Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2 Juni 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 2. juni

EU i dagens aviser

2. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Trump giver klimaet kold skulder
Politiken skriver i en analyse, at Donald Trump i aftes meldte ud at USA trækker sig fra det internationale samarbejde, med henblik på at bekæmpe klimaforandringerne. Dermed har Trump sendt stærke signaler til hele verden, og ikke mindst bekræftet Angela Merkels konstatering, nemlig at USA ikke længere er et land EU kan regne med. Altinget skriver torsdag, at det ikke er overraskende at Trump trækker USA ud af klimaaftalen. Connie Hedegaard, tidligere EU-klimakommissær, siger: ”Hvis Trump var kommet til for fem år siden, havde det været værre. Dengang fulgte USA og Kina hinanden. Men siden Trump er kommet til, er alt fra kineserne gået på, at de vil klimaomstilling og ønsker at tage et ansvar. Jeg er hundrede procent sikker på, at Kina bliver i aftalen.” Børsen skriver, at der med eller uden USA er gang i en massiv forandring af den globale energiproduktion. Information skriver, at Kina i den grønne førertrøje skifter USA ud med EU. På baggrund af Trump udmeldning, hæver EU og Kina nu deres ambitionsniveau, og skaber et nyt klimasamarbejde. Det forventes, at et europæisk-kinesisk samarbejde vil blive annonceret fra dagens topmøde i Bruxelles. Weekendavisen fokuserer også på mulighederne ved USA exit af klimaaftalen, og Forskningschef Otto Brøns-Petersen fra CEPOS udtaler, at man nu har en god mulighed for at gentænke international og national klimapolitik. USA er nemlig med rette bekymrede over den ineffektive og dyre klimapolitik i EU og under Obama, ifølge Brøns-Petersen. Politiken fokuserer også på, at USA trækker sig ud af den internationale klimaaftale, men Peter Birch Sørensen, formand for regeringens klimaråd mener, at man skal passe på med at blive for pessimistisk. Birch Sørensen siger: ”Hvis Trump var blevet ville han alligevel rulle Obama's klimatiltag tilbage, og amerikanerne ville have brugt deres plads ved bordet til at trække det fælles ambitionsniveau ned.” I et debatindlæg bragt i Weekendavisen argumenteres der for, at forskellen på USA og Europa er voldsom, og den forskel er ikke blevet mindre siden Trump trådte til som præsident i USA. Debatindlægget argumenterer også for, at der er ballade fordi USA trækker sig ud af klimaaftalen, men at USA jo heller ikke kan regne med Europa, når det kommer til det sikkerhedsmæssige område. Her snylter hele Europa på USA, og prøver at slippe så billigt som muligt.
Kilder: Politiken, s. 1; Altinget, torsdag; Børsen, s. 25; Information, s. 9; Politiken, s. 6; Weekendavisen, s. 8, 9

