholdets generøse milliardhjælp hvert år i form af seks mia. kr. på en støttecheck ville kun de færreste danske jordejere klare sig. [...] Som en logisk konsekvens af øget politisk fokus på at nedbringe klimapåvirkningen fra husdyrindustrien bør enhver form for offentlig støtte fra EU såvel som fra de nationale regeringer til markedsføring af kødprodukter straks ophøre. Den omfattende offentlige forskning i kød- og mejeriprodukter bør nedlægges, mens millionerne målrettes plantebaserede produkter, som foreslået af bl.a. Claus Felby, der er professor i bioteknologi og vicepræsident i Novo Nordisk Fonden."
Politiken, s. 5-6 (19.03.2021)

Konkurrence

Krav om tilbagebetaling af støtte skaber vrede i rejsebranchen
Erhvervsministeriet kræver, at rejsebureauerne skal betale støtte for op mod 200 mio. kr. tilbage, og mange har ikke pengene. Det bliver kritiseret af rejsebranchen, som frygter konkurser, skriver Jyllands-Posten. Hos erhvervsministeriet afviser man kritikken. "Som reglerne er, er det ikke muligt at få kompensation for udgifter, man ikke har haft. Det fremgår også tydeligt af aftalerne om de hjælpepakker til rejsebranchen, som et bredt flertal af folketingets partier har indgået. Årsagen til dette er, at EU-reglerne for krisestøtte stiller klare krav til, at man skal kunne dokumentere det faktisk lidte tab, man som erhvervsdrivende søger om kompensation for," skriver ministeriet i en mail. Ifølge erhvervsministeriet har man været i dialog med EU-Kommissionen om muligheden for at eftergive de omhandlede beløb, men det har ikke været muligt, da det i forbindelse med statsstøtte er et krav, at overkompensation skal tilbagebetales.
Jyllands-Posten, s. 4 (19.03.2021)

Migration

Farvelkommen
EUs europæiske grænse- og kystvagt, Frontex, har været under heftig kritik, da personer fra Frontex i en række tilfælde har forhindret asylansøgere i at nå frem til EUs kyster. Det er sket enten ved selv at have tvunget asylansøgernes både ud af EU-farvand eller ved stiltiende at have set til, at de nationale kystvagter gjorde det. Det skriver Weekendavisen. To EU-kommissærer har nu indtaget diametralt modsatte holdninger til Frontex. Ifølge kommissær for indre anliggender (herunder retshåndhævelse), Ylva Johansson, er det helt utilstedeligt hvad der er sket. Men ifølge næstformand, grækeren Margaritis Schinas, er Frontex en stor succes. Han mener, at meningen med Frontex er at bremse tilstrømningen af asylansøgere. Weekendavisen spørger, hvilken holdning der er mest udbredt i EU-Kommissionen - den græske eller svenske. Et forsigtigt gæt lyder, at kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er på Schinas' side. Det skyldes, at anklagerne mod Frontex primært drejer sig om asylansøgere, der er blevet presset tilbage til lige præcis Tyrkiet. EU har netop en aftale med Tyrkiet om, at man kan sende afviste asylansøgere tilbage dertil, det samme gælder med flygtninge, der ikke risikerer forfølgelse i Tyrkiet, men som Tyrkiet påtager sig at give beskyttelse.
Weekendavisen, s. 9 (19.03.2021)

Norsk mødereferat: Mattias Tesfaye var i tvivl om regeringens store asylplan
I offentligheden gav udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtryk for, at regeringens store valgløfte om asyllejre i udlandet skred fremad, men bag lukkede døre var historien en anden, skriver Information. Avisen bringer et indblik af journalist Anders Redder, som blandt andet skriver: "Ifølge referatet, der stammer fra et møde mellem den norske justitsminister, Monica Mæland, og udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, vidste regeringen i slutningen af oktober ikke, om det overhovedet er realistisk at sende flygtninge og migranter til asyllejre i udlandet, hvor de skal bo og have deres asylsag behandlet. I interview og på Folketingets talerstol gav man ellers på samme tid udtryk for, at tingene skred fremad. [...] I slutningen af oktober sidste år havde S-regeringen været ved magten i godt halvandet år. Løftet om en radikal ændring af asylpolitikken, der skulle gøre det umuligt at søge spontant asyl i Danmark, pressede sig på. [... ] Derfor så Mattias Tesfaye mod Norge, hvor den borgerlige regering under ledelse af den konservative statsminister Erna Solberg havde ry for at føre en stram udlændingepolitik. Måske et samarbejde var muligt? [...] Ifølge de norske dokumenter afviste Erna Solbergs regering allerede i oktober S-regeringens tilnærmelser. [...] Samtidig gjorde Norges justitsminister det på Skype-mødet klart, at Danmarks plan må anses som hverken "ønskelig" eller "realistisk". Det norske justitsministerium bekræfter over for Jyllands-Posten, at regeringen i Oslo stadig ikke ønsker at flytte asylbehandlingen til udlandet. Også EU-Kommissionen har sagt nej til regeringens plan. I december 2019 lød det fra kommissæren for migration, svenske Ylva Johansson, at forslaget var "urealistisk". [...] Regeringen har netop udarbejdet et lovudkast om modtagecentre, der skal til afstemning i Folketinget senere på foråret. Med forslaget vil regeringen ændre udlændingeloven og gøre det juridisk muligt at etablere modtagecentre uden for Europas grænser - når og hvis en aftale med et tredjeland ser dagens lys. De Konservative sår nu tvivl om, hvorfor regeringen skal bruge lovhjemmel til at oprette modtagecentre, hvis ikke man ved, om planen overhovedet kan lade sig gøre."
Jyllands-Posten, s. 1, 8-9 (19.03.2021)

Retlige anliggender

Sveriges skattemyndigheder har tabt retssag om aggressiv skatteplanlægning
Svenske skatteregler er uforenelige med retten til fri etablering, som er en grundlæggende frihedsret i EU. Det konkluderede EU-Domstolen i januar, skriver Jyllands-Posten. Sagen omhandler interne transaktioner mellem selskaber i en koncern. Ifølge avisen, har Sverige tabt retsopgøret om retten til at nægte udenlandske virksomheder adgang til at fradrage koncerninterne rentefradrag. Ifølge EU-Domstolen udgjorde nægtelsen af disse fradrag forskelsbehandling over for ikke-svenske selskaber.
Jyllands-Posten, s. 21 (19.03.2021)

Sundhed

EU og USA vil sætte spot på medicinalfusioner
Myndigheder i både EU, USA og Storbritannien zoomer nu ind på medicinalindustrien og dens store fusioner. Det skyldes frygten for urimeligt høje priser på medicin og en ineffektiv forskning i nye lægemidler, skriver Jyllands-Posten. "I lyset af den store mængde af fusioner i medicinalsektoren i de senere år, mens priserne er sprunget i vejret, og der har været bekymringer om konkurrencehæmmende adfærd i industrien, er det bydende nødvendigt, at vi nytænker vores tilgang til vurderingen af fusioner i medicinalindustrien," siger Rebecca Kelly, der er fungerende formand for den amerikanske myndighed Federal Trade Commission, FTC. Det er netop FTC, som har taget initiativ til samarbejdet, der også omfatter de canadiske myndigheder. I EU tager man godt imod henvendelsen. Konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, peger på, at EU allerede har undersøgt de store globale medicinalfusioner for at sikre konkurrencen i sektoren.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.03.2021)

Europæisk medicin
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver praktiserende læge Henrik Keller blandt andet: "I de seneste år har der været stigende problemer med lægemidler, der i lange perioder er i restordre. Det giver problemer for læger, der skal finde alternativer, og i nogle tilfælde også for patienterne, som må nøjes med mindre velegnede præparater. Situationen er den samme i alle europæiske lande. [...] Tidligere blev der produceret store mængder medicin i Vesteuropa, men i dag produceres det meste i Asien, især i Kina. Dette sker først og fremmest af økonomiske årsager, men også som resultat af de håbløse ideer, der herskede indtil for nogle år siden om, at vi i Vesten skulle være kreative, mens industriproduktion skulle udliciteres til fjerne lande, hvis indbyggere man åbenbart anså for at være dummere end vi. Den strategi er farlig, og vi fik en advarsel, da vi blev ramt af coronapandemien og pludselig også oplevede mangel på blandt andet værnemidler og testudstyr, som skulle importeres fra fjerne lande, hvor kvaliteten ofte var tvivlsom, og hvor varerne i nogle tilfælde blev produceret af tvangsarbejdere. [...] Det kan være farligt, hvis man udelukkende tænker med fedterøven og går efter laveste pris og højeste profit. Vi bør sikre, at vitale produkter produceres i EU. Gerne af private firmaer, men kan det ikke lade sig gøre, må EU stå for produktionen."
Weekendavisen, s. 12 (19.03.2021)

Vigtigt men grimt vaccineslagsmål
Børsen bringer et perspektiv skrevet af Steen Bocian, cheføkonom. Han skriver blandt andet: "Coronapandemien er dyr økonomisk set. Restriktioner og ændret adfærd fik i første halvår sidste år bnp i EU til at falde med 14 pct., et dyk der oversteg, hvad vi så i finanskrisen. Da smitten faldt hen over sommeren, kunne mange restriktioner dog fjernes, og tredje kvartal sidste år bød på høj vækst. Men pandemien blev ikke lagt i graven. [...] På rekordtid er det dog lykkedes at udvikle vacciner. Når vaccinerne er udrullet, kan vi efter alt at dømme fjerne de restriktioner, som holder økonomierne tilbage, permanent. Der er derfor grund til at forvente solid vækst, når det sker. Men selvom en stor del af den globale vaccineproduktion foregår i Europa, så kniber det med leverancerne. EU har indtil videre spillet vaccinespillet pænt. Da EU sidste år indgik aftaler med producenterne, var kravet alene, at producenterne skulle gøre deres bedste for at levere hurtigst muligt. Kontrakterne var således snarere indikative end bindene. Dertil kom, at EU ikke insisterede på klausuler, der kunne hindre vaccineeksport, indtil EU havde fået leveret det aftalte. [...] I Europa bevæger smitten sig op, og mange lande indfører derfor nye restriktioner med store negative økonomiske konsekvenser til følge. Det er derfor ikke overraskende, at EU nu forsøger at skrue bissen på i forhold til producenterne. Men vaccineslagsmålet kan hurtigt blive grimt. Så længe der mangler vacciner, vil de enkelte lande have store incitamenter til at springe foran i køen. Hvis man spiller vaccinespillet for pænt, koster det menneskeliv og velstand - men hvordan spillet ender, må tiden vise."
Børsen, s. 29 (19.03.2021)

Udenrigspolitik

Biden har ret - Putin er en morder
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Det er regnskabets time for den russiske præsident, Vladimir Putin, efter fire års amerikansk eftergivenhed over for Moskva under præsident Donald Trumps ledelse. Den nye præsident, Joe Biden, mener slet og ret, at Putin er en morder. Det sagde han i et interview med den amerikanske tv-station ABC. USA har fået en ny præsident, der ikke alene beskylder Ruslands præsident for at være en morder, men også klart siger, at Putin har blandet sig i amerikanske valgkampe både under det nuværende og det tidligere præsidentvalg med et eneste formål - at få Trump valgt. Begge dele kommer Putin til at betale dyrt for, siger den nye amerikanske præsident. [...] Nu er USA tilbage i den ledende rolle i vestlige demokratier, hvor menneskerettigheder betyder noget, og hvor man har respekt for valg og åbne og frie diskussioner. Putin skal stilles til regnskab for sine manipulationer af vestlige valg og for de mord og mordforsøg, som Biden nu åbent beskylder den russiske præsident for at være hovedmanden bag. Vi nævner i flæng mordforsøget på den russiske systemkritiker, Aleksej Navalnyj, mordforsøgene på "afhopperen" Sergej og hans datter Yulia Skripal samt mordene på Boris Nemtsov, Jegor Orlov og andre journalister, som alle var kritiske over for Putin. [...] En værdipolitisk kamp kræver en modstander, som tydeligt illustrerer, hvorfor kampen for frihed er vigtig. Der finder man ingen bedre end Putin som et modbillede. Så måske skulle EU og Danmark overveje at følge Bidens eksempel."
Berlingske, s. 2 (19.03.2021)

Her er bankbossen i røde seler - han har opgivet at finde kvinder til topposterne
Ifølge Berlingske er en af ugens nedture, at administrerende direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen, holder fast i Aleksandr Lukasjenko, der har erklæret sig som præsident af Hviderusland efter et omstridt valg. Hos Bankinvest, Nordea, Akademikerpension, Jyske Bank og Sparinvest har man i stedet solgt ud af de hviderussiske statsobligationer. Avisen skriver, at direktøren fører sin egen udenrigspolitik til trods for, at EU, Storbritannien, USA og Canada har indført sanktioner over for Lukasjenko, der stod bag den påståede valgsvindel i 2020 og den efterfølgende undertrykkelse og voldelige adfærd over for den hviderussiske befolkning.
Berlingske, s. 16 (19.03.2021)

Kinas lange arm
Frie Grønnes Uffe Elbæk, Katarina Ammitzbøll fra De Konservative og ungdomspolitikerne Anders Storgaard og Thomas Rohden har fra den ene dag til den anden oplevet en drastisk reduktion i antallet af lande, de kan rejse til uden at frygte at blive arresteret og udleveret til Kina, skriver Weekendavisen. De var i slutningen af sidste år involveret, da demokratiaktivisten Ted Hui flygtede fra Hongkong, hvilket har vakt Kinas vrede og udløst dunkle trusler om et retsligt efterspil. Ifølge kilder, har Danmark ved flere lejligheder gjort det klart over for Kina, at hvis det anmoder om udvisning af de fire, vil Danmark ikke efterkomme anmodningen. I et skriftligt svar på et spørgsmål fra Uffe Elbæk, siger udenrigsminister Jeppe Kofod onsdag, at sagen er blev rejst direkte overfor myndighederne både i Hongkong og Kina, samt med den kinesiske ambassade i København. "Men lad mig gerne slå fast, at det fra starten har været styrende for Udenrigsministeriets og min offentlige og fortrolige kommunikation samt diplomatiske tiltag at værne om de grundlovssikrede rettigheder i Danmark samt via præventivt diplomati og deeskalering helt at undgå retslige tiltag mod danske borgere, der blot udfolder deres demokratiske rettigheder. Vi arbejder aktivt for den målsætning via diplomatiet både bilateralt og gennem EU," skriver udenrigsministeren, som ifølge talskvinden, Nabila Massrali, på EU-plan har diskuteret sagen med chefen for EUs udenrigstjeneste, Josep Borrell. Samtidig har 61 medlemmer i EU-Parlamentet underskrevet et brev til Hongkongs myndigheder, som blandt andet kræver, at Kina afholder sig fra at udstede en international arrestordre mod Elbæk og Ammitzbøll. "Det er et EU-problem. Vi er en union, og en trussel mod en borger i unionen er en trussel imod alle borgere og alle lande i Den Europæiske Union," siger en af underskriverne, Evin Incir, medlem af parlamentet fra det svenske socialdemokrati.
Weekendavisen, s. 11 (19.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
19. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark