Fredag den 2. oktober

Tophistorier

Migrantpagt befrier Danmark fra dilemma - statsministeren er imod
Flere aviser skriver i dag om forslaget til en ny EU-migrationspagt. I Jyllands-Posten kan man læse, at der fulgte en lille "gave" med, da EU-Kommissionen sidste uge fremlagde et udspil til en migrationspagt. Forslaget er nemlig lavet sådan, at Danmark ikke bliver omfattet af det mest centrale element: en pligt til at være solidarisk med et medlemsland, der kommer under stort migrationspres. Forklaringen begynder med EU-forbeholdene fra 1993, der på retsområdet holder Danmark ude af blandt andet EU's fælles asylpolitik. I 2006 blev den såkaldte Dublinforordning dog gældende i Danmark. Kernen er, at det er det land, hvor en asylsøger først er registreret, der har ansvaret for asylbehandlingen. Denne gang har juristerne i EU-Kommissionen imidlertid grebet det anderledes an. Kommissionen lægger op til, at Danmark ikke bliver omfattet af omfordelingen. Det bekræfter EU-kommissær Ylva Johansson. "Danmark har allerede forbehold for nogle af de her dele, og det vil selvfølgelig også være tilfældet for de kommende regler," sagde hun på et pressemøde sidste uge. Statsminister Mette Frederiksen (S) er glad for, at kommissionen har foreslået at undtage Danmark for den obligatoriske solidaritet. "Jeg vil også anholde italesættelsen af, at det skulle være specielt solidarisk. Flygtningesystemet understøtter, at de få, der overlever sejladsen, eller har penge og helbredet til det, kan komme til Europa, og alle dem, der ikke kan, de bliver ladt tilbage i nogle af verdens brændpunkter. Det synes jeg ikke er solidarisk. Det er inhumant. Og hvis man begynder at lave en omfordelingsmekanisme i Europa, så vil det kun understøtte menneskesmuglerne endnu mere," siger Mette Frederiksen, der kalder det "den eneste farbare vej at få lavet modtagecentre uden for Europa."

I Politiken kan man læse, at EU-Kommissionen foreslår, at udvide samarbejdet med tredjelande som Libyen, hvor flygtninge og migranter udsættes for uhyrlige overgreb. Det ønskede samarbejde med Syrien springer Amnesty International i øjnene. Siden det Nato-støttede oprør mod diktator Muammar Gaddafi i 2011 har Libyen været en hovedrute for flygtninge og migranter, der forsøger at nå til Europa. Da flygtningestrømmen eksploderede i 2015, skruede EU op for støtten til regeringen i Tripoli. Og nu skal der skrues endnu mere op, fremgår det af udspillet fra EU-Kommissionen. "I stedet for at blive beskyttet bliver de mødt med et katalog af rystende overtrædelser af menneskerettighederne. På trods af dette fortsætter EU og dens medlemslande selv i 2020 med at implementere politikker, der fanger titusindvis af mænd, kvinder og børn i en ond cirkel af overgreb," siger Diana Eltahawy, som er stedfortrædende leder af Amnesty International’s afdeling for Mellemøsten og Nordafrika. I udspillet fra EU-Kommissionen står der ikke noget om de groteske forhold i Libyen, som EU er med til at fastholde folk i. Tværtimod står der, at EU's samarbejde med "partnerne" om at bevogte grænserne "fortsat vil sikre flygtninge og migranters rettigheder, bekæmpe diskrimination og udnyttelse af arbejdskraft." Heller ikke Martin Lemberg-Pedersen, der er migrationsforsker med speciale i europæisk grænsekontrol, kan få EU-Kommissionens fine ord om flygtninge og migranters rettigheder til at stemme med virkeligheden. "Det præger helt sikkert EU's skåltaler om den her politik. Men det er jo fuldstændig undermineret af de gentagne skandaler, som handler om, hvordan man understøtter de voldelige militsers grænsekontrol og udnytter en slavelignende økonomi af fordrevne mennesker i Libyen," siger han.