Institutionelle anliggender: For 25 år siden stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten
Flere af dagens aviser fokuserer på, at det er 25 år siden at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Jyllands-Posten skriver, at der i den forbindelse blev oprettet fire EU-forbehold, men nu vil ophavsmændene gerne afskaffe forbeholdene igen. Poul Skytte Christoffersen, tidligere dansk EU-ambassadør siger: ”Selvfølgelig var det ikke meningen, at forbeholdene skulle stå evigt. Men de skulle heller ikke være en kortsigtet, taktisk fidus. Det blev de så heller ikke.” I et debatindlæg bragt i Information argumenteres der for, at det danske nej til Maastricht-traktaten banede vej for øget åbenhed og integration af østlandene i EU. Dermed blev det en gevinst for hele det europæiske samarbejde. Jens-Peter Bonde, forfatter og fhv. medlem af EU-Parlamentet skriver i et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten, at han vedkender sig ansvaret for at have foreslået selve idéen, men han er ikke tilfreds med udformningen af de danske forbehold. Jyllands-Posten skriver, at den danske EU-politik fortsat er uklar, selv 25 år efter at at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. SF's EU-ordfører, Holger K. Nielsen var selv med til at udforme de fire retsforhold, men foreslår nu en grundig analyse af Danmark EU-politik. I en leder bragt i Jyllands-Posten argumenteres der for, at det havde været nemmere hvis Danmark havde sagt ja til den oprindelige traktat. Regeringen har fortsat undladt, at svare på hvordan EU skal udvikle sig, og hvor Danmark skal placeres, men det vil afgjort tjene Danmarks interesser bedst, hvis Folketingets partier i fællesskab beslutter sig for hvad de vil med Europa. Politiken bringer et debatindlæg der argumenterer for, at det danske nej åbnede op for mange reformer med demokrati, åbenhed og nærhed. Men der kom aldrig styr på den skæve økonomi, derfor må forandringer ske nu. Borgerne skal kunne se EU som den gode hjælper, i stedet for de mest velhavendes ven.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 14, 18, 21; Information, s. 14-15; Politiken, s. 5-6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Theresa May: Alt kan blive bedre efter Brexit
Berlingske skriver, at Theresa May den britiske premierminister har lovet i en tale, at hun kan gøre Storbritannien til et endnu bedre og mere velstående sted at være uden for EU. Dermed lover hun briterne en god fremtid uden for EU, såfremt de stemmer på hende og de konservative, når der er valg den 8. juni. Weekendavisen beskriver den britiske valgkamp, som en tvekamp mellem lederne af landets to største partier. Jeremy Corbyn og Theresa May står for meget forskellige holdninger, og særligt deres forhold til EU skiller lederne ad. May ønsker at forlade EU på alle områder, mens Corbyn fortsat ser fordele i at være med i EUs indre marked. Weekendavisen skriver, at May appellerer til vælgerne fra arbejderklassen. May har længe været foran i meningsmålingerne, men nu rykker Jeremy Corbyn frem, og valget kan pludselig blive tættere end forventet. En klumme på Altinget skriver, at det britiske valg er i skyggen af Brexit og terror. May og de konservatives forspring er begyndt at skrumpe, men alt tyder fortsat på en sejr til Mays parti.
Kilder: Berlingske, s. 8; Weekendavisen, s. 2-3, 9; Altinget

Handel: Kinas Li på charmeoffensiv hos Merkel og i EU
Berlingske skriver, at Kinas premierminister Li Keqiang har fuld opbakning til klimaaftalen, når han besøger Bruxelles og Berlin. Allerede inden Trump meddelte at, USA trækker sin fra den internationale klimaaftale, satte Merkel og Li en tyk streg under, at både Tyskland, EU og Kina vil holde fast i klimaaftalen, og Li har udtalt at Kina vil tage sit internationale ansvar. I en analyse bragt i Berlingske argumenteres der for, at topmødet mellem EU og Kina kan give en forsmag på verden efter Brexit. Kina ønsker at udbygge infrastrukturen mellem Kina, Afrika og Europa, og projektet går under navnet ”den nye silkevej”. Briterne har vist stor interesse for projektet, mens andre EU-lande er mere lunkne over for ideen. Briterne ønsker derfor at blive finanscentrum for finansieringen.
Kilde:Berlingske, s. 14

Andre EU-historier

Klima: En tredjeplads i klima er bare ikke godt nok
I et debatindlæg på Altinget argumenteres der for, at den danske tredjeplads i klima ikke er godt nok. Den europæiske miljøorganisation FERN har udgivet en hjemmeside, der måler EU-landenes holdninger og indsatser i landsektoren, og her ligger Danmark på en delt tredjeplads. Der er plads til forbedringer, og Danmark kan gøre meget mere for at løfte sit ansvar overfor klimaet.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Kommissær truer Dansk EU-rabat
BT og MetroXpress skriver, at Günther Oettinger, har sagt, at Storbritanniens farvel til EU kan være en oplagt lejlighed til at ophæve andre medlemslandes rabatter. Men den mulighed afviser finansminister Kristian Jensen (V), som fastslår at Danmark skal ikke betale en krone mere til EU.
Kilder: MetroXpress, s. 5; BT, s. 26

Administration: Brite undsætter Messerschmidt
BT skriver, at den konservative britiske toppolitiker Daniel Hannan mener, at alle har gjort det man straffer Messerschmidt for. EU's antisvindelkontor Olaf er ved at undersøge sagen om Morten Messerschmidt, men nu forsvarer Hannan, Messerschmidt. Hannan udtaler i en kommentar til BT, at han mener at Messerschmidt entydigt blev straffet, fordi myndighederne ikke bryder sig om hans politiske holdninger.
Kilde: BT, s. 12

Institutionelle anliggender: Merkel har ret, men hun er for svag
Politiken skriver, at Merkel har ret når hun mener, at Europa må tage skæbnen i egne hænder. Men Hans Kundnani, senior fellow i transatlantiske forhold for tænketanken The German Marshall Fund, og en af de mest anerkendte eksperter i relationen mellem Europa og USA, mener ikke at Merkel kan og vil gøre noget ved det, og derfor var hendes udmeldning ikke historisk. Kundnani siger: ”Jeg tror ikke på, at Merkel, Tyskland eller Europa er klar til at gøre det, der skal til, for at kunne tage skæbnen i egen hånd.”
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Konkurrence: Redningsplan for bank
Jyllands-Posten skriver, at Margrethe Vestager EU's konkurrencekommissær nu har lavet en aftale med den italienske økonomi- og finansminister, Pier Carlo Padoan. Aftalen indeholder en redningsplan for Italiens tredjestørste bank, Monte dei Paschi di Siena (MPS). Aftalen skal forhindre at MPS går konkurs, og gennem flere måneder har kommissionen, Den Europæiske Central Bank (ECB) og de italienske myndigheder forhandlet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen ønsker at tilbyde gratis Wi-Fi
I Weekendavisen under fodnotepolitik argumenteres der for, at EU-Kommissionen ser lyst på krisen, og i denne uge annoncerede kommissionen et nyt initiativ. EU-kommissionen skriver i en pressemeddelelse: ”EU-Kommissionen ønsker at tilbyde gratis Wi-Fi forbindelse for borgerne og de besøgende på offentlige områder såsom parker, torve, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer alle steder i Europa via WiFi4EU.”
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Besværligt med umuligt uden
Weekendavisen skriver, at topmødet i Bruxelles blev en fiasko. Trump efterlod et NATO i historisk krise, og nu mener nogle at Europa skal indstille sig på at kunne agere som en selvstændig aktør i sikkerhedspolitikken. Der er bare et problem. Europas forsvars- og sikkerhedspolitik er bundet til USA, og leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Ø. Breitenbauch siger: ”Ideen om at etablere selvstændig kapacitet i Europa, så vi kan agere uafhængigt af USA, er ikke en realistisk mulighed. Der vil være en opbygningsfase på 20 år, og det vil komme til at koste langt mere end de to procent af bruttonationalproduktet, som USA vil have os til at bruge på forsvaret.”
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Sundhed: Krav om fælles indsats mod multiresistente bakterier
Information skriver, at EU-lande er i gang med nationale handlingsplaner for at imødegå problemet med multiresistente bakterier. Multiresistente bakterier er en stor trussel, som kan koste millioner af menneskeliv. Tal fra EU-kommissionen og to undersøgelser viser, at bakterierne hvert år dræber 25.000 europæere. Yderligere oplyser EU-Kommissionen at multiresistente bakterier i dag koster EU 1,5 milliarder euro om året i sundhedsudgifter og produktivitetstab. EU-Kommissionens sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis, udtalte i februar, at indsatsen er af højeste prioritet.
Kilde: Information, s. 1

Detaljer

Publikationsdato
2 Juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark