Fredag den 2 februar

Dagens EU-tophistorier

Snart står handelsdøren til Sydamerika åben
Børsen skriver, at EU i dag forventes at lande en frihandelsaftale med den sydamerikanske handelsblok Mercosur, der omfatter de fire lande Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Handelsaftalen, som har været 18 år undervejs, er den tredje for EU indenfor relativt kort tid, med Japan og Canada som seneste nye skud på stammen af europæiske handelspartnere. Børsen skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har været medvirkende til, at handelsaftalerne én efter én er faldet på plads. Trump har således meldt USA ud af den transatlantiske handelsaftale TPP, genåbnet forhandlinger med Canada og Mexico om Nafta samt lagt en kommende handelsaftale mellem USA og EU på is - en udvikling der har tvunget resten af verden til at kigge mod hinanden i stedet for mod USA. “Det er klart, at EU og en række lande er bekymrede over USA, og derfor er der gode argumenter for at forhandle videre af de andre kanaler. Mens USA træder tilbage, træder EU frem,” siger Peter Thagesen, som er underdirektør i DI. Udover Mercosur forhandler EU også med Mexico, Australien og New Zealand om nye handelsaftaler. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg, hvor en repræsentant for miljøorganisationen Noah kritiserer EU’s frihandelsaftaler for at have “en høj demokratisk, social og miljømæssig pris, som ofte forties og ignoreres til fordel for ikkebæredygtig vækst og globalisering”.
Kilder: Børsen, s. 30, 31; Jyllands-Posten, Aarhus, s. 12

May angriber EU-borgeres rettigheder under overgang
Børsen og Berlingske skriver, at den britiske premierminister Theresa May lægger op til, at EU-borgere, der flytter til Storbritannien under den to-årige transitionsperiode, der begynder, når Storbritannien formelt udtræder af EU den 29. marts 2019, ikke skal have samme rettigheder som de, der ankommer inden. Mays udmelding komplicerer transitionsforhandlingerne, da EU kun har givet chefforhandler Michel Barnier mandat til at lade briterne beholde adgangen til EU’s marked i transitionsperioden, hvis Storbritannien samtidig efterlever alle EU-regler. “Borgeres rettigheder under transitionen er ikke til forhandling,” siger Guy Verhofstadt, der koordinerer Europa-Parlamentets Brexit-indsats. Borgerrettigheder er ikke det eneste stridspunkt i de kommende forhandlinger, skriver Børsen. Således insisterer den britiske regering på at kunne sige nej til at følge ny EU-lovgivning, der bliver vedtaget under transitionen, hvilket EU afviser at forhandle om. Information skriver, at UKIP - det britiske uafhængighedsparti der med held fik et flertal af briterne til at stemme for Brexit - er dykket i meningsmålingerne fra 17 til 3 procent af stemmerne. Efter Brexit-afstemningen har partiet forsøgt at slå sig op på en anti-muslimsk dagsorden, men det har ikke vundet genklang i befolkningen, fortæller Matthew Goodwin, der er professor i politologi ved Kent University med speciale i UKIP og højrenationale partier i Storbritannien.
Kilder: Børsen, s. 32; Berlingske, s. 6; Information, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Asylansøgninger i Europa stort set halveret på et år
Berlingske skriver, at antallet af asylansøgninger i de 28 EU-lande samt Norge og Schweiz - kaldet EU+ - falder for andet år i træk. “I 2017 registrerede EU+ 706.913 asylansøgninger. Det er 43 procent færre end i 2016, og det er andet år i træk med et fald i antallet af ansøgninger,” skriver det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) ifølge Berlingske. Det markante fald i antallet af asylansøgninger skyldes primært EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet samt EU’s støtte til den libyske kystvagt, der siden sidste forår er begyndt at standse fartøjer med migranter og flygtninge med kurs mod Europa. Tallene offentliggøres samtidig med, at EU-landenes fælles grænsevagt, Frontex, skærper overvågningen i Middelhavet, hvor man fremover under navnet “Operation Themis” også vil patruljere i havet ud for Algeriet, Tunesien, Egypten og Albanien. “Operation Themis vil bedre afspejle de skiftende mønstre i migrationen og i den grænseoverskridende kriminalitet,” siger direktøren i Frontex, Fabrice Leggeri. Weekendavisen skriver, at EU-omfordelingsprogrammet for syriske flygtninge udløb sidste efterår, og at en ny aftale mellem EU-landene lader vente på sig. FN’s flygtningeorganisation UNHCR’s talsmand i Athen, Leo Dobbs, fortæller, at knap hver tredje af Grækenlands 63.000 flygtninge blev sendt videre under omfordelingsprogrammet. “Man vælger at se omfordelingen som et nederlag, men faktisk er det en succes, når man tager med, hvor stor modstand der var, og hvor mange der så alligevel er kommet af sted til andre EU-lande. Derfor anbefaler vi, at programmet fortsættes i en ny form,” siger Leo Dobbs til Weekendavisen.
Kilder: Berlingske, s. 10; Weekendavisen, s. 13

Klima: EU vil bekæmpe plastikflasker med fontæner
Politiken og Altinget skriver, at EU-Kommissionen i går præsenterede sit bud på en revision af drikkevandsdirektivet. Kommissionen ønsker blandt andet flere drikkefontæner på offentlige pladser, og at medlemslandene skal lancere oplysningskampagner om drikkevandets kvalitet. Tiltagene skal sikre en reduktion i indtaget af vand i plastikflasker. “Ved at øge borgernes tiltro til postevandet kan vi markant bidrage til at reducere brugen af plastikflasker,” siger Frans Timmermans, kommissionens vicepræsident. Revisionen af drikkevandsdirektivet er bragt på vej af borgerinitiativet Right2Water, hvor over 1,6 million EU-borgere har skrevet under på kravet om, at alle skal have lige adgang til rent drikkevand. Blandt kravene var et stop for liberalisering af vandforsyningen, men det er fraværende i EU-kommissionens udspil. “Jeg synes, at Kommissionen har svigtet, når de ignorerer en så vigtig pointe fra borgerinitiativet,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Information skriver, at revisionen af drikkevandsdirektivet er det foreløbigt eneste resultat af borgerinitiativet, hvor en million underskrifter fra borgere i mindst syv EU-lande siden Lissabon-traktaten har kunnet tvinge Kommissionen til at tage et konkret problem op til overvejelse og efterfølgende - måske - foreslå en ny EU-lov eller ændre de gældende regler.
Kilder: Politiken, s. 7; Information, s. 8-9; Altinget

Andre EU-historier

Økonomi: Dollaren vil falde yderligere til 5,75 kroner i 2018
Børsen skriver, at Sydbanks cheføkonom Jacob Graven forventer, at den amerikanske dollar vil falde yderligere i løbet af i år. Det skyldes blandt andet, at der er udsigt til, at den amerikanske centralbank over flere omgange vil hæve renten, uden at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil følge med. I sidste uge fastholdt chefen for ECB, Mario Draghi, da også den rekordlave rente og det milliardstore opkøbsprogram, der skal holde hånden under rentemarkedet.
Kilde: Børsen, s. 26, 44

Landbrug: EU tillader Danmark at kræve salmonellafri kyllinger
Altinget skriver, at EU’s Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har givet Danmark en særstatus, som betyder, at Danmark fremover kan kræve, at udenlandsk kyllingekød skal være testet fri for salmonella, inden kødet sendes til Danmark. “Det er en stor sejr for fødevaresikkerheden. Vi kan nu være så godt som sikre på, at der ikke er salmonella i det kyllingekød, vi køber i supermarkedet eller spiser på restauranterne. Hvad enten kødet er fra Danmark eller udlandet,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Hvad er gået galt i Europa?
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: “I den store sammenhæng kan man tale om det liberale demokratis krise. Og hvad er så svaret? Det er for det første, at de ansvarlige regeringer står fast på de værdier og principper, EU bygger på: Demokrati, retssikkerhed, mindretalsrettigheder osv. Derfor er det rigtigt, at EU-Kommissionen som ‘traktatens vogter’ skrider ind, som det sker over for Polen. Man kan undre sig over, at der ikke er skredet ind for længst over for Ungarn. Og man kan ærgre sig over, at der ikke findes et større udvalg af instrumenter til at lede de genstridige ind på den rette vej. Men det hele skal ikke få lov til at skride. Og samtidig er det vigtigt, at de ansvarlige politikere lader være med at tale nationalister og populister efter munden for at få arbejdsro. Det liberale demokrati fortjener bedre.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: EU er demokrati og frihed
Berlingske bringer et debatindlæg af Anne E. Jensen, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet (V). Hun skriver blandt andet: “Kristian Ditlev Jensen angriber 30. januar i Berlingske EU for at være en Sovjet-stat med henvisning til dumme detaljerede regler om vandhaner og printere. Imidlertid bør han rette kritikken mod de politikere, der træffer beslutningerne, herunder danske politikere i folketing, regering og Europa-Parlament. Spørg dem dog, om de synes reguleringen er en god ide og hvis ikke, hvad de vil gøre. Det er politikere, der sætter rammerne i EU, og de er lige så nemme at rette kontakt til, som det er at skrive et indlæg i Berlingske. Så spørg dem dog. Det kan han gøre i sikker forvisning om, at han ikke bliver udsat for tortur, tæsk og deportation, som følge af sine synspunkter.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Sundhed: EU vil forbyde omstridt medicin
Berlingske skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, nu bebuder et totalforbud mod de omstridte, meget udbredte lægemidler af af typen hydroxyethylstivelse (HES), der bruges som væskebehandling ved kirurgi og blødning. Danske forskere har i årevis advaret om, at hydroxyethylstivelse kan gøre mere skade end gavn på et stort antal kritisk syge patienter. “Man beskriver, at der sandsynligvis er patienter, som er blevet skadet af de lægemidler, og det drager man nu konsekvensen af. Derfor giver det mening at beskytte patienterne ved helt at stoppe brugen af det, indtil de firmaer, der producerer dem, måske kan vise, at det kan være gavnligt til nogle enkelte grupper af patienter,” siger professor Anders Perner fra Rigshospitalets intensivafdeling.
Kilde: Berlingske, s. 20

Interne anliggender: Merkels sidste stik
Jyllands-Posten skriver, at dannelsen af en ny tysk regering fortsat lader vente på sig. I kansler Angela Merkels parti (CDU) og ikke mindst hendes bayerske søsterparti (CSU) er visse kræfter så trætte af Merkels midtsøgende kurs, at de spiller på to heste. Hvis den store koalition (GroKo) hurtigt ser dagens lys vil det godt for stabiliteten i Tyskland, mens et sammenbrud i forhandlingerne med SPD omvendt kan åbne for et nyvalg uden Merkel som spidskandidat. Således har CSU, med gruppeformand Alexander Dobrindt i spidsen, skabt store problemer i forhandlingerne med SPD, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Institutionelle anliggender: Danmark skal igen blive herre i eget hus
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: “Jyllands-Posten bragte 27/1 et debatindlæg af europaparlamentsmedlem Ole Christensen (S), som skriver, at Folkebevægelsen mod EU's forslag om en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab virker som et ‘desperat’ led i EU-valgkampen. Hvis Ole Christensen undersøgte sagen, ville han opdage, at Folkebevægelsen mod EU har ført kampagne for en folkeafstemning om EU i årevis. Vi har altid været imod EU. […] Folkebevægelsen ønsker, at Danmark igen bliver herre i eget hus, så vi kan agere frit og uafhængigt af Bruxelles - både hjemme og internationalt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Interne anliggender: 5150 afvist ved grænsen på to år
Flere medier skriver, at i alt 6,4 millioner personer er blevet kontrolleret, siden Danmark indførte grænsekontrol i 2016. Heraf er 5150 blevet afvist ved grænsen. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i et brev til EU, der kort før jul bad regeringen om yderligere oplysninger om beslutningen om at fortsætte den danske grænsekontrol. Blandt begrundelserne for at forlænge grænsekontrollen nævnes, at terrortruslen mod Danmark stadig er betydelig, og at der er risiko for, at personer, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, vender radikaliserede og voldsparate hjem.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 2; MX-MetroXpress, s. 3

Institutionelle anliggender: Jedwabne-spøgelset
Weekendavisens lederskribent skriver blandt andet: “EU-Kommissionen har svaret med at indlede en proces, der, hvis den polske regering findes skyldig i ‘alvorlige brud på EU’s værdier’, kan føre til, at Polen fratages sin stemmeret i unionen. Skeptikere påpeger, at truslen har ringe effekt, fordi et sådant skridt skal vedtages enstemmigt, og at i alt fald Ungarn allerede har tilkendegivet, at man vil nedlægge veto. Men EU har andre, og formentlig mere virkningsfulde, midler til rådighed. Polen har mellem 2007 og 2013 modtaget 500 milliarder kroner i udviklingsstøtte fra EU, yderligere 640 milliarder kroner er øremærket til Polen i budgetperioden 2014-20. Hvorfor skal vi blive ved med at give enorme summer til et land og en regering, der så målbevidst tramper på EU’s værdier? Det vil være ærgerligt, hvis det kommer så vidt, at vi må støde Polen og dets 40 millioner indbyggere fra os. Men i sidste instans har vi ikke noget valg - værdierne er fundamentet, uden hvilket EU ikke kan eksistere.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Handel: Danmark har handlet ulovligt
Børsen og MX-MetroXpress skriver, at EU-Kommissionen har sendt en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark, hvori den skriver, at Danmark har indgået ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af kampvogne, køretøjer og artilleri til forsvaret. Modkøbsaftalerne betyder, at Danmark har stillet krav om, at producenterne som modydelse for købene placerer ordrer i Danmark. EU-direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel siger imidlertid, at medlemslande ikke må indgå sådanne aftaler, medmindre der skal tages hensyn til den nationale sikkerhed. “Det er i alles interesse at sikre effektive offentlige investeringer på forsvarsområdet: De offentlige myndigheder, industrien og frem for alt vores borgere,” udtaler Elzbieta Bienkowska, kommissær med ansvar for det indre marked.
Kilder: Børsen, s. 26; MX-MetroXpress, s. 6

Institutionelle anliggender: EU-medlemskab er en rigtig god forretning
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Det indre marked tilgodeser Danmark med 100 milliarder kroner om året ifølge en analyse udarbejdet for Erhvervsministeriet. Adgangen til arbejdskraft fra andre EU-lande er en forudsætning for vores vækst og velfærd. Uden denne ville vi ganske enkelt være mindre velstående, end vi er. Omfordelingen fra de mest velstående lande til de mindre velstående lande via EU’s budget mindsker uligheden i EU, og gør det nemmere at afsætte danske varer i mindre bemidlede EU-lande, ligesom risikoen for social dumping reduceres. Danmark og andre rige EU-lande er næsten tre gange rigere end bulgarerne og næsten dobbelt så rige som polakkerne. Derfor har relativt begrænsede bidrag fra de rige lande stor effekt i de fattigere lande.”
Kilde: Altinget

Klima: Danmark skal indfri EU’s ambitiøse plastambitioner
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien. Han skriver blandt andet: “EU’s nye plaststrategi er en ambitiøs størrelse. På en og samme tid er formålet at øge genanvendelsen og styrke den cirkulære økonomi samt at forebygge, at plast ender i naturen. Som brancheforening for de danske plastvirksomheder hilser vi EU’s plaststrategi velkommen. Vores umiddelbare vurdering er, at den nye strategi er en fremragende mulighed for at skabe nye grønne plastjobs i Danmark, samtidig med at vi tager hånd om de miljøudfordringer, der opstår, når materialet ikke bliver korrekt håndteret.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Masser af succes
Weekendavisen rapporterer fra Portugal, hvor den socialistiske premierminister António Costa tilsyneladende med held har trodset den EU-dikterede sparepolitik. For mindre end tre år siden var arbejdsløsheden kollosal og de offentlige budgetter var beskåret til ukendelighed. Nu er den portugisiske økonomi i vækst for tredje år i træk, arbejdsløsheden er på et historisk lavpunkt, og budgetunderskuddet er det laveste i 40 år.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: EU-parlamentarikere vil sløjfe sommertid
Altinget skriver, at Europa-Parlamentet i næste uge skal stemme om at afskaffe sommertid. Afstemningen er et forsøg på at presse EU-Kommissionen til at stille et lovforslag om at droppe EU-direktivet, der foreskriver, at urene stilles frem og tilbage hver halve år. Afstemningen, som ikke er bindende, forventes at ende med et flertal for afskaffelse af direktivet. De danske EU-parlamentarikere ser dog ingen grund til at ændre ved den gældende praksis: “Det er der ikke nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved. Det har vi diskuteret før. Og der er selvfølgelig nogle smågener, men der er også nogle fordele ved det, så det er ikke en sag, jeg har tænkt mig at støtte,” siger Socialdemokraternes Christel Schaldemose. Hos Dansk Folkeparti siger Morten Messerschmidt: “Hvis der skal ske en ændring af reglerne for sommertid, skal det koordineres i en bredere kreds, herunder med USA og Canada. Det er ikke noget, som EU skal tage sig af,” siger Messerschmidt.
Kilde: Altinget

Landbrug: Nye teknikker til planteforædling
Altinget skriver, at formanden for Brancheudvalget for Frø i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, frygter, at svampesygdomme vil blive et stadig større problem for konventionelle grøntsager og landbrugsafgrøder, da svampene hurtigt bliver resistente over for de tilladte svampemidler. Derfor håber han, at nye teknikker til planteforædling kan udvikle nye plantesorter, der hurtigere kan konkurrere med hastigheden af mutationerne på svampene. Således har en svensk forsker fået tilladelse af de svenske myndigheder til at lave forsøg med udsætning af en ny type kål. Tilladelsen fik imidlertid EU-Kommissionen på banen, fortæller Kim Holm Boesen, som er teamleder i Landbrugsstyrelsen: “Kommissionen har indskærpet over for de nationale myndigheder, at det er EU, der skal træffe beslutningen om, hvordan disse nye teknikker skal reguleres, men siden har medlemslandene så ventet og ventet på, at Kommissionen kom med en udtalelse.” EU-Kommissionen har i de sidste fem år lovet at levere en juridisk vurdering af de nye teknikker, og nu lyder meldingen, at EU-Kommissionen vil afvente en dom fra EU-domstolen, der muligvis kommer i sommeren 2018.
Kilde: Altinget