Berlingske bringer en kronik af Asger Aamund, bestyrelsesmedlem i Rehfeld Partners A/S. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen har barslet med et jammerligt forslag til en fælles asylbehandlingspolitik for alle medlemsstater. Som alle projekter, der kommer fra EU-ledelsen, viftes der med indbydende gulerødder, mens det er sværere at se stokken, der gemmes bag ryggen. Lokkemaden er et løfte om en styrkelse af EUs ydre grænser, mere effektiv bekæmpelse af menneskesmuglere og en facilitering af hjemsendelsen af afviste migranter. [...] Slår vi for Danmarks vedkommende hele migrantbonen op, sidder vi i dag med en årlig bruttoudgift for ikkevestlige migranter og deres efterkommere på knap 90 milliarder kroner (Finansministeriet). Heraf sendte migranter i Danmark ifølge Verdensbanken i 2018 over 22 milliarder kroner tilbage til familien i hjemlandene, således at danske arbejdere og håndværkere også er med til at finansiere det gode liv i fjerne landsbyer i Mellemøsten og Afrika. Efter den nye EU-plan vælger medlemmerne selv, om de vil modtage flygtninge eller ej, men hvis de nægter, tvinges de til at tage det videre ansvar for de berørte migranter. Enten ved at sende dem hjem eller give dem opholdstilladelse. Hvis Polen afviser at modtage asylanter fra græske lejre, må Polen således sørge for asylanternes hjemsendelse eller give dem en midlertidig opholdstilladelse. [...] Den nye migrantplan fra EU skaber kun strid og kaos og er allerede skudt ned i flammer. Danskerne skal endnu en gang lykønske sig selv for retsforbeholdet, som redder os fra Kommissionens tunge åg. EU henligger i sin nuværende politiske struktur som en rygende ruin, og det haster med at redde det nødvendige europæiske samarbejde ved en omfattende reorganisering. Det er på høje tid at realisere de tysk/franske planer om et nyt EU i to hastigheder: En demokratisk føderativ retsstat efter amerikansk forbillede for de store EU-drenge og et bredt europæisk fælles marked for os mange andre ved børnebordet."

I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, Jeppe Kofod (S), udenrigsminister, og Rasmus Prehn (S), udviklingsminister. De skriver blandt andet: "Frygtelige billeder fra Moria-lejren på Lesbos i Grækenland, hvor mange tusinde mennesker står uden tag over hovedet, fordi lejren er brændt stort set ned til grunden. Samtidig har 27 personer i over en måned befundet sig i en fastlåst situation på et skib ejet af Maersk Tankers uden et sted at komme i havn - indtil de blev overført til et andet skib og ilandsat i Italien. [...] Vi har sendt penge til Grækenland allerede i foråret og sender nu ekstra 22,4 millioner kroner samt telte og tæpper. Ligesom vi gennem diplomatiske kanaler har forsøgt at hjælpe Maersk Tankers med at finde et sted at ilandsætte de 27 personer i havsnød, som skibet tog om bord. Men disse to alvorlige sager viser også, at der er noget helt grundlæggende galt med det europæiske asylsystem. De udstiller, at hele vores asylsystem er defekt og bør laves grundlæggende om. [...] Derfor mener regeringen, at der skal sættes ind meget tidligere på migrationsruterne, hvor kriminelle menneskesmuglere tager sig betalt i dyre og domme. Og der bør etableres modtagecentre uden for EU, som tager sig af asylansøgninger fra flygtninge og irregulære migranter. Det skal fjerne incitamentet til at kaste sig i gummibådene og ud på den livsfarlige færd over Middelhavet. [...] Lad os ikke nøjes med at symptombehandle. Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Status quo er ikke en mulighed. Lad os gå forrest og forsøge at ændre systemet grundlæggende - til det bedre."
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15; Politiken, s. 12; Berlingske, s. 28-29; Kristeligt Dagblad, s. 8 (02.10.2020)

Prioritede historier

EU tager første skridt i sag mod briterne om aftalebrud
Flere af dagens aviser skriver om situationen omkring forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Jyllands-Posten og B.T. skriver, at EU-Kommissionen er i gang med at tage de første skridt i en sag mod briterne ved EU-domstolen for brud på skilsmisseaftalen med EU. På et pressemøde torsdag sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, at Storbritannien har en måned til at reagere på udspillet fra Bruxelles. Tidligere på ugen godkendte Underhuset i det britiske parlament et lovforslag, der tilsidesætter dele af briternes skilsmisseaftale med EU. Forslaget, som har mødt voldsom modstand i EU, blev godkendt med 340 stemmer mod 256. I London siger Michael Gove, som leder det britiske forhandlingsteam i drøftelserne med EU, at de to sider har gjort fremskridt. Premierminister Boris Johnson siger, at han ønsker at oprette et "sikkerhedsnet", der giver ham magt til at forhindre, at Nordirland har et andet toldsystem end det øvrige Storbritannien.

I Politiken kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af Nilas Heinskou, EU-korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen annoncerede torsdag, at man indleder en sag om aftalebrud mod Storbritannien. Politiken stiller her de centrale spørgsmål om sagen - og besvarer dem selv. EU vil hive Storbritannien i retten. Betyder det, at EU har opgivet at lave en handelsaftale med briterne? Nej, EU forhandler mere eller mindre uanfægtet videre om den handelsaftale, der gerne skal være klar, når Brexits overgangsfase udløber til nytår. [...] Er den britiske lov vedtaget? Nej, ikke endnu. Godt nok fik Boris Johnson et komfortabelt flertal på 340 stemmer mod 256, da loven var til sidste afstemning i Underhuset tirsdag aften, men loven skal også igennem Overhuset, og det kan blive en sværere øvelse. [...] Endelig kan Boris Johnson selv vælge at ændre loven for at komme EU i møde. [...] Han siger selv, at det er EU's adfærd, der tvinger briterne til at tage disse forholdsregler. I følge Boris Johnson truer EU med 'en ekstrem og urimelig' fortolkning af udtrædelsesaftalen. Konkret skulle EU true med at lave en fødevareblokade mod Det Forenede Kongerige og med at indføre urimelige toldsatser på britiske varer. Dette afviser EU pure, og aftalen indebærer i øvrigt, at et udvalg kan behandle eventuelle tvister om aftalens implementering. [...] Vælgerne største indvending mod Boris Johnson er, at han ikke ses som kompetent, og den kritik kan snildt blive værre, hvis forhandlingerne med EU bryder sammen."

Børsen skriver, at frygten for brexit har sendt pundet baglæns efter der torsdag opstod usikkerhed om, hvorvidt det vil lykkes EU og briterne at lave en handelsaftale. Det svære forhandlingsklima understreges af, at EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, torsdag meddelte, at EU vil sende et brev til briterne, der gør det klart, at EU er parat til at indføre retslige tiltag mod briterne, fordi de vil ændre i dele af udtrædelsesaftalen fra 2019. "Tiden løber i øjeblikket meget hurtigt, og risikoen for at Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale på plads stiger stort set dag for dag. Boris Johnson har tidligere givet udtryk for, at den 15. oktober er briternes deadline i forhold til at få en aftale på plads. Fra EU's side har deadline i lang tid været ultimo oktober," siger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavns Kommune og formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk, Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, og Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation. De skriver blandt andet: "Alle har de det til fælles, at de støtter det danske fiskerierhverv i kampen for at holde fokus på fiskeriet i de afsluttende Brexit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien. [...] Derfor er der behov for, at Danmark kæmper på alle niveauer. Og derfor kommer vi i dag med et samlet opråb til fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S). [...] I samarbejde med et stort antal kommuner og kystnære samfund fra hele Europa, har de senest underskrevet en erklæring, der skal sætte fiskeriet øverst på Brexit-agendaen. Og det er der brug for. [...] Siden 2017 har fiskerinetværket, som består af 16 danske kommuner, kæmpet for fiskeriet. Og det er der god grund til. For fiskeriet i Europa vil blive hårdt ramt, hvis de fremtidige betingelser for fiskeri i engelsk farvand forringes som følge af Brexit. Dansk fiskeri kan miste en tredjedel af sin omsætning, hvis det ulykkelige skulle ske, at Storbritannien nægter at give vores fiskere adgang til at fiske i deres farvand."
Jyllands-Posten, s. 17; B.T., s. 10; Politiken, s. 2; Børsen, s. 44; Altinget (02.10.2020)

Erdogan spiller med de militære muskler i stadigt flere lande
Flere aviser skriver om, hvordan Tyrkiets præsident Erdogan har sat sig i spidsen for en aktivistisk og stadig mere egenrådig udenrigspolitik. Berlingske skriver, at Tyrkiet, ikke siden Osmannerriget, har haft så vidt forgrenet en militær tilstedeværelse i såvel Mellemøsten, Afrika, på Balkan som i Kaukasus. I denne uge har Ankara manifesteret sin udvidede magtsfære og eskaleret spændingerne i Kaukasus ved at meddele sin uforbeholdne støtte til "broderlandet" Aserbajdsjan i dets nyopblussede konflikt med Armenien. Indtil i sidste uge herskede der en art delikat balance mellem de to nabolande Armenien og Aserbajdsjan, der har haft et anstrengt forhold siden 1991, hvor det armenske militær besatte Nagorno-Karabakh-området, som er internationalt anerkendt som Aserbajdsjans territorium. Den markante tyrkiske støtteerklæring har vakt bekymring hos både analytikere og den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden og fået flere til at frygte en krig, der kan trække andre regionale stormagter som Rusland og Iran ind i konflikten.

Jyllands-Posten skriver, at det russiske udenrigsministerium hævder, at Tyrkiet har sendt syriske lejesoldater til det allierede Aserbajdsjan, der lige nu er involveret i hårde kampe med ærkefjenden Armenien. Rusland forlanger, at alle udenlandske kæmpere trækkes ud af regionen, der tidligere også har været hjemsted for islamiske terrorgrupper. Samtidig tilbyder Rusland sig som mægler i konflikten, der brød ud i søndags. Rusland er allieret med Armenien og har tropper stationeret i landet, men forsøger at balancere. Det sydlige Kaukasus har i århundreder været en etnisk-kulturel krudttønde med utallige nedarvede konflikter og stridigheder. Præsident Putin opfordrer sammen med Frankrigs Emmanuel Macron parterne til en fredelig løsning. Frankrig har historisk tætte bånd til Armenien. Fra topmødet i Bruxelles ventedes EU's regeringschefer at udsende en tilsvarende opfordring.

Weekendavisen skriver også om konflikten og har talt med Nervana Mahmoud, egyptisk mellemøstanalytiker og blogger med bopæl i Storbritannien. Hun mener, at Tyrkiet kommer til at tabe på sin indblanding i konflikten. "Det er russisk roulette i Ruslands baggård, og det er først og fremmest op til Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvad udfaldet bliver," siger hun og slår fast, at en tyrkisk-aserbajdsjansk sejr afhænger af, om Rusland er villig til at give dem sådan en. Ifølge Nervana Mahmoud har NATO ingen interesse i, at der opstår en konfrontation med Rusland om Nagorno-Karabakh. De seneste dage har FNs Sikkerhedsråd opfordret begge parter til at indstille kamphandlingerne øjeblikkeligt og indgå forhandlinger. Samme opfordring har lydt fra USAs udenrigsminister, Mike Pompeo.
Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s. 15; Weekendavisen, s. 12 (02.10.2020)

"Vanvittigt": Nu skal der mere mad i benzintanken
I dagens aviser kan man læse en række nyheder og indlæg om EU's klimamål og klimaet generelt. I Politiken kan man læse, at eksperter og støttepartier kritiserer regeringens transportudspil for at bygge på biobrændstoffer, som er værre for klimaet end benzin. Klimaudspillet lægger op til, at Danmark i de kommende år skal satse massivt på gammeldags biobrændstoffer, fremstillet af først og fremmest raps og sukker, som ellers kunne være brugt til fødevarer eller dyrefoder. "Det er jo vanvittigt. Det er med to tykke streger under en dårlig idé. Mange første generations biobrændstoffer udleder lige så mange eller flere drivhusgasser sammenlignet med mineralsk diesel eller benzin. Og derudover har de en voldsom effekt på biodiversitet, når de skal erstattes ved at rydde skov andre steder," siger Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet (AAU). EU tillader, at et land må opgøre udslippet på den måde, så formelt er der intet galt, men Jannick Schmidt advarer mod at udnytte muligheden. "EU-reglerne antager, at man sagtens kan iblande mere og mere biobrændsel, uden at det optager mere areal på verdensplan, og sådan fungerer vores landbrug ikke," siger han. Ruben Kidde, klimaordfører for De Radikale, mener ikke, at Danmark på kort sigt kan slippe helt af med biobrændstoffer fra fødevareafgrøder. Så kan man ikke leve op til EU-kravene. "Grundlæggende er jeg rigtigt træt af at bruge så meget energi på at diskutere, hvor meget mere eller mindre bæredygtig benzin vi kan komme i de mellem 2,5 og 3 millioner fossilbiler, som vil køre på vejene i 2030. Jeg vil meget hellere tale om, hvordan vi får flere elbiler og ægte reduktioner," siger han.

Berlingske bringer en kronik skrevet af Peter Møllgaard og Niels Buus, henholdsvis formand for klimarådet og medlem af klimarådet. De skriver blandt andet: "Anders Eldrup sagde det selv på Elbilkommissionens pressemøde: Arbejdet med indfasningen af elbiler skulle være startet for 10-15 år siden. For sagen er den, at vi ikke kommer uden om elbilerne i den grønne omstilling. I 2030 skal vi have reduceret udledningerne med 70 procent, og i 2050 skal vi være klimaneutrale. Det efterlader ikke plads til forurenende biler i fremtiden. [...] Eldrup-kommissionen vil ikke anbefale, at politikerne forfølger en ambition om en million elbiler i 2030, da dens analyser viser, at det bliver for dyrt for samfundet som helhed. I Klimarådet mener vi fortsat, at mindst en million elbiler i 2030 bør bidrage til at opfylde klimamålet. Vi påstår ikke, at det er omkostningsfrit, men vi får svært ved at komme uden om dem - og det bliver væsentligt billigere end det, kommissionens pessimistiske afgiftsmodeller når frem til. [...] Mens kommissionen lægger en række pessimistiske antagelser til grund for sine anbefalinger, ser vi i Klimarådet på elbiludviklingen med andre briller. Når vi ser på markedet, peger meget på, at elbiler bliver fremtidens køretøjer - se blot på Volkswagens massive elbilsatsning på 450 milliarder kroner eller på Teslas aktiekurser. Denne tendens bestyrkes af EU-Kommissionens nylige mål om investeringer i en million europæiske elladestandere, samt de stramme krav til bilernes CO2-udslip i hele EU frem mod 2030."

I Politiken kan man i dag læse, at Venstre vil afsætte 100 millioner kroner til natur og biodiversitet i sit finanslovsforslag, hvilket er det dobbelte af regeringens forslag. "Vi mener det her alvorligt og er også parate til at finde midler til det. Men vi sætter ikke specifikke redskaber på. Det er regeringen, der råder over sagkundskaben, og vi har bedt den om at komme med sit udspil til en natur- og biodiversitetspakke," siger Venstres miljøordfører, Jacob Jensen. Venstre er indkaldt til møde med miljøminister Lea Wermelin på mandag, men partiet vil under alle omstændigheder fastholde sit beslutningsforslag, oplyser Jacob Jensen. I tirsdags fastslog Lea Wermelin, at der er grænser for regeringens ambitioner på naturområdet. Ganske vist støtter regeringen EU-Kommissionens forslag om, at 30 procent af de 27 EU-landes areal både til lands og havs i 2030 skal være omfattet af naturbeskyttelse, heraf en tredjedel som uforstyrret natur. Men Lea Wermelin sagde samtidig, at det ikke er realistisk at få 30 procent beskyttede områder på land i Danmark, hvor omkring 60 procent af jorden bruges til landbrug. Hun kom ikke med et bud på, hvad en realistisk procentdel kan være. Det kritiseres af Enhedslisten og SF. De to partier mener ikke, at Danmark skal overlade det til andre at sikre, at målet bliver nået.

Altinget bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister. Han skriver blandt andet: "Debatten om et højere klimamål i EU er ved at gå ind i det afgørende slutspil. Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser under Parisaftalen, skal der ligge et opgraderet 2030-mål i FN's indbakke inden årets udgang. Med EU-Kommissionens udspil, hvor det nuværende 40 procents-mål forvandles til mindst 55 procent, har vi et rigtig godt udgangspunkt. Vejen hertil har været både lang og hård. Det er måske værd at notere sig i disse dage, blandt andet i lyset af udmeldingen fra en række partier i Folketinget, der ønsker et mål på 65 procent i stedet. [...] Allerede i oktober sendte vi sammen med en lille håndfuld lande et brev til EU-Kommissionen, hvori vi opfordrede til en opjustering til 55 procent. På daværende tidspunkt var kun otte lande om bord, og Kommissionen selv snakkede om et spænd mellem 50 og 55 procent. I starten af 2020 stod det klart, at Kommissionens udspil ville blive forsinket, hvilket risikerede at sætte EU's grønne troværdighed over styr. Derfor tog vi i marts igen initiativ til at samle en række ligesindede lande bag et officielt krav til EU-Kommissionen om at fremskynde processen, så vi kunne fastholde det globale momentum."
Politiken, s. 5, 6; Berlingske, s. 28-29 (02.10.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Anklages for spionage
Ekstra Bladet skriver, at 36 europæiske fagforeningsledere har sendt et åbent brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrer kommissionen til at undersøge Amazons overvågning af ansatte. Fagforeningslederne repræsenterer mere end 12 millioner europæiske lønmodtagere.
Ekstra Bladet, s. 12 (02.10.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ledigheden i Europa går i den forkerte retning
Jyllands-Posten skriver, at coronakrisen stadig har et dybt tag i de europæiske økonomier. Det europæiske arbejdsmarked kæmper stadig med at slippe ud af coronakrisens følgevirkninger. Arbejdsløsheden i EU-landene lå i august på 7,4 procent mod 7,3 procent måneden før. I juni og maj lå arbejdsløshedsprocenten på henholdsvis 7,1 procent og 6,9 procent. For eurozonen, der omfatter de lande, der er medlem af euroen, steg arbejdsløshedsprocenten fra juli til august med 0,1 procentpoint til 8,1 procent.
Jyllands-Posten, s. 2 (02.10.2020)

Det digitale indre marked

EU’s leder vil have et NemID for hele Europa
Både EU-Kommissionen og EU's stats-og regeringschefer mener, at det skal være muligt at bruge sin digitale identitet i hele Europa. På fredagens topmøde forventes det, at EU’s regeringsledere nikker ja til en plan om en fælleseuropæisk infrastruktur for digital identifikation. "Jeg oplever selv oftere og oftere, når jeg gerne vil bruge typisk en privat service, så bliver jeg bedt om at logge ind med enten en Google-konto eller en Facebook-konto. Så et eller andet sted står der, at jeg kan da også med min email," forklarer EU-kommissær Margrethe Vestager ifølge Altinget og fortsætter: "Vi synes, at det er rigtigt, at folk har mulighed for på en sikker måde at kunne identificere sig selv, og at de ikke bliver nødt til at bero på en privat leverandør, som jo så også har et forhold til folks data."
Altinget (02.10.2020)

Finansielle anliggender

Kronens vogtere
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Frank Dahlgaard, forfatter og foredragsholder. Han skriver blandt andet: "I disse dage er det godt 20 år siden folkeafstemningen om euroen. [...] Hvorfor ville Bodil Nyboe Andersen og andre som hende afskaffe kronen til fordel for et halsløst eksperiment? For euroen var og er et eksperiment. Skal euroen overleve, kræver det ikke kun en fælles centralbank og en fælles pengepolitik - og det har man jo allerede - men også en fælles finanspolitik. Det står stadig mere klart. Men hvem tror på, at det vil ske? Jeg kender ingen, heller ikke efter EU-topmødeforliget i juli 2020. [...] Bodil Nyboe Andersen har efter euro-nederlaget udtalt, at 'når der nu ikke kunne blive tale om et giftermål, så er det papirløse ægteskab med euroen også OK'. Dermed hentydede vores daværende nationalbankdirektør til det forhold, at Danmark har valgt at holde kronen tæt på en aftalt centralkurs på 7,46 kroner per euro. Denne fastkurspolitik har Danmark ført med succes siden 1987. [...] Foruden Hoffmeyer har enkelte andre fremtrædende økonomer erkendt, at euro-eksperimentet har slået fejl. Således har forhenværende overvismand Christen Sørensen sammen med forhenværende departementschef Jørgen Rosted skrevet en læseværdig bog, Fundamentet under EU vakler. Bogen udkom i 2018, men har fået meget lidt omtale. Begge de to topøkonomer anbefalede for 20 år siden at stemme ja til euroen, men er siden blevet dybt skuffede over udviklingen. De økonomiske vismænd har betegnet muligheden for at devaluere som en forsikring i tilfælde af alvorlig økonomisk krise i Danmark. Selv kalder jeg det for en nødbremse."
Weekendavisen, s. 15 (02.10.2020)

Grundlæggende rettigheder

EU-kritik
Weekendavisen skriver, at en rapport fra EU-Kommissionen fastslår, at flere EU-lande ikke lever op til unionens minimumsstandarder, når det kommer til retssikkerhed og mediernes frihed. Det gælder især Polen og Ungarn. Polen kritiseres især for domstolenes manglende uafhængighed af regeringen og lokale myndigheders diskrimination mod seksuelle mindretal. Ungarn kritiseres for manglende mediefrihed og "systematisk mangel på vilje til at efterforske og retsforfølge korruptionssager, der involverer højtstående folk i regeringen og kredsen omkring dem". Men også lande som Malta, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet og Kroatien er udsat for kritik.
Weekendavisen, s. 11 (02.10.2020)

Handel

Vietnam kører i højt gear på trods af corona
I Jyllands-Posten kan man læse, at man i Vietnam har været i stand til at begrænse coronasmitten, og at landets økonomi ser ud til at komme bedre gennem krisen end de fleste andre landes. En nylig handels- og investeringsaftale mellem EU og Vietnam øger potentialet for samhandel og investeringer og åbner Vietnams marked på cirka 100 millioner indbyggere. Handelsaftalen mellem EU og Vietnam, der trådte i kraft 1. august 2020, sigter på at styrke rammerne for samhandel og investeringer. Men aftalens succes afhænger i høj grad af vietnamesernes velvilje til at implementere og håndhæve - også når der opstår uenigheder. Endelig er Vietnam geopolitisk udfordret af den store nabo, Kina, der i stigende grad har militariseret Det Sydkinesiske Hav.
Jyllands-Posten, s. 17 (02.10.2020)

Interne anliggender

Efter 494 dage har Belgien fået en ny regering
Politiken skriver, at Belgien efter 494 dage har fået en ny regering, der består af syv partier. Regeringen er blevet døbt 'Vivaldi-regeringen' med henvisning til den italienske komponists violinkoncerter 'De fire årstider'. Regeringens syv partier favner nemlig alle årstidens farver med samlingen af flamske og frankofone socialister, borgerlige, grønne og kristendemokrater. Den nye premierminister bliver Alexander De Croo fra det flamske liberale parti Open VLD. Efter besøget hos kongen tog han ind og mødte sine europæiske kolleger til EU-topmøde i Bruxelles. Derefter holdt han indsættelsestale for det belgiske parlament, før han igen tilsluttede sig statsminister Mette Frederiksen og EU's øvrige stats- og regeringschefer.
Politiken, s. 10 (02.10.2020)

Statsministeren går i isolation
I går meddelte Statsministeriet, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil gå i selvisolation efter EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles. På topmødet skal stats- og regeringscheferne tale om forholdet til Kina og om den spændte situation i den østlige del af Middelhavet, hvor forholdet til Tyrkiet volder problemer for særligt Grækenland og Cypern, samt om EU's indre marked, industripolitik og den digitale omstilling. Selvisolationen betyder ifølge ministeriet, at Frederiksen, hvis ellers et testresultat for coronavirus er negativt, kan nå at deltage i Folketingets åbning 6. oktober.
Ekstra Bladet, s. 14 (02.10.2020)

Klima

Det sidste tabu
Weekendavisen skriver, at modebranchen begynder at tale om, at farver og sundhedsskadelig restforurening i garderoben bidrager til vandforurening og allergi. Borre Akkersdijk, kreativ direktør og medstifter af det tekstilinnovative designstudie Byborre, har samarbejdet med sværvægtere som Adidas, Nike og Rapha, hvor man sammen har set på indfarvningsproblematikken og produkternes livscyklus. Sidste år lancerede de for eksempel en kollektion i samarbejde med Adidas, hvor tekstilerne fik lov til at stå helt uden indfarvning. EUs kemikalielovgivning, REACH, vejleder om farlige kemikalier. Men de danske myndigheder sikrer ikke, at lovgivningen bliver håndhævet. "Der findes en lang række EU-regler, der skal sikre forbrugere og miljø mod uønskede effekter fra de produkter, der enten bliver produceret i EU, eller som bliver importeret udefra. Men de enkelte produkter skal ikke godkendes af myndighederne. Det er importøren eller producenten, der har ansvaret for at sikre, at de tekstiler, der bliver solgt, ikke udgør en risiko," siger Nadine Heidi Brueckmann fra Miljøstyrelsens kemikalieenhed.
Weekendavisen, s. 10 (02.10.2020)

Energistyrelsen giver Nord Stream 2 tilladelse til drift på dansk territorie
Energistyrelsen oplyser torsdag i en meddelelse, at efter knap 11 måneders ventetid har selskabet Nord Stream 2 AG fået lov til at stå for driften af gasrørledningen med samme navn på den danske havbund. Driftstilladelsen gælder en strækning på 147 km, der løber på den danske kontinentalsokkel sydøst om Bornholm, skriver Altinget. I de seneste år har den nye Nord Stream 2-forbindelse været et meget omdiskuteret emne både i EU-regi og internt i flere medlemslande. Senest har Tyskland haft en debat om at trække støtten, efter forgiftningen af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, som ifølge den tyske regering var et russisk attentatforsøg.
Altinget (02.10.2020 06:26)

Sikkerhedspolitik

Kina har kig på havn tæt på Natos flåde
Jyllands-Posten skriver, at den italienske by Taranto er endt i storpolitisk konflikt. USA's udenrigsminister advarer Italien mod kinesiske investeringer, og parlamentet har bestilt en risikorapport. "Kina investerer i Italien af hensyn til egne strategiske interesser. Overvej nøje, hvad det betyder for den nationale sikkerhed," sagde USA's udenrigsminister Mike Pompeo på et pressemøde, da han onsdag besøgte premierminister Giuseppe Conte og udenrigsminister Luigi di Maio i Rom. Tarantos borgmester, Rinaldo Melucci, gør det klart over for flere italienske medier, at investeringer ganske enkelt er nødvendige for byen. Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies, mener, at investeringerne er risikable. "Vi skal passe på med kineserne, særligt når det gælder kritisk infrastruktur. Selvfølgelig betyder det noget for Natos sikkerhed, hvilke løsninger man vælger i medlemslandene," siger han.
Jyllands-Posten, s. 2 (02.10.2020)

Udenrigspolitik

Cypern: Tager EU som gidsel i Hvideruslands sag
Politiken skriver, at Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, er i centrum i disse dage på et topmøde i Bruxelles. Han har længe holdt EU's sanktioner mod Hviderusland i sin hule hånd. Nicos Anastisiades har hidtil kun villet acceptere sanktioner mod Hviderusland, hvis de øvrige EU-lande også vil gå med til sanktioner mod Tyrkiet i den strid, der er mellem Cypern, Tyrkiet og Grækenland om gasboringer i det sydøstlige Middelhav. Og det ønske er der ikke mange i EU-kredsen, der deler, slet ikke det tyske formandskab. Kansler Merkel vil samarbejde med Tyrkiet og fører, som diplomater siger, samtaler med Tyrkiets præsident, Recep Tayyib Erdogan, flere gange om ugen. Derfor blev spørgsmålet også udskudt fra eftermiddagsseancen på topmødet og lagt over til middagen. Så EU-lederne først talte om en strategi overfor Tyrkiet, som der blandt andet er et omdiskuteret samarbejde med på migrationsområdet.
Politiken, s. 10 (02.10.2020)

Hviderusland vil ikke tvinges til at vælge mellem Rusland og EU
I dagens Politiken kan man læse, at det på fredag er 54 dage siden, at Aleksandr Lukasjenko vandt præsidentvalget i Hviderusland, og dermed forlængede sin position som 'Europas sidste diktator' gennem nu 26 år. I de 54 dage har livet ændret sig for det hviderussiske folk. Almindelige mennesker har mistet deres job, fordi de har ytret deres mening. Og så alligevel taler en af dem, der står i spidsen for opstanden mod Lukasjenko, om et nyt Hviderusland, en ny begyndelse. "Vi er vidne til en ny nations fødsel. Det gamle Hviderusland, som vi kendte til for fem måneder siden, er væk," siger Veronika Tsepkala til Politiken. Hun er hustru til den tidligere ambassadør i USA og IT-mogul Valerij Tsepkalo, som var en af de få, som turde stille op mod Lukasjenko ved valget 9. august. Hun er ikke i tvivl om, at det kræver kyndig hjælp fra både EU og Rusland, som fra hver deres side trækker i det gamle sovjetland. Til spørgsmålet på, hvor vigtig EU's sanktionsliste mod hviderussiske topfolk er, svarer hun: "Det er meget vigtigt, men det vigtigste er, at alle de mennesker, som står bag den valgsvindel, der førte til Lukasjenkos påståede valgsejr, som står bag volden mod de fredelige demonstranter, og som er medlemmer af Lukasjenkos regering, bliver sanktioneret. Der er tale om flere hundrede mennesker. Sanktioner er effektive, men kun hvis listen er lang og omfattende."
Politiken, s. 10 (02.10.2020